Artikler fra og om Engesvang


Jens Jensens erindringer III

Nederst på formularen
Erindringer og optegnelser af Jens Jensen III  
    
 CD-6

Jens Jensens Optegnelser for 1905.
Nytårsdag 1. januar.
Der var en tid da der var Nytårsdag, som en dør, et vindue. Hvori man spejdede og så ud mod den kommende tid. Længslen får form og skikkelser i drømme og fantasi, der er intet som hæmmer eller tøjler den ubegrænsende frihed, for frie tøjler styrer fantasien som kurs, med håbet som kusk. Men ofte er følelserne et dårligt køretøj og håbet en endnu dårligere kusk. Der kommer en tid, da man ligesom erkender! at der ikke er mere at vinde ude i det fremmede ukendte end i hjemmet. På det sted på hvilke man befinder sig, når længslen og anelserne slumre ind, er det ligesom man har en følelse at det jagende og higende har stjålet en del af vor tid, der kunne have været benyttet under de forhold under hvilke vi befandt os
Men under alle forhold er Nytårsdag en mærkedag, frem for alt, hvad vort sjælelige liv angår, dersom vi agter at gøre vort regnskab op. Et regnskab der er meget rigtig, thi vor sjæleliv har en indtægtspost og en udgiftsside. Sorg er udgift og glæde er indtægt. Enhver tænkende menneske må komme til at stille sig dette spørgsmål, hvorledes står regnskabet? Er udgiften sorg, større end indtægten glæde? Er der ikke balance i spillet må forholdene på en eller anden måde ændres, ligesom en drift en værk må ændres i en anden kurs, må livet også ændres, styres i en anden kurs, dersom udgiften overstiger indtægten, således at der bliver en betydelig overskud på indtægtssiden, der opspares som en fond, der gemmes, til tunge tider eller overgives til vore efterkommere.
(2.januar) I dag sognerådsmøde på fattiggården. Alle de tidligere kommunale bestillingsmænd genvalgtes, dog var der enstemmig tal for ikke at genvælge Mads Petersen til Kommune revisor, især blev denne stemning fremsat af tilsynet med fattiggården (Niels Nielsen, Niels Kusk og J. C. Sejling) da M. Petersen stærk kritiserede deres styrelse. I stedet for valgtes Christian Bodholt, Engesvanghus, den anden revisor er Sognefoged Jens Rydal, Funder.
Lærer Th. Petersen, Frederiksdal der havde et af distrikterne som tilsyn med plejebørn, som i fjor ikke genvalgtes, hvad han efter sigende tog sig meget nær. Imidlertid havde forstander Bojsen udnævnt ham til overtilsyn med de plejebørn der sorterede under ham, til Niels Nielsen havde Petersen udtalt: Jeg er Bojsen.
Efter Sognerådsmødet havde N. Kusk et ærinde ind til Petersen. N. Nielsen Kusk og jeg gik da ind til Lærer Petersen, der i daglig tale nu benævnes Pastor Petersen. Vi blev vist ind i Audiensgemakket, med den ene hånd hvilende på bordet og det ene ben lagt over det andet og med venstre hånd slog han ud og sagde: ”Jeg er overtilsynet”. Han sagde ikke! Jeg har overtilsynet. I dette højtidelige øjeblik forestillede jeg ham som Kulturminister. Jeg har aldrig haft den ære at tale med en Excellence, men så havde jeg i dette øjeblik en følelse af hvorledes en excellence ser ud og hvor ledes han forestiller sig. Men hvad skal man mon sige med Th. Petersens store begavelse, han holder lange taler selvs fulddybe vægtige, til hjertet gående ord. Han, der er en skattet festtaler i en stor omkreds. Han tåler ikke stærk glans der irriterer øjet. Alle der for ham det i liv går som det ikke burde gå, sætter særlig pris på slige talere, der roser og lovpriser alt og alle. Men manden kan jo være i sin gode ret, thi der er to sidder fra hvilke loven kan ses. Det er tænkeligt at Petersen kun ser det lyse, da den mørke side af livet, er ham uvedkommen.
Jeg mindes den dag da Jens Ancher i Stenholt blev begravet. Petersen var til stede som taler, han roste den afdøde i høje toner, med den hjertegribende stemme der rystede med selvtilfreds rørelse, der lokkede tårerne frem ved bevidsthed om al det gode der pludselig åbenbaredes og som man ikke før var sig bevist. Han lovpriste den afdøde som et af de bedste mennesker han var kommet i berøring med. – Og dog var der en vitterlig kendsgerning, at han om hvem talen drejede sig, slog sin gl. far, slog sin hustru, udrettede intet medens hans gamle, nu 80.årige fader, stå i loen og tærske, ordnede høsten med karlene og svang leen.
Den gode vin (Pastor Sørensen) 14.januar.
Evangeliummet fortæller om brylluppet i Canaan, hvor Jesus forvandlede vand til vin. Der var ingen der dengang forstod Jesus, hvorfor alle karrene skulle fyldes med vand, og der er mange, mange der ikke forstår ham den dag i dag. Vi må kunne bede for at forstå hvorfor Gud ikke hjælper os, men dersom Gud han gav os al hvad vi bad om, hvor ville Verden ikke komme til at se ud, og vort liv blive en hel anden. Vi er sat her på Jorden til at forvalte og forøge det os betroet talent, ikke at skjule det. Vi er sat her i Verden til at arbejde, ikke til at hvile i lediggang, og bede Gud forøge talent, thi det er jo et liv som dyrenes og træets. – vor gerning er større og vort mål højere. Jesus han siger at vi skal nyde den gode vin først, siden den dårlige vin. Lad os tænke tilbage til barndommen til ungdommen, da vi følte hele ungdommens overmål af kraft, da der til tider svimmel af glæde og jubel i vort hjerte. – Ja, nyder vi den gode vin, men når vi står midt i vort liv, da føler vi allerede, at der er meget der ikke er som det var engang.
Tilbøjelighed er ikke det samme som kærlighed, mange menneskers liv er bleven ulykkelige fordi de ikke har haft evner til at skelne mellem de to følelser. Det er forskellen mellem god og dårlig vin, vi skulle være i stand til at erkende. Dersom vi nyderdårlig vin og tror det er godt vin, da bedrager vi os selv. Der er dårlig glæde her i livet, en glæde der snart forvandler sig til lykke. En dårlig glæde formår intet menneske at forvandle til lykke, men ved Jesus Christus hjælp frelserens kan det kun forvandles
Ole Hansens enke: Karen (Goris)
Er i disse dage afgået ved døden ca. 80.år gl. hun hører til den tid der forsvinder, stræbsom og nøjsom i al hendes færd. Hun havde en stærk vilje, var ubøjelig i sine beslutninger. En datter Dorthea giftede sig for mange år siden imod hendes vilje, hun forstødte hende, måtte ikke komme i hendes hus, og med den hårrnakkethed overholdt hun beslutningen. Hendes mand Gårdmand Ole Hansen døde pludselig 1883. Sønnen Hans P. Olesen, døde af tuberkulose, en anden broder var tidligere død af samme sygdom, og en ældre datter er ligeledes død af tuberkulose. Det har tag i familien.
Købmand Søren Peder Sørensen, Kragelund
Er i disse dage afgået ved døden, efter en hård sygeleje (gigtfeber, nyrebetændelse). Han kom i 1880srne her til kragelund, var Snedker. Han købte Anders Nebels ejendom i Kragelund by, lagde håndværket ned, var en kørende post mellem Kragelund og Silkeborg. Solgte ejendommen til Niels Hvepsgård og købte huset der har bygget, hvor det gamle fattighus havde stået, og gav sig til at være købmand. Han var en gæv elskværdig menneske, holdt sig især til Lærer L. O. Lauritsen og Mads Pedersen. Hans første hustru og en datter døde næsten samtidig af tuberkulose. Senere giftede han sig og efterlader nu hustru og to børn.
Sognerådsmøde i Moselund.(30.januar)
En mand ved navn Pær Pæk fra Funder, var mødt og begærede mere i alderdomsunderstøttelse, han fik tidligere 7.kr. i måneden, fik et tillæg af 2. Kr. altså 9 ved forrige møde, dette var han ikke tilfreds med. Han kørte med Cand. Larsen og Mads Madsen med toget fra Funder, da siger Pæk ”det er dog en virkelig stille gang toget går med, jeg kunne løbe ligeså stærk som toget kører”. Så siger Cand. Larsen ”men er du så rask til bens, syntes jeg nok du kunne klare dig med de 9.kr. om måneden”. ”Ja, ved de hvoraf det kommer”, siger Pæk – ja, lad os høre siger Cand. Larsen. ”Jo det kommer af at jeg nu har sultet i to år, men nu vil jeg også have noget at spise” ”De ejer jo et hus, og man siger at den er nogle hundrede kroner mere værd end gælden”. ”Men ved de hvad man siger om dem, man siger at de er millionær”.
Den vigtigste sag på dagsorden var indstilling af en ny Sognefoged i Funder, da Jens Rydal har taget afsked. Der var forslag om J. C. Brøkener, men han havde ingen stemning for sig. Jens Mikkelsen ville gerne være det, ham ville ingen have. Så igen Sognerådsmedlemmerne Mads Madsen og Anders Chr. Hessel. Cand. Larsen mente at M. Madsen var for ung (30år) Så kom slaget til at slå mellem Anders Chr. Hessel og Andreas Rydal, en broder til den nu afgående Sognefoged J. Rydal. Anders C. Hessel ville godt være det, men Cand. Larsen gjorde indvendinger, da han troede at Andreas Rydal havde mest stemning for sig, og det kunne siges at A. C. Hessel blev indstillet fordi han var medlem af Sognerådet. A. C. Hessel og Mads Madsen gik ud og Sognerådet forhandlede videre om sagen. Flertallet vat for at indstille Hessel, men på den anden side blev der udtalt at A. C. Hessel ville blive vel striks, og der kunne blive hævet røster mod hans udnævnelse til Sognefoged. – Derefter Gårdejer Andreas Rydal ,af Funder er indstillet som Sognefoged for Funder sogn. - - - - - Efter sigende skal Cand. Larsen havde været ude hos A. Rydal og bevæget ham til at modtage valget, altså før Sognerådsmødet. Larsen havde fremstillet sagen således at han syntes bestillingen skulle blive i familien, og hans, Rydals, søn kunne arve bestillingen efter ham.
Ejendomsskyld.
Da nu de nye skatter er hårdt i virksomheder og det viser sig at kommunen har fået nye skatte pålæg, har der rejst sig en stærk kritik mod kommunens vurderingsmænd, Jens Vinderslev og Andreas Rydal, for ejendommenes alt for høj ansættelse i forhold til andre kommuner. Deres kritik er vist også meget berettiget efter den måde hvorpå vurderingen er foregået.
Om landbrug.
Ved skatterådsmødet i Moselund, udtalte Amtsrådsmedlem Morten Hull at overalt hvor han kom i han egenskab som skatterådsformand, vidste det sig at der fodres stærk med kraftfoder, for at indbringe størst mulig mælkemængde. Der er ingen indtægter, det vil med andre ord sige at udbyttet, nettofortjenesten var langt ringere end hvor der fodres jævn med eget produkt, i det sidste tilfælde var udbyttet størst. Det vidste sig ikke heller at ejendomme hvortil hørte eng, at dette var nogen stor fordel. Amtsrådsmedlemmet kendte en gård hvor der avledes 50. Læs hø årligt. Men der var ikke spor at se, at denne mands mark var forbedret frem for den som ingen hø avl havde, og dog burde 50. Læs hø, som gødningsværdi dog være betydelig. Hø har langt fra den værdi som man i tidligere tid beregnede den til. Derimod være roefrugt en kraftfoder og roer kan vokse på en temmelig mager sandjord.
Jesper Jespersen, Stenholt.(25.marts)
Jens Jespersens søn i Stenholt havde været over på Herredskontoret og ville gøre indsigelse mod at Kristine Sørensen bliver gift med Søren Sørensen. – Nu viser det sig at Jesper Jespersen pludselig er bleven sindssyg, og en af de første dage skal indlægges på sindssygeanstalten i Aarhus. Han har fået den fikse ide at alle kreaturerne i gården er forgjorte, det er hekseri og trolddom det hele. Forleden dag gav han sig til at tømme al vandet af brønden, fordi som han sagde, al vandet i brønden var forgjort
Ejendomsoverdragelse.(28.marts)
Ole Peder Rasmussen har solgt sin ejendom i Frederiksdal til Købmand Joh. E. Nielsen, Johan Vinderslev. Johan har nu tjent så mange penge ved sin Købmandshandel at han kan købe en gård. O. P Rasmussen kom hertil fra Hadsten egnen, var ikke nogen videre klar hoved, blev gift med Erik Sørensens datter Grethe, der heller ikke er videre klar. Missionen har gjort hende skør i hovedet. O. P. Rasmussens var nogen velhavende folk, de flyttede nu hen til Hadsten
(Marts)
Søren Sørensen: Engesvang.
Phillip Nielsen: Klode Mølle
Jens Jensen: Vands Skov.
Inger Winkler: Refshale.
Er døde. – S. Sørensen kaldet Andersen, en søn af gl. Søren Andersen. En broder til gårdejer Jørgen Sørensen (Andersen) han var gift med Grethe. H, C. Andersens (Kong Christian, kaldet) mangeårige pige, hun sagdes at være en frille, naturligvis en Konge skulle jo have en frille. S. Sørensen fandt sig i forholdene, han blev jo Kongelig belønnet. S. Sørensen havde nylig solgt sin ejendom til Forh. Sognefoged L. P. Pedersen, han døde af mavekræft. –
Phillip Nielsen var en broder til afdøde Jens Nielsen der engang ejede Klode Mølle og Købmandshandlen. De nævnte brødre var fra Thy. Målet var fremtrædende hos Phillip Nielsen. P. N. var noget af en særling, om sommeren når der kom en langvarende tørke, gik han til sengs, her kunne han ligge i uger, så længe tørken varede.
J. Jensen, kaldet Sjællænder en høj duknakket mand, var af og til degn, under en eller anden Læres embede vikar. En grundskikkelig beskeden mand, han hjalp J. Jakobsen i sin tid med Kommuneregnskaber, da denne var formand og var mindre sikkert hertil.
Inger Winkler erholdt alderdomsunderstøttelse, døde hos Kristian Jakobsen i Refshale, hvor hun var til huse som en slags husholderske for Niels Nielsen (Knudsen). Hun var en bestemt og viljefast kvinde der gjorde hvad hun ville og vidste hvad hun ville, hun var nøjsom fordringsløs i hele sin levevis.
Kragelund Kirkegård.
I min skoletid 1870 – 80erne lå kirkegården næsten hen som en græsbevokset mark med græsbevoksede grave uden nogen indhegning eller fredning af gravpladser. Gravene lå hist og her uden orden uden gange mellem hinanden, der fandtes kun to gange fra kirkegårdens indgang og fra Præstegården hen til kirken. Flere steder på kirkegården voksede der høje buske af hyl eller syrener, syd for kirken og øst for kirken, der var gamle indhegnede gravpladser fra Klode Mølle (familien Stabell) og fra Charlottenlund (Kapt. Lund). Mod sydsiden stødte man den gang ved gravkastning på gamle stensatte grave med egetræskister
med store jernhakker.
I 1880erne blev kirkegården jævnet og sløjfet, og en ege pæl med no. Sat ved hver grav. Der er nu hengået en del år siden, men det allermeste af kirkegården henligger som græsmark, men der er mange flere indhegnede gravpladser, end i min skoletid. Det første jeg mindes fra kirkegården hvad monumenterne angår, er følgende: Trækors havde i Middelalderen været almindelig. I 1870-80 henstod på enkelte grave trækors, rundt omkring lå rådne trækors henkastet, nogle var henlagt ved kirkegårdsdiget, tillige fandtes en del trækasse med glas. Ovre i kasserne var indsat en af Degnens skrevne mindeskrift. Af jernkorser fandtes en del, på gravene fra Klosterlund, Chr. Molts gravsted i Kragelund og et par andre gravsteder, men alle stammer de fra 1.halvdel af det nittende århundrede, nogle enkelte fra 1. Halvdel af 2,halv hundredeåret. Desuden fandtes nogle enkelte monumenter af jern med glasindfatning, de havde ligeledes en skreven mindeskrift. Den ældste sten er fra Engesvang, ligeledes fra 19.årh. over Christen Jørgensen Engesvang, og en Obelisk over sammes søn, ligeledes var stenen over Fr. Cloos N. Julianehede en af de ældste. Nu sættes altid sten på gravstederne og mange er rejst i de sidste 25. År. Af de gamle trækors og trækasser med mindeskrift er ikke spor tilbage.
I denne tid foregår en omfattende forandring med kirkegården, atter bliver der sløjfet og mange nye gange udlagt, planen er denne, at der mellem hver gang forefindes 2. rækker af grave. Disse gange som nu udlægges, går altså over grave og i gravene er i hele længden en række af grave, men de der hviler her hviler i fred og ro, de vil sandsynligvis ikke om 100 af år blive opgravet. Men mennesker vil i århundrede vandre over dem, på deres grave uden at ane at de vandre på fædrenes grave. Martin Ankersen i Klosterlund og jeg var i dag oppe på kirkegården, thi ved det at nye gange afsættes, kommer der hist og her til at gå over gl. familiegravsteder. En ny gang vest og nærmest ved tårnet går midt igennem Klosterlunds gravplads, dersom denne plan overholdes vil de to Sognefogder fra Klosterlund Anders Nielsen og Ancher Andersens grave komme til at ligge i gangen lige ud for tårnet.
Christen Jensen( Refshale) er død. April.
Min farbroder der opholdt sig hos Christian Hede, gift med min kusine Kirstine i Vinderslev, Christen Jensen ejede et sted i Funder, var gift med Hans Lisbets døtre, 3. efter hinanden. Christen Jensen var en godmodig mand der var værst ved sig selv. Det gik tilbage med bedriften, ikke just fordi han var efterladen, men han kautionerede i det uedelige, og måtte betale, så solgte han ejendommen. Hans datter Kirstine, en ganske ung pige blev gift med den 60årige Christian Hede. Christian Jensen var opkaldt efter min Oldefar Christen Jensen, der købte gården i Refshale, han var altså den der bar slægtsnavnet.
Vinderslev Kirke.
Ved begravelsen i Vinderslev kirke af Christen Jensen, var jeg ude i kirken. Jens Hønholt viste mig omkring. Kirken er stor og rummelig med kalkmalerier, disse kalkmalerier i korets nederste felter adelige våben. Desuden findes i koret en træ tavle i midten et maleri, det øverste forestiller Dommedag. Det nederste er Adelige personers gengivelse. Nedenunder findes navnene på Adelige familier Scheel og Krabbe. Udenom maleriet, findes hen imod et halvhundrede adelige våben udskåret i træ og malet i forskellige farver. Mærkelig nok hentyder intet til Vinderslevgård, den gamle Ridderborg, der nævnes der imod Nygård. Jens Hønholt fortalte at denne gård skal have ligget på Vinderslev mark, alt dette lyder nu meget usandsynligt.
Bag alteret lå en jernbøjle med to pigge, ringen var til at lukke op og i, og sætte om halsen på synderen når de skulle stå i gabestokken, den ene af piggene var vendt ned mod brystet, den anden op mod hagen, hvad kunne det af tidens ælde rustne jern ikke fortælle? Det forekom mig at det var lige som en hellig genstand jeg tog i hånden, hvilken smerte, hvilken kval. Hvor mange hjerter har ikke hamret i brystet når dette jern var spændt om halsen, og fjenden havde lov til at stå foran synderen, hånende, le og spytte på ofret. Og hvor mange har monstro ikke uskyldigt haft jernet på, og hvor mange der var mere skyldig stået og hamret det samme sted i gabestokken.
Ude på kirkegården skal en kæmpe ligge begravet, der står to store stenkors, udhugget af granit. På det ene kors er indhugget forskellige værktøj og et menneskehoved. Disse stenkors er sikkert meget gamle. Jens Hønholt talte om et sagn der fortæller at det skal være kirkens bygmester der her ligger begravet.
Dødsfald.
P. Højs enke, Sofie.
Ole Mikkelsens kone Eva.
Jens Chr. Franks enke Marie.
Døden holder en rig høst i dette forår. P. Højs enke der altid gik krumbøjet, som de gl. hekse ses afbillede. Hun og sønnerne Niels og Johan har drevet gården siden P. Høj døde. Jeg var derovre forleden dag, i anledning af undersøgelse fra skifteretten, men der var ingen papirer ordnede, de lå og var skreven, men ikke underskreven eller stemplet, det er sære ligegyldige folk. Jens Chr. Franks enke, var bekendt for at være skåret godt for tungebåndet, det er en kendetegn for familien.
Sognefoged Jens Rydal, Funder (maj)
Afgået ved døden, forholdet mellem ham og Jørgen Virklunds søster var vist ikke videre god, hun drak som en svamp de sidste år, og efter sigende faldt J. Rydal også til druk. Han blev angrebet af tuberkler, solgte gården og døde nu på Silkeborg sygehus. Jens Rydal var Sognefoged i Funder i ca. 25. År. Han fik hvervet i 1880 ved faderens, Chr. Rydals død. Nu er broderen Andreas Rydal Sognefoged i Funder.
Bryllup (16maj)
I dag viedes i Kragelund kirke min fætter og kusine Søren Sørensen og Christine Sørensen. De Stenholter var indbudte, men ingen kom, ligeledes nogle fra Engesvang. Der fortælles nu ret mærkelige ting der stå i forbindelse med at Jesper Jespersen i Stenholt er kommet på Sindssygeanstalten i Aarhus, og nogle mener at det er herovre at Jesper er bleven sindssyg. Jesper har i al fald været på Herredskontoret og ville have giftermålet forbudt. Der fortælles at samme dag som Søren og Christine fik ring på, sendte Christine først bud over til Jesper om han ville køre med hende til Silkeborg. Imidlertid tog Christine til Moselund og tog med toget og forlovede sig med S. Sørensen, det ser således ud at Christine på én dag ville forlove sig med to. En ting er sikkert, at Christine en gang i foråret var her ude hos Anchers og ville have lov til at rejse til Amerika, med en karl henne fra Stilling hvor hun tjente. Ancher ville ikke tillade hende dette og hun tog da hjem igen til Stilling, men tilfældigvis mødte hun Søren Sørensen i Moselund og da nu Søren mærkede hvorledes sagerne stod, købte han i al hast gården i Balle og brylluppet blev bestemt – og er nu afholdt.
Det er sommer.(15juli)
Meget varm og tør. Larver, fluer og bygfluen angriber kornet Ornerne og roerne. Store marker er ganske ødelagte, og alt tyder på at det bliver en misvækst som ikke er kendt længe.
Præsten var her i dag. Han kom til at tale om dengang min moder var død, han mindede mig om den dag jeg var oppe hos ham og få begravelsen bestemt. Der var så meget han ville havde sagt mig den dag, men fik det ikke sagt. Præsten omtalte tillige at han tænkte på at skrive en fortælling. Jeg opmuntrede ham til at forsøge herpå, da jeg havde tro til at det lå for ham. Jeg har en fejl siger han, ja, det må de jo kunne vide da de kender mig, - jeg mangler selvtillid – mod – Det stammer måske fra min barndom. På grund af mine dårlige ben kunne jeg ikke springe omkring med andre drenge, jeg var som en vingeskudt fugl, selvtilliden tabtes, og jeg mangler den vistnok endnu. – Nu kunne jeg også havde sagt ham at han lod sig kommandere for meget af han moder, og dette tilfælde var det gavnlig at han kom til at stå på egne ben.

CD-7

Jens Jensen Dagbog september – december 1900.

Valgmandsudvalget.(29august)
I dag foretages i Moselund valg af en valgmand til at vælge en landstingsmand i afdøde J. H. Hansen, Marsvinslunds sted. Købmand P. Madsen Moselund blev valgt med ca. 73 stemmer, Cand. Sognerådsformand Larsen fik 50 stemmer. Madsen blev af Socialisterne og det Radikale Venstre. Cand. L. fik de moderate Venstres stemme. Jeg var ikke derovre. Far og Søren var der. Da far kom hjem sagde han at valget var en skandale! Det var ikke fri for at man havde mig mistænkt for at holde med Socialisterne, fordi jeg ikke ville derover til valg. Men det er ikke rigtig det var ikke af den grund.
Sneglens gang.
Jens Ancher i Stenholt var for en del år siden en af Sognets mest velhavende mand. Der har været tale om i flere år at det gik ned af bakke med ham, nu vil han til at udstykke af gården, ja so kender jeg hvad klokken er slået. J. Ancher har været hos Jens Jespersen for at låne penge, men fik ingen, så gik han til den rige Nikolai i Klosterlund, men Nikolai sagde også nej. I samtalens løb siger Jens Ancher, hvad vil du have for din gård Nikolai, 26.000 vil jeg give dig. Ja så kan du også få den, og Ancher slog til, men så begyndte Sine og sønnerne at snakke om at den handel blev der intet af ”for så rejser vi siger Martin og Kristian” Ja rejse” siger J. Ancher, det bliver i vel nød til, når jeg køber gården. I vil vel ikke følge med som besætning! Havde jeg bare haft de 26.000, sagde J. Ancher siden, så kunne jeg straks have tjent 1000kr., det ville Sine og sønnerne med glæde havde givet mig for at gøre handlen tilbage.
Landposten J. C. Jensen fortæller! Jeg kan næsten ikke hitte rede i brevene til Klosterlund, Martin skriver sig for tørveentreprenør, Godsejer Anchersen! (ikke bedre)
Far fortæller: Martin og Kristian er nu bleven enige om at anlægge en tørvefabrik nede i mosen. For Martins arv, de 10,000kr skal maskineriet bygges.
Far fortæller: Sine i Klosterlund sagde i dag, Nikolai går og bliver helt sur i hovedet, der er stunder hvor han næsten er fra forstanden. (Tænk hvor de mange penge plager den rige mand – hvor er de fattige landsstymper dog lykkeligt)
Dødsfald (2.september) Kromand P. C. Mikkelsen.
I dag, mandag da Niels Hvepsgaards kone Kirstine var ude i marken, ser hun i grøften – som går i dalen ved Krogårdsmarken, et menneske ligge med ansigtet ned. Hun gav et stort brøl af sig over dette uventet syn, thi manden var øjensynlig død. Hendes råb hørtes hen til skolen af lærer Kristensen, han kom derhen for at se hvad der var på færde, de så da at det var den gamle eks Kromand P. C. Mikkelsen som lå i grøften og var død. Kirstine Hvepsgaard ville da have Lærer Kristensen til at gå hen til den afdødes kone og sige hende det passende, men det ville han ikke, hun gik da selv derhen. Jens Jakobsen sad da inde i stuen hos konen, da han hørte budskabet rejste han sig straks op og skyndte sig hjem.
Nu blev der folk samlet og fik den forulykkede hjem, blandt de tilstedeværende kom også Præsten. Konen udtalte da at det var den slemme brændevins skyld. Hertil bemærkede præsten ”men der kan jo også være andre årsager til stede. – Det var kun ubetydeligt vand som fandtes i grøften, der stod kun lidt i bunden.
I aftes var den afdøde, Smed Kristen Pedersen, Klaus og Kristian Klausen og Jens Chr. Dahl i kroen, og holdt fest. Smeden var den første der gik hjem, Klausen gik bagefter, Smeden skulle have klø sagde de. J. C. Dahl sagde at det skulle blive løgn, og den afdød sjokkede igen bag efter de andre. Da J. C. Dahl kom til kamppladsen begyndte Klausen også at love ham klø, og kaldte ham bredrøvet, så blev J. Chr. vred og gav Klausen nogle ordentlige skaller, så de både er gule og grønne i dag. – Da slaget var endte gik J. Chr. Nord om byen hjem, han ville ikke følges med Klausens, samme vej må den afdøde jo være gået, da det var her man fandt ham.
Den afdøde var en virksom mand han holdt den gående i mange år med en stor gæld på kroen. Men på den anden side var han rå og meget usympatisk i sin levevis. I begyndelsen af firserne ja det var i 1880 eller 81 byggede han midt på Kragelunds gade en danseestrade. Pastor Halstrøm var dengang præst i Kragelund, han prædikede i kirken over denne Verdens djævelskab, hvor Gud kan bygge en kirke der bygger Fanden et Kapel ved side af. Herfra stammer det tilnavn Pastor Mikkelsen kaldtes. Den første gang Kromanden holdt fest i ”Kapellet” var der mange mennesker, flere end i kirken. Men næste gang kom der kun få mennesker og tredje gang slet ingen til ”Djævelens Kapel”. Og Kapellet blev nedrevet om efteråret.
I de senere år gik det tilbage for P. C. Mikkelsen, næsten ikke et eneste menneske her i Sognet søgte derind som gæst. Handelen der var sluttet bag jerngitter og bræddelåge til at låse, ophørte ganske. Så solgtes Kroen for 2 til 3år siden til Bentsen og nu afdøde O. C. Jensen, og begge gik fra handlen. Så begyndte man at føre proces der havde varet i ca. 20 år og faldt bort, uden at der var falden dom i sagen, ved O. C. Jensens død i marts dette år. I sommer købte Slagter Bentsen, Silkeborg kroen, og nu var det alvor. Så flyttede kromanden og konen ud i afdøde John. Nielsens hus.
Præstens ord ”der kunne måske også være andre grunde” sigter til det rygte som hat været gængs i mange år, at J. Jakobsen besøgte P. C. Mikkelsens kone. I de sidste år, når der kom udenbys gæster i kroen, kunne de ikke få næsten hverken spise eller drikke, kromanden ville ikke købe noget til husholdningen, han sagde at når han ikke var hjemme sad hans kone og J. Jakobsen og holdt festmåltid på hans bekostning, og der var vist nok noget sandt i det. Og i de sidste år var der den ene familiescene efter den anden. Så låste krokonen dørene af for deres privat lejlighed, så kunne hun have det så godt, og kromanden passe sig selv. Og bedre blev det ikke da de i sommer flyttede ud i Johns hus, her låste hun yderdøren og i tørveskuret ved huset måtte den over 70 årige gl. mand ligge, medens hun lå i den varme seng, og hun lå vel ikke ene efter de kendsgerninger som foreligger.
For en del år siden, vist nok i 1896 gik jeg op til Christian Lemming for at tilsige ham til at møde på tinghuset, men han var kørt til Sejling. Jeg måtte da vente til hen ad kl. 1. om natten inden han kom. Kromanden og jeg sad da ene inde i kroen, og jeg gav et par rundinger: Kaffepuncher, for at få ventetiden til at gå. Her udtaler P. C. Mikkelsen: de siger nok at jeg ikke passer svinet og ikke han fange ham (J. Jakobsen) men folk taler og ved ingen ting, men jeg vidste om forholdet længe før noget menneske anede noget derom, ja længe før folk begyndte at hviske i krogene, derom viste jeg det. Jeg havde ham her i mine kløer, men jeg lod den ”skjøvl” gå for mine børns skyld, ja mine børn bad mig så inderligt om ikke at lade sagen komme frem, Gerda (datteren) tjente den gang hos herredsfuldmægtig Pedersen i Kjellerup. Hun bad mig for alt i Verden om ikke at gøre hende den sorg, ja, for mine børns skyld gjorde jeg det – og tårerne trillede ned ad den gamle mands kinder – han havde lige vel et hjerte, som kun få havde mærket.
Da den gamle havde siddet en stund i dybe tanker vågnede han op igen og udbrød: han kan bare vente, jeg skal nok få ham fat, han skal komme til at høre. Og hans øjne lyste af lidenskabelig glans. Jeg sad og tav ganske stille, jeg fattede aldrig den store kamp der foregik i den gamle mands hjerte, lysten til at tilfredsstille sin lidenskab, at få hævn, og et faderhjerte der vil sine børn det bedste. - - Stakkels menneskehjerte hvori sådanne kæmpe raser, hvileløs og uden ende raser de.
I mange år talte den gamle om at nu ville han rejse fra det hele fra gård og hjem, hustru og børn. Og flere gange i de sidste år truede han med at gå hen og hænge sig, men i den sidste til talte han ikke herom. ”gik jeg hen og hængte mig” sagde han ”hvilken glæde ville der da ikke blive, nej, den glæde vil jeg ikke gøre dem”. Men nu kommer glæden, og sikkert vil der flyde en strøm af oprigtige Krokodilletårer, - selv om tårer er ægte, de er dog Krokodilletårer. Nu er der kommet flere oplysninger om aftenen da ulykken skete. Klaus og Kristian Henriksen, gik fra Smeden ad landevejen ned gennem byen, J. C. Dahl bag om byen ud til Johs. Hus, her gik han på sin egen jord, da de Hr. Klausens kom. ”hvem går der”? Råbte de, ”det er mig” siger J. C. Dahl. ”kom her hen så skal du få klø” råbte Klausen. J. C. Dahl gik der hen, gav Klaus en skalle ved hovedet, så han trillede ned i vejgrøften, og så Kristian en så han røg i den anden vejgrøft. A. C. Anchersen var med Klausens men han stod og så på det hele, - - en tapper helt.
Her stemte J. C. Dahls forklaring ikke da han var i forhør, han foregav at han gik hjem, men efter signet gik han tilbage til byen. Sine var nede hos ham og ville have ham med hjem, men det ville han ikke. Afdødes kone siger at der om natten havde lagt en i afdødes seng, og J. C. Dahl skal havde vedgået at det havde været. Han forklarer også at han var uvidende om at afdøde gik samme vej som han selv og at han hørte et skrig eller råb, men tog ingen notits heraf.
Jeg talte med afdøde om torsdag aften, (han døde søndag aften) inde hos Søren P Sørensen. Han var da ved at fortælle om hans besøg i Randers hos Sylav? ”Er din far hjemme i morgen” sagde han til mig, jeg skal ned og tale med ham en dag, men det nåede han nu aldrig. – Jeg kommer til at mindes hans søn Hof, han hørte ikke til de gode drenge. En dag løb kromanden efter ham, drengen skulle have prygl, men Hof kom op på huset, kravlede op på mønningen, og da han havde lommerne fuld af sten, og den ene sten efter den anden kastede han ned efter faderen og sagde til ham. ”kom nu an din gamle Satan”. - - - En håbefuld søn!!!
(15. september) O. C. Jensen og T. C. Mikkelsen der søgte proces om Kragelund kro, hen ved et års tid. O. C. Jensen var med spekulationer og bryderier i den anledning nær ved at miste forstanden. Så døde O. C. Jensen sidste forår. Og T. C. Mikkelsen er nu død i disse dage, ja, nu kan de jo fortsætte med processen og tage fat hvor de slap i foråret.
Men nu begynder der at dukke en anden proces op, de levende vil til at søge proces om de døde. Klaus og Kristian Klausen skal efter sigende havde udspredt det rygte at det har været J. C. Dahl, der havde kvalt den gamle kromand. Nu har J. C. Dahl stævnet Klausen for den udtalelse, nu fører de levende proces om de døde.!
Tre gryder med gamle mønter.
(19. september) Far fortalte i dag, at han sidste nat drømte, at han var ved at grave oppe i de gamle tørvebakker i mosen, da fandt han tre gryder med penge, gamle mønter som han ikke kendte, og han vidste aldrig hvad han skulle gøre ved dem, ”jeg tror” siger han ”at jeg vil op og grave der, man kan aldrig vide” - - - Lidt efter tilføjer han, å! ”det har vel intet at betyde”. Mærkelig nok, jeg tænkte på næsten hele dagen i dag på den gamle opskårne mose. Vi kørte ler fra mergelgraven, til gulv i køre laden, der blev bygget i fjord. jeg tænkte når man nu kører alt det overjord, som alligevel ud køres, ned i tørvemosen, jeg tror det ville betale sig godt, ja jeg er nærved at tro, at der kunne dannes frugtbar jord, elle eng, hvor nu det sure værdiløse intet givende mose henligger. Far han drømte nu at finde de klingende guld eller sølvmønter i mosen. Men mine tanker var ingen drøm, de var virkeligheden, jeg ville jo i virkeligheden også finde mønter men på en måde der ligger den håndgribelige virkelighed langt nærmere end i drømme. - - - Ja, måske tiden vil vide det?
Nu går det løs.
Nu søger de levende proces om de døde. J. C. Dahl, Kristian og Klaus Klausen og O.C. Anchersen var i dag i Politi retten. Efter sigende betalte J. C. Dahl i bøde 40.kr. Og sagen fortsætter. I næste uge går det løs igen. - - Så kommer turen vel til Klausens.
Sessionen for 1901 i Kjellerup.
I dag er der session i Kjellerup. Kristian Anchersen, Klosterlund blev Søgt hjem til n. a. ? Laurids Lauridsen blev taget til træn konstabel. Søren Holm blev kasseret, han havde hjertebanken, ved den ene side, han skulle spendere en omgang i anledningen, men da gjorde han sig usynlig. (den 25, september)
Tiderne skifter.
Da vi i dag spiste til aften, siger far til drengen Robert. ”da det nu har regnet hele dagen, kunne du jo godt have taget til Silkeborg og købe dig den nye hat og krave til konfirmationen. Dengang jeg blev konfirmeret 1 1848, da lånte jeg både støvler og kasket, thi hat var der slet ikke skik den gang, for drenge og unge karle at bruge. – støvlerne lånte jeg helt i Mausing”. – Drengen sidder og ler. Far: ”ja, du ler ad det” far springer op og slår i bordet, ” men du har jo ingen ting lært og kan ingen ting. Dengang jeg blev konfirmeret, stod jeg øverst på kirkegulvet, så du skal ikke le ad mig, - gå du hen og lær noget mere din hvalp”.
Drengen, jo men vi står jo efter som vi er gamle til, så må du jo havde været den ældste. Far nej, hold op med det, den gang lærte vi noget, nu til dags står Degn og Præst udenfor al ting, bryder dem om ingenting, blot de kan få en god løn, leve godt, gå og svanse i fine klæder. – højre mål har de ikke – mere udretter de ikke. – Den gang jeg gik i skole var skolegulvet lagt af små runde kampsten, vi blev både sunde og stærke og lærte noget, ikke vant til magelighed eller til at foragte et ringe hjem. Dengang var skolevæsen os ikke ret meget, Degnen arbejde på sin skole mark og dertil en ubetydelighed in nature, det klarede han sig godt med. Nu koster vor skolevæsen os her i kommunen over 5000kr. en gang for alle, og en årlig udgift af mindst 10,000kr. Landbruget som næsten skylder det på jorden som det er værd, skal udrede denne sum, bønderne slide og slæber og derfor opstår utilfredshed, svig og bedrageri og falsk er følger af disse store byrder, - ja, lærere er ved at blive en landeplage!!! (27.september).
Kirkens Restauration. Høstprædiken.
En tid har der ingen prædiken været i Kragelund, kirken har været under reparation, koret har til dels fået nyt tag af bly, oprindelig har koret været tækket med bly. Men en gang for mange år siden har man spekuleret ud, at man kunne gøre en god handel ved at tage blyet ned og sælge det, og i stedet for lægge tagsten op. Hele den nordre side af koret og den halve af sydsidens bly tag nedtog man, og således har kirken stået så længe jeg kan huske tilbage. Nu har koret fået bly tag på begge sider. Inde i kirken har det gamle bræddeloft i højkirken fået et nyt loft. Brædderne er slået på undersiden af de svære århundrede gamle ege bjælker. Hele loftet er malet i lys egetræsstil. Også alterets farver er ommalet. Kirkens indre har ved denne reparation fået en hyggeligt og smukt udseende.
Der var Høstprædiken i kirken i dag, og der var kommen så mange til huse som kirken kunne rumme. Kirken var smukt pyntet med det sidste af sommerens grønne løv, smukke blomster o. s. v. Rigtig nok var malingen ikke fuldkommen tør, jeg tog mit lommetørklæde og satte mig på, men jeg rev lommetørklædet itu, da jeg ville tage det fra bænken, så fast var den klæbet til bænken af malingen.
Præsten udtalte blandt andet! Nu begynder snart efterårsstormene og nu kommer de lange mørke nætter, og vi hører regnen plaske på vore vinduer, da må vi skønne på, når vi sidder inde i vor varme lune stue, hvor hyggeligt det er at have et hus og et hjem, der skærmer os mod stormen, regnen og kulden, mod uvejret derude, for vort gode hjem og takke Gud for høsten rige gave, for alt hvad han har skænket os føde, klæder, og hjemmets lune arne.
Men foruden vort materielle hjem har vi et åndeligt hjem, thi et hvert menneskehjerte er et hjerte hjem, en Guds bolig, her gælder det endnu mere om at skabe en hyggelig rolig fredens bolig hvor uvejret og stormen ikke når ind, hvor kulden holdes ude, hvor varmen og lyset hersker. Tænk hvor uhyggeligt og trist det ville være, dersom vi nu i den lange, kolde, mørke vinter måtte savne lys og varme i vore stuer, og hvor mange hjerter hjem er der ikke hvor der er koldt og mørkt og dette er endda ikke alt, thi huset er ikke hegnet tættet så stormen og uvejret finder vej derind ødelægger og nedbryder dette hjem, der dog skulle være det luneste, hyggeligste, Lyseste og varmeste hjem vi ejede. Lad os dog tænke på hvor godt vi ville få det, når vi blot ville hegne og frede dette hjem, og jage alt det fremmede der volder ufred ud af hjertet, så denne vor dejligste bolig blev vort skønneste hjem.
Og jeg har et par ord at føje til de unge kvinder, jeg vil ligge eder på sinde hvad det vil sige at have et godt hjem. De unge kvinder i vore dage, de skal lære at spille på klaver, hækle og broderer og alt lignende. Men at sysle og arbejde i huset, at skabe et hyggeligt og pænt hjem. Nej, det er ikke fint nok. Hvor mange kvinder findes der ikke, som har lært alt andet end at skabe et hyggelig hjem, og når de bliver gift søger mændene at more sig udenfor hjemmet, det er mange gange konernes egen skyld at manden søger adspredelser udenfor huset. Skabe et hyggeligt og pænt hjem, så vil manden også nok få lyst til at blive i hjemmet, for thi der er god at være. – (23.september)
(den 8. oktober) Jeg var i aftes oppe hos pastor Sørensen for at få nogle bøger byttet, Præsten sad og læste højt for sin far og mor af Shakespeares nye udgave, Litteraturen, den litterære skønlitteratur er Præstens kæphest. Jeg kunne ikke undlade at bevidne hans skarpe kritik og klare fremstilling på skønlitteraturens område. Samtalen blev blandt andet ledet hen på J. P. Jakobsen, om denne digter udtalte Præsten, at han J. P. Jakobsen i forening med brødrene Branders vist nok var landets betydeligste fritænkere. Det er den samme tankegang der i slutningen af Marie Grubbe, som vi atter træffer i slutningen af Niels Lyne. Da Marie Grubbe træffer Holberg spørger hun ham, som den lærte mand han var, tror de at der er tilgivelse og frelse efter døden! Holberg svarer. Der spørger hun om mere end han kan svare på, - og han mener jo dermed at som Marie Grubbe har levet, så må hun også dø. Den samme slutning kommer i Niels Lyne, da Lyne ligger på dødslejet, fornægtede alt mellem himmel og jord, er der et øjeblik hvor tvivlen stiger frem, og han giver tilladelse til at der sendes bud efter Præsten, og han der som han har levet, det er kun tænksomme læsere, kritikere der formår At drage paralleller mellem forskellige dele af en forfatters arbejde, men det er ikke sagt, at slutningen Hr. pastor Sørensen var kommet til at være hans egen, han kunne jo havde det fra et eller andet litteraturhistorie.
Talen kom hen på en videnskabelig kritik af det hellige skrift, enkelte kritikere har holdt på at man af sproget kunne slutte sig til skriftens tilblivelse eller tiden da den fremkom, sagen er jo den, at sprog undergår i løbet af nogle år store forandringer. Sproget som de talte her i landet i Middelalderen er meget forskelligt fra det som tales nu. Kritikkerne vil, ud fra dette synspunkt drage slutningen, at mange afsnit af Biblen er langt yngre end de giver sig ud for at være, skrevet langt senere, måske slet ikke af den mand der giver sig ud for at være forfatteren, man kan ganske vist lade vide at mange kapitler af et afsnit er skrevet århundrede for ved siden af, ja mange er endog af hai? Ældre, og sikkert meget gammel, således er sikkert det 14. Kapitel i 16. Mosebog er meget gammel, men det er det ene afsnit af en og samme bog kan være skrev et århundrede før et andet, er ikke nogen bevis for det skrevne ægthed kan drages i tvivl. I Biblen er der mange afsnit, som er skreven af forskellige forfattere, men går under én forfatters navn.
Pastor Sørensen omtalte, dengang han var student, så var der tre navne i kirkehistorien ter mennesker der hed ens, han gik da op til Professor Fr. Nielsen(nu Biskop i Ålborg) og spurgte hvilke af navnene (Nielsen) havde disputerede - - ja, ja, nu skal jeg se, sagde Fr. Nielsen og greb efter bøgerne. Denne udtalelse fremkom Præsten med da han citerede en udtalelse af Professor H. Høffding. Professor Høffding havde udtalt at der var en grænse for hvad den menneskelige hjerne kunne rumme og optage. Der kom en grænse, ar skulle der noget nyt ind, måtte der noget af det gamle ud, det vil sige man husker det ikke mere. Jeg tror ikke, siger Præsten – at jeg på en gang kunne huske hele kirkehistorien fra ende til andet. Og selv vor lærer Fr. Nielsen måtte jo også se til bogen. Og det går med sprog ligeså, det udviskes af hukommelsen når det bliver benyttet eller opfrisket.
Præsten drejede også talen hen på Vilh. Bech og disse udtalelser Bech i den senere tid havde brugt om en del Præster, at de, Præsterne var fordrukne og ukristelige. Da svarer jeg! I Sinding findes en mand og en kone der har lov til at sige hvad de vil uden at de drages til ansvar derfor, ligeså er det med Vilh. Bech. Han siger også hvad han lyster uden at han drages til ansvar for sine udtalelser.
Et år. 14. oktober 1899 – 1900.
Ligesom en kusk giver sin hest meget Havre, for siden efter desto mere at bruge pisken. Ligeså er der omsorg hvilke mennesker der har for deres nærmeste. Min mor hun kunne slå mig, sige hårde ord til mig, men hun gjorde det fordi hun ville gøre mig godt. I dag er det et år siden hun lukkede sine øjne, men jeg kunne blive tusind år gammel og den dag ville jeg dog ikke glemme.
Nu begynder løvet at falde, et bud om vinterens komme. Så bliver det vinter i et barnehjerte, når den mister sin moder, sin eneste ven i den hele vide Verden - - -
Tårer ned ad barnets kinder rinder
Hvor skal barnet trøst nu finde
Se, hvor moders kinder de er blege
Aldrig mere nu barnet leger.

I barnesmilet håbet lyser
Mørk i barnehjertet nu det gyser
Svunden er de lyse drømme
Bort de svandt i tårestrømme

Moder hører du ej barnet græder
Nu du ud i Himlen træder
Kære moder, barnet har ej venner flere
Skal nu aldrig se dig mere.

Mindet kan ej barnet glemme
Stadig hører jeg din stemme
Når vi hører klokken ringe
Er det hilsen du fra Himlen sender.

(14.oktober) I dag er far i Silkeborg, ned for at få M. Andersens status i orden. Den gode købmand står ved det sted, hvor man plejer at stå ved begyndelsen, en bankkonto han har med en gæld på ca. 6000kr. hos købmand A. Knap. Før havde han en 1.st prioritet af 11.000kr. en anden på 6000kr. ja, i købstæderne forstår de at leve.

En sent og koldt høst.
I dag den 20. oktober kørte vi Havre hjem, kornet har nu stået høstet i 3 uger, under meget uheldige forhold, regn og atter regn har det været den senere tid. Det udestående korn var nogenlunde i dag, men tørt var det ikke, vinden er til nord, og det fryser stærk om natten. Jeg fik frost i hænderne, det har ikke passeret mig før, at der er gået frostknuder i hænderne, ved at køre korn hjem, heller ikke mindes jeg at vi nogensinde har været så sent på færde ved høsten som i år. Vi kan vel blive helt færdige i næste uge, omkring november tid.

Fra andre egne.
Min søster Sine kom nu den 1.st november hjem fra sin tjeneste på Lading Mejeri v. Mundelstrup st. mellem Aarhus og Randers. Henne hos hende er der anderledes folkelig, andre sæde og skikke end her på egnen. Det har været tilfældet og er det også endnu, at østkysten af Jylland, med sine rige fede jorde, har været foran i udviklingen og i kultur, frem for det magre og fattige vester egn.
Ude i Vestjylland der træffer den møjsomme enfoldige beboer som E. T. Kristensen siger, denne ærlige enfoldighed svinder dag for dag. Ude ved Østkysten der lever folket, som Pastor Gede i Viby udtalte til sin modnings hed i sus og dus, byder sig hverken om Himmel eller Helvede hverken om Fanden eller Gud, men tænker kun på at leve at nyde af naturens frugter.
Efter hvad min søster fortæller lever de også i Lading, og nyder livet i fulde drag. Man drak, ja drikkegilderne var svært i vinden. De unge mennesker, piger og karle, bød hinanden sammen på omgang, og så drak man vin og brændevin. Var karlene ene samlede, var det brændevin de drak 3. 4. 5. Flasker og så drak de til de faldt om på jorden alle sammen. – en aften tog man en beruset karl og hængte ham i frakkekraven op til en søm ved bjælken, og så gav de ham en ørefigen ved den ene side og så ved den anden side af hovedet, og så sang de smædeviser og råbte, så stå dog stille din asen, din satan, medens den berusede dinglede frem og tilbage på sømmen.
En aften var en af pigerne bleven beruset, hun faldt og de andre lagde hende på sengen, da tog en af karlene en flaske vin og hældte i hovedet på den sovende berusende pige, og vinen flød over ansigt, bryst, arme og videre ud over sengeklæderne. Så hen på natten kørte karlene hende hjem på en trillebør
Et andet sted var der også samlet en del unge mennesker og de drak tæt, både piger og karle, så hen på natten, trak de af klæderne alle sammen og gav sig til at danse i blotte linned, tog de tomme vinflasker og slog hinanden i enden med, en sådant forestilling er et talende bevis for demoralisationen. Min søster fortalte også meget andet, men jeg tænker at nærværende er tilstrækkelig for at karakterisere den sædelige tilstand på Østkysten, i det sidste år af det nittende århundrede.
Det var almindelig skik her i byen for 20 år tilbage at ungdommen samledes om aftenen, - især søndag aften – og i en stor klynge vandrede vi op og ned ad gaden og så drak man gerne vin, enten ude i vejgrøften, eller ligeså ofte gik vi ind i kroen, og karle og piger bænkede sig om kro bordet. Jeg har ofte, når jeg kommer til at mindes denne skik, følt hvor var det dog et uopbyggeligt syn, at se ungdommen siddende der og drikke og så syngende og støjende ved midnatstid, hujende og råbende drage ned ad gaden. Men dette ser man aldrig nu, ungdommen ser man sjælden i kroen eller på gaden i klynger om natten, og frem for alt ser man ikke kvinderne. Men ungdommen er måske for skikkelig, også det har sin grænse. – Hver tid har sin egen præg, og det er ofte kun nogle enkelte individer af samtiden der giver den præg og indhold

Ved november tid 1900.
Anne Nielsen som har været husholder for os i sommer, rejser nu. Det vil sige de nye bygninger står færdig, men far sagde i dag det er i intet tegn til at de vil flytte derom, de vil måske slet ikke have ejendommen, men det kan de selv om. Anne rejser over til Chr. Jakobsen. – Min søster Sine kommer hjem fra Lading i dag. – Vor dreng Robert Mogensen rejser til Funder, og vi skal have S. Sørensen søn Henrik til næste år. – Nu skal vi til at optage rodfrugter, det er ellers et koldt stykke arbejde, thi vinterens kulde og storme er ikke langt borte.

Bentxen holder fest.
Vor nye kromand Slagter Chr. Bentxen fra Silkeborg holder gæstebud i dag i Kragelund kro, hist og her var gæsterne indbudte. En del blev hjemme fordi de ikke tog indbydelsen for andet end spøg. Man taler nu også om denne fest bagefter. Bentxen skylder endnu far for skatter fra i sommer, men disse 60kr, lånte han festaftenen hos sin gæst Joh. Wurtz. Og Jens Vinderslev måtte nok gå i kaution for en større sum, det har været en rar gilde, det vil da sige for dem der var med og måtte betale den.

Sognerådsvalg (14.november)
I dag afholdes Sognerådsvalg i Moselund, almindelig valg. Efter tur afgår: H. P. Christoffersen Hesselskov, Carl Johansen, Skygge, Jens Hansen, Over Julianehede, Jakob Lunding og Cand. Larsen Funder. Valget til Sognerådet bliver mere og mere politisk, det er især koloni beboerne som sætter politikken i system i valget. - - Chr. Christensen blev valgt derude. Som modkandidat samlede Niels Nielsen og Jørgen Knudsen Skov, en del stemmer. I Funder ville Jakob Lunding nok genvælges, men han fik ingen stemmer, derimod samlede Sognerådsformand, Forstkandidat Larsen næsten alle stemmerne. I Funder stemtes tillige på Smed A. Chr. Hessel, men han kom til at mangle nogle få stemmer, og blev altså ikke valgt, der blev på den måde kun valgt et medlem i Funder, som altså tabte et medlem. I Engesvang valgtes Ole Nielsen, Skygge og Carl Nielsen Julianehede, og som nyt medlem, i stedet for det som Funder Sogn tabte J. Chr. Sejten Pårup. - - værst gik det ud over Jakob Lunding, der gerne ville havde genvalg, men ikke valgtes og A. C. Hessel der lige nåede til døren og så ind, men måtte blive udenfor.

(den 17. november)
Et år for tidligt: Søren Jakobsen, Sinding var her i dag, de kom til Sølvbryllup hos farbroder J. Jensen (Refshale) men det var lige et år for tidligt. Det rygte var udspredt at det var i dag, og der var flere som havde fortalt det i byen. Søren Jakobsen tog sagen rigtig, han sagde lad os nu holde festen i dag, om et år kan vi være borte, døde og begravede. Når vi nu holder det i dag, så bliver der i al fald holdt fest.
I gård havde far en af sine store dage. Mogens P. Kristensen og han, havde været ude at takserer til den alm. Brandforsikring, om aftenen endte de i kroen, her var samlet en del skytter. Chr. Elling, Jens Overgård, M. Vinter o. s. v. som Jens Jakobsen havde været kusk for ude ved Frederiksværk, de sad og drak toddyer, og M. P. Kristensen og far sagde ikke nej. Omkring ved sengetid kommer der noget buldrende ind ad køkkendøren. En fremmed karl kom dragende med den gamle under armen. Far stod til slut ved dørkarmen ind til dagligstuen, da ville han gå ind i stuen, men faldt da på bordet. Jeg var gået ned for at hente øl til den fremmede, og så da, idet jeg kom tilbage, at denne holdt den gamle oppe for ikke at falde, og fik ham til at sætte sig på en stol.
Den fremmede som far kaldte Martin, og som far vist nok antog for Anders Andersens karl i Engesvang, kom mig i møde ude i køkkenet, og begyndte så at hviske noget, hvoraf jeg opfattede, at jeg skulle tie - - - - ikke Engesvang - - - drikke med en del skytter - - - men den gamle opdagede denne hvisken og sprang op og kom ud i køkkenet, og faldt over mod køkkenbordet, karlen sagde da ikke mere. Men jeg syntes at havde set ham før, han tjente vist nok i Charlottenlund.
Ved at tænke nærmere efter, havde skytterne i kroen nok fået karlen til at følges med den gamle, og foregive at han var Anders Andersens karl, for han skulle da samme vej, og det var det karlen hviskede til mig, at jeg ikke skulle sige til den gamle. Vi gik i seng, jeg slukkede lyset. Nogen tid efter hører jeg den gamle var oppe han kom ud i gangen, han ville ud at lade sit vand, men han tog fejl, han går hen og lukker overstuedøren op og pisser op i storstuen, lidt efter kom Søren hjem, han sætter sine træsko udenfor storstuedøren og går ind - - - hans strømper bliver våde.

Forlovelsesgilde
(11. november) Der er i aften festebud i Klosterlund, Martin Anchersen og min kusine Karoline Sørensen, stiller med forlovelsesring.
Ja – gilde (17.november)
I dag var Sognefoged O. C. Jensen, Niels Knudsen og Søren Jensen oppe hos præsten, og fortælle ham noget om et påtænkt giftermål. Om aftenen var Chr. Jakobsens og J. Jensens (Refshale) her nede – og Søren Rask kom naturligvis som tilfældig, han vandre og drager – besøg og så er han jo gerne med alle steder, enten han så er budt eller ikke, han er altid svineheldig. – Da gæsterne brød op om aftenen sagde Niels Knudsen til far: ja nu har du jo gjort dette her gilde, så jeg vil jeg gøre den næste men jeg ville helst gøre akkord med dig, jeg har jo ingen hus lejlighed dertil. Jeg vil give 100 kr. til gilde. – Det er et godt tilbud, siger far, men de kan jo selv holde gildet omme i deres nye lejlighed. – Ja – siger Kristian Jakobsen, der er nu ingen møbler deromme og derfor nu god plads. – Ja. Lad dem om det siger Niels Knudsen, jeg giver 100 kr. så kan de byde to eller fire til gildet ligesom de vil.

Præsten glemte det.
I dag efter middag kom præsten kørende her til, han ville tale med far, havde et bud fra præsten. ”Thi præsten var kommet galt af sted”. Jeg troede i begyndelsen at præsten personlig var kommet til skade. Men sagen var at præsten havde glemt at lyse fra prædikestolen. Det er ret morsomt, thi i aftes var der tale om at fik præsten det først at vide, så fik alle det at vide, thi præsten var så ”hjavremundet”. Men præsten blev tavs, har intet fortalt, og derfor god at betro noget. Nu går der altså en søndag til, og vi kommer, om en 4. Uger nær ind under Jul, ja nær den måske, men dem om det.

Freja Caroline Pape.
Max Papes datter i Funder er pludselig død i København, hun var kun syg en dag. Freja var i modsætning til hendes søster, slank og let som hunden i skoven, hun var i ikke så få år her i Kragelund, i møllen hos broderen Peder. Men så blev hun ”hjemkaldt”, grunden kender jeg ikke, og søsteren Cathrine kom her nu. - - På en tur, for to til tre år siden til Viborg, som jeg og en del andre var med til, var Freja med, vi var blandt andet også oppe i Domkirkens tårn. – Jeg skrev i Agrar bladet. Et besøg i Viborg.
Helge Hostrup og Ole Andersen Lemming.

Højskoleforstander H. Hostrup, Ry og Lærer Ole Andersen Lemming, holdt søndag aften den 9. december foredrag i Kragelund forsamlingshus. Hostrup er en god taler, taler et rent smukt sprog, og er i hele sit væsen og fremtræden, den fine dannede mand, - men hvad – han har jo også bevæget sig i de højre samfundslag, i de dannede kredse her i landet. Det må derfor være os bønder, der lever afsides, langt fra al kultur, en nydelse at høre en mand som Hastrup. Der findes de mennesker der nu og da viser vores væsen, vore skikke frem til spot og morskab, men hvor skulle vi få dent fine væsen og dannelse fra, skulle det være fra os selv, nej, thi en blind kan ikke lede en blind, skulle vi måske få det fra kvæget som røgter og pløjer.
Hvor skulle vi så få det fra? Man må sidde med en vis dannelse og modtagelighed, for at forstå en mand som Hostrup, og at forstå ham ret. – Jeg hørte i dag, at flere jævne begavede mennesker her fra egnen, ikke syntes om Hostrups tale, men hos nogle af disse, var nogle ærlige nok til at tilføje, men måske forstod vi ham ikke som han burde forstås. Hostrup er som sagt en taler af rang, der er logik og sammenhæng og en klar tankegang i hans tale. Jeg skal nu, så godt jeg er i stand til at gengive hvad Hastrup sagde.
Der er noget som er særlig ejendommelig Norsk, det er Norges Elve og Norges Fjelde. Således kan vi også her hjemme i Danmark om noget ejendommeligt Dansk f. eks. vore Bøgeskove. – De Norske elve, på stede løber de rolig og stille som en af vore bække herhjemme, der snor sig gennem lyngheden, på andre steder bruser de frem, styrter med stor larm, medens skummet sprøjter omkring, det sidste kommer af at der er en hindring, en modstand ar overvinde, denne modstand bliver til en kraft, så Elven strømmer fremad med dobbelt fart.
Ja forestil dem disse fjelde, de hæver sig højt op, men ikke højre end bjerge, men dog højre end vore bakker herhjemme. Disse fjelde hæver sig jævnt skråt opefter, opad disse fjelde vokser der skov. Men når man kommer højre op hører skoven op, og højre endnu og vegetationen hører helt op. Ned over disse fjelde bruser elvene, de Norske elve, forestil dem hvor disse elve skummer og bruser, og som jeg før sagde, kommer der noget der hindre vandet i sit løb, da styrter de fremad med endnu stærkere brus. Vi ser at hindringerne er den årsag der fører elven frem med større kraft.
Også i menneskesjælen gælder den samme lov, at hvad der hæmmer det fremmer, det er naturligvis ikke således sagt at alt hvad der hæmmer det fremmer, der findes forhold hvor tilfældet er anderledes. – Man siger at tanker er toldfrie, det er vel også sandt, og dog er der intet vi mere må vogte på end vore tanker. Tankerne kommer først til os som gæster, men det ender ofte med at de bliver en del af os selv. Det er ikke enhver tanke der må have lov til at vokse og finde et fæstepunkt i vort sind. Vore tanker må frem for alt være undergivet vores viljes mål, og det går aldrig an at give rum for enhver tanke der farer gennem vort hoved.
Det går med tankerne som det går med elven, eller lad os sige åen, den Danske å, et begreb der ligger os nærmere, man kan bygge en dæmning således at man standser vandet en tid, men vandet hæver sig, det når dæmningens øverste del, og så finder måske en lille bitte vanddråbe vej over dæmningen og så snart følger en anden dråbe i samme spor, og snart opstår der en stor strøm der snart bryder dæmningen. Således går det også med vores tanker, thi de første urene tanker de leder vej for andre urene tanker, og til sidst fæster disse tanker sig i vort sind, og sindet danner karakter.
Først var det måske en tanke vi kælede for og som vi syntes ingen skade gjorde, me4n tanken voksede ligesom elven og bækkens strøm, og den lille ubetydelige tanke havde måske, uden at vide det forandret vort sind og karakter, og nu var bleven en hel fremmed for os selv, nej, vore tanker dem må vi nøje agte på. Det går med de urene tanker som med ukrudtet der ikke bliver luget, det vokser sig stort i os, og kvæler alt det gode, som er gemt i os.
Det er gået mig således – og vel også andre i drømme, vi drømmer at vi går hen ad en vej, så ser vi ofte der komme et eller flere mennesker gående, på denne vej, vi kommer i samtale med dem, men som vi går, sker der er forandring, vi er blevet en af de fremmede, har tabt os selv, bleven en fremmed for os selv, således kan de urene tanker, når de får lov til at være i os, så bliver vi en hel anden, en fremmed for os selv.
Da urene tanker er ligesom ukrudt, har vi en smuk blomst her i haven, og luger vi ikke ukrudtet bort, vokser dette sig højre og højre, og breder sig, dækker alle blomsterne, og blomsterne visner og dør. Men således må det ikke være, vi må vogte så nøje på vore tanker, at de urene ikke skal slå dybe rødder i vor sjæls jordbund, vi må luge, rydde det spæde spirende ukrudt.
Det har været en meget udbredt skik, om end jeg ikke har set det så meget nu som før, at drengene har moret sig med at stille en af de såkaldte drager til vejrs. En papirs flade med en sejlgarnssnor, hvilke snor de stadig holder i hånden medens dragen hæver sig op, og hvorfor hæver dragen sig, thi den er jo dog langt tungere end den omgivende luft. Hvilken kraft er det da som hæver den, ja det er jo vinden vil de måske svare: nej, thi bliver snoren skåret over, så daler dragen hurtig til jorden, det er altså snoren der giver den kraften til at hæve sig. Vi ser altså at det er hindringen, modstanden der hæmmer den, der bliver den kraft der hæver den op og frem. Og her kan mase at hvad der hæmmer det fremmer.
Vi møder meget modgang her i Verden, men det er ofte vanskeligt for os at forstå, at det er en stor lykke for os, i netop den hæmmende modstand, bliver den kraft som drager os fremad og opad, - ligesom papirdragen – kom disse hæmmende hindringer ikke til os, ville vi synke hjælpeløs ned ligesom dragen, modstanden bliver til en fremmed kraft for os. – Der er nu mange mennesker der ville påstå at i kærlighedslivet er vi ikke herre over vore følelser over vore tanker. At kærlighed kommer som en magt vi viljeløst må underkaste os. Men det er dog ikke således. vi tænker dog før vi handler, og disse tanker må vi holde udenfor bestemte grænser, vi er dog herre over vore tanker, både i stort og småt.
Der er et fremmed ord der hedder resignation, der betyder at man finder sig i det uundgåelig står af, det man har forestillet sig at nå. Det er jo således at når vi bliver ældre så svinder det glade lyse ungdoms syn, eller retter sagt, det er os som går fra ungdoms tiden, men derfor behøver vi ikke resignere. Ordet resignation, er et ord som jeg ville, helst skulle bandlyses af sproget. Begynder vi først at slå af, så er det denne glideplan, skråplan, har vi først begyndt, så bliver vi ved at slå af og slå af, ja så bliver vi de fattige livslede trætte mennesker, men så bliver det heller ikke være. – Lad os aldrig resignere, vi vil fastholde vort barndoms og ungdomstid, vi vedbliver med inde i vort inderste sind at være ung og have barnets sind, da kommer vi aldrig til at resignere.
Efter Hostrup holdt Ole Andersen foredrag. Andersen var meget uheldig med sine udtalelser og der var ingen sammenhæng i hans tankegang. Indholdet var til dels en gentagelse af Hostrup. Men der er jo også kun for mester her i Verden, men desto flere Disciple. – Jeg skal senere komme tilbage til Hostrup og O. Andersen.
Bryllup. Søren Jensen, Ane Nielsen Refshale. 11. december 1900.

I dag var der bryllup i Refshale. Gildet stod omme i den nye lejlighed, der var kun få gæster. M. Andersens. Jens Rasmussens Silkeborg og Christian Jakobsen, - det var det hele. Ingen af naboerne. Ingen dans. Ingen musik. De fra Silkeborg kom kørende i lukket vogn, og denne vogn kørte brudeparret til kirken. Jeg kørte den anden vogn og Christian Jakobsen kørte den tredje og sidste. Da vi kørte til kirken, kørte Silkeborg vognen foran, kusken må ikke have været kendt, han ad vejen om ad præstegården, jeg råbte halløj! Der blev standset og vognen vendt og kom på rette vej. – grå tunge skyer med stærk blæst fra vest, råkoldt, rusk, uvejr.
Ungdomsforeningen – vågner.

For 3. År siden stiftedes en ungdomsforening her i Kragelund, den har nu slumret sødt i tre år, takket være P. Papes gode formandskab. Nu har lærer Kristensen draget frem. I aftes mødtes han med to musikere, og ungdomsforeningen vågnede til live igen. De vedtægter eller love jeg skrev for tre år siden bliver benyttet. Lærer Kristensen blev formand for den genopstående forening. - - (Den19. december).
24. december.

Endnu står marken grøn
Ej blomsterne har foldet sine blade ind
Hvor smuk, hvor er dog juletræet kønt
I fryd, blomsterne raser på barnets kind
I stille glæde de gamle og hænderne folder
Hvem der har mistet barnesindet ham smerte det volder.

Så mange holder glædeløst fest
De tunge dage, bliver dobbelt tung
Som ej kender den himmelske gæst
Kender den guddomskraft der gør livet ung
Kender den kraft der lyser på markens vange
Ej hører i sky englenes sange.

Let som hunden i skoven sprang
Flyder gudens kilde evige rindende væld
Der lyder et kor af kirkeklokkers klang
Ud over mark og hav over fjeld
Det kor på barnehjertet kalder
Men også på os som snubler og falder.

Deler med andre vi barneglæden bliver vi rig
Og vi kommer himlen så nær
Og vi får vinger som englen lig
Ser det igen, der som barn var os kær
Før end freden i himlen vi finder
Freden aldrig i eget hjerte vi vinder.

Jorden er grøn, den milde luft suser sagte hen over vangene der slet ikke endnu har taget afsked med sommertiden. Mørke skarprande – lig med tordenskyer, stiger op af vest, ja således ser det ud Lille Juleaften år 1900. – Havde træer og buske haft en anelse om at vinteren var så lang, ville de sikkert have beholdt deres grønne blade. – Og det havde jo været køn nu til Jul, om også løvtræerne havde stået med grønne blade. Ja, det er Juleaften, far lå og sov, vi havde ikke nær fået ham op til nadver, og da vi endelig fik ham op, og havde spist, gik han i seng igen. Jeg læste noget i Blæksprutten, og så var den Juleaften til ende.
Der var første gudstjeneste, jeg nåede ikke at komme i kirke, end en stund efter Gudstjenestens begyndelse, Præsten stod på prædikestolen, - han sagde – vi bliver aldrig glade, aldrig kan vi holde glædelig Jul, før vi deler vore glæder med andre, det er gerne sådan at hvad der for os bringer os glæde, det vil vi beholde for os selv, men det er egoistisk egen kærlighed, netop vore bedste glæder skal vi dele med andre. Ja, vi holder jo Jul hver på sin måde, men der er jo kun en rigtig måde at holde Jul på, barnets Jul, hvor den rette glæde er givet os andre.
Da vi var børn, og vi tænker tilbage på den tid, da ville enhver af os vist nok sande at lykkeligere dage har vi ikke levet, og hvad var det som gjorde os så lykkelige. Ja, det var den trykke følelse at hjemme hos vore forældre, vi gik til dem hver gang der var noget i vejen, og vi følte os så trykke i deres favn. Ja, således er det også med os voksne, vi har en fader i himmelen, og når vi som hans børn holders os tryg til ham, da kan vi holde Jul glade Jul. Men der er mange af os der holder verdslig Jul. Vor juleglæde er at gå fra den ene Julegilde til den anden, og så når Julen er til ende, ja så har nydelsen blegnet vor kind trætte og for vågen ser vi ud. Jeg har lagt mærke til i disse år, jeg nu har været præst her, at de første søndage efter Jul kommer næsten ingen til kirke, man er alt for udmattet og medtaget til at kunne udrette noget. Vel må vi glæde og more os, men der er en grænse, og det kommer an på hvad det er som glæder og morer os. Vor sande glæde må komme indefra, af den kilde der er os givet ovenfra, når vi finder vor glæde i den, og den skænker os en rig glæde, da kan vi holde en glad Jul.
Det er mørk Jul med tåge og regn, men det er jo ikke udenfor at der skal holdes Jul, det er herinde i en Verden, der står fjern fra den som i disse dage hvor tågen hersker, hvor regn og storm og mørket er til huse

CD-8

Jens Jensen Optegnelser for 1902.
(den 1. januar 1902)
År 1902, atter en mærkepæl i tiden, atter et skridt frem i det eventyrland, den ukendte Verden der hedder fremtiden, der rummer så meget overraskende og uventet i sit skød. Vi er overraskende, uventende og forventningsfulde, nogle håbefulde andre håbløst, drager stadig videre fremad i et fremmed land, og landet kalder vi fremtiden. Som fremmede rejsende i et fremmed land står vi nu ved rejsens endepunkt, og der findes ingen hvile, ustandselig går det atter fremad.
I aftes Nytårsaften, var kusine Sine Sørensen og Peder Gadsing? og Jens Sørensen, en tur her nede. Da de gik, var Sine så elskværdig at tage tepotte og dåsen med kaffebønner med sig, disse ting gemte hun ude på have diget. Dagen efter sendte jeg hende lidt te og nogle kaffebønner indlagt i et brev. Hun måtte jo være svært i forlegenhed for et pat kopper kaffe og te, og jeg syntes det var Nytårsdag så ville jeg glæde hende. - - Stille kom Jul, og stille gik den, jeg var ingen steder og her var ingen.
Ravne krog Krigen – Det sorte flag.(24. januar 1902)

I Kragelund by er indbyggerne et trættekært folkefærd. Beboerne er delt i flere lejre og der hersker krigstilstande. Trekløveret kaldes tre familier der holder sammen som ærtehalm der er: Johan Würtz, Jordmoder mand Carl Nielsen og Kro bestyrer Emil Sørensen. Da de gl. krokone Grete flyttede ud fra J. Würtz (Johns hus) ind til det hus i byen som Sønnen Theodor har købt, hejsede Jordmoder mande en sort kul sæk i dagens anledning. Og folkeligheden døbte dette flag kulsækken, at være Jordmoderens særk. Sadelmager Niels Kristensens moder, hun er en slags gesandtskab, der samvittighedsfuldt bringer bud om hvad der i krigen passerer fra det ene parti til den anden. Hun gik ned til Jordemoderen, og berettede altså hvor urigtig dette var at hejse det sorte flag, særken o. s. v. Og nu kaldes hun overalt i byen den barmhjertelige Samaritan.
Jens Davidsens kone havde sagt at hver morgen når Jordmoder manden stod op, løb han med bukserne om hælene ned til Mette Würtz. Jordmodermanden går da ned til J. Davidsens kone og spørger om det er sandt hun havde sagt dette; ”jo siger hun det har jeg sagt” Om hun kunne bevise dette at han løb med bukserne om hælene. Ja siger hun har du ikke bukserne om hælene, så må de jo være for korte!!
Fra gamle dage.(17. februar)

Da far i aftes sad og spandt, siger han; jeg husker da jeg var en lille dreng, der oppe i de gamle Refshalegårde, en aften ved vintertid, min moder sad og spandt, jeg lå på en firkantet egetræskiste og satte mine fødder mod kakkelovnen. Idet min moder spandt, hævede hun afvekslende hånden og sænkede den igen, idet hun fulgte tråden med hånden og samtidig bevægede fingrene. Jeg kom da til at se på den hvidkalkede væg oven over mig, og her ser jeg skyggen min moders håndbevægelse forårsager. Jeg ser en sort hånd, hvoraf fingrene bevæger sig, sænker sig ned mod mig ligesom for at gribe fat i mig. Jeg var den gang så lille og uerfaren at jeg ikke forstod sammenhængen. Jeg gav mig til at græde alt hvad jeg kunne, sprang op og løb hen til min moder, sagde til hende, da hun spurgte hvad der var i vejen, at der var en sort hånd der greb efter mig.
Til den gamle gård var en på denne tid sjældent stor og smuk frugthave, vi avlede den gang frugt i massevis. Her på egnen var der næsten ingen der havde have eller frugttræer, præstegården undtagen. Dengang omkring 1840 boede i den anden gård Christian Vive, denne gård lå næsten ned til vor gård, og de gamle kaldte den ”Borggården”, til denne gård var der kun en simpel lille kål have. Og når Chr. Vives var omme hos os gik de gennem en hjørne af vor have, denne gang, var min far vred over han sagde de plukkede af frugterne i haven. Vejen til gården kom ellers vesten ind i gården, hvor der i vest længden fandtes en port.
Oppe i Kragelund boede en broder til min bedstefader, altså min faders onkel. Denne gårdmand hed Jens Degn, min fader var der oppe nogen tid som dreng, det var nemlig meningen at han skulle arve gården efter den gamle, da Jens Degn og kone ingen børn havde. Men min fader Jens Christiansen (Degn) var der ikke ret længe, så løb han derfra, ville ikke være der længere, og han fik ingen gård i arv – Men han fik jo gården alligevel. – ”Degn” var en tilnavn, en slægtsnavn som familiens medlemmer bar.
(Efter O. C. Jensen) – I udskiftningen af Kragelund by i året 1791, ansattes Jens Degn. På han mark blev der udlagt jord til en skole. Det var den vestre gård på nord siden i byen. Der omtales en anden gårdmand i byen med dette slægtsnavn, nemlig Mads Degn. Også han fik tildelt jord på byens Nørre mark.
I underverden - - - I hjernens hukommelse (jeg drømte i nat – 21. februar)

Min broder og jeg var ved at rense gårdens brønd, da alt vandet næsten var trukket op, lod jeg mig langs pumpe røret glide ned på bunden af brønden. Da ser jeg eller opdager jeg en dør af jern, ind til siden, og det var ikke vanskelig at åbne den, jeg gik da hen ad en lang smal mørk gang, denne gang nåede jeg snart endepunktet af, og her gik det lodret ned ad en meget lang stige, jeg klatrede ned, stigen førte så dybt ned at jeg næppe kunne se bunden, da jeg omsider kom ned, førte en vandret fremad, igen denne gang var der ikke ret lang, jeg kom til en jerndør, åbnede den og trådte ind i en rummelig sal, med hvid kalkede væge, og hvælvinger til loft, der fandtes intet?
25. februar.

Som sommerfuglen flagre blandt lundens blomster små
Så din øjne smiler, i lykkens kåde spil
De smiler ud en glædens dag, som himlen den er blå
Og glædens smil jeg fange vil.

Lad sommerfuglen flagre, den hvil iblandt blomster fandt
I drømme snart den hvile, sødt den sov ind
Indtil du blomsten plukker, som du til brudekrans bandt
En gren af myrte, og en af den fagre lind.

Jeg hører lærkens sang forkynder vårens bud
Men her i hjertet, for længst har været vår
Lad sommerfuglen flagre, thi lykken giver gud
Alt med usynlige tråde, han sender os gode kår.

Når Degnen ikke vil – skal Præsten

En mand der bor på Mausing mark og heder Mikkel Revl, har en datter, der forrige sommer en søndag eftermiddag efter gudstjenesten gik ind til Lærer Kristensen og friede til ham. Degnen spurgte hende hvorledes hun kom på denne tanke: ”det var da ikke så mærkelig” siger hun, thi Degnen havde jo hele tiden under gudstjenesten i kirken siddet og set på hende, og han måtte da have ment noget med det, men Degnen sagde at han ikke havde ment noget med dette, så hun måtte have ham undskyldt. Også hun bad da om en undskyldning for den ulydighed hun havde forvoldt Degnen.

Ved Juletid blev Degnen gift med hans husholderske. Men Mikkel Revls datter kommer stadig til Kragelund kirke, og nu må Præsten, pastor Sørensen holde for. Nu vil hun giftes med ham. Om søndagen når Præsten går i kirke går Mikkel Revls datter om i præstegården, og begynder at overtage en Præstefrues pligter, holder ilden ved lige i kakkelovnen, fylder Præstens pibehoveder med papir o. s. v. Præstens moder siger til Mikkel Revls datter, at hun nok selv skal forestå husholdningen.
Når der er altergang, har Præsten for skik mellem skriftemål og gudstjenesten at gå ud, (han er ude at lade sit vand). Dette havde Mikkel Revls Datter også opdaget, nu har hun to søndage i træk fulgt bagefter Præsten ud af kirken (stakkels Præst), sit nødvendige ærinde kom han ikke til at udrette, han spurgte hende, hvad hun ville ham, hun svarede: at hun ville være hvor han var. Præsten blev vred, holdt efter prædiken en tordentale til menigheden, at han vil for fremtiden frabede sig al udgang af kirken. Når han kommer i kirken skal man ikke sådan gå ud og ind, som om det var en forlystelsesanstalt. Men Degnen han griner så lun i skæget, han har hans på det tørre. I for sommer sagde Præsten om Degnen, han må jo have givet pigebarnet anledning til at tro at han ville gifte sig med hende. Nu er det Degnens tur til at spørge Præsten om han har givet pigen fra Mausing anledning til samme tro. – efter sigende har Præsten nu forbudt pigen at komme i kirken. Og hun må jo dog også være forrykt. Men pigebarnet har jo en god forstand til at give sin forrykthed til kende.
Slagsmål.(22.april)

I aften fandt der et regulært slagsmål sted oppe i Kragelund. Klaus og Søren Klausen fik klø, det var Jordmodermand Carl Nielsen der uddelte slagene – med et koben. Efter kampen lå de to brødre Klausen en stund bevidstløst på landevejen, og frygtelig var de nok også tilredt. En Læge måtte i dag arbejde 3 timer for at få sårene syet sammen og bandage lagt på. Søren har fået så frygtelig et sår, at hans liv er i fare.
(den 24. april)
Jeg talte forleden dag med en mand, og da afholdssagen blandt andre emner også kom på spørgsmål, udtalte manden: ”at afholdssagen havde hans store sympati, men gå ind i afholdsforeningen ville han ikke, da han opfattede sligt som en umyndighedserklæring, men han ville derimod gerne være med til at understøtte sagen, og yde bidrag til sagens fremme”. Ved første øjeblik kunne denne udtalelse jo syntes noget fornuftig, men kommer man til at overveje sagen lidt nærmere, så er det en sligt handlemåde ganske uklogt og ulogisk, thi der gives nemlig så mange forhold her i livet hvor ovennævnte kan sammenlignes med.. men sagen er egentlig den at der gives en mængde offentlige institutioner som praktiserer denne handlemåde, samtidig både at være ”anklager og forsvarer”.
Der gives som sagt mange forhold her i livet, hvor mange mennesker, på den ene side yder støtte og bidrag til sagens fremme, og på den anden side samtidig arbejder på at tilintetgøre samme sag. Man går til kirke om formiddage og i kroen om eftermiddagen, man læser et stykke af Biblen og ydmyg og enfoldig folder hænderne om morgenen, og om aftenen bander, sværger og spille man kort. Man spinker og sparer i seks dage, og så den syvende ved man ikke sit levende råd hvorledes man i den korteste stund af tid skal få det sammensparede udgivet. Ja, således er mennesket, og for enhver vil det være interessant at anstille eftertanke disse forhold, som man kan – desværre – have rig lejlighed til under de fleste forhold at iagttage.
Tanker og indtryk (27.april)
Vi har et begreb der hedder komposition. Det er et begreb, som når man nærmere vil tænke over den omspændte betydning, som rummer så meget i sig til eftertanke. Almindelig bruges udtrykket om musik (komponister) men den betydning rækker langt uden for musikkens område. At komponer er jo egentligt at samle de mange enkeltheder der hører til en enhed, sammen så det danner harmoni, sætte enhver ting på sin rette plads, således at det danner rigdom og fylde i sig og som vækker vore følelser, når en komposition er sandt, har den skabende kraft i sig. Med bogstaver ord og sætninger komponerer digteren, med farver gør maleren ligeså, og komponisten gør jo det samme, for tankernes vedkommen, går vi forbi? - - - -
Vår (24.maj)
Det bliver lysere og varmere, smukkere og kønnere for hver dag der går. Så oprinder den ene dag der er mere dejlig end den der svandt. Det er en strøtanke at tænke sig livet således. Thi også i sjælelivet foregår der noget lignende, der er i hjertes liv ingen vinter, når mennesket selv vil. Når sommeren er inde så gælder det at arbejde, samle forråd, om sommeren fører vi brænde hjem, køre kornet hjem i vore lade, bygger en lun og hyggelig bolig, da vil vi ikke mærke stort til vinterens kolde, mørke dage. Af sommerens herligheder har vi gemt tilstrækkelig til at vi også kan skabe sommer når vinteren en inde.
Det gælde at samle i de gode dage, så vi har det gode at tage af når de onde dage kommer. Når vi samler og gemmer alt det sande og gode her i livet som vi møder på vor vej, eller rettere alt det gode vi ved vores arbejde skaber, da vil vi, når de tunge mørke dage kommer, med lethed være i stand til at overvinde disse, ja, stormen går over vore hoved vi mærker den ofte slet ikke. Det er noget smuk i den tanke, at bevar os selv på, at vi ved vore gerninger er i stand til at de lykkeligste kår, som et hver menneske higer efter, og som hver hjertelængsel tragter efter.
Ravns krogs krigen i Kragelund. Det sidste nyt ”i krigen”
Brødrene Clausen og Jordmodermand Carl Nielsens slagsmål, hvilke begivenhed har været et interessant emne i sognet og omliggende sogne, ja, i flere Amter og Herred har det huseret. Jordmoderen overværede som tilskuer slagsmålets slutning, men i bare fødder. Nu forleden dag fik hun tilsendt en pakke med posten, pakken indeholdt et par strømper, ”strikhoser” man har selvfølgelig gået ud fra at disse fodløse strømper, nu var gode nok til sommeren. Carl Nielsen har fået tilsendt flere koben, der om morgenen stod opstillet foran hans dør, således at når han om morgenen åbnede døren faldt de ind i forstuen.
Hvorfor det egentlig er gået så vidt, det vil sige at de hæderligste af sognets beboer særlige har beskæftiget sig med denne affære, skyldes vel egentlig at da Jordmodermand Carl Nielsen kom her til Kragelund, fandt han straks indpas hos Jens Vinderslev, Johan Würtz og særlig hos kro bestyrer Emil Sørensen, således for en bølle at komme i godt selskab hævner sig altid. Nu kan det vel i grunden ikke kaldes godt selskab, thi var Jens Vinderslev, Johan Würtz og Emil Sørensen sådan ville de vel næppe have intim omgang med en slig bølle som Carl Nielsen. Johan Würtz har forladt Kragelund, med sin uopdragenhed som han bragte med hertil, ham er der for resten ingen der tager alvorlig. Jens Vinderslev er radikal ikke alene i politik, men også i sin daglige virke, han har ikke viljen men mangler til dels evnerne, - dem Johan Würtz nu slet ingen har af.
(1.juni)
Ved et menneske vi holder af er der altid noget som i dette menneskes udsyn og karakter som vi kan lide, som står i harmoni og samklang med vort eget jeg . Og der er samtidig ved et menneske som vi ofte holder overordentlig meget af, noget, ligesom ufatteligt og fremmed for os, som virker uharmonisk med vort væsen.
Det er et stolt syn at se en stor gammel Eg i skoven, når stormen med hele sin vælde suser omkring den, og dog bøjer egen sig ikke, støt og fast står den. Således gives der her i Verden enkelte mennesker, naturer som selv de stærkeste storme, livs storme ikke formår at nedbøje.
Vi omgives her i livet med mennesker, der kommer os i møde med venskab, vi fatter den bedste mening om dem, slutter os til dem med den dybe trang i mennesket til at udveksle og dele følelser og tanker, og stemninger i fællesskab. – dyb og stor er den skuffelse.
Men alt her i Verden går op og ned. Nogle af dem som synger klagesange i år, ville bryde ud i lovsange til næste år, og nogle af de der sang lovsang kommer til at synge klagesange næste år. Den der først en gang er kommen til at gå ned ad bakke har vanskelighed ved ar vend kursen om, og den som først er kommen godt i gang op ad, for ham går det let og uden vanskelighed. Vanskelighederne kommer når man standser en stund og glider tilbage, thi da er det dobbelt vanskeligt at komme frem igen.

Afskedsbegæring (9.juni)
Min far har i dag, indgivet begæring om afsked som Sognefoged og Lægmand i Kragelund sogn, til 1. juli d. a. Han har nemlig den 1. juli været Sognefoged i 30.år. - - Han har en gang tidligere indgivet begæring om afsked, men Christoffer Krabbe, fik ham dengang til at vedblive. Og nogle år efter blev han udnævnt Dannebrogsmand.
Nu bliver det ganske interessant at se hvem der bliver den nye Sognefoged, det kunne ske at det blev den man sidst tænkte på. Mads Petersen, Vands, Jens Vinderslev, farbroder J. Jensen, Søren Olesen, måske også J. Jakobsen og Andreas Sørensen, har chancer for at komme i betragtning. Hvorfor far ikke vil mere, er skatteopkrævningen, han bliver aldrig færdig med listerne, han vil nødig ud at udpante, dette benytter en del mennesker sig af. Restancerne står så i år og dag. Og dette med nægtelsen af kirkeskat var heller ikke morsomt, o. s. v. men nu får vi se. Jeg tænker næppe at sagen kommer i orden til 1.juli som far antager, for at blive fritage for skattens opkrævning i denne sommer.
Sognefoged valg i Kragelund sogn.(15.juni)
Til 1.juli d. a. har far været Sognefoged i 30.år, og han har nu (d.9.juli indgivet begæring om afsked) Jeg kan huske den dag for 30.år siden da han modtog bestillingen, da han overtog embedet efter gårdejer Peder Jensen, der den gang rejste til Amerika. I dag tidlig kom farbroder J. Jensen her ned, han havde modtaget skrivelse fra Sognerådsformand Cand. Larsen, om at der fra Herredskontoret til Sognerådet var ankommet en skrivelse, hvori Sognerådet anmodedes om at indstille en ny Sognefoged. Da sagen jo helst skulle bringes i orden til den 1.juli, og der først den4.juli afholdes ordinær Sognerådsmøde, anmodede Larsen Sognerådsmedlemmerne om at holde et møde, foretage indstillingen og sende hm meddelelsen herom. – Det var meningen i dag efter kirketid at Sognerådsmedlemmerne skulle samles i skolen, men da Kristen Kristensen, kolonien ikke var til kirke blev mødet bestemt til i morgen kl.7. hos J. Jensen. – Sognerådsmedlemmerne i Kragelund sogn er Jens Vinderslev, Henrik Holm, Kristen Kristensen og J. Jensen (Refshale). - Mads Pedersen, Niels Kusk og jeg har der været stemning for at vælge.
(16.juni)
I aften hos J. Jensen var der fire Sognerådsmedlemmer samlet til indstilling, far var også til stede, resultatet af indstillingen blev at jeg blev indstillet. – Der var en tid da jeg syntes at det kunne være morsomt at være Sognefoged. Men eftersom forholdene i de senere år har udviklet sig, er denne følelse bleven ringe. Og jeg finder kun lidt glæde over den foreslående indstilling. – ja, på en vis måde kan det ikke andet end glæde mig. Det er en hædres post, der ifølge forordninger 11.november 1792. Skal tildeles den mest agtede og hæderlige af sognets beboer, der sidder inde med evner til at kunne beklæde et sådant embede.
(23.juni)
I dag modtog jeg en skrivelse fra Herredsfoged C. Krabbe, hvori han anmodede mig om en samtale en af de nærmeste dage.
(26.juni)
I eftermiddags kørte jeg til Kjellerup, far tog med, han ville tage afsked med Herredsfogeden. – Audiensen hos Christoffer Krappe: Da far og jeg kom ind i Herredsfogedens private kontor, rejste han sig op og gik os i møde, gav far hånd, og udtalte omtrent følgende: ”ja, jeg har ladet dem kalde i anledningen af deres fars afskedsbegæring, jeg lod, da deres fars afskedsbegæring indkom indhente oplysninger ude i Kragelund, om hvem der kunne være kvalificeret til at overtage embedet, og der blev da peget på dem. Og da så indstillingen fra Sognerådet kom, glædede det mig at rådet havde samme tanke som jeg, at foreslå dem. Da der ude u Kragelund er meget at bestille, ville jeg også sætte pris på at have en dygtig Sognefoged derude”.
Far takker derefter Krabbe for den velvillig han havde udvist mod ham, Krabbe tog tag til svar, også jeg takkede ham for velvillighed. Krabbe slår ud med hånden, audiensen var forbi. Idet jeg går ud, kaldte han mig tilbage og ville vide om jeg ikke havde mere end de to opgivne navne, og hvornår jeg var født. Kammerjunker Krabbe fulgte med os ud, han havde ondt af Andreas Vestergård. I sagen med Slagter Carl Nielsen, bad far om at få sagen forligt. – altså er spørgsmålet om valg af ny Sognefoged til ende, og udnævnelsen vil foreligge en af de første dage fra Viborg Stiftsamt.

I Christoffer Krabbes hjem (11.juli)
I dag er far og jeg i Kjellerup, hos herredsfoged Krabbe, efter at han i tirsdags havde sendt os en privat indbydelse til at se os ude hos ham. Jeg udtalte før vi tog hjemmefra, at C. Krabbe nok i dag ville vise sig fra den elskværdige side. Det mente far, han tvivlede stærkt derpå, men min anelse var den rigtige
Vi blev straks ført ind i den private bolig og Krabbe præsenterede os for fru Krabbe. Fruen udtalte at det ville interessere hende at komme en tur ud til Kragelund, hvor hun ikke havde været. Fru Krabbe er maler, hun viste os en del billeder hun havde malet, særlige portrætter. Jeg skal ikke rose mig af, at være nogen særlig kunstkender, men med et flygtigt øjekast så hendes kunstpræstation ikke så fejl ud. Hun viste os et billede af Jakob Nielsen, Levring Vesterskov, spurgte os om vi kendte denne mand, vi benægtede det, jeg tænkte netop på Jakob Nielsen, men da jeg ikke havde set ham siden 1883 på Marsvinslund, og han siden den tid havde tillagt sig fuldskæg, vovede jeg ikke at gætte på ham. Et billede af Hofjægermester Friis datter på Duelund, af Kammer råd Liselund, Professor Krabbe ved Landbohøjskolen o. flere. Også en landpost Mikkel Krogsgaard Kjellerup, lignede godt nok manden, vi så ham nemlig ovre på Gæstgivergård da vi gik fra Krabbes, og det lignede godt nok Et stor billede fra Syd Sjælland, der var et kopi efter Sonne, var også vellykket.
Fruen viste os nogle oldsager stenkiler, som hun sagde, var ude fra vor egn, og da hun hørte at jeg havde en lille samling, udbrød hun: ”Det var da morsomt at de også havde interesse for gamle sager. Ja, min mand og jeg har altid haft glæde af at samle og frede slige gamle sager. Ja, jeg må virkelig ud at se til dem en gang, Kammerjunkeren kommer jo derud af og til i forretninger. Jeg var forrige sommer en tur ude i Balle hos Sognefogden og var der i to dage, jeg tog en hel del skitser, der var så skøn derude, udsigten ud over Silkeborg”. Så viste hun os en lille oval sten, en arbejder havde fundet på Hald mark, stenen var sprungen midt over, og der viste sig en ganske tydelig aftryk af en krabbe! Det var jo ganske morsomt at denne sten skulle komme i selve Krabbernes hænder.
Herredsfoged Krabbe kom så ind til os, viste os en gammel ring, en fingerring meget lille, den kunne passe til en lille damehånd. I ringen stod med ophøjet bogstaver i randen Krabbe, ringen var ca. 250år gl. Vi gik så ind for at se spisestuen, her var en just ikke smuk udskåret, men velbevaret skab fra 1698. Også en smuk udskåret stol. I dette øjeblik kom Kammerjunker Krabbe ind, han havde været på landet, han havde en reklamebillede der forestillede en smuk pige der drak te. ”Er hun ikke nydelig” siger han til moderen,” jo”. Jeg havde nær sagt det lignede P. Madsens døtre i Moselund, men jeg tav. Kammerjunkeren har ofte besøgt P. Madsens tre døtre Klara,

Rose og Dagmar.
Vi gik igen ind i dagligstuen, hvor Herredsfogeden kom os i møde og overrakte mig beskikkelsen som Sognefoged for Kragelund sogn og ønskede mig tillykke, hvorefter han gik hen til far og overrakte ham et smuk sølvbæger men indskrift. ”Gårdejer Ole Christian Jensen Kragelund sogns dygtige Sognefoged 1870 – 1903”. Det var en fejltagelse at der stod 1870, der skulle havde stået 1872, men far talte ikke derom, da Herredsfogeden oplæste indskriften.
Så bad Fru Krabbe os med til kaffebordet, til kaffen serveredes lagkage. Far fortalte her om Jordmodermanden Carl Nielsen og Jens Davidsens kone, der havde sagt om Jordmodermanden at han hver morgen når han stod op løb med bukserne om hælene ned til Mette Würtz. Dette syntes jeg nu ikke om at fremsige i dameselskab, men sagt blev det. Herredsfogeden siger: ”Der blev sagt i retten i dag, at der ude i Kragelund særlig mere end andre steder blev nydt våde varer” Og herredsfogeden sagde henvendt til mig. ”Dette ville være det jeg sætter første pris på, kunne de bidrage til indskrænkning af drikkeriet i Kragelund”. Da siger far: ”Det er da ikke så overdrevet ude hos os, mere end andre steder”. ”Jo” siger Herredsfogeden: det er noget jeg har erfaring for, og ved”. Og fortsatte, henvendt til mig, ”det er jo noget man må finde hos dem der er sat til at varetage og opretholde orden, at de selv er klare og i stand til at varetage deres pligter”. Da vi gik fra kaffebordet bød Krabbe os en cigar, hvorefter vi tog afsked med Krabbe og Frue, og ude på kontoret med fuldmægtig Petersen, Kammerjunker Krabbe. Med glæde afgik far fra embedet, og med lykønskning overtog jeg embedet. Og Christoffer Krabbe viste sig som en elskværdig overordnede, som han fortjener påskønnelse for (Hermed er Sognefogedvalget i Kragelund sluttet).

Første gang.
Som Sognefoged var jeg den 24. juli i Viborg, på amtstuen med skat. Ordningen er således at Sognefoged Mads Andersen, Sinding og Lucas P. Pedersen, Engesvang skiftevis kører derop. Det påhviler jo ikke Sognefogeden at inkasserer kongelig skat, enhver skyldner skal selv betale på Amtstuen. Her i Kragelund får jeg(efter gl. skik) af gårdmænd 33øre af husmænd 25øre, jordløse huse 16øre, det kan give sådan noget som godt 40kr. To gange om året. – Far var med i Viborg, han hævede hans løn til den 1.juli. jeg får i løn 50kr. om året, far fik 70kr. da var Engesvang indbefattet
Den 15. september var jeg til sessionsindtog på Herredskontoret. Kammerjunker Krabbe er rejst, og en ny 2. Fuldmægtig Poul Hansen har hans plads. – den 22. Var jeg til session i Kjellerup, den gamle udskriver Cheff Mourie bød mig velkommen, han rakte mig begge hænder og sagde: da det jo er første gang de er her, må jeg byde velkommen. – her fra Kragelund var 18 karle til session, 7 vist hjem til noget andet. Hans Haurbaks søn Anton blev taget til Ingeniør, Johan Blæsbjerg, fæstningsartilleri. Afdøde skrædder Lauritsens søn Laurits blev militærarbejder 2.kl. 2 karle fra Charlottenlund blev feltkonstabler. Langhof Mikkelsen Marinesoldat. – den 27. september foretog jeg den første udpantningsforretning hos H. P. Christoffersen i Hesselskov.
Fund fra Oldtiden (17.oktober)
I den udtørrede Bølling sø er i dag ved pløjning på Nord længden, fundet 3 Hjortegevir og en stridsøkse af jern. I søen fandtes ved dens udtørring Hjortegevir i hundrede tal, så det vakte en betydelig opsigt denne store og enestående fund, her i landet på et sted. Der fremkom antydninger fra flere sider, zoologer og forstmænd, om årsagen til at kronvildtet i hin fjerne tid var gået ud i søen og omkommen. Det mærkelige ved sagen er i de mange søer der hidtil er udtørret her i landet, er sådanne fund ikke fremkommet.
I eftermiddags er der i søen atter fundet 6 gevirer, (med tilsvarende skelet) Professor Jørgensen ved Universitetets zoologiske samling er underrettet om fundet. - - Det er særlig ved Nordsiden, ud for Fastrupdal at hjortegevierne er fundet i dybet. Ved søens udtørring lå en mængde gevirer her, og stak ovenfor dyndet, nu ved pløjning kommer altså disse frem som er sunket dybere ned. I blandt de hidtil fundene gevirer, var nogle af en størrelse der vist nok hidtil ikke er fundet mage til her i landet, nogle med over 30. ender. Jeg husker da søen blev udtørret, kørtes der gevirer derfra i læssevis. Dengang var de ca. 30 – 40 arbejdere ved udgrøftningen af søen, og forvalter Hansen som ledede arbejdet, skænkede hver af arbejderne et gevir. Arbejderne tog naturligvis de største og smukkeste, disse prægtige gevirer lå da henkastet ved arbejdernes hjem. Nogle solgte gevirerne for 50øre til 1.kr. Andre for en flaske brændevin o. s. v. – Hvad betyder dette store Hjortekirkegård i Bølling Sø? Et udtryk, en sagkyndig har fremsat.

Fra gl. Refshalegaarde.(18.oktober)
Far sad og fortalte fra gårdene fra gl. tid. Gården her blev flyttet deroppe fra Toften, og herned. Vor lade (nord) er opbygget af materialerne af stuehuset deroppe, dette tømmer er sandsynligvis flere århundreder gammelt, de flækkede egelægter tyder på høj ælde, mulig er tømmeret så gammelt at det er fældet i fortidsskoven, her på vore marker. (Skovbakken o. s. v.)
I den anden gårds stuehus var ligeledes egebjælker som bedstefar købte 2. af til stuehuset her (den gamle bygning i syd) I den anden gård, Anders Vives var der tre huse, stuehuset i nord, der lå lige ned til vor gårds have, der var kun nogle få alen imellem gårdene. Om vinteraftnerne gik Anders Vives enten om hos bedstefars eller bedstefar gik om hos Anders Vives. Det var bedstefar der fortalte eventyr, sagn, forvarsler og om spægelser o. s. v. Anders Vive gik i hvide knæbenklæder og en strikket rød trøje og en strikke hue med dusk på. Det er ganske interessant at disse strikkede skyggeløse hovedbeklædninger (topdusken er kommet til senere) er hovedbeklædningen uforandret, som det var i Oldtiden. Også knæbenklæderne går tilbage til fjerne tider. Det er mærkeligt at disse former har holdt sig indtil vor tid.
Bedstefar skyldte den rige bonde Christian Jørgensen i Engesvang en sum penge. Så engang var det gået over tiden med renterne. En søndag da C. J. var til kirke, kom han ud til bedstefar og krævede renterne, bedstefar havde da ikke alle pengene. ”det gør da ingen ting” siger C. J. ”når du får flere penge får jeg dem”, bedstefar kom da med de penge han havde. ”har du ikke flere” siger C. J. ”nej” siger bedstefar. Ja, så behold så dem, en kan jo ikke være helt pengeløs. Christian Jørgensen sad på en stol, iført knæbenklæder med sølvspænder, lange fedtstøvler, men støvlerne ville synke ned og de lange hvid strømper kom til syne. Han var iført en lang frakke med sølvknapper. Overfrakke brugtes ikke den gang, da havde man et slag der kaldtes cervilie, dette cervilieslag brugtes af både mænd og kvinder, og i slaget var altid en spænde af sølv, til at fæste slaget med i halsen.

Prædiken: Pastor Sørensen, Kragelund, 26. oktober.
Jeg har haft lejlighed til at iagttage, at der er mennesker, endog gamle mennesker der har gået og tænkt på, at når de er døde så skal der da være en god begravelse og holdes en rigtig god ligprædiken. Det er mærkelig hvorledes folk kan gå og spekulere over sådant noget, især kristne mennesker. Hvad vægt ligger der vel på, hvad mennesker siger når de er døde, det bliver som at mange mennesker tænker på det ydre legemlige og ikke på det indre åndelige – Der er vel ingen tvivl om i vore dage ar dersom det kom til alm. Afstemning, om der var forskel på rig og fattig, at resultatet blev, at der ingen forskel er og således bør det jo også være, i al fald blandt kristne mennesker. – Jeg husker for 20 – 30 år siden når jeg var i kirke i København, da var der lukkede stolesæder, og det hændte da mangen en søndag at de aflåste stole stod tomme, og de fattige måtte stå på gulvet udenfor, dette bidrog ikke til at trække folk til Guds Hus, tværtimod. I kirken bør der ikke gøres forskel på rige og fattige, her er alle ens og ligestillede.

Ved november tid 1902 (1.november)
Bertel der har tjent her på gården i sommer for en løn på 105kr. rejste i dag, han skal have plads i vinter hos P. Pape, Kragelund Mølle, her ville han for i vinter have 75kr. hos Pape går han for 15kr. – folkemangel, daglejre og tjenestefolk er meget følig her på egnen. En daglejer er næsten ikke til at opdrive, for 1,50øre og kosten. Danmark har brug for den dobbelte befolkning.
Bryllupsgilde.(10.november)
Martin Anchersen, Klosterlund og min kusine Karoline Sørensen, Kragelund. Der var ellers intet andet mærkeligt ved brylluppet end at Jens Olesen, der skulle være ungkarls fører, ikke kom tids nok. Kan stod inde i klokkehuset, da vi kom ud af kirken. En anden kavaler for brudepigen Sine Pagh af Overgård, nemlig Rasmus Pape Elling. Der var kun gilde en dag. Brudgommen havde købt en smuk Ponyvogn til 286kr. I dagens anledning. – Der bliver nok fest ude i Klosterlund her efter dags. Monstro ikke gamle Lajs penge får ben at gå på, thi fest skal der jo være.

Forlovelse. Jens Olesen, Anne Davidsen.
Røgen er altid en forløber for ild. Rygtet om Jens Olesen og Anne Davidsen blev til virkelighed. Jens Olesens moder, Stine som ikke brød sig om denne forbindelse, hun græd de modigste tårer derom, men hvad hjælper det. Skulle jeg tage mig af at spå, da syntes jeg ikke at denne forbindelse er heldig, tværtimod.
Ad mange veje. (16november)
Ad mange veje bryder åndslivet vej, det er noget af det interessantest at studere den menneskelige karakter og væsen, hvorledes de fremkommer. En hver virkning har en naturlig årsag, der bygges altid på en grund fra neden og opad. – Det forbavser hvor stor en magt efterlignelsen har. Omgås vi med en betydelig begavet menneske, træder det snart tydelig frem, man efterligner de mennesker man omgås, i væsen, selv ubetydelige minespil, bevægelser efterlignes. Blot en ganske kort tid under en andens påvirkning, og der spås en stor forandring, en forandring der stadig udvikler sug så vildsomt i hele sin væsen og fremtræden, næppe er til at stoppe igen.
Og mærkelig nok, jo mindre et menneske er påvirket udefra, desto mere er der tilbøjelighed til at efterligne og optages af andres ejendommeligheder. Det er ikke alene det indre åndelig væsen der fra en overlegen menneske øver en tydelig virkning, på de mennesker han kommer i berøring med, men også i det ydre sjælelige fremtræden er det endnu mere tydelig at iagttage. Når der er tale om dannelse, må der altid skelnes mellem virkelige åndedannelser, indre i modsat til ydre dannelse. Et menneske kan være i besiddelse af den mest høflige, sleben væsen, et udsøgt sprog, og i hele sin optræden hvad en Englænder kalder gentleman, og dog være blottet for al virkelig dannelse. Den virkelige dannelse falder i mange tanker sammen med kristendommen.
Det er en kendt sag, at menneskets klædedragt ofte er en modesag, en ny mode skal efterlignes. Uden at overtænke, undersøge om moden er praktisk eller nyttig, efterlignes den. Men det menneskelige væsen og dets åndsudvikling er til dels også en modesag, i ord, i udtale, i bevægelse og tankegang er der lige så stærk en efterligning, som i det ydre, dragten. – Der gives vel en del mennesker der ikke lader sig påvirke udefra, og grunden hertil er en rig begavet personlighed, der giver sig selv væsen og præg, træde frem som selvstændig personlighed, uden at optage noget fra andre, og som giver andre årsag til efterlignelse. En efterlignelse som desværre ikke i mange tilfælde – ikke i alle – udnyttes som det burde. Og grunden herfor dette ikke sker er, at åndedannelsen ligger over de evner, til at fatte og tilegne sig som almindelige mennesker sidde inde med, de begriber det ikke fordi det ligger dem fjernt, men indbyrdes på de forskellige dannelsestrin men det fattes ikke fordi udviklingen aldrig gør spring, den går jævn og ubemærket ind i den næste stadium. – Der er jævnlige tilfælde at store ånder slet ikke forstås eller erkendes af samtiden. Men på de forskellige trin af dannelse, indenfor hvert enkelt er der efterlignelse, en magt der aldrig kan overvurderes.

I Sinding 3. december.
Sinding mejeri afholdt i dag generalforsamling. Joh. Würtz forpagteren i Kragelund Præstegård der er bestyrelsesmedlem for Kragelund, men nu har købte en gård i Funder. Spørgsmålet var altså valg af et nyt medlem til bestyrelsen. Nogle holdt på Carl Jensen, Refshale, der var også tale om Søren Rask og jeg. Men nede på mødet blev kun jeg foreslået og valgt med 21. stemmer. J. Jakobsen foreslog Andr, Davidsen, men han fik kun 8. stemmer. Også Martin Elkjær blev forslået han fik kun 3. stemmer. Niels Kjellerup, Sinding blev valgt med 17. stemmer efter Poul Pedersen, Malmhøjs forslag. Det var Pouls mening at foreslå mig, men for et par dage siden, da jeg talte med P. Pedersen, fik jeg ham til at lade være, min tid er stærk optaget, så jeg ønskede ikke valg.
Der har i sommer været stærk tale om at Mads Andersen, Sognefogeden i Sinding, ville trække sig tilbage som formand, i dette tilfælde ville enten N. Kjellerup eller jeg blive formand. Det var der nu ingen tab ved, thi formanden har 250kr. om året for 15 a 16 dage han ofrer derpå, og det er en ret god dagløn. – Til udbetaling i overskud er i år 40øre pr.100pund mælk. Udbetaling i alt ca. 30.000kr.
Efterslæb.(15.december)
Ofte er det som kommer bagefter, det mest interessante, f.eks. ved store møder, gæstebud o. s. v. Rygter og folkesnak har travlt bagefter. Efter brylluppet hos Andreas Sørensens den 10. november, går sladderen nu rundt i byen. Sine Lai i Klosterlund syntes det var vel lidt der blev givet i bryllupsgave ca. 250kr, hun siger: ”Så kom Lene Vinderslev stikkende med hendes 4kr. Christiani havde vist knap med penge, han gav 2kr” (Christiani var kun budt om aftenen han var der kun en ½ time og fik en kop kaffe) Stine Frank kom værst af sted, hun gik ind i Inge Vinklers tørvehus, i en vis ærinde, men Inge kom til stede og siger herut med dig, jeg vil ikke have det svineri i mit tørvehus.

Ved Juletid.(24.december)
Julen er inde, den Nordiske Jul, tiderne skifter, formerne forandres, men trods alle omskiftelser er Julen stadig den samme. Årets og hjertets gladeste dage. – Til en rigtig Jul hører den snelagte jord, træer som står hvide af sne. Buskene der står med rimfrostens hvide krystalnåle. Når slæder let farer hen over den bløde bane, under klokkernes klang. Når der er fred inden døre og der er fred uden døre, da er det rigtig Jul. Men for at fejre en sand julefest må der mere til en den ydre dragt for at skabe den varige glæde.
Indenfor frakken, indenfor skelettet. Indenfor hylstret, må der findes en kærne, som spirer når solen og varmen kommer. En hvilken omstukket nød, om den udadtil er aldrig så smuk, den bliver trods varmen og lyset altid ved at være den samme – til unyttig pryd, den mister evnen til at skabe nye glæder, der stadig fødes på ny. – Præsten sagde i dag i sin juleprædiken. Når barnet bliver ældre, og han syntes ikke julen har glædet ham, da er det et bevis for at udviklingen ikke er gået den vej, som den burde gå.

Julestormen.
Tungt og lavt driver skyerne hen over jorden, mens bygerne pisker regnen ind i ansigtet, det er kun halv dag, thi dunkelt ruger mørket selv ved middagstid over landet, således drager julen i det ydre ind. – Ved juleaften steg den stærke blæst til storm, så det tudede og stormede gennem sprække og døre. Ved juledags formiddag sagtnede stormen sig og det lyste lidt op i skyerne, men lige før middag, juledag, blev det mørkt og skyerne drev igen lavt og tæt. Stormen tiltog i styrke med regn fra vest – nordvest. Og natte bragte en stormorkan, som den nulevende slægt ikke har kendt. – Anden juledag lå folk rundt omkring på husene og tækkede, der var næsten ikke et hus eller gård her i sognet som ikke var medtaget af stormen, det var ikke tagene alene, men hele huse, gavle og mure der faldt. De fleste kornstakke blæste om, så folk anden juledag havde travlt med at tage korn i hus. – En vinge på Jens Anchers mølle faldt af. Taget på P. Papes gæstestald og pakhus blæste af. Træskomand Søren Hansen havde sidste sommer bygget et lille udhus, dette hus faldt helt ned. Også forsamlingshuset led stor skade, skorstenen knustes og taget blev løftet op. A. Andersens nye udhus ved Funder kirke blæste omkuld. Dette er kun lidt af skader her på egnen som stormen anrettede.

Fra gamle dage: (29december)
Far fortalte i aftes: Nu til dags kan de unge værnepligtige mandskab uden al for store vanskeligheder og besværligheder komme til deres garnisonssted, når de er indskrevet til soldater. Anderledes var det i gamle dage, da måtte enhver soldat gå på sine ben til bestemmelsesstedet. Mads Præst i Kragelund (16a) vandrede den gang han skulle i Kongens tjeneste, her fra Kragelund til København. Det er noget uhørt i vore dage, at gå her fra til København, en sådan vandring tog naturligvis mange dage, og den unge karl havde en stor brød eller sulepose på nakken, thi han måtte bringe forplejningen med sig for mange dage. Over færgestederne blev de naturligvis færget over. Da Mads Præst kom til Nyborg var bæltet netop frossen til og skibsfarten standset, og Mads kunne ikke komme videre, og lå så en uges tid i Nyborg, inden skibsfarten åbnedes.
Far (Jens Christensen) var ikke soldat, han blev fritaget som enkekonens søn, min bedstefar var død den gang. Da bedstefar var til session afholdtes sessionen i Skanderborg. En del unge karle og han havde bestemt at gå om aftenen forud, men det regnede meget stærkt, de opsatte det til ved midnatstid, med det regnede lige stærkt, men nu kunne det ikke opsættes længere, dersom de skulle nå Skanderborg til den fastsatte tid, det var en meget ubehagelig tur i plask regn i en mørk nat, at gå til Skanderborg. Bedstefar fortalte siden at det var den strengeste tid han havde været med. De blev varmere thi de måtte gå hurtig for at komme tids nok og de var ganske gennemblødt. De gik ned til Skanderborg sø og vaskede dem, før de gik ud på sessionen, thi de var ganske snavsede af marchen.

Stille jul.
Barnets jul, er den strålende glade, indholdsrige jul. En tid som ventes med længsel længe – længe før den kommer. En tid som, når den er til ende, vedbliver i lang tid at leve i barnets erindring og hukommelse, som glæder længe efter den er forbi, og det er måske et spørgsmål om glæden ikke vare fra jul til jul, og større julegave kan ikke tænkes. Barnet bliver voksen, bliver mand, glemmer vel aldrig den glæde, men lidt efter lidt viger barnets glæde, at oldingen føler samme glæde, som da han var barn, det kan han ikke, han har måske en anden glæde der er lige så stor, dersom udviklingen er gået den gang den burde gå, men et er sikkert, oldingens jul, er den stille jul. Og mellem barnets jul og oldingens jul ligger der så mange stadier, så de jævnt uden større spring går linen igennem.
Juleglæden og kærlighed har det tilfælles, de ældes ikke, bestandig vender de tilbage i samme evige unge skikkelser, budt velkommen med udstrakte arme, de ældes ikke, og har evighedsnatur i sig, noget som gentages, som aldrig nogen bliver ked af. Men ikke alle fejrer julen med lige stor glæde, thi glæden og lykken er ikke delt her i livet, således at enhver har fået en lige stor part, nogle har fået lidt, andre mindre, og nogle slet ingen eller i al fald, de sidste kan lignes med en udtørret brønd, i begyndelsen var der lidt vand, men senere snart sank vandet for måske aldrig mere at komme igen.
Dersom de lykkelige, dem der er kommen på livets solside ville tone en julelovsang ud i Verden, og samtidig de ulykkelige på livets skyggeside ville give også deres følelser luft i klagesang, monstro hvilke toner der ville lyde højt? - - - - Men alt her i Verden går op og ned . nogle af dem som synger klagesange i år, ville bryde ud i lovsang til næste år, og nogle af dem der sang lovsang kommer til at synge klagesange næste år. Der er en stadig vekslen og skiften i form og indhold, den som først en gang er kommen til at gå ned ad bakke har vanskelighed ved at vende kursen om. Og den som først er kommen godt i gang op ad, for ham går det let og uden vanskelighed. Vanskelighederne kommer når man standser en stund og glider tilbage, thi da er det dobbelt vanskeligt at komme frem igen.

CD-9

Jens Jensens. Mærkedage 1883 – 88- 89-90-91-92-93-94-1902 03- 04. Mandag den 21, maj 1883.
Baastrup sø er snart hel forsvundet til eng. Nu først kan jeg forstå digteren synger ”der er et yndig land det står med brede bøge o. s. v. ” det er mere end jeg er vant til hjemme, lyng og sand, medens her er skov og sø. En af vores forfattere har sagt ”der behøves ingen stor mand med stor forstand til at glæde sig over Guds store natur” Da drømmer mine tanker langt ud i det fjerne, til den store Gud som har skabt dette, og altid når jeg ser den store natur da syntes det mig udrette noget stort og godt. Alt Guds nåde skal vi med glædevære, så at vi mennesker kan vågne op og se naturens hemmeligheder. Arbejde og leve derude med troen og håbet, ja var det ikke til da ville det have set anderledes ud på Jorden.
Kreaturerne kom i dag ud på græs, jeg og så Martin Olesen var med, det var et stort stykke arbejde, jeg trak med fire, som alle trimlede den ene ovenpå den anden ned i vejgrøften.
Fra Kragelund sogn 1888.
Marts.
20. Møde på Kolonien om et mejeri i Kragelund.
29. Møde i Kragelund Kro om et Andelssvineslagteri i Silkeborg.
April.
4. Gamle Diderik på fattiggården blev begravet.
8. Pastor Transted holdt afskedsprædiken i Kragelund kirke, da han rejser til Vamdrup.
10. Pastor Transted rejser fra Kragelund.
10. Infanteristerne rejser til tjeneste, her fra Kragelund Ancher Anchersen Klosterlund og jens Skov Malmhøj.
15. Socialist møde i Kragelund, en forening dannes.
Maj.
3. Christian Christensen havde bryllup med en Laalænderinde.
7. Pastor Christen Nedergaard i Kragelund kører løbsk i Engesvang.
10. Chresten Hul i Østerbording dør.
14. Mette Kirstine Andersdatter (Søren Rasmussens kone dør)
18. Jens Christensen (Hans Henriks søn) og Rebekka havde bryllup.
21. Bedstemoder Mette Kirstine begraves.
Juni.
5. Jens Christian Dahl og Karoline Jensen Kragelund havde bryllup (Ole Chr. Jensen Kragelund)
17. Karen Claes, dør. Fandtes død ude på marken.
September.
23. Jens Lemming og Jette Elkjær havde bryllup (Kongebrev)
25. Session Theodor i Kroen – Ingeniør. Søren i Søhuset. – Ingeniør.
November.
11. Pastor Laurits Christian Sørensen indsættes til sognepræst for Kragelund og Funder, af Provst Kock.
20. Sognerådsvalg i Funder Kro, valgt blev: Mads Pedersen (genvalg) Christen Thomasen, Koloniet, Andreas Hessel Funder (genvalg) og Niels Peder Sørensen Funder.
December.
9. Sidsel Kirstine Nielsen (Niels Knudsens datter i Refshale) dør på Viborg sygehus af tyfus.
27. Frederik Frederiksen i Buskhede dør.
30. Pastor Sørensen vælter på vejen til Sinding og kommer til skade, så der blive ingen tjeneste i kirken.
Fødselsdage i Refshalegaard 1888.
Født 1834. Ole Christian Jensen bliver 54år – 18. januar.
Født 1842. Anegrethe Sørensen bliver 46 år – 5. september.
Født 1863 Maren Jensen 25år – 6.juli.
Født. 1865. Jens Jensen 23år. – 30.juli.
Født 1868 Søren Jensen 20år. – 2.januar.
Født. 1873. Mette Kirstine Jensen 15år. – 14.marts.
Født 1883. Jensine Jensen 5år. – 10.juli.
Mærkedage 1889.
Januar.
16. Diskussionsforeningen. – Kragelund skole stiftes. (onsdagsaftensmøder)
Februar.
5. Evald Tang Kristensen var her.
12. Jørgen Sørensen, Engesvang havde bryllup med Jens Thomasens datter i Sinding Hede.
14. H. C. Andersens enke, Engesvang dør.
27. Forhenværende Sognefoged Peder Jensens søn fra Amerika, tilligemed Daniel Møller lå her for natten.
Marts.
26. Kirstine til Rasmus Thøgersens dør.
27. Onsdagsaftenmøderne sluttes for vinteren.
31. Rasmus Thøgersens kone Ane Kirstine dør.
April.
6. Niels Moselund dør.
30. Ancher og Grethe i Klode Mølle havde bryllup.
Maj.
28. Christian Moselund og Ole Mikkelsens datter havde bryllup.
Juni.
8. Theodor Mikkelsen bliver kasseret som soldat.
23. Skyttefest i Sinding.
Juli.
21. Niels Jensen Bøllund Sø dør.
November.
3. Stine Klode Mølle og Bording Maller havde bryllup.
December.
8. Søren Rasmussen (skrædder) dør.
17. Samme bliver begravet.
Mærkedage 1890.
Januar.
5. Christian Lemming kommer til Randers som hestepasser.
7. Væver Madsen fra Alderslyst holder vælgermøde i Kragelund kro (Socialisternes kandidat)
18. Forhenværende Højskoleforstander Gelxer, Balle holder vælgermøde i Kragelund Kro (Venstres kandidat)
21. Niels Albertsen falder i Levring og Gelxer bliver folketingsmand for vor kreds.
26. Ole Chr. Jensen og Jens Vinderslev bliver kirkeværgere.
Februar.
3. Bollund Sø var til auktion, det højeste bud var 20.000. kr af Knud Pederstrup, Fastruplund.
5. Chr. Skive i Engesvang dør.
6. Selskab og dans hos Jens Ancher, Stenholt.
22. Skyttebal i Kragelund Kro.
24. Max Pape overtager Kragelund Mølle og genåbner Poulsens handel.
28. Bollund Sø er solgt af Kreditforeningen til en mand fra Grenaa.
Marts.
10. Niels Frederik Jokumsen sælger hans gård til en Laalænder, men handelen kom ikke til udførelse.
April.
25. Kreditforeningen har solgt Jens Chr. Baks gård i Kragelund til Simon Nielsen fra Sahl.
Maj.
20. Lynet slog om aftenen ned i Kragelund Mølle, og ødelagde den ene vinge.
27. Sognerådsvalg i Moselund. P. Holm Kolonien valgtes i stedet for Chresten Thomasen som er bleven fattiggårdsbestyrer.
Juni.
3. Auktionen over Skives og Franks ejendom i Engesvang.
29. Præmieskydning i Skytteforeningen hjemme i kredsene.
Juli.
2. slog lynet ned om natten hos Jens Chr. Frank Stenholt, dog uden at gøre skade. Det var et meget heftigt uvejr.
3. Læseforeningen havde fest i Kragelund skov.
13. Skyttefest i Lunden i Silkeborg.
27. Biskop Dr. Clausen fra Aarhus, holdt visitas i Kragelund kirke.
27. Politisk møde i Stenholt skov (Demokratisk forening)
28. P. Bondegård Lemming er død.
August.
21. Lærer Lauritsen har solgt det af ham købte gård til Niels Overgaard.
November.
? Chresten Vive er død på fattiggården.
? Jens Mathias Christensens kone er død.
29. Jens Chr. Franks søn Niels Peter dør.
? Søren Henriksens kone dør
? Peter Virklund, Funder sogn er død.
December.
9. Skomagerens kone dør hos Chresten Holdgård, hun var en søster til Jørgen Sørensen, Engesvang.
12. Niels Hvepsko? Fra Funder og Kirstine Vestergård fra kragelund har bryllup.
29. Anders Ancher og hustru, Stenholt har Guldbryllup.
Mærkedage 1891.
Januar.
13. Sine Knudsen dør. – Begravet 19. januar.
27. Anders Lemmings kone, Mette Marie dør.
27. Christen Thomsens fhv. sted på Kolonien brænder.
Februar.
12. Christen Væver på fattiggården er død.
22. Dilettant forestilling i Moselund Gæstgivergård.
Marts.
10. Konstantinus Jensen er død på fattiggården
10. Marius Gregersen i Elbæk er død på sygehuset.
April.
12. Kragelund Skytteforening afholdt generalforsamling. A. Lemming afgik og Christian Salling valgtes.
12. Politisk møde i Kragelund kro. Folketingsmand Geltxer, Redaktør Sørensen og Niels Frederik Jokumsen og Niels Rask havde ordet.
Maj.
18.maj Jens Refshale barn ”Karl” 2. måneder gl. dør.
15. Niels Johansens datter havde bryllup.
25. Begraves samme.
25. Strejke blandt tørvearbejderne i Engesvang mose.
27. gendarmerikorpset fra Kjellerup henter 6. af urostifterne ved tørvearbejderstrejken i Engesvang mose.
Juni.
14. Kapskydning i Funder på Max Papes ejendom.
Juli.
10. Søren Jakobsens datter Bine havde bryllup med en karl fra Balle.
14. Kristian Salling har solgt hans gård til hans broder Laust Ligaard fra Salling.
23. Frederik Nielsens gård i Nedre Julianehede brænder.
21. Gl. Skanderborg Skytteforening, Amtsskydning.
28. Knud Pedersen og Sine havde bryllup i Fastruplund.
31. Otto Johansen og Marie Frank havde bryllup i Stenholt
August
9. Frelseren fra Silkeborg holder det første møde i Kragelund.
12. Mejerist jens Andersen og Søren Jacobsens datter Sine havde bryllup.
September.
1. Niels Rod Sindinhede dør.
1. Lærer Laursens kone er dør
20. Kragelund Skytteforening, præmieskydning med dans i Refshale.
22. Jacob Kristensen har købt Revlgård for 12.000kr.
22. P. Mòenbo? Har købt Mads Skovs gård Hesselskov for 5.700kr.
26. Knud Kristensen har solgt hans ejendom til hans søn Kresten Kristensen.
Oktober.
12. Jacob Kasper dør.
13. Tog sammenstød ved Bording station, mange vogne knust.
28. Jørgen Virklunds gård i Nordskovgård brænder.
30. Peder Madsen og hustru Moselund sølvbryllup.
November.
3.Kresten Pedersen har købt Ole Mogensens ejendom.
22. Andreas Jensen? Refshale Sølvbryllup.
Mærkedage 1892.
Januar.
24. Jens Henriks kone, Rebekka, Buskhede dør.
Marts.
2. Klubbold hos Niels Frederiksen i Kragelund
3. Jens Chr. Dahls gård i Kragelund brænder.
27. Generalforsamling i Skytteforeningen i Kragelund Kro.
April.
5. Sognerådsvalg i Moselund N. P. Jensen og Jens Chr. Malmbak valgtes.
20. Folketingsmand valg. Geltxer falder og Slot sejrer.
Maj.
16. Jens Ancher og hustru, Stenholt, sølvbryllup.
22. Lars Konrad Refshale, sølvbryllup
26. Kongen af Danmark guldbryllup.
29. Kapskydning i Kragelund, ved Stenholt skov.
Juni.
9. Bjørnstjerne Bjørnson på Himmelbjerget Fredsmøde.
26. Præmieskydning i Fastrupdal (Amtspræmie)
Juli.
10. Præmieskydning i Sejs.
12. Dyrskue i Silkeborg.
15. Marius Frank og P. Enevoldsen søster, Sinding bryllup.
21. Dans Jens Kr. Dahls Kragelund.
25. Skyttefest på Morsø.
27. Niels Mikkelsen, Refshale og Trine Skov Bryllup.
29. P. Nielsens plejedatter, Engesvang, bryllup (19. vogne)
August.
4. Anders Andersen Laven og Birgitte Anchersen Stenholt Bryllup.
9. Ole Kr. Jensen og Mads Andersen, Sinding i Viborg med skat.
14. Kapskydning mellem Bording og Kragelund Skytteforening.
31. Poul Pape har købt Købmandsforretning. For 5000kr.
31. Anders Nielsen i Søhuset har købt R. Thøgersens ejendom i Refshale for 1040kr.
Oktober.
9. Præmieskydning i Fastrupdal.
9. Poul Pape og Frøken Holch bryllup i Kjellerup.
14. Kristian Lemming bryllup i Slesvig.
November.
2. Helene Konrad og jens Bondegård Funder bryllup.
3. Peder Kidmose, Engesvang dør.
5Anton Frank Stenholt og Petrine Pedersen, Engesvang bryllup.
5Jens Chr. Malmbaks kone dør.
15. Dans i Stenholt
21. Peder Pedersen Kidmose begraves (20 vogne)
22. J. C. Malmbaks Kone Trine begraves (43 vogne)
December.
9. Søren Overgård Bryllup. (20 vogne)
15. Seminarist Gregersen kaldes til lærer i Funder
27. Dans i Klosterlund.
29. Dans Jens Jakobsen.
Mærkedage 1893.
Januar.
4. Søren Stokholm Stakshede begraves
6. Jens Chr. Malmbaks barn begraves.
15. Betaler skat for Kragelund sogn.
18. Far er i Viborg med skat.
Februar.
7. Von Barner spiller komedie i Kragelund kro.
8. Auktion hos Martin Jensen Vands, han rejser til Amerika.
9. Bal hos Niels Knudsen i Refshale.
17. Laust Skovs datters bryllup.
19. Kragelund Sparekasse ophæves.
20. Anders Andersen, Laven jens Anchers svigersøn har købt Antonius Mikkelsens gård i Engesvang for 5.500kr. den har tidligere tilhørt Rasmus Sørensen og Aaboe.
21. Jens Chr. Malmbak har købt Frits franks ejendom i Engesvang for 4.300kr, sønnen skal vist bo her.
24. Sine Kidmoses barn begraves.
26. Skyttebal i Refshalegård.
28. Knud Skov Bryllup Martin Steinkes datter.
Marts.
7. Jens Arnts datter Skygge bryllup.
12. Generalforsamling i Skytteforeningen.
13. Søren Jensen rejste til Slesvig.
21. P. Holms datter bryllup.
23. Auktion i Kragelund Præstegård.
26. Chresten Pedersens kone dør.
30. Barsel hos Anchers.
31. Ditto hos Lars Konrads (Dortheas barn)
April.
21. Søren Laursen sølvbryllup
23. Skytteforeningen begynder skydningen.
24. Skrædder H. Laursen har købt Simon Nielsens hus.
30. Væver Martinus Kristensen har købt jens Hermans hus.
30. Niels Gadsvig har købt Bording Vandmølle.
30. Niels Vinderslev og Niels Ladt? Har forpagtet Bølling Sø.
Johan Wurtz har forpagtet kragelund præstegård.
Maj.
1. Joachim kom her til Refshalegård for at tjene.
22. Politisk fest i Kragelund skov.
Juni.
2. Niels Gadsvig og Sofie Overgård Bryllup.
11. Kapskydning ved Sejs.
25. Gl. Skanderborg, Amtspræmieskydning.
27. Jens Chr. Christensens datter bryllup.
Juli.
7. Marie Jensen og Jørgen Kærsgård, Funder Bryllup.
12. Marie og Andreas Laursens datter drukner.
14. jens Overgård bryllup.
14. Rasmus Haurbaks hus brænder ved lynnedslag.
16. Marie Laursen Begraves.
23. Kapskydning i Bording.
25. Laura Vestergård bryllup
25. Jens Kristiansen har købt Anders Jakobsens ejendom i Vands for 5. 500kr.
August.
17. 5`Dragonregiments 2èskadron indkvarteres i Kragelund
September.
17. Præmieskydning i Refshale.
Oktober.
1. Generalforsamling i Kragelund klub.(Peder Pape)
17. Dans hos Niels Frederiksen Jokumsen.
18. Dans i Klode Mølle (de Gamle)
21. Dans i Klode Mølle (de unge)
29. Dans og høstgilde hos Max Pape.
November.
1. Søren Kommer hjem fra Jolderup i Slesvig.
1. Joakim Jokumsen rejser herfra Refshale.
12. Knud Pedersen Fastruplund, dør.
17. Knud Pedersen begraves.
25. Dans hos Niels Knudsen Refshale.
December.
5. Jens rask og Trine Wurtz bryllup.
21. Marie Knudsen og Christian Jacobsen er blevet forlovet.
29. Dans hos Jens Chr. Dahl..

Mærkedage 1894.
Januar
3. Dans hos Hans Peder Olesen, Kragelund.
14. Betalt skat i Kragelund.
27. Marie Knudsen og Christian Davidsen, bryllup.
Februar.
5. Skiveskydning hos Ole Gadsvig.
7. Orkan i nat.
11. Skyttebal hos Hans P. Olesen, Kragelund.
13. Gammelmands bal i Kragelund Kro.
12. Voldsom orkan.
14. Niels Knudsen, Refshale har solgt sin ejendom til Christian Jakobsen
28. Niels Overgård dør.
Marts.
2. Kresten Sahls enke Koloniet dør.
Mærkedage 1902.
Nytårsaften: Kristian Knudsen sted på kolonien brænder (uforsigtighed med stearinlys)
6. Januar: Bøgildgård brænder (påsat af drengene)
13. januar: Skolen i Kragelund by indvies af pastor Sørensen.
18. januar: En husflidsskole stiftes i Kragelund.
10. marts: Niels Nielsen (Knudsen) sælger sin ejendom i Kragelund by. (Søren Smeds sted) til Marianne Clausen.
18. marts: Præstegårdsforpagter Johan Wurtz, køber T. Degns gård i Funder for 12.000kr.
19. marts: Skomager Niels Vestergård køber John. Wurtz hus i Kragelund (Johns hus)
20. marts: Bager Friberg køber Væver J. M. Christensens tidligere hus af Kreditforeningen.
18. april: Fr. M. Lauridsen, sølvbryllup.
23. maj: Jens Chr. Dahl dømmes til bøde 10.kr. og sagsomkostninger 20. Kr. for at have kaldt Mette Wurtz ”En tyvekvinde”
9. juni: Sognefoged O. C. Jensen Refshalegård indgiver begæring om afsked.
1. juli: Sognefoged O. C. Jensen bevilges afsked, efter at havde været Sognefoged i Kragelund sogn siden den 1. Juli 1872.
1. juli: Gårdejer J. Jensen, Refshalegård beskikkes til Sognefoged og Lægsmand for Kragelund sogn.
11. juli. Herredsfoged Christian Krabbe overrækker Sognefoged O. C. Jensen en sølvbæger.
13. juli: Lærer Kristensen i Kragelund kaldes til lærer i Hammershøj.
24. august: 25.år siden Silkeborg – Herning jernbane åbnes. Stationsforstander Eriksen holder 25.års jubilæum på Moselund Gæstgivergård – ingen tilslutning fra Engesvang.
25. september: Anders Jensen Andersen af Sahl kaldes til lærer i Kragelund.
10. november: Martin Anchersen klosterlund og Caroline Sørensen Kragelund Bryllup.
18. november: N. P. Jensen Tanberg Bryllup.
3. december: Generalforsamling i Sinding Mejeri. J. Jensen Refshalegård, N. Kjellerup Sinding valgtes til bestyrelsesmedlemmer.
12. december: Niels Jensen Urhbak, Kragelund dør.
13. december: P. Nielsen Vands dør.
25. december: Stor orkan over Danmark, der anrettes store ødelæggelser over det ganske land. En så heftig storm er ikke oplevet af den nuværende slægt.
Mærkedage 1903.
7. april: Laust Skovs datter Bryllup. Sissel Kristine.
9.april: mejerist Jens Andersens kone Sine dør.
10. april: Klaus Fr. Andersen sælger sin ejendom til Kro bestyrer J. Jensen.
28. april: Martin Rasmussen stuehus i Sinding hede brænder.
16. maj: Rasmus Rask i Stenholt mageskifter sin ejendom i Stenholt med Søren Hansen Elling i Funder sogn.
23. maj: Anders Mouritsen, Vandshus dør 84½år gl.
16. juni. Folketingsvalg. Jensen Knudstrup vælges i Kjellerup med 1416ja mod 1049 nej. Smuk sommervejr.
23. juli. Afdøde Skrædder H. Lauritsens hus i Kragelund til tvangsauktion.
24. oktober Herredsfuldmægtig Ivar Krabbe bliver Auditør.
9. november: Sognerådsvalg i Moselund. Højst beskattede valgte blev: Niels Jensen Kusk. J. Jensen, Refahalegård og Niels Nielsen Frederiksdal, Mads Madsen og A. C. Hessel, Funder, Købmand P. Christensen Engesvang.
19. november: Søren Rasks gård, Fastruplund brænder, den vestre længe og stuehuset.
2. december: Stine Frank Bryllup.
8. december: Peder Davidsen og Maren Mouritsen Bryllup.
17. december: Valg til menighedsrådet for Kragelund sogn. Søren Jensen Overgård og hustru. Mads Pedersen og Karoline Christiansen. Suppleanter: Anders Christensen og Christen Pedersen Østermark.
24.december: Gårdejer jens Ancher Andersen, Stenholt dør 69.år gl.
Mærkedage 1904.
6. januar: Anders Nielsens datter Caroline dør pludselig. Tjente i Charlottenlund.
6. februar: Aftægtsmand Søren Lauridsen dør.
18. februar: Proprietær F. V. Riegels, Charlottenlund dør.
21. marts: Poul Lauridsen (Skomager) dør på fattiggården 95.år gl.


Skygge den 6/4. 14.
Hr. J. Jensen.
Så vidt jeg husker havde du en regning på lægekørsel til Lærer Iversen, og nu møder Emil Sangil op med en skriftlig erklæring fra Vognmand Madsen i Ikast, at han må have 6.kr. af her nævnte kommune, som Vognmanden mener at have til gode for lægekørsel til Skygge skole. Skulle du ikke allerede havde betalt dette beløb kunne du jo tjene Emil Sangil med at betale til ham.
Venlig Hilsen
Ole Nielsen,  
 



HUSK NÆSTE MØDE


11/6 kl.10.00.
på Klosterlund
Se alle møderne her.

Copyright © KG 2011- 2017