Artikler fra og om Engesvang


Historien bag vore gadenavne


AFSKRIFT FRA HEFTET KEND DIN EGN NR. 8 FRA 1991
HISTORIEN BAG VORE GADENAVNE



Gammelt postkort med billede af Gl. Kongevej

GL. KONGEVEJ
Det vil være naturligt at starte med den historiske beretning om navneskiftet i byens hovedgade. Her er et referat fra Silkeborg Avis den 29. december 1958 under overskriften:
ENGESVANGS HOVEDGADE BLEV I GÅR DØBT GL. KONGEVEJ
Fra i dag hedder hovedgaden i Engesvang ikke længere Borgergade. Det nye navn skal markere, at her – gennem Engesvang by – gik i sin tid den gamle hærvej fra Viborg til Slesvig. Når navneskiftet skete netop nu, skyldes det som før nævnt, den interesse for hærvejen der er skabt ved, at emnet er taget op i radioens og fjernsynets kvit eller dobbelt-udsendelser.
Det var meningen, at der i udsendelsen skulle fortsættes med civilingeniør Ørnholts eksamination i hærvejen, og derfor havde Engesvang Borger- og Håndværkerforening fastsat søndag den 28. som den dag, da deres gade skulle skifte navn. Nu blev Ørnholts ”optræden” imidlertid udsat til den 11. januar, fordi hans dommer var bortrejst. Men de nye gadeskilte blev alligevel sat op, og fra i dag vil fem skilte ved byens hovedgade fortælle trafikanterne, at de passerer Gl. Kongevej.
Gamle planer
Faktisk var planerne om at give vejen dette navn allerede fremme for en halv snes år siden, da Borgergade blev navngivet. Men dengang var der ikke rigtig stemning for det. Ønsket om at døbe gaden om og markere hærvejens passage deltes imidlertid af adskillige, bl.a. af pastor Laumann og læge Karnøe, der begge er meget interesserede i hærvejen. Pastor Laumann har sin hærvejsinteresse med sig fra Sønderjylland, hvor han har boet i hærvejsegnen. Også Borger- og Håndværkerforeningens formand, installatør Aksel Larsen, fandt ideen med det nye navn til gaden fortrinlig, og der blev rettet henvendelse til sognerådet, som intet havde at indvende. Derefter var det en smal sag at får navneskiftet foretaget.
Flag- men ikke for navneskiftet
Der var hejst flag i Engesvangs gader i går. Men det var nu ikke for at markere navneskiftet, men derimod for at hædre landpost Chr. Hansen, som holdt 60-års fødselsdag og havde inviteret beboerne på sin rute til fest på afholdshotellet. Der kom omkring 150 – et udtryk for, hvor afholdt postbuddet er – og der blev holdt hyldesttaler af fhv. sognerådsformand Peter Svinth, pantefoged Tobias Lassen og en svoger, Rasmus Jørgensen, Virklund. Installatør Larsen havde sørget for opsætning af fjernsynsapparater, så man kunne følge kvit eller dobbelt-udsendelsen. Det var en skuffelse, at hærvejen ikke var med i programmet. Men nu glæder Engesvang-beboere sig til at høre mere om emnet den 11. januar.
Gadenumre rettes
De rent praktiske følger af ændringen af gadenavnet bliver bl.a., at det nu kan lade sig gøre at få husnumrene langs hovedgaden reguleret, så de passer. Der er nemlig bygget flere huse, end det var forudset, da gaden oprindelig fik navn, og der er derfor husnumre med a- og b-betegnelser. Det vil man væk fra nu ved samme lejlighed.
Der bliver altså en stor part af byens beboere, der skifter adresse, ikke alene hvad gadenavn angår, men også med hensyn til husnummer. En hel del forretningsfolk skal – som følge heraf – have trykt nyt brevpapir. Men disse relativt små gener vil blive taget med humør. Hovedparten af beboerne synes, de har fået et rigtigere navn til deres vigtigste gade nu, end de havde før.
Ami
KONGELIG BAGGRUND FOR HOVEDGADEN
F.B. Mogensen supplerede den 9. maj i år avisreferatet om Gl. Kongevej med et lille uddrag fra fortiden:
Gl. Kongevej er ældst og har den mest spændende historie.
Vejen udgør det stykke, der er bevaret af hærvejen, som førte igennem Engesvang,
Ad denne vej er der i tidens løb kommet mange kongelige rejsende, især når de var på rejse til Viborg.
I ”Jyske Samlinger” 4 rk.bd.6 kan man læse om Christian den IV’s døtre Christine og Hedvig, der gjorde ophold i Engesvang på vej fra Kolding til Viborg, hvor de skulle deltage i deres tidligere hofdames bryllup den 7. april 1641.
I bogen ”Silkeborg Slot” ved Edv. Egeberg 1923 kan man læse om Christian den IV’s ældste søn prins Christian, der med følge gjorde ophold i Engesvang den 10. november 1643 og spiste aftensmad hos Søffren Mortensen, Engesvang.
Iflg. Slotsregnskabet medgik der til dette aftensmåltid: ¾ okse, 6 fede grise, 1½ side flæsk, 1 fede kalv, 5 tønder øl, saltet torsk og 4 kander mælk.
Ved samme lejlighed betaltes Jens Smed i Engesvang for reparation af prinsens vogn og eftersyn af hestens sko for ½ rigsdaler.
Nævnte prins Christian døde i 1647 som følge af udsvævelser.
 ________________________________________________



Mads Dahl

DAHLSVEJ
Denne vej er en af stationsbyens ældre gader, der har været omgivet af flere erhvervsvirksomheder, bl.a. trælasthandlen, der senere blev afløst af Engesvang Flaskekøbs opsamlingsplads af brugte flasker. Vejen er opkaldt efter Mads Dahl, der blev født den 24. december 1871 i Engesvang som søn af gårdejer Søren Chr. Dahl og Kirsten Marie, f. Jensen.
Mads blev gift den 17. maj 1889 med Kirsten Marie, f. Christensen.
Han blev uddannet inden for landvæsenet og købte i 1894 en gård, Dahlsgård i O. Julianehede, som han ejede indtil 1920, hvor han etablerede sig som trikotagefabrikant i Engesvang.
Han var kirkeværge, vandsynsformand og formand for sundhedskommisionen i Engesvang. Desuden var han tyendeforligsmægler.
Han døde den 17. september 1945, 74 år gammel.
Da Mads solgte sin gård i O. Julianehede og startede som trikotagefabrikant, byggede han hus med plads til strikvarefabrikationen på Dahlsvej i Engesvang-
Strikvarerne solgtes overvejende til uldkræmmere, og da disse ikke måtte handle med fabriksvarer, arrangerede Mads Dahl det sådan, at han antog piger til strikning, som nogle dage om sommeren deltog i høbjergning på en eng, han ejede i Pårup. Derved kunne de betegnes som tyende – tjenestepiger – og Mads kunne sælge sine produkter til uldkræmmerne, uden at disse derved ovetrådte reglerne om ikke at måtte handle med fabriksvarer.
 _______________________________________________



Lund Kidmose


LUNDSVEJ
Lundsvej var i 1961 stadig en grusvej, hvor landbrugsjord stødte op til. I begyndelsen af tresserne opførtes her en række tjenesteboliger til skolens lærere, og derefter blev vejen hurtigt udbygget og anlagt som nutidig befærdet gade, og lærerboligerne blev privatiseret.
Navnet til dette ”studiestræde” eller ”degnsallé” var altså Lundsvej, opkaldt efter Bonde Lund Kidmose, hvorom Nanna Kidmose fortæller:
Bonde Lund Kidmose
Blev født den 20. april 1876 i Gammel Engesvang (Aaboesvej 31), Han blev gift den 21. april 1896 med Kirstine Olsen, født den 5. december 1876 i Vandet ved Sjørslev.
De første år boede de et par forskellige steder, indtil de 1904 købte ejendommen Lundsvej 2. Om sommeren arbejdede Lund i tørvemosen, først for Nikolaj Ankersen, senere for Emil Ernst, hvor han var indtil Ernst indstillede tørvegravningen. Senere arbejdede han for broder Chr. Kidmose, som havde hans barndomshjem. Der arbejdede han til 1952. Han var da 74 år. Han døde den 4. april 1954.
I hjemmet voksede 12 børn op. Tidligt måtte også de begynde at rejse tørv og hjælpe med at passe de tre køer, som de havde. Det var et fattigt hjem, for lønnen var ikke stor, og Lund har altid været på de smås og fattiges parti.
I 1904 var han med til at stifte fagforeningen i Engesvang, han var også med til at stifte socialdemokratisk forening, var formand for fagforeningen i 15 år, medlem af hjælpekassebestyrelsen1910 – 1919, medlem af menighedsrådet 1922 – 1952, medlem af sognerådet 1922 – 1943 og ejendomsvurderingsmand 1927 – 1943.
Lund var en venlig og rar mand, som aldrig holdt sig tilbage, hvor der var fattige mennesker, der manglede hjælp. Han var fuld af godt humør og jysk lune, havde altid en historie i ærmet, som han fortalte. Var meget afholdt og respekteret af alle, også sine politiske modstandere.
Der var næsten ikke et gilde i Engesvang, uden at Lund var skaffer.
 ______________________________________



Jens Ravn

RAVNSVEJ
Ravnsvej er en typisk villavej, der er blevet anlagt for omkring 30 år siden under navnet Tværvej. Efter Kommunesammenlægningen i 1970 fik den sit nuværende navn opkaldt efter Jens Ravn.
Lokalhistorisk Forenings bestyrelsesmedlem, Nanna Kidmose, skrev i 1987 følgende beretning:
Jens Ravn
Blev født den 21. oktober 1894 i Stenrøgel (Graamose).
Under den første verdenskrig flyttede han til Moselund for at arbejde i mosen og senere med tørvestrøelse hos Fr. Henriksen, Moselund. Dette blev han ved med til han gik på pension.
Jens blev gift med Ane. Først boede de til leje hos Henriksen, Fundervej 88. Ca. 1922 byggede de en statsejendom, Ellevej 60. Her boede og virkede Ane og Jens Ravn, om dagen i tørvemosen og om aftenen og i deres fritid med landbrug og dyr.
Både Jens og Ane havde et stort hjerte. Børn fik de ikke selv, men de gav andre børn et godt hjem. Først tog de en Wienerpige, Mathilde på ca. 16 år, senere en dreng Kaj på ca. 10 år, og da de to var næsten voksne, tog de en lille dreng, Erling på ca. 1½ år. Alle tre fik en kærlig og god pleje.
I 1942 døde Ane, og Jens stod alene med børnene. Mathilde og Kaj var voksne, men Erling var kun 8 år gammel.
I 1943 solgte Jens ejendommen til Johs. Sørensen og købte Birkevej 33 af Peter Knudsen. Da Erling blev gift med Edel, overtog han ejendommen, men Jens Ravn boede hos dem, til han kom på plejehjemmet i Engesvang, hvor han døde den 1. maj 1987, 92 år gammel.
Jens Ravn var en aktiv og foretagsom mand. I 1916 var han med til at stifte Husmandsforeningen, og han var med til at arrangere et årligt grundlovsmøde i Moselund skov midt i tiden mellem de to verdenskrige.
I 1946 blev han valgt ind i sognerådet som socialdemokratisk medlem. Han var medlem indtil 1950.
Han var formand for pensionistforeningen 1958 – 1974, og han arbejdede ivrigt for, at Engesvang skulle have et plejehjem, hvilket også lykkedes.
Jens Ravn havde ordet i sin magt. Ved mange sammenkomster holdt han tale, kort og sagligt. Under anden verdenskrig var der en såkaldt ”Liegstouwforening”, hvor man havde den aftale, at man den dag freden kom, skulle samles på det daværende hotel ”Stjernen” for at feste. Om aftenen den 5. maj 1945 kom der mange mennesker. Jens Ravn holdt en gribende tale, og der blev sunget fædrelandssange, før alle gik glade hjem
 _______________________________________________



Hans Henrik Løhde

LØHDESVEJ
Er som bekendt en af byens erhvervsprægede gader. Vejen er opkaldt efter Hans Henrik Løhde.
Hans Henrik Løhde blev født i Engesvang den 21. november 1883 som søn af en gårdejer (og postbud).
I 1909 blev han gift med Emma og Hans Henrik byggede et lille husmandssted.
Her blev de boende i ca. 70 år.
Hans Henrik havde et langt og arbejdsomt liv. Han var med da jernbanen Engesvang-Herning blev anlagt, og derefter drev han vognmandsforretning og markarbejde (maskinstation).
Han blev også tørvefabrikant. Fabrikationen foregik ved håndkraft med hjælp fra Emma. Samtidig var han en ivrig jæger. Det første gevær han fik, en forlader, købte han for 1 krone. Siden købte og solgte han mange jagtgeværer.
Han var med til at stifte Engesvang Jagtforening og dresserede og solgte jagthunde. Siden han var dreng, havde han desuden holdt duer, en interesse han bevarede højt op i alderen.
Mange mennesker kom for at handle med ham, og han havde altid en god historie at fortælle.
Hans Henrik døde i 1977, 94 år gammel, og Emma og han efterlod sig 2 døtre, som begge er bosiddende på egnen.
Dette lille vers stammer fra Emma og Hans Henriks sølvbryllup i 1934:
(Melodi: Der er et land …)

Med bøssen tit man ser Hans Løhde komme,
Han er en jægersmand af liv og sjæl,
Men slæbe må han også hver en sommer,
Han kører tørv og slæber ud fra fjæl.

Hans kører også tørv fra Speghøjværket,
Og Emma rejser tørv på pladsen der,
Og Hans han ”fløjter”
Medens hesten trækker
Fra morgenstund til aftenrødens skær
.
_______________________________________________



BIRKEVEJ
Engesvang er i de seneste årtier vokset betydeligt, og dette præger naturligvis også byens veje. Ikke mindst Birkevej med tilstødende veje har udviklet sig stærkt. De tilstødende veje er Granallé og Ellevej, Tjørnevej, Jernbanegade, Kastanje Allé, Ravnsvej, Mosevej, Kærvej og Gl. Kongevej. Flertallet af disse vejnavne bringer ”KEND DIN EGN” i år ikke en beretning om, men vejnavnene viser dog selv tydeligt, hvad de er opkaldt efter. Langs Birkevej er der flere kendte bygninger, bl.a. lægehus, tandlægeklinik, fjernvarmecentral, brandstation og fritidshjem.
I gamle dage var Birkevej en lille vej, der hed Brændevinsgade. Herom kunne vi læse i juli 1980 en avisartikel under overskriften:

Gammel Engesvang-dreng digter:
Om de fordrukne på Brændevinsgade …
Jens Sørensen udgiver digtsamlingen ”Den døde gade”, der bl.a. handler om livet på den nuværende Birkevej i Engesvang.

De sa’ gaden var død 
at der kun var grå
mennesker
vi var her for at leve
for at være grå

De der var om mig
Var mer og mindre syge
der var en grå skygge
jeg var lille
og tynd.

Jeg lyste hvid i mørket
vore hus var i skyggen
når jeg stod i døren
var der skygge og gråt.

Der var ikke kun skyggesider
der var sol bagved
der blev meget til mig
jeg ser det i dag
der er sol
på min sti.

Jeg har fattet kærlighed
til den døde gade
mine tanker er
ved den døde gade
ved de grå skygger.

De grå mennesker er der
igen
blege og i skyggen
det er noget af mig
noget af min fortid
jeg løber ikke
fra det.

Det er som liv i mig
noget af det
der skaber farve
man har jo ikke
for ingenting
tilhørt de grå
skygger

Det er en gennemrejse
hvor situationer
er klare
de grå mennesker er
til for at gøre
rige rige
den døde gade lever.

Og det er der er kommet et pænt resultat ud af. I let tilgængeligt og fabulerende sprog tegnes et portræt af gaden, der tydeligvis har bibragt Jens Sørensen ”mere skygge end sol” selv om der blev ”meget” til ham.
Om sin digtsamling skriver han: ”I min barndom boede jeg i en lille gade i Engesvang, en gade der hed brændevinsgade. Der var dengang kun huse på højre side. På den venstre var der kun marker. Det er den gade jeg har kaldt ”Den døde Gade”. Der skete ikke meget, menneskene var ikke så effektive. Det kan nok skyldes fattigdom og drukkenskab.
Skyggesiderne var flere end solstrålerne. De, der boede der, var som døde – som gaden var død. Men i dag lever den!”
I stemningsskabende stil formår Jens Sørensen trods de enkle virkemidler at ”male” billeder frem med ord, og sammenhængen mellem hans digtning og malerkunst er da også ofte blevet fremhævet.
Jens Sørensen, der er født i 1923, bor i dag i Fåborg. Han har gennem flere år i sine malerier arbejdet med koloristisk stil, der i genre svarer til hans digtning, som han har arbejdet med sideløbende.
Det 11 år gamle refererende avisudklip slutter med at nævne, at hans maleriudstillinger er blevet til en del over hele landet, og af hans digte er udkommet ”Fire grafiske arbejder og fire digte” på forlaget Multigrafica.
 _______________________________________________

PETER SVINTHS VEJ OG
EMIL ERNSTS VEJ
er Engesvangs yngste veje. Alligevel har disse to veje fået en virkelig historisk baggrund, selv om den ene af dem, Emil Ernsts vej ikke er trådt i funktion endnu.
På viceborgmester John Juul Eriksens initiativ fandt vejdåben sted den 4. juni 1988. Juul Eriksen betegnede Emil Ernst som et nyt løft til tørverproduktionen og Peter Svinth som et nyt løft til industriproduktionen. Ikast/Bording/Engesvang Avis skrev herom:
- Ikast byråd har valgt at navngive to nye boligveje ud til Gl Kongevej mellem Birkevej og Kragelundvej, efter to borgere med særlig tilknytning til og særlig betydning for Engesvang-området. De to personligheder, som lægger navn til vejene er Peter Svinth og afdøde Emil Ernst.
Til afsløringshøjtideligheden, der finder sted lørdag formiddag, er inviteret Peter Svinth med familie, og pårørende fra nær og fjern til Emil Ernst. Thomas Poulsen foretager afsløringen. De to vejnavne bliver Peter Svinths Vej og Emil Ernsts Vej. Der kan skrives et stort stykke Engesvang-historie i forbindelse med de to personer. Peter Svinth, der selv kan opleve vejdåben, er kendt som en dygtig og markant politiker. Han udførte en utrættelig indsats. De menneskelige egenskaber er store, og han er en respekteret personlighed.



Peter Svinth

Peter Svinth, der er 73 år, er født i Engesvang. Efter giftermålet med Elisabeth boede familien først i Låsby og i Thorning, inden de flyttede til Engesvang i 1941.
Peter Svinth blev medlem af Engesvang sogneråd i 1950 og fortsatte her til 1970, hvor han kom med i Ikast Byråd. Her sad Peter Svinth indtil 1978. Han er den person i Engesvang, som har siddet længst i kommunalt råd.
I 12 år var Peter Svinth sognerådsformand, henholdsvis fra 1954-58 og fra 1962-70. Peter Svinth har været medlem af Engesvang Menighedsråd, hvor han udførte en stor indsats ved Engesvang Kirkes restaurering 1966-68.
Peter Svinth kendetegnes for sin indsats på mange felter. Det gælder således, da han skaffede boliger ved hjælp af loven om landarbejderbolig til de mange familier, der havde bosat sig i Engesvang efter de store tørvesæsoner omkring anden verdenskrig.
Peter Svinth tog et afgørende initiativ for at få opført jernbaneviadukten ved Moselund, da han opsøgte daværende trafikminister Kaj Lindberg i København.
Det må også nævnes, at Engesvang i Peter Svinths formandstid fik både ny centralskole og plejehjem. Det er også en af Peter Svinths fortjenester, at man fik den første større industri, Engesvang Spånpladefabrik, til kommunen.
Ved kommunesammenlægningen med Ikast i 1970 var Peter Svinth med i de afgørende forhandlinger, og i de kommende år i Ikast byråd var han et aktivt medlem af bl.a. økonomiudvalget. Han var utrættelig i arbejdet for, at goderne blev fordelt rimeligt og at samarbejdet kom til at fungere til gavn for hele kommunen.
Den 1. juni 1988 fortsatte Ikast Avis referatet.


Emil Ernst

Denne gang om Emil Ernst:
Lejede Klosterlund Tørveværk
Emil Ernst, der var gift med Kirstine Anine Pedersen, døde i 1933, 79 år. Hustruen var død et par år forinden.
Emil Ernst var formentlig ud af Kulsvier-slægt fra Nordsjælland.
Han kom fra Sparkjær i 1904 til Klosterlund som fattig arbejdsmand og lejede Klosterlund Tørveværk af Martin Anchersen for en 10-årig periode til en pris af 17.500 kr. Emil Ernst gravede tørv i Calmusdalen, den nuværende sø ”Skallerund”.
Emil Ernst boede i en periode hos Martin Anchersen, og som tak herfor gav han Karoline Anchersen et kaffestel i kgl. porcelæn. (Stellet ejes i dag af Alma Andersen i Klode Mølle).
På et tidspunkt var Emil Ernst ved at tabe lysten til tørveproduktionen, men da Martin Anchersen lovede at sætte en mindesten for Emil, hvis han fortsatte (Stenen står i dag tæt ved Martin og Karoline Anchersens mindesten i Martin Anchersens mindepark) fortsatte han som tørvefabrikant, og han købte i ca. 1904 gården Åboesvej 29 i Engesvang. Der hørte til denne dengang 200 tdr. land tørvemose.
Emil Ernst købte senere Grågård, hvis jorder også omfattede store moseområder.
Grunden var hermed lagt til den helt store tørveproduktion. Det blev til en stribe af værker, hvoraf blot skal nævnes Grågård Værket, Ernsts ”Store værk” og ”Æ Holt” ved dværgbakken.
Emil Ernst købte desuden store gårde og ejendomme i Jylland.
I Engesvang byggede han villaen Jernbanegade 17, hvor han levede sine sidste år.
Emil Ernst huskes som en af tørveindustriens største og særprægede skikkelser. Han har haft stor betydning for egnens udvikling. Han var en gavmild mand, der aldrig var smålig overfor sine mange medarbejdere.
Selvom Emil Ernst nåede langt i sit virke, så sluttede han, da han som gammel så tilbage med replikken: ”Og ved du så, hvornår jeg egentlig har haft den lykkeligste tid i mit liv? – Det var da jeg var arbejdsmand i Sparkjær”.
Arkivleder Frede Bjerg Mogensen har bragt referatet om indvielsen af de to veje den 4. juni 1988:
Det er dejligt at se, at man nu har et synligt bevis på værdsættelsen af 2 mænd, der har været med til at præge vort sogn som Peter Svinth og Emil Ernst.
Det er 2 mænd, der på hver deres måde har ”sat gang i hjulene” i Engesvang Sogn.
Hvad havde vores sogn været uden disse to mænd?
Vi er så heldige, at vi har Peter Svinth hos os i dag, så han selv kan konstatere, at vi er mange, der sætter pris på den indsats, han har gjort for vores sogn.
Alt hvad der står i avisen er rigtigt, men er jo kun en del af mange års virke for vort sogn.
Dog vil jeg gerne citere, hvad en politisk modstander skriver:
- Peter var kendt af alle på egnen, skrev alles selvangivelser og var meget vellidt for sit vindende væsen. Også blandt arbejderne, da han selv stod i fagforeningen og ofte arbejdede sammen med dem. Men da han var et godt hoved og god til at regne, og dertil ansås for at være en snu rad, blev han ofte benyttet til andet arbejde. Han havde altid god tid og vidste besked med alt, hvad der foregik i kommunen, hvor han da også selv havde dybe rødder.
Et politisk skudsmål af en modstander, der vel alt i alt dermed ikke er så helt dårlig en karakteristik af en sognerådsformand.
Emil Ernsts liv og virke i Engesvang sogn bliver endelig tilgodeset ved vejen – gaden – der fører over hans gamle arbejdsplads nu kommer til at bære hans navn.
På disse marker tørredes mange E. Ernsts tørv, og i vinterhalvåret kunne man her se de store tørvestakke.
Vi har godt nok hans mindesten stående i Klosterlund, hvor han begyndte sit virke her i sognet.
I bogen ”Skovlovringer” findes også en kort beskrivelse af ham, men når man kommer til at tale med de ældre ”Tørvefolk” på egnen, bliver man hurtigt klar over, at Emil Ernst var en personlighed af et meget større format end beskrevet i ”Skovlovringer”. Hvad der står her, virker næsten som en provokation, når man har talt med de mange, der har kendt ham.
Fra de mange der har kendt Emil Ernst, ”Gamle Ernst” som han kaldtes, har lokalhistorisk arkiv modtaget så store mængder af materialer, at vi er blevet i stand til at give en meget mere omfattende beskrivelse.
Fra dette materiale vil jeg gerne læse nogle eksempler:
1. Johs. Kidmoses Erindringer
2. Johs. Malmbak fortæller
3. Jørgen Nielsens Erindringer: ”Tørvefolket”.
Jeg vil gerne slutte med håbet om, at beboerne ved disse 2 veje vil leve op til de eksempler som Emil Ernst og Peter Svinth har været for vores sogn.
_______________________________________________



Jens Peter Aaboe

AABOESVEJ I GL. ENGESVANG
hører også til vore historisk kendte veje, hvor vore gamle skolebygninger og Engesvang mejeri var placeret. Nutidigt er denne vej som vore andre veje under stadig udvikling.
Den lokalhistorisk kendte personlighed, lærer Jens Peter Aaboe, som vejen er opkaldt efter, er bl.a. beskrevet i en artikel af Gert Poulsen, Ans i Midtjyllands Avis i sommeren 1982, hvoraf vi her bringer her bringer et uddrag:
Jens Peter Aaboe
Jens Peter Aaboe stammede fra en gammel præsteslægt. Hans bedstefar og farbror var præster i Kragelund gennem 78 år. Bedstefaderen havde tre sønner og fire døtre. Den ældste af sønnerne var Clemens Fisker Aaboe.
Jens Peter blev født i Viborg den 5. april 1814 som søn af Clemens og Ane Kirstine, f. Lundum. Desværre døde Kirstine allerede 28 år gammel og efterlod Clemens med drengene Jens Peter og Andreas Frederik. Bedstemoderen hjalp med opdragelsen af drengene, men hun døde, da Jens Peter var 13 år. Jerns Peters far var uddannet i handel og ernærede sig på forskellig vis, en tid som købmand, som bestyrer af et brænderi og som kongelig skatteopkræver.
Jens Peter hjalp ham, men i 1831 drog han til Kragelund præstegård for at forberede sig til en læreruddannelse. Denne fik han på Lyngby Seminarium ved Grenå.
I 1938 fik han lærerembede i Kristianshøj (Bedejøj), og til dette embede hørte bl.a. kartoffelkolonierne Frederiksdal, Gråmose og Stenrøgel. I mellemtiden var han blevet gift med Mette.
Samtidig med lærergerningen havde han en god indtægt ved at udfærdige dokumenter for folk, skøder, købekontrakter osv.
Efter at have virket i Kragelund i 20 år flyttede han i 1857 til Engesvang, hvor han kom til at virke i 21 år. Til hans embede hørte bl.a. Pårup og Skygge. I 1878 tog han sin afsked. Mette var død i 1877, 79 år gammel, og kort efter hendes død havde Aaboe giftet sig med hendes søsterdatter, også Mette.
Efter sin afsked købte han gården Engesvanggård (nabo til præstegården), men solgte senere denne efter ønske fra sin unge hustru og byggede huset Engesvangdal.
Aaboe var en meget betydelig mand. I 6 år var han sognerådsformand, og han arbejdede i mange år ihærdigt for at få bygget en kirke i Engesvang. Dette lykkedes, og det var Jens Peters inderlige ønske at blive begravet i Engesvang, men ved hans død i 1895, var der langt igen med opførelsen. Han blev derfor begravet i Kragelund.
Han fik ingen børn, men stiftede et legat for trængende fattige, som mange i Engesvang sogn har nydt godt af.
_______________________________________________



Hans Jacobsen

H. JACOBSENS VEJ I PÅRUP
Også i Pårup er der kendte veje. Blandt disse veje er H. Jacobsens Vej, der har en historisk baggrund, idet den er opkaldt efter Hans Jacobsen, der blev født i 1897 i Sønderjylland, som søn af Mads Peter Jacobsen, der i 1901 købte Pårup Kro.
I 1936 overtog Hans kroen, hvorom følgende kan berettes:
Pårup Kro blev i 1544 af kong Chr. III oprettet som poststation for postruten Kolding-Viborg, men allerede i 1444 ejedes den af en munkeorden, der drev den som et herberg.
Ved Chr. III’s oprettelse af poststation blev Pårup Kro kongelig privilegeret.
Med priviligeringen fulgte visse forpligtelser. Bl.a. skulle der altid stå heste klar til udskiftning for kongelige personer under rejser, og der skulle altid stå et kammer klar til kongelige personer.
Desuden skulle der stå et kammer klar til ”farende svende” eller dem, der var ”på valsen”, dvs. håndværkssvende, som vandrede fra by til by i hele Europa.
Mads Peter Jacobsen (Hans’ far) havde som dreng tjent på kroen og allerede da bestemt, at han ville købe den, når den blev til salg.
Han rejste imidlertid til Sønderjylland, og årene gik. Men pludselig så han i bladet ”Ugens Nyhed”, at hans ønskekro var til salg, og han købte den.
Hans Jacobsen kom til at eje kroen fra 1936 til 1976, hvor den blev overtaget af de nuværende ejere Ruth og Mads Madsen (Ruth er Hans’ brordatter). Kroen fungerede også i en periode (1907-1910) som købmandshandel, og der blev drevet almindeligt landbrug på den dertil hørende jord. Sidst i tyverne blev der udstykket jord til to statshusmandsbrug.
Desuden drev Mads og Hans en periode vognmandsforretning, også samtidig med krodriften, Mads som vognmand og Hans som chauffør.
Hans Jacobsen døde for nogle år siden.

Til slut bringer Kend din Egn to billeder, der tydeligt viser Aasboesvejs historiske baggrund, nemlig Gl. Engesvangs to skolebygninger, hvoraf den til venstre er fra 1857, og den anden er fra 1880. 



HUSK NÆSTE MØDE


16/8 kl.18.00.
til Hald Hovedgård med guidet tur til ruinen af 3. Hald. Vi kører i egne biler og medbringer selv kaffe/te. Der er mulighed for kørelejlighed. A...Se resten af teksten her.


Se alle møderne her.

Copyright © KG 2011- 2017