Artikler fra og om Engesvang


Jens Jensens erindringer II

Erindringer og optegnelser af Jens Jensen II  
    
 (CD-1)
Jens Jensens Dagbog. Jan. – Dec. 1899

Ved Nytårstid
Nu fejrer vi Nytår igen det 99. senstyvende, og nu kan vi snart sige farvel til det nittende århundrede. Tiden er en brusende flod, dens ustandselig fortager os med sig, hen til landet hvor livet ej hvirvles i dans, hvor solen ej mister sin glans. – Ja så kan vi jo sagtens synge og være glad, thi for hver dag der går for hvert år der er til ende, kommer vi jo dette land nærmere og nærmere. – derfor med sang – får du gamle, - og med sang velkommen være du nye år.

I år var vi ikke ude og lave nytårsløjer, sådan som i fjor. Men hos os var der gæster om natte, Martin Anchersen var oppe og ønske hans søde Karoline glædelig nytår. Så kom han og hun og Sine om natten og tog et vindue af i saltkammeret og tog en del fra pulterkammerets pakkenelliker og satte uden for på stenbroen, men det hele var næsten ikke umagen værd. – Vi har været mange steder til dans i vinter, det går nu på omgang at holde dans i Forsamlingshuset, og det bliver næsten nu 1. gang i ugen, og i Jul var det næsten hver aften.

Fars Fødselsdag
Refshalegård d. 19 januar 1899. I dag bliver far 65 år gl. en del venner og slægtninge var indbudt her i aften. Det er første gang jeg kan mindes at far holder fødselsdagsgilde, det er da ikke for tidligt, hans og vi andres fødselsdage går forbi som alle andre dage. – Fra Magnus i Silkeborg kom en flaske Kanariesæk, - en hjerteformet flaske med en meget lang hals, - etiketten forestillede Jeppe på Bjerget, da han sad i Baronens fineste stue. - - - - Gæsterne var: Andreas Sørensen, Ancher, Søren Rask, Lais Klosterlund og farbror J. Jensen, og med madammer - - naturligvis.

”Mod Enden”
(d. 24 januar 99) For hundrede år siden, da var der noget i Kragelund sogn der hed Refshalegård, to gårde der lå i toften hvor nu Anders Nielsen bor.. efter tidens skik drives disse gårde den gang i fællesskab, men der var jo kun ganske lidt jord af gårdene som dengang var opdyrkede, måske godt hundrede Td. land. - - - Lad os engang se hvor meget der dengang hørte under de to gårde, Kristian Jakobsens – Ole Mogensens – Niels Jensens – Søhuset – Søren Sørensens – Tinnes hus – Niels Sørensens – Karl Jensens – Anders Nielsens – Kristen Andersens – S. A. Jensens. Disse ejendomme er parceller af den ene gård Matr. No. 2a. det var den gamle forarmede Kristen Vive der begyndte at udstykke denne gård, - og den nu afdøde alderdomsmand Rasmus Thøgersen der fuldførte det påbegyndte værk.

Ved fællesskabets ophævelse i 1801 mellem gårdene, fik min oldefar Christen Jensen Matr. No. 1a, deraf udstykkede min Bedstefar Jens Christensen 1, parcel nord for Stenholt vejen til Niels Thomsen, denne udstykkede det atter til Hans Haurbaks .- - - - Nu har far med kraft taget fat på at sprede resten. - - - - I dag var landinspektør Kristiansen fra Silkeborg her, og nu er gården udstykket i 6. parceller.

Realismen drager sin sejrstogt over jorden, på disse store arealer vil der nu stå hus ved hus, der må slides hårdt for at det lille stykke mager jord at skaffe føden til en familie. Furer i panden, Legemet bøjet og en alt for tidlig alderdom, således kommer folket som skal bo her til at se ud, og det bliver måske en af deres lykkeligste timer når de i den stund de drager deres sidste suk. – Både folk, markerne og hele omgivelsen, det hele kommer til nøjagtig at ligne det andet, man kan ingen afveksling eller forskel se, ensformig og hinanden lig er det hele.

Men for hundrede år siden så det anderledes ud, de store jorder der var fælles, udgjorde ca. 600 tdr. land, det meste var hede og overalt tittede gravhøjene frem, dybe buede dale der mindede ud i Bølling Sø. Her var alt frodig og rolig, der kunne være dage, uger ja måneder imellem at der på afsidesliggende steder kom mennesker. Fårehyrderne var Konger herude på heden, jeg var også i mine barndomsdage, i halvfjerdserne en sådan hede konge, herude i det jomfruelig naturlige omgivelser, hvor ingen menneskehånd havde forstyrret naturens liv, her var jeg ene med mig selv og mine tanker, her kunne jeg ligge i time efter time i den bløde lyng eller ved en enebærbusk, nede i de dybe dale, og tænke og drømme over så mange – ja over så mange ting – ingen indgriben forstyrrede disse tanker, der var naturlige ligesom omgivelserne.

Der er måske dem der vil sige at når mennesket kommer og at naturen skildres kultur og kunst, da er det noget mere værdifuldt end selve det naturlige – ak ja – vi ser den store kultur og kunst i de store byer, den rigdom og skønhed menneskelig snilde har skabt, ja det kan ikke nægtes at mennesket skabte sejre. – men rundt omkring i den store bys kroge fandtes den største fattigdom, usselhed og elendighed, det er den uadskillige side af kunsten og kulturen. – men her ude på vor fattige hede jord der bliver kulturens konsekvenser fattigdom, det materiale hvoraf rigdommen og skønheden formes fattes. - - - Man kan hertil sige at ud af sjælelivet skabes den største skønhed og kunst. - - Ja det kan ingen nægte. Men den arme fattige der slider og slæber fra morgen til aften som en træl, han glemmer næsten at han har en sjæl. Den usle fattige og den mægtige rige står på udsatte poster.-------.

Men for at komme tilbage til begyndelsen - - mod enden. I 1893 udstykkede far gården i 4 parceller 1. var solgt til Hans Haurbak for 800 kr. Sønderheden blev fraskilt og en parcel af den østre mark, som far agtede at sælge, og det var meningen at Søren skulle have Sønderheden, men i fjor kom han i tanke om at det var mere behageligt at få bygget her oppe ved siden af landevejen. Der blev i dag sat et skel langs ad marken fra Stenholtvej til Bølling Sø, nu blev det to lange smalle marker langt ud til yderpunkterne, som var blevet efter de første udstykninger er bygningerne kommet til at ligge lige midt i marken. - - - Nu har vi begyndelsen til enden. - - -.

En Drøm. (den 12. februar)
Jeg drømte i nat at det var vinter og det er det jo i virkeligheden også. – Det var nat da jeg vågnede og så enkelte glimt af en fjern tordenvejr. Jeg stod op og gik hen til vinduet, og så da at det var begyndt at lyse op på den østlige himmel, det var altså nær dag. Jeg så mod nord hvor tordenvejret holdt sig, ganske langsom så jeg de elektriske gnister ligesom stjerner svævende rundt på himlen. Et øjeblik kunne et af gnisterne stå ganske stille for snart efter atter at bevæge sig fremad. Men det alle interessante ved det natur skuespil var at disse elektriske stjerner pludselig kunne eksplodere lig fyrværkeri, og tusinde af gnister spredes vidt omkring. Jeg kaldte på min broder at han skulle komme og se noget storslået fyrværkeri! Jeg gik imidlertid i seng igen.

Om morgenen efter at jeg var stået op, trak et uvejr med torden og lynild op fra sydøst og uvejret kom stadig nærmere. Det blev mørk som ved nattetid. Lynene glimtede og tordenen rullede, det ene glimt og brag fulgte øjeblikkelig oven på det andet. Jeg gik ud i døren, men kom ikke længere end i gangen, her sank jeg i knæ, thi både lynet og tordenen kom så hurtig efter hinanden at det gik over og fortsatte i hinanden, så der var stadig lyn og brag. Imidlertid drog uvejret over, jeg gik udenfor i gården og så på det bortdragende uvejr i nord. Da begyndte det igen at blive mørk, jeg så uvejret fra nord komme tilbage igen, det blev stadig mørkere. Men nu så jeg at der tillige trak uvejr op fra syd og drog mod nord. Et øjeblik efter mødtes de med stormkraft ilende skyer på himlen over mit hoved, hvorledes de hvirvlende stødtes mod hinanden, og nogle blev opløst af sammenstødet. Det var et mægtigt skuespil, jo længere jeg så derpå desto hurtigere drev skyerne fremad mod hinanden, i stødet ligesom sønderknuste de hinanden og en bunke elektriske strålegnister flød ud til siderne. - - - - Jeg vågnede, og jeg kom til at tænke over det drømte, var det ikke et billede af selve livet. - - - jo således leves livet. - - - det liv der er værd at leve, hvor modsætningerne og strømmen mødes og brydes, kæmper, bruser og stønner. - - - sukker mens kræfterne undfaldes og opslides på hinanden.

Maskerade bal: (Refhalegård d. 26. februar)

For første gang, siden Verden blev til, har der i dag været maskerade bal i Kragelund.

CD-2

Jens Jensens Dagbog. Januar – august. 1900

Præsten, pastor Sørensen udtalte i dag: I mine drengeår, dengang jeg gik i skole, tænkte jeg, dersom du oplever den tid vi skal til at skrive 1900, da vil der vist indtræffe noget overordentligt, noget som du ikke har eller vil komme til at opleve. Men når vi bliver ældre, får vi et andet syn, eller måske bedre. I dag da vi nu skriver 1900, så er der jo slet ingen ting der passer, ud over det dagligdags. Dagene kommer og går som dagene forud, og som vel også som dagene efter.
Også jeg tænkte, som andre noget lignende, at når vi kom til den tid at vi skrev 1900, da ville det være en tid der var mere mærkelig en som almindelig. Meget vel er der jo en vis poesi og eventyrlig skær der hviler over den evige ustandselige rullende tid med den tågede mørke fortid der hyller sig ind i sagn og forestillinger, og det endnu tågede men desto lysere håbende fremtid. Det være nu som det er, men det er som pastor Sørensen også udtalte, ikke selve tiden som holder vore tanker og forestillinger fanget. Tiden er som et ubeskrevet rent papir, det er indholdet som giver tiden sit værd, det er vort livs indhold som giver den sin præg.
Der har været en ret interessant kamp oppe, angående om året 1900 skal regnes for det 1.st år af det tyvende århundrede. De lærte astronomer har for længst fastslået at 1900 er det sidste år af det nittende århundrede og at det 20. de århundrede begynder den 1.st januar 1901. Desuagtet har der i blade og tidsskrifter været ført en stor kamp for fastsættelsen af dette tidspunkt. Flere lande Sverige og Tyskland har fejret århundredeskiftet i dag. Den danske Kulturminister Biskop Stheir ? har udsted et cirkulære, hvor det henstilles til præsterne om de vil mindes århundredeskiftet i år fra prædikestolen eller de foretrækker at vente til næste år, alt efter eget forgodtbefindende, ligeledes henstilles der til eget bestemmelse om der skulle ringes med kirkeklokkerne nytårsnat kl. 12. Men det syntes at man næsten alle steder her i landet ville vente til næste år med århundrede årsfestlighederne.
Det er en sjælden forandring nu at skulle til at skrive 19. i stedet for 18. Som nu har været det herskende i hundrede år. Slægter er født og igen gået til hvile. – en af de ældste her i sognet er Andres Anchersen i Stenholt, han er år gl. Poul Skomager i Kragelund han er år gl. Søren Andersen i Engesvang der døde for en 3 år siden, var dengang den ældste menneske her i sognet, han var over 90 år gl. Constantinus Jensen, der døde ude på fattiggården var født 1810 og højt oppe i firserne, men her på egnen lever ingen der er født før år 1800, der er alle til hobe gået bort. Og tænk når der om 100 år skrives 2000, da er vi alle gået bort, selv de små pattebørn i dag, også de er borte og en ny fremmed slægt lever, med dens sorger og glæder.
Præsten udtalte i dag: det er i vor tid et præg for tiden at der skal holdes fest ved indvielse af alt nyt. Men man ved i grunden slet ikke hvad det nye vil bringe, ja, det er egentligt underligt at holde fest for noget man slet ikke kender. Men kommer det ikke af at der er en lyst oppe i tiden til at holde fest, så griber man efter hvad som helst af nye ting, for at have en anledning til at holde fest, til at glæde og more sig. Mange ældre mennesker har udtalt at beskedenhed og troende enfoldighed, som førhen var ret almindelig blandt almen befolkning, nu svinde mere og mere, og er nu en sjældenhed at finde.
(3.januar) – Jeg kørte i dag min søster – Maren – ned til stationen, hun har været her hjemme siden Nytårsdag. Juledag hentede jeg Andersens og kørte dem hjem 2 de Juledag. Nytårsdag hentede jeg Rasmussens. Alle de store højtidsdage må jeg være den elskværdige tjener. Jeg ville gerne havde været til kirke i Jul, jeg tror ikke jeg har det de sidst år – vel at mærke Højtidsdage – da må jeg bidrage til at andre morer sig - - På vejen over til Moselund fortalte maren mig blandt andet at far i går aftes havde fortalt hende: Hunden havde nemlig gøet næsten hele forrige nat – hvad han altid gør når han bliver lukket ud, og må ligge ude på trappen. ”å” siger Maren” her kommer vel ingen tyve” ”Jo men det er nu flere år, manden (tyven) er død, også for nogle år siden, men der er ingen andre der kender til den historie end jeg og din moder. Jeg vågnede en nat og hørte et mistænkelig ly, jeg stod op og gik ind i dagligstuen, og så da at der var lys inde på mit kontor, da jeg kom hen i døren stod der en mand ved min skrivepult med et lys i den ene hånd, med den anden hånd undersøgte han skuffer og papirerne. Han opdagede ikke mig, idet han vendte ryggen til døren, jeg gik da hen bag ved ham og langede ham bagfra en sådan lussing at han lige ved at falde. Sagen blev afgjort mellem os i stilhed, ingen fik det at vide, manden er som sagt nu død. Jeg har ordnet mange sager for konen. Manden var godt huskendt”
Jeg blev, da Maren fortalte dette lidt i tvivl om sagens rigtighed, men umulig er det måske ikke. Da Maren havde siddet en stund siger hun! ”jeg kom til at tænke på Niels Jensen, Bølling sø hus, men i det samme tænkte jeg, nej det kunne han ikke gøre”. Ham havde jeg nu ikke tænkt på, men jeg tænkte på Andreas Laursen, men tænkte igen, nej det kunne han ikke gøre! Så kom jeg til at tænke på Anders Drejer – skulle det havde været ham. - - - Samme tid fortalte far også, at Sines moder i Klosterlund skulle havde sagt ti hende – Sine – at hun og hendes mand J. N. Anchersen var halvsøskende. - - den gang hun lå på dødslejet. - - - Dette har jeg hørt flere gange omtalt, men underligt er det at søskende bliver gift med hinanden. En ting er da sikkert J. N. Anchersen var i sine ungdomsdage musikant og han spillede ved barselsgildet den dag hans kone blev døbt - - Det er der ikke en hver der gør!!! - - - Far fortalte endvidere: at han havde betalt 200kr. som kautionspenge for at hans broder Christen Jensen i Funder. Dette havde han (far) aldrig omtalt til nogen.
(15.januar) – I dag var der møde ude på Kolonien i Forsamlingshuset, emnet var ”kirkens forhold til det sociale spørgsmål” Der har i den sidste tid været afholdt flere lignende møder her på egnen i Ans, Levring og Silkeborg. Ved disse møder har den bekendte Socialist forpagter Redaktør Sabroe fra Aarhus været til stede, og flere af egnens præster. I mandags begav jeg mig over til Kolonien til mødet, dels af nysgerrighed, dels af den grund at jeg ikke har kunnet fatte betydningen af slige møder. Der var kommet mange mennesker til stede ca. 300, entreen var sat, i forhold til lejligheder, meget højt – 20 øre. Længe før mødet strømmede folk i stor skare til huset, så alle pladser, også trapper og vinduer var tæt pakket med tilhører.
Pastor Sørensen, kragelund holdt indledningsforedraget, han udtalte at nægtes kunne det, at der var meget berettigelse i det sociale spørgsmål, der fandtes her i Verden så meget nød og elendighed, og det var en menneskepligt at al den fattigdom og nød vil hjælpe. Præsten fremsatte derefter at det var kirkens gerning og mål at indvirke på menneskehjertet så den ved en genfødsel af egen drift, ja af lyst og trang udrettede dette, og ikke ved lov og tvang. Thi i sidste tilfælde var det ikke kristendom og havde intet med kristendom eller kirken at skaffe..
Pastor Rygge Jensen Thorning læste i lignende beretning, han ville slå fas at præstenes opgave ikke var en slags polititjeneste øvrighedspersonlighed, for Guds rigets tjeneste, nej det sande kristelige sind var en frivillig sindelag, den kendte ikke til tvang eller love. Kristendommen kommer indefra vokser sig indefra og ud efter i menneskets hjerte. Men det sociale spørgsmål der formes og dannes indenfor, og kommer til os udefra, samt et rent ydre livs spørgsmål, derefter den måde på hvilke den frem bæres, ikke har noget med kristendommen at gøre.
Jeg udtalte på mødet i Levring, at jeg anså den Franske Revolution for ophavet til socialismen. De stor Franske tænkere: Voltaire, Resoue og hvad de alle hed, gav ideen til Revolutionen, gav disse frie tanker der blev gjort til virkelighed under Revolutionen. Dette blev modsagt. – Sabroe, ja, de store Franske og Tyske tænkere, lærte om den personlige menneskefrihed. Disse store mænd havde intet med revolutionen at skaffe. Hvad der skete under den Franske revolution var dette: Adels og Godsejerstanden blev styrtet og i stedet for kom kapitalisten og indtog pladsen. For arbejderne fik revolutionen ingen betydning, det var for ham, at komme fra asken og i ilden.
Det var naturligvis den store arbejder hær, der skulle kæmpe de stor slag og offer livet på voldspladsen. Og således må arbejderne kæmpe, ikke for sig selv, men for andre og disse andre tager udbyttet. - - - Nej, socialismen har sit udspring af folkebevægelsen og frihedsbevægelsen i 1848. Og de nu forløbende 50år har socialismen gjort fremgang of udvikling, der ikke har et bevis for, at det er en sand og retfærdig sag for hvilke vi kæmper. Arbejderorganisationen skal også nok komme her ud på landet, når vi skriver 1910, vil hver sogn i Danmark have sit arbejderfagforening. Hvem er det som vil de blodige krige – ikke arbejderne – ved hvert forslag til krigsvåben til at myrde med, protesterede vi imod.
Præsterne og kirken vil give os det gode råd,, søg ad frivillig vej at lindre ved barmhjertelighed den store nød og elendighed her i Verden. – Ja, barmhjertelighed er godt nok, men vi arbejder vil noget mere og bedre, vi vil retfærdighed. – Der siges at vi ved vort arbejde skabte utilfredshed, men det er ikke sandt. Nej, vi vil næppe skabe tilfredshed. Sidste sommer var jeg en tur over i London og jeg var flere gange ude i Hyde Park, her så jeg hundrede og atter hundrede af flotte ekvipager rulle frem og tilbage, i disse ekvipager lå herre og damer henslængt på bløde pude, Godsejere og kapitalisterne, men jeg så ikke en eneste glad og veltilfreds smil på et eneste ansigt. Nej, jeg så trætte og forvågne af nydelsen mærkede ansigter - - - -.
Pastor Sørensen udtaler: Det er vel hverken rigdom eller fattigdom der gør et menneske tilfreds. Over på Fyn, hvor min fader havde en ledende stilling på en stor Herregård, lærte jeg som dreng en Røgter at kende der på gården. Både tidlig og silde måtte han være ved sit arbejde, og det vederlag han erholdte var kun lille, det var ikke store midler han rådede over, men altid var han glad og tilfreds. Nu ved jeg næppe hvad jeg skal sige, dersom man nu begyndte at tale med den nye mand, og ville gøre ham begribeligt, at det var alt for små midler, og for få goder der var ham tildelt. Ja, jeg er nær ved at tro at man nok kunne have gjort denne tilfredse mand led og ked, og utilfreds med livet. Jeg må endnu engang sige at Verden og livet er noget ufuldkommenhed. Vi kan gøre os store tanker om fuldkommenhedens idioter, men de fuldkommen idealer når vi aldrig her i Verden. - - - -
Jakob Kristensen, Revl holdt til slut et foredrag, hvori religion og politik var så inderlig sammen blandet, at det var vanskeligt at begribe meningen deri. Han sagde blandt andet at Guds rige var retfærdighed. - - Og da Sabroe i sit foredrag udtalte at socialismens mål var retfærdighed, kunne man ikke med sin bedste vilje komme til andet resultat end at socialismen og Guds rige var et og det samme. - - Taleren kunne heller ikke forstå at præster kunne udtale en så stor dumhed, som for ikke lang tid siden, Pastor Vilhelm Bach udtalte: at socialisterne i Ringkøbing var Fandens infanteri og en præst på samme egn var Djævlens ingeniør. – han omtalte en Røgter han havde kendt, denne mand levede under meget tunge kår, ja umenneskelige kår, det lidt han fik for sit trælsomme og slidsomme arbejde, kastede man til ham ligesom man kaster en afgnavet kødben til en hund, ja som hunde har man behandlet folkene på vore Herregårde, ja givet dem en behandling, der stod under kreaturbesætningen, men vi hverken vil eller kan tåle en sådan umenneskelig behandling, eller finde os i sådanne umenneskelig kår. – er vi ikke alle skabt i Guds billede med lige broder ret til at nyde de livs goder som Verden giver. Jo, det har vi og det vil vi kæmpe for. Ja, det er ligefrem vores pligt.
Mødet fik en lille efterspil, Præsten (Sørensen) og hans kusk gik op til J. Joh. Christensen hvor befordringen stod. Her var redaktør Sabroe også tilstede, og indbød til et møde i forsamlingshuset, ved formad Lærer Petersen Christianshøj. Mens Præsten og Johan står oppe ved huset, kommer to hen imod gården, den ene siger: ”hvad syntes du om ham, for det var fandenstøde mig en af dine folk”. ”Hvem er dog det” siger Præsten, ”Det er Sadelmageren og Jens Rask” siger Johan.
De kom ind i stuen, Sabroe går op og ned på gulvet, så siger Jens Rask til Sadelmageren ”Mangler du ikke en god bindehund, så kan du jo få ham her, han har en god skærslipper kæft”. For sin rejse forlanger Sabroe 15 kroner (hvad vel ikke var u billig) men Petersen og Johan gjorde indvendinger og udtalte at de syntes beløbet var for stor. - - Og imens overøste Jens Rask ham med den ene kraftudtryk efter den anden. Præsten måtte tvende gange til at mægle, og udtalte at han syntes det var en skam som de behandlede Hr. Sabroe. Denne gjorde nemlig redegørelsen for hvorledes betalingen var anvendt. Han var rejst på 2. Klasse, han plejede ellers at benytte 3.de, men han var forkølet, og af den grund benyttede 3.de. På Moselund Gæstgivergård gav han kusken og en anden mand der sad hos ham, en genstand. Så råber Jens Rask: ”Tror han at vi vil betale ham for at sidde der på Gæstgivergården og give omgange o. s. v. ” atter måtte Præsten til at mægle.
Dagen efter skriver Hr. Sabroe et stykke i Demokraten, hvori han udtaler, at han blev overfaldet af en lille arrig mand. o. s. v. - - - Det går nu rask med udtrykket ”Bindehund”, om Hr. Sabroe. Nu er det nogle dage efter mødet blevet rettet derhen, at Jens Rask og Kromand P. C. Mikkelsen, skal assisterer som ”Bindehunde”. En ved hver side af Sadelmagerens hus inde i Kragelund by. – den er ikke dårlig.
(19.januar) I dag fyldte far 66år, og her var genvisit om aftenen af Sognefoged Lukas Peder og kone fra Engesvang. Søren Rask og kone, Jens Refshale og kone, Niels Møllesvend og Niels Knudsen var her.
(4. februar) Kragelund kro, om hvilke der for tiden søges proces, den gamle Kromand P. C. Mikkelsen vil ikke have den, og køberen (?) O. C. Jensen vil heller ikke, et sted hvor der for tiden sjælden kommer gæster, i al fald ikke her fra Sognet. Men i dag var der stor fest i kroen. Landpost Hans Løhde i Engesvang holdt Sølvbryllup. Og denne fest stod i kroen, midt i hans postdistrikt. Der var kommen mange mennesker, de fleste jeg nogen sinde, på en gang har set sammen i kroen, der var mindst 250 måske snare 300 mennesker? Da det begyndte at blive mørk gik far, Sine og jeg derop, men det var vanskeligt at komme ind, så tætpakket stod gæsterne. Første hold havde spist, andet hold var ved bordet, og vi kom med i tredje hold. Præsten havde været deroppe, men var gået da vi kom, men jeg hørte mange tale om at han, Præsten, ikke havde sagt eller retter ingen bordtale holdt i dagens anledning, og det syntes de ikke var som det skulle være. - - Far gav 3 kr. til H. Løhde, han havde bestemt at give to, men da jeg tog med gav han 1. Kr. til. Da vi havde spist, gik en del ud i forsamlingshuset for at danse, noget som 100. Mennesker var derude, men det var snart ikke at mærke inde i kroen.
(10.februar). I aften er Træskomand Søren Hansen bleven gift med Andreas Vestergårds datter Laura. Dans og visit i forsamlingshuset. I de sidste år er det bleven skik og brug at holde sådanne fester. I begyndelsen var det de mere velhavende der slog an, men nu slår småkårsfolkene tonen an. Folk som har meget lidt til sig selv og siden til andre. Men lystighed og fest skal der holdes. Vi var også indbudt, men jeg gik en tur op til Præstens. Sine, Søren og Ane tog op i huset.
Præstens moder er en gammel begavet kone, hun er med på alle mulige områder, både landvæsen og Litteratur. Hun havde tjent som pige på forskellige gårde på Sjælland. Hun fortæller fra denne tid at korn salg og Kalvefedning var de indtægtskilder man der havde. Hun fortalte også, at hun havde lagt mærke til at kornets farve altid vendte tilbage i andet eller tredje led. - - Også i Litteratur er hun godt hjemme, Præsten udtalte at forfatterne i vor tid måtte regnes til de små. Schades og Drachmann var ikke nu værd at læse, deres sidste bøger var trættende. Ibsens værker ligner Kejserens klæder, gruefuld, usynlig. De unge forfattere i vor tid burde virkelig anvende lidt mere selvkritik end de gør.
Slaget om Smedens Bukser.
Smedens kone Mathilde og Niels Hvepgaards kone Kirstine var for nogle dage siden ved at prøve kræfter. Rygtet har i mange år fortalt at Smed Kr. Pedersen besøgte Niels Hvepgaards kone. – Disse to rivaler var altså kommen sammen, og så gik det løs, Kirstine greb en ild skovl, men den parerede Mathilde af. Kirstine greb så en stok og nu fik smedens kone nok klø. – Det skulle da aldrig være min stok? jeg glemte den nemlig i fjord, da vi var ude at bestemme maskerade ballet og den har stået der siden, - hvem ved om det var den.
(14. februar) I to år har vi ingen vinter haft, men nu er det alvor, det knyger, fryser og sner, efter alle kunstens regler. Far, Lukas Peter og Mads Andersen skulle den 12de til Viborg med skat, men vejene var ufarbare. Mads Andersen kom ikke med, de to andre kørte først kl. 9. Morgen, og kom til Viborg ved 3 tiden ligesom amtstuen blev lukket. Far og Lukas Peder betalt da pengene og kørte hjem med det samme. Opgørelsen og skatteborgernes kvittering skulle da være til senere. – Jeg var ude at kaste sne. Søren Rask er Snefoged. Om eftermiddagen var jeg i Moselund hvor vi fik et spil kort.
(16. februar) Voldsom snestorm i dag, man kan ikke se genstande i 5 skridts afstand, vældige snedriver tårner sig op. I tre dage 16. 17. 18. har alt samfærdsel og trafik været standset. - - - Nu fik vi vinter.
I dag den 17. Holder Andreas Nielsen Refshale sølvbryllup, men der kom kun få mennesker til gildet i det ubehagelige vejr, vi var få, men morede os godt. Jo større en forsamling er, desto mere taber personligheden og den enkeltes ejendommelighed sig i mængden. – Denne ejendommelighed og personlighed der giver livet en romantisk præg, kommer mere til sin ret, jo mere plads den enkelte har.
(18. februar) I dag gik far til Kragelund ved middagstid, vi sad og ventede ham, men der kom ingen, først om morgenen ved daggry kom han hjem. Vi fik ikke at vide hvor han havde været. – Nogle dage efter fortæller Sine; Midt om natten var Jens Jakobsen kommen og kaldt farbroder J. Jensen op af sengen, han havde far på slæb. – Livet har mærkelige præmisser. To modsætninger kan ikke tåle at komme hinanden nær, og kan heller ikke være adskilte. – Når far og J. Jakobsen er sammen er de nær ved ar gå ind i hinanden af venskab og elskværdighed. – og fra hinanden, æsler de hinanden ned.
Andreas Ravns Livserindringer.
Kort tid efter Jul udkom Andreas Ravns Livserindringer. Der findes en del af optegnelserne der angår Kragelund sogn. Det lille hæfte er ganske interessant, et lille bidrag til kulturhistorien på vor egn. Jeg kan ingen kritik afgive om fremsattes rigtighed, det foregår før min tid. – vel har jeg som person kendt A. Ravn, men det er også det hele. – Far læste de første blade. Da han kom til optegnelserne om Anders Firhuse siger han! ”Det er kun en roman, han (Ravn) skriver at Anders Firhuse var Indskrænket, enfoldig o. s. v. det var han nu ikke han var også en oplyst mand for den tid at være” Anders Firhuse var gift med min fars søster og han kom ind hos os, gården lå dengang oppe i toften ved dammen. Jeg husker således en aften sildig han kom ind til os, han have en lille en på, vandrede op og ned ad gulvet, tog en lille flaske, vist nok tom brændevins flaske op af lommen, slog den ned i bordet og sagde: ”Nu skal al Satans rige væltes om på jord”
Far fortæller en anden gang far var nede at stange ål på isen i Bølling Sø, så kom Anders Ravn til ham, han (A. Ravn) kom over fra Firhusene for at være med til et helligt møde. Anders Ravn ville nu gerne have nogle ål med hjem, han gik da og ledte for at finde ålens hvilested, så skulle far stange dem. Men på den måde kom han ingen ål i besiddelse af, så han købte da nogle af fars. - - - Andreas Ravn havde et par klasser på, og disse egnede sig mindst af alt til at gå på glat is, så han faldt derfor gang efter gang på det glatte is og til sidst måtte far og en anden mand bære ham til søbredden.
Om Jeppe Andersen i Sinding der er meget omtalt i Livserindringerne sagde far: at det var et spørgsmål om han var ved sin fornufts fulde brug.

(den 26. februar) Fastelavns søndag. Vandet regner ned i strømme, det er mildt og tåget. Der har nu været tø vejer i mange dage og regnet, men endnu ligger de vældige hushøje snedriver, de flyder ikke væk de første par dage. – Jeg har siddet og skrevet nogle fastelavnsbreve, som posten skal have med i morgen. En til Kathrine Pape en til Skomager Vestergaard en til Sine og en til Karoline Sørensen. – Alt går sin stille gang inden døre. Far går i reglen i seng når det bliver godt mørk, og Tinka ledsager ham, han og hun ligger sammen, hun har været her oppe hele tiden siden mor døde.
Sine fortalte i dag at Jens Jensen (Olesen) i fjor der var maskerade, var gået hen var gået hen og fortalt Søren og Ib at de var kommet i maskerade sangen. Skønt Jens Olesen selv var med til at sammensætte disse sange og som vi andre havde fuld diskretion. - Jeg har ikke engang et udtryk jeg vil bruge for en sådan lumpen handling, sådan en karakterlast som tænkes kan. Men det er jo art at vide det for en anden gangs skyld. – Sandheden kommer altid for en dag.
Min onkel O. C. Jensens sindstilstand bliver dag for dag være. Da han havde købt kroen, var der mange der sagde til ham, at den sag skulle han ikke tage sig nær. Ja det gør jeg heller ikke, men der er noget der er være end det. Før han overlod gården til J. C. Dahl lånte han 4oookr. Så fik han 4000kr. af Dahl. Af Søren Rasmussen fik han 1500kr. Stine 1300kr. disse sidste har sønnen Søren vistnok til dels pillet fra hende, men i almindelighed anses O. C. Jensen for en mand på 7 – 8000kr.. nu viser det sig at han kun har ca. 200kr. Hvor er pengene bleven af? Det er måske her knuden stikker. – Nu har han selv ønsket at han forlis til en sindssygeanstalt.

(6. marts) I dag døde Landstingsmand H. J. Hansen, Marsvinslund, i hans bedste manddomsår 44 år gl. af kræft i halsen. Fra 18. Maj til 1ste august1883 opholdt jeg mig på Marsvinslund for at lære roerdyrkning. Hansen var dengang 28år gl. jeg 17. Og fyldte medens jeg opholdt mig på gården 18år. Jeg kom fra min træ fattige og skovløse hjem. Her til Marsvinslund med dens smukke skove, hvor den lystige hund legende sprang omkring. Jeg mindes små dejlige skovlunde med det bløde eng bund, hvor den ene blomst smukkere end den anden, står og nikker side om side. Neden for skoven ligger nu den lille rest af Baastrup Sø.
Steen Blicher sad så ofte oppe ved Vium præstegård, og drømte i timer og i dage, medens han så ned mod søen og skoven, der lå som det smukke eventyrland, der steg frem i hans tanker i hans drømme, det land hans higen stod til. Men Blicher nåede lige så lidt som nogen andet her på vort rullende Klode, at nå dette land. Han nåede kun her på Jorden at se ud i dette land. ”men tågen steg og landet til sidst for mit blik bortveg”.
I den blomstersmykket grav på Vium Kirkegård hviler nu H. J. Hansen. I levende live bankede hans hjerte varmt for alt hvad der er stort og ædelt her i livet. Han nåede ligesom Blicher at se gennem tågen ind i det dejlige land. Men for at nå dette land må han, og os alle, ud på en rejse lang.
Min gamle husbond brugte de evner som ham af Gud var givet, lad dem ikke ligge uvirksom hen som så mange gør. Der findes mennesker, jeg kender mange med store rige evner, men bruger dem ikke. Atter er der andre mennesker med få og små evner og dog alligevel kommer langt frem her i Verden. Jeg har bevaret noget et minde derovre fra. I tiden jeg var der var Hansen en ivrig afholdsmand. Efter års forløb fandt han vist næppe tid til at arbejde så meget for denne sag, men derfor vedblev han stadig at være en lige så god afholdsmand. Jeg mindes også engang at han udtalte, at med politik og religion, beskæftige han sig ikke. – Men man skal aldrig forsværge – forholdene her i Verden, skæbnen eller den stille magt griber ind over alt, så det halve – ja mere – af vort livs tildragelse kommer til os som noget uventet, noget uvant.
Hansen blev Landstingsmand og kom ind på Politikken, jeg ser også af et brev, han har skrevet inden hans sygdom, er meget religiøs, skønt det jo må falde en mand som Hansen let at slutte at mennesket har sin styrke i sit ophav, og at man jo godt kan være i religiøse stemninger uden at være religions filosof. Ja jeg nærer tværtimod den tanke at de religiøse følelser ikke kan erkendes eller forstås af forstandens grundsætninger. Her er det hjertet som er den leden konge, ligesom forstanden er Kongen i materialistiske rige.

Ole Chr. Jensen, Kragelund, er død i dag – den 15.marts, han har været syg i længere tid ”sindssyge” her har vi slutningen på en tragedie. O. C. Jensen ejede en af Sognets bedste gårde, som han havde arvet efter faderen Jens Olesen, som var min bedstemoder Marens ældste datters broder, tillige en broder til Jens Jensens moder i Stenholt. Ole Christian havde på sin ungdomstid to voksne brødre, disse to brødre og faderen døde under en tyfusepidemi i Kragelund, kort tid efter hinanden. O. C. Jensen var også hårdt angrebet af sygdommen.
O. C. Jensen havde en meget mørk og trist sindsstemning, var altid utilfreds, både med sig selv og andre. Jeg har hørt omtale at han i de unge dage var kærester med Sine Anchersen i Klosterlund, måske har dette skuffet håb bidraget til at udvikle det mørke syn på livet han havde. Han var også i 1872 indstillet som nr. 2. Efter Peder Jensens afrejse, til at være Sognefoged, også dette var en skuffelse. (far var indstillet som nr. 1.) I slutningen af 70erne var han Sognerådsformand, og i flere år formand for Sparekassen, for disse tvende offentlige bestillinger høstede han kun lidt ære. – Far der overtog begge poster efter ham gjorde gældende at der manglede et større pengebeløb i kassen. O. C. Jensen ville ingen penge betale for at dække under balancen. Far stod da i begreb med at skulle sagsøge beløbet ind, hvad han for svoger skabets skyld, ikke var meget for. Søren Rasmussen, min bedstefar gjorde da på denne tid tilbud om at han ville dække under balancen, idet han ville trække pengene fra i O. C. Jensens arvepart, og give far dette beløb. Far dækkede altså under balance men bedstefar glemte vistnok, at lægge dem til moders arvepart og trække dem fra O. C. Jensen.
Line blev i 1888 gift med Jens Chr. Dahl og til ham solgte han gården noget tid efter. Det hed sigt almindelig, at Line som han bedst kunne lide af børnene, fik langt mere end de andre. Og Søren fik eller har kun fået lidt. O. C. Jensen kom ved gårdens salg, og ved arv efter bedstefar i besiddelse af ca. 7 – 8000 kr., men nu kommer det mærkelige, hvor er disse penge bleven af, thi han siger selv at han ingen har. Og har sat dem over styr har han ikke, og hvor de er bleven af er en gåde. Og disse penges forsvinden var måske årsagen til den mørke sindsstemning i de sidste leveår.
I mange år, gik der rygter om at han stod i forhold til Jordmoder Madam Kristensen, og vist ikke uden grund. Da Madam Kristensen i 1898 søgte og fik afsked, lod O. C. Jensen sig forlyde med at han ville til Silkeborg at bo, det var også Madam Kristensens plan at flytte til Silkeborg. Hensigten var jo egentlig tydelig nok. Denne plan kom ikke til udførelse, men der er rimelig at de forsvundne penge er anvendt på en eller anden måde ved denne lejlighed.
O. C. Jensen byttede gård en gang (i den første tid efter han var bleven gift) med Andreas Sørensen. Da der var gået nogen tid. Led O. C. Jensen af hjemve, han fandt ingen ro før han kom hjem igen til hans fødegård, og så gik handlen tilbage igen. – I de senere år spillede O. C. Jensen ingen rolle af betydning, han var utilfreds med sig selv, med alt og med alle. Og således skred sindssygdommen videre frem. Nogle dag før hans død, udtalte han selv ønske om at måtte blive overført til en sindssygeanstalt. Nu fik han lindring, - og flere end han, hvor så hans penge er bleven af, får måske aldrig nogen menneske at vide.

Klaus Fr. Klausens bryllup.
I slutningen af halvfjerdserne kom Hans Henrik Klausen til Kragelund, han ejede da en god gård og var en velhavende mand, nu er han fattig som en kirkerotte, knap saltet til et æg. Han og Andreas Vestergård sad i kroen næsten daglig, år ud og år ind, og drak gård og penge op. I de senere år har Hans Henriks sønner Kristian, Klaus og Søren tumlet med gården. Disse sønner er vidt bekendt i egnen som slagsbrødre, men til dagligdags er de de elskværdigste mennesker, men når de kommer ud er der intet de hellere vil have end spiritus, og når spiritussen går ind, går forstanden ud, og de opfører sig som vilde dyr. – I dag den 16. marts havde Klaus bryllup med Stine Farsens datter, i Vandet. Da bryllupsgæsterne var indbudt sendte mange afbud. Søren og Karoline til A. Sørensen skulle havde bestilling, Sine skulle være opvartningspige. Søren og Karoline sendte afbud. Og så kom der bud fra Klaus til Sine at han godt kunne undvære hende. Men der var mange flere, ja det siges de fleste fra sognet sendte afbud.
Stine Farsen havde ingen penge til gildet. Hun var ved Laust Andersen og jens Vinderslev, for at låne penge, men fik afslag. Så tog hun ned til Niels Knudsen, her lånte hun 140kr. der siges at han og Stine Farsen skal til at giftes! Måske! Ellers smed han vel ikke 140kr. væk, noget må han vel få for dem. – Der har været stof nok tilstede til at gøre dette bryllup opsigtsvækkende og tilmed har Klaus udtalt: at han hverken skyldte Stine Farsen eller hendes datter noget. Han ville til Amerika, han havde da lov til at sige nej for alteret. Om aftenen var jeg i kragelund, Klaus var der, han ville absolut sælge gården til Møllesvend Niels Nielsen, men handlen skulle være i orden inden fredag morgen (Bryllupsdagen) Begge nætterne forud for brylluppet sad Klaus tillige med Kristian og buldrede i kroen.

Sognefoged O. C. Jensen, Kragelund er den 17. marts udnævnt til Dannebrogsmand.
(den 22. marts) I dag skal O. C. Jensen Kragelund, begraves. Magnus kom med morgentoget, da han kom ind i stuen siger han til far god dag! Tillykke med udnævnelsen. Har du fået hæderstegnet, det stod i bladene i aftes at du var benådet med Dannebrogsmændenes hæderstegn. Et par timer efter kom posten, og i bladene stod udnævnelsen. Der var flere, der ved jubilæum i 1897 udtalte at det var mærkeligt at far ikke den gang blev dekoreret, med hæderstegnet, og at slet ingen fra herredskontoret kom herud. P Madsen, Moselund havde bestilt en befordring og datteren Klara var i hvid kjole, alt for Kammerjunkerens skyld, men der kom ingen. Siden da far en gang talte med Kammerjunkeren, bebrejdede denne da far ikke havde ladet dem det vide, så ville han havde været her ovre. – Dagen efter udnævnelsen kom der skrivelse fra herredsfoged Krabbe fra København, hvori Hans Højvelbårenhed udtalte at det glædede ham at hans indstilling til Kongen var taget til følge, og lykønskede far i anledningen af den velfortjente udnævnelse. Der kom også lykønskning fra kammerjunkeren m.fl.

(den 22. marts) I dag begraves Ole Chr. Jensen, der var mange mennesker kommen tilstede. Det store ligfølge bliver nu næsten en uskik på landet, der kommer en masse mennesker som den afdøde aldrig har haft noget at bestille med. Jeg husker da min Bedstemoder døde i begyndelsen af halvfjerdserne blev der udsendt indbydelse til følget. Nu udstedes ingen sådan indbydelse, hvad også er meget rigtig. Men jordfærden burde nu foregå fra et ligkapel ved kirken i stedet for fra hjemmet, det var det rigtigste.
Der har i de sidste dage gået det rygte, at O. C. Jensens død var fremkaldt ved for store doser af medicin. O. C. Jensen havde, hvad vist er eget pålideligt, selv taget medicinflasken med morfin blandet sovedrik og drukket en større mængde som havde døden til følge. Slutningen blev altså em tragedie.
Efter jordfærden var far og jeg ude til middag, Pastor Sørensen og lærer Kristensen var der også. Præsten havde lånt nogle bøger af mig, deriblandt 1. hefte af Verdenslitteraturens perler og 1. hefte af H. Høffdings, den nyere Filosofiskes historie. Præsten udtalte at han ville nok have læst Dantes: Den guddommelige komedie fuldstændig. Da siger jeg, ja det kunne også være interessant, men jeg tror jeg hellere ville læse Høffdings filosofi. ”ja” siger Præsten det kunne være interessant nok, men filosofien, det syntes ikke at ligge mig så nær. Skønlitteraturen har jeg derimod en svær lyst til at gennemgå. – Jeg omtalte det fund af en ca. 800 år gl. segl jeg havde gjort i efteråret. ”Det kunne være meget interessant”, siger han. Men jeg vil nu hellere læse vore yngre forfattere. Ja jeg sætter nu mere pris på de ældre forfattere, men heraf har jeg læst en del, det interessere mig mere end den historiske forskning.
Nogen dyb abstrakt tænkning ligger ikke for Sørensen, hans forestillinger bevæger sig indenfor fastslået grænser, udenfor hvilke tanker ikke kommer, eller med andre ord, det ligger uden for hans evners område. Alsidige interesser er som oftest et bevis for store og betydelige evner, medens det modsatte er et bevis for begrænset evner.
Jeg har truffet, eller kender få mennesker der har bevaret barnets sindelag og stemning, som pastor Sørensen, og jeg har fået mere end et bevis for at mennesker her i sognet, der fuldstændig har glemt barnestemningerne, barnets glade sind og lyse kække syn på livet, ikke har kunnet fatte og forstå Pastor Sørensen. Og hvorfor? Fordi, de mangler eller har tabt de følelser der var en betingelse for at forstå og erkende. Pastor Sørensen er altid glad og veltilfreds, og den modne mands elskværdighed gør ham til en behagelig elskværdig personlighed. Hans interesse falder også sammen med barnets natur, der sjældent har tanke for det omfattende abstrakte der findes i samfundet – Se det fik jeg ud af samtalen i dag.
Lærer Kristensen udtalte en hel del hvis konsekvenser var meget interessante, og gav en dyb indblik i hele Kristensens indre liv, det første jeg har haft lejlighed til at høre. Kristensen sagde ”jeg kan ikke fordrage alt sådan gentagelses arbejde, at luge mellem planter, skuffe i haven, o. s. v. nej ud i skoven og fælde træer, forandring i arbejdet, det kan jeg lide”. Både Præsten og jeg gjorde indsigelser at der var meget urigtig i en sådan tankegang. ”Sidste forår” siger jeg lugede jeg en del i min planteskole, vel var det ikke det behageligste arbejde, men under arbejdet tænker jeg, du må have arbejdet udført, ellers bliver disse små planter aldrig til træer”. Vi må luge og skuffe i vor haver, dersom vi vil have en smuk have med blomster og frugttræer.
Ja, så er det så ganske nødvendig at luge og skuffe, man får aldrig levedygtige planter dersom de ikke værnes og plejes i en planteskole. Dersom alle mennesker havde samme tankegang som Kristensen, og disse tanker blev til virkelighed, da ville det gå tilbage på alle mulige områder. Samfundet ville gå sin opløsning i møde, men det er ikke alene på den materille områder at de love gælder, men også på det åndelige område gælder denne lov. Hvordan Kristensen ellers forstår sin skolegerning, en ting er sikkert det arbejde der må foretages i planteskolen, det samme arbejde må endnu i højre grad, udføres i skolen, thi børnene er da langt vanskelige en planterne i haven.

(den 25. marts) I dag var Lukas Pedersen, Peder Malmbak, Købmand Kristensen, Engesvang, Søren Rasmussen, Fastruplund, Nikolaj Anchersen, Klosterlund, her og gratulere i anledningen af udnævnelsen. Den gamle er ved godt humør, alt for godt humør, han går fra bordet og ind i sengen, og det er ham ofte besværlig nok, og således har han nu holdt det i mange dage. – Ja, enhver fejrer jo festen på sin måde.

(den 28. marts) I løbet af Fasten har der hver onsdag aften været gudstjeneste i Kragelund kirke. Jeg gik op hos Præsten med bøger jeg havde lånt af ham. Lærer Gregersen fra Funder var hos Præstens, Gregersen skulle lede kirkesangen under Lærer Kristensens fravær. Da vi gik om i kirken, fra præstegårde om på kirkegården siger Pastor Sørensen ”Hvor er det dog ikke køn med disse oplyste kirkevinduer” Og det så også – det syntes da mig helt højtideligt ud. Da jeg var kommet ind i kirken, kom jeg til at tænke på min moder, jeg kom til at tænke på slægt og venner, som kun få favne fra mig hvilede, den ene tanke greb den anden, den ene følelse opvækkede en ny følelse og jeg syntes at stedet og omgivelserne blev så ærværdige, som en hel anden Verden jeg befandt mig hensat i, jeg husker at jeg kun hørte meget lidt af det Præsten sagde, mine tanker var andet steds henne. Jeg tænkte på de hundrede ja, tusinde af slægter som havde været samlet i dette hus, og nu hviler de alle her i den umiddelbare nærhed, og snart skal vi hvile her, og om hundrede år, ingen minder tilbage, ingen tænker på os. – Derude ligger skjult en grav, thi mørket indhyller det med endnu ikke visnede grønne kranse, hviler min moder. Ja, havde jeg blot haft min moder igen, hin står for mig som indbegrebet af alt stort og godt her i Verden. Hun arbejdede og kæmpede, uden at fordre løn, hun gav sit liv hen for andre. Tidlig og sildig syslede hendes flittige hænder, hyggede og værnede om andre, for at gøre dem livet lyst og smukt.
Om aftenen da vi sad ind i Præstens hyggelige dagligstue kom talen hen på afdøde O. C. Jensen, Præsten fortalte at han mange gange ude i skoven havde truffet sammen med O. C. Jensen, og en dag havde denne sagt til ham ”Når de nu engang skal holde ligprædiken over mig, sig så ikke at jeg er gået til Helvede” Nej, siger Præsten ”det kunne aldrig falde mig ind, det har jeg aldrig sagt om noget menneske”.
Engang sagde O. C. Jensen også til Præsten, ”Det er kommet til at stå for mig som om det var uheldig at jeg flyttede her ud på marken og byggede. Der står et træ ude i skoven, den har jeg set i drømme mange gange, også før jeg flyttede fra gården, og det kan da vist ikke betyde andet end ulykke”. ”Det kan da ikke bringe ulykke”, siger præsten og tilføjer ”når vi da ikke selv er skyld i ulykken”. ”Nej det må Præsten da ikke tro at jeg tænker på at gøre en ulykke på mig selv. Nej. Gud bevar mig” siger O. C. Jensen.
Præsten var bleven forkølet, han havde været ved lægen, og denne havde sagt at han (Præsten) måtte se at tale så lidt og stille som muligt. ”Men det er nu ikke så lige en sag! Siger Præsten, og det sagde jeg også til lægen, thi man siger jo at Præster, Lærer og hunde skal fortjene føden med munden.

Agrarmøde i Kragelund.
I dag den 8. april afholdtes i forsamlingshuset et agrarmøde. Som taler var kommet tilstede Gårdejer Augustinus Sørensen, Dons ved Kolding. Det var et meget ugunstigt vejr med storm, regn og sne. Jeg hentede Hr. Sørensen ved Moselund med tog 2.36. Aug. Sørensen er en jævn bondemand uden nogen særlig fremragende evner.
I forsamlingshuset bød Jens Jakobsen velkommen, foreslog til ordstyrer Sognefoged O. C. Jensen, Refshale, som valgtes. Aug. Sørensen udtalte bl.a. Under Enevældes konger måtte den Danske bonde betale og tie. Så fik vi Grundloven i 1848, og vi fik med den talefriheden, det var et mægtigt skridt fremad for os. Men endnu må vi bønder betale, vi er alene om at udrede de store hartkornsskatte, der er lagt på vores erhverv. Medens andre erhverv her i landet er skattefri, det er uretfærdigt, og det er det vi Agrare arbejder og virker for at få skattebyrderne fordelt ligeligt på alle erhvervskilder her i landet. Vi behøver bare at tage et eksempel. Industridrivende Hr. Grosserer Otto Mønsted har en årsindtægt på 800.000kr årlig, heraf svarer han ikke en eneste øre i skat. Lad os endvidere tænke at for disse800.000kr. købes otte gårde hver til 100.000kr. da ville hartkornsskatten af hver enkelte gård blive allermindst 800kr. eller 6½ tusind kr. af hele kapitalen, da er pengene skattefri.
Vi Agrare må arbejde på vor sags fremgang, vi kan ligne Agrarer med kun en knippe, og vi må søge at skaffe flere nye medlemmer, så at knipperne bliver større og større. – Skolelærer, Jernbaneembedsmænd o. s. v. får atter og atter lønningstillæg. Vi får den ene løn nedgang efter den anden, men hvem må betale, det er os bønder. Og jeg vil anbefale enhver at se at få fat i en finanslovforslag, her findes der mange rare udgifter, som vi ikke har de fjerneste anelse om, her kan vi få at se hvortil vore penge går.
Da Aug. Sørensen var færdig trådte far op på talerstolen, ”er der ingen der ønsker ordet”, alm. Tavshed. Far henvendte sig til Knudsen, Forvalter på Moselundgård. ”Skov har de ikke noget at skulle havde sagt”. En bestyrer der for ca. 15år siden var på Moselundgård hed Skov. ”Nej jeg har ikke, for det er vel mig de mener” siger Knudsen. ”Vil du ikke Peder” henvender far sig til Lucas Pedersen. ”Nej” siger denne næppe hørlig. ”Er der så ingen der vil have ordet” fortsætter far. Endelig rejser Jens Jakobsen sig op og begynder at tale. ”Nej a blyver her” indskød J. Jakobsen midt i en sætning. J. Jakobsen fortsætter, til tider højt og langsom, til andre tider næsten hviskende, og til andre tider lavt og ganske stille, ja det vil sige der hørtes nogle lyde som hem- - - h - - e- - m- - -m - - hem - - æ - - æ- -. Og imens stod far hele tiden og talte med, indskød en bemærkning hist og her, og til tider talte de begge to på en gang. Når J. Jakobsen kørte i stå, begyndte far og J. Jakobsen fortsatte, det vil sige med ordene, ja – ja – nu har jeg sagt det jeg ville sige og så tog han fat for alvor igen, ikke at tale om at han gentog en sætning tre fire gange efter hinanden, uden han var så heldig at få påbegyndt på noget andet. Selve talen var en blanding af alt mulig o korn og mystiske heste.
Aug. Sørensen tog ordet, og sagde ”det forbavser mig meget at høre at her ude findes beskyttelsesmænd, thi jeg tror ikke ar det er en god at vi får beskyttelse, nej, frihandel det er nu min mening, at det er langt mere heldigt. J. Jakobsen tog derpå ordet og siger at det ikke var meningen at han holdt på beskyttelse. Underligt var det i grunden ikke at J. Jakobsen havde sagt det modsatte af hvad der var hans hensigt at sige, men hvad sådan en lille misforståelse kan siden berigtiges. Skønt både tiden og ordene var jo på denne måde spildt, idet tilhører får en hel anden opfattelse end det var Jakobsens mening.
Far træder igen op på talerstolen. ”Er der ingen der ønsker ordet” alm. Tavshed. Far henvendte sig til J. Jakobsens karl Erhardt (Fjollet) ”hvad Erhardt vil du ikke have ordet” Nej, råbte han, som det var en gammel ko der brølede. Da rejste Lærer Kristensen Kragelund sig og besteg talerstolen. Kristensen talte med far hele tiden mens han gik op på talerstolen, Kristensen begynder at tale, men imens kommer far i tanke om at han havde glemt at sige at Kristensen talte, og far siger da under begyndelsen af talen ”Kristensen har ordet”!
Der var ikke spor af logik i Kristensens tale, han holdt en lang tale, begyndte at tale rasende ord om Agrar, og sluttede med at sige, at han egentlig ikke forstod det mindste af hvad der egentlig var Agrarforeningens mål, og hvem der ledede foreningen. – Aug. Sørensen svarede: ja, misforståelser og mistænksomhed er Agrarsagaen altid bleven udsat for. Højre siger: at foreningen er en Venstreforening, og Venstre siger at de er en Højreforening, men sagen er de, den er ingen af delene. Foreningen er en sammenslutning af landmænd og husmænd, Gårdmænd, proprietær og Herremænd, Grever og Baroner, som kan arbejde side om side. Vort mål er at drive landbrugspolitik og hverken Højre eller Venstre politik.
Forvalter Kristensen Moselund udtalte bl.a. Vi landmænd må vælge en mand fra vor midte, en jævn bondemand, som ved hvad han vil og som iagttager og værner om vore interesser. Det se underligt ud, at vi bønder vælger Redaktører, Prokuratorer og Skolelærer, til med Rigsdagsmænd, det er at bortgive sin ret, og lade andre hvis interesse er ganske forskellige fra vores, bestemme hvordan samfundet skal ordnes, det er en fejl af os vi burde selv ordne egne sager, og ikke have andre til at ordne det for os.
Aug. Sørensen: Det var noget af det bedste jeg har hørt længe, og den sidste taler skal have tak for sine udtalelser. – Da ingen flere ønskede ordet blev mødet af ordstyreren sluttet. Og derefter blev der afsunget en sang, som jeg syntes var det mest stemningsfulde ved hele mødet. - Efter mødet var der fællesspisning i kroen, og her skal det nok have gået gemytlig til, jeg var ikke til stede og kan derfor ikke give nogen oplysning herom. – Det var den første Agrarmøde i Kragelund.

(17. april) I eftermiddag var jeg og far i Kjellerup. Far var ovre og hente hans Dannebrogskors. Kammerjunker Krabbe og Fuldmægtig Petersen var med ovre på hotellet, hvor vi drak en flaske portvin i anledningen
I søndags mens Agrar holdt fællesspisning i kroen, holdt Skytteforeningen generalforsamling i forsamlingshuset. Jeg har nu været formand i 7 år, og i fjord ønskede jeg at blive fritaget. I år var der ingen til stede ved mødet som ville være formand, vi valgte da Købmand P. Pape, som var fraværende. Jeg har nu talt med ham, og han er villig til at over tage embedet. Der har været tale om at flytte skydebanen til Stokkelsdal? Det bliver altså en ny tid som oprinder for Skytteforeningen.
Laust Vinkler er død, han boede til leje ude ved Vands skov, men havde købt den gl. Smediehus af Bager Friberg, på Kragelunds gode jord. Laust Vinkler var også snedker, han var med som tømrer, dengang stuehuset her i 1875 blev bygget. Han nød alderdomsunderstøttelsen.
18 april 1900.
Så har vi Påske igen. Jeg var ved stationen Skærtorsdag med vognen for at hente Rasmussens og Andersens. Kørte igen på Langfredag og Påskedag. - - - Langfredag om eftermiddagen sad vi og spillede kort, så kom farbroder jens, så kom han med i spillet. Far havde meldt 6 trumfer i hjerter, og han tabte idet Andresen havde den sidste største trumf. ”Det kan ikke passe, du har ikke fuldt trumfer ellers kunne du ikke vinde Andersen” siger far. ”jo vist har jeg fuldt” siger Andersen. ”nej gu har du ikke Andersen” gentog far og slog i bordet. Andersen sprang op, slog i bordet og siger ”Jo gu har jeg fuldt, jeg vil ikke sidde her som falsk spiller”, han samlede sine penge sammen i al hast og sprang ud på gulvet. Far sprang også op, gik ligesom Andersen op og ned ad gulvet, og far gentog to og tre gange ”Jeg bryder mig ikke om din storhed Andersen” Far havde nemlig for nogle dage forinden måtte underskrive en veksel for Andersen på 600kr.. desforuden er han kautionist for 6000kr. Andersen der kender far, burde ikke have taget denne slag sig så nær. Jeg har f.eks. oplevet anderledes urimeligheder.
Da vi havde spist, ville Maren blive til næste dag. Hun siger til Jens Rasmussen, nu kan du jo gå med Andersen over til stationen, så venter jeg til i morgen, så behøver de da ikke at køre i aften. Men der hjalp ingen kære mor. ”Du har at gå hen og få dit tøj på, du skal med hjem. – Sagen var vist nok den at Jens Rasmussen havde været ude i køkkenet og med en kop taget mælk af spanden der skulle til mejeriet. Det er jo streng forbudt og medfører tiltale. Det var Jens Rasmussen blevet gjort bekendt med at det ikke var tilladt. Om han var bleven fornærmet. Ikke godt at vide?
I påske har vi haft en meget ufremmelig vejr, med regn og blæst alle dagene, men i dag 3de Påskedag melder vejret sig med solskin og klar luft. Forårsvejr.
(22. april) far og jeg var i dag oppe hos Søren Rasks til konfirmation, Kristen Rask blev nemlig konfirmeret i dag. Far var ikke vel tilpas, og gik tidlig hjem. Det er ellers sjældent at han ryster på hænderne, men for at holde et glas eller en kop måtte han bruge begge hænder. – Gamle Anders Ancher fra Stenholt var der også, han er nu 86år gl. Da vi sad ved bordet fortalte han en del om den gode jagt og fiskeri, der var i Bølling sø. Det var så vidt jeg husker det år jeg blev konfirmeret, det var i 1829. - - - aah! Udbrød en del af os tilstedeværende, det er jo næsten en menneskealder før vi blev født, da fangede vi en masse fisk i søen.
Min farbroder Niels Andersen sad til leje i en stue i Klosterlund, han havde af min far Sognefoged Ancher Andersen forpagtet overdrevs mark, det vil sige al det jord som nu tilhører Søren Rasmussen og Ancher Anchersen, dengang var der selvfølgeligt intet bygget, og jorden henlå for det meste som hede. Han, Niels Andersen, havde også forpagtet fiskeriet i Bølling Sø, det vil sige den del der tilhørte min far.
I de foregående år havde fiskeriet ved søen næsten ingen udbytte givet, og grunden hertil var, at å mundingen var næsten tilgroet med Klæg og Rør. Men i vinteren 1828 var en del drivis fulgt med å vandet og det have ryddet mundingen. Jeg var så heldig at det var på denne tid at jeg gjorde mit første forsøg med at fiske, før kunne fiskene nemlig ikke komme igennem å mundingen, for her var det vi fangede dem. Jeg husker en dag da jeg kom hjem og havde alle de gedder jeg kunne bære, min farbroder Niels Andersen, der ingen fisk havde fanget i lang tid, så forbavset på den rige fangst, og så sagde han, det er vist bedst vi to slår os sammen i kompagni om fiskeriet. Og dette tilbud blev jeg så glad ved, der var intet jeg heller ville. Den vinter fangede vi 9 lispund ål og 50 lispund gedder. – Jeg husker også en gang da skød jeg 4 vildgæs i et skud.
Ja, din far – siger han til mig var en udmærket ålestanger hvor der lå en ål der viste sig på isen en række små luftblærer. Jeg husker således engang, da gamle Niels Smed i Kragelund også en vinterdag var ude på søen. Ved en række ”øer” a. luftblærer havde han hugget hul på isen, og huggede ”lysteren” ned og ganske rigtig traf han ålen, men ålen rystede ordentlig ”lysteren” og rev den ud af hænderne på Niels Smed, og tog ”lysteren” med sig under isen, Niels Smed så den aldrig mere. Men det har nok ikke været nogen ål, men en stor gedde, for der var nogen ordentlige tampe af disse ude i søen.
Ved bordet fortalte Jens lemming, Kragelund, der er mælkekusk, forleden dag han var i Sinding med mælk, og han stod ved hans vogn uden for mejeriet kom der en rytter ridende, rytteren som Jens Lemming ikke kendte, bad ham, jens L. om at holde ved hesten, han skulle et ærinde ind på mejeriet. Rytteren var kammerjunker Krabbe, Kjellerup, der ifølge politivedtægterne skulle indtage prøver af mælken, for at undersøge om det var opvarmet til de lovbefalede grader. Da Kammerjunkeren havde udtaget prøverne, kom han igen ud til Jens Lemming. Så siger Kammerjunkeren. ”De har ikke en tommestok ved hånden” ”Nej” siger J. Lemming. ”men jeg kan let løbe ind på mejeriet og låne et”. ”Ja tak vil de det” siger kammerjunkeren. Med tommestokken målte Krabbe om hjulene var brede nok og det var de uheldigvis ikke. Først nu sagde Kammerjunkeren hvem han var. Jens Lemming fik derefter pålæg om inden otte dage at havde bredfulde hjul. ”Kan jeg ikke få henstand til i dag om en måned” siger J. L. ”jo siger kammerjunkeren, og sp skal du møde med vognen ned hos Sognefogden i Refshale, at han kan påse at arbejdet er udført. – ”Vi er jo alle småfolk, og har liden råd til så store bekostninger” siger Jens Lemming. ”Jeg bryder mig sku ikke om enten de er store eller små, for det skal sku være i orden” siger Krabbe, og atter gentager han. ”Er der ikke flere mælkekusker som kører med slig ulovlige vognhjul”. ”Jo” siger L. ”Hvem er det da” gentog Kammerjunkeren. ”Det kan jeg i øjeblikket ikke huske” siger J. L. ”Så har de også en dårlig hukommelse” siger Kammerjunkeren – og så red han hjem.

(Den 1. maj) I dag rejste min søster Sine hen til Lading ved Mundelstrup st. hun kom på et mejeri. Far kunne ikke lide hun rejste ud og tjene. ”rejser du” sagde han ”Ja så må du berede dig på for bestandig at blive ude hos fremmede”. Jeg kørte og jordmoderens datter over til stationen, Mette Malmbak rejste også og hun græd da hun sagde farvel til hendes broder Peter. Sine lo over hele ansigtet, hun fik ikke engang tid til at sige farvel til mig.

(Den11. maj) Erhardt, Jens Jakobsens har haft bryllup, han gik og harvede i marken om formiddagen, og sang så folk kunne høre det inde i Kragelund. Så fik han hestene spændt fra, og kom i en fart ind til kirken og blev gift med Skrædder Hans Lauridsens enke. Skrædderen døde for et par måneder siden. Der er mange der har sagt, at det måske var ligeså rigtigt at de havde holdt bryllup den dag Skrædderen blev begravet.
Vi venter på forår, enkelte dage er meget varm, men desto flere dage er der til gengæld endnu mere koldt. I dag 11. maj var der is på vandet til henad middagstid.- I denne uge kom vore kreaturer ud på marken, man kan ikke sige på græs thi det er der intet af, men hjemme i husene så det ikke bedre ud, foder har vi intet af.
Det var bestemmelsen og vi skulle begynde at bygge den 20. I d. m. Men midt i f. u. kom mureren. Jeg har nu kørt materialer de sidste otte dage, thi intet findes på pladsen. Vi kørte nok 8.000 mursten i vinter, så sagde den gamle, ja nu slår de nok til, men da Karl Lau kom, siger han, der skal bruges 23.000.
V har ikke det mindste af forårs sæden sået, og nu er de allerfleste færdig med såningen. Søren har gået i Planteskolen og passet hans egene sager, og det ene spand heste som han plejer at køre har slet ikke været ude i foråret de står og ”Molisask” – Den gamle mente da han gav murerne lov til at komme allerede nu, at vi sagtens kunne få en daglejer, man han kunne ingen opdrive, alle går de til tørveskær.
Nu er der bleven udstedt et offentligt opråb, især til Husmændene, om at samle penge til H. J. Hansens enke, Marsvinslund da hun i modsat fald ikke kan blive ved gården. Dette opråb kommer helt overraskende, dengang jeg i sommeren 1883 opholdt mig på Marsvinslund var H. J. Hansen en velhavende mand. han har nu i disse 17 år sat både pengene og gården overstyr, da må man vel have grund til at kritiserer den ”dygtige” og ”akværdig” mand. Thi at ofre penge ud det kan en hver stymper gøre, hertil fordres ingen dygtighed. Hansen var altså bleven en økonomisk fattig mand, han har ofret sin rigdom på andre. Nu er det at der er stillet opfordring til disse ”andre” at give tilbage, for at hjælpe giverens efterladte familie.
Det er nu sådant som det er, thi opfordringen er nu stilet særlig til Husmændene, men til enhver i særdeleshed. Vi kan nu tænke os sagen således, at de som ingen nytte har haft af Hansens arbejde, deres bidrag er da ydet til at dække det lån af rundhåndethed og elskværdighed som Hansen på forhånd har udgivet. – Jeg hørte engang en stakkels stymper af en Husmand (Rasmus Møllesvend) at det var en let sag at være flink og elskværdig, når man havde evner til at virkeliggøre det i handling. Jeg ville nu gerne være glad og smile elskværdig til enhver, men jeg er født med et tungt sind og en mørk syn på livet. Jeg ville også gerne gøre mine trængende kammerater godt. Give dem penge når de er trængende, gøre gæstebud som dem, men desværre jeg kan ingen af delene, jeg er en fattig mand.
(den 13. maj) Det er søndag, far var i går i Silkeborg, han købte en stor fed ål, den største jeg har set, den skal vi have til frokost i dag. Men for mig blev det en ”rar” frokost, jeg var ikke vel tilpas, og gik derfor ind i spisekammeret, jeg viste at der stod en flaske med sammensatte Cinadråber? Da jeg kom ind i kammeret var der to flasker begge ens, med samme etiket begge fulde, indholdet af ens farve. Jeg tænkte ikke videre derover, men tænkte bare at så måtte vi jo have to flasker Cinadråber. Jeg tog den ene flaske, hældte en halv snaps brændevin i et glas og hældte så Cinadråber heri og drak det, men jeg syntes at det havde en underlig olieagtig smag, men som et lyn, slog den tanke ned i mig det vat ikke Cinsdråber, det var vist ”Tørrelse” som maleren bruger til at komme i fernis, thi jeg hørte far da han var i Silkeborg sige: og vi skal også have Fernis og ”Tørrelse”. Jeg har tit hørt omtale at ”Tørrelse” var et stærkt gift, idet det kommer ned i maven frigør cellerne i tarmene, som snart medfører døden. Jeg trak i andre klæder for at nå toget der om en kort stund gik til Silkeborg, for at gå til lægen. Men jeg så snart at selv om jeg løb hele vejen, ville jeg ikke komme tids nok, jeg opgav da dette og tænkte, lad så komme hvad komme vil. Jeg gav mig til at ordne mine papirer, og var beredt på at min aften var nær.
Jeg tænkte når præsten kommer hjem fra Funder kirke vil jeg gå derop, jeg vil da til alters en gang endnu. Jeg gik i den største spænding, nu må de første symptomer komme, så det var begyndelsen på enden. Jeg gik fra mine papirer og ud i haven, fra haven og ind til mine papirer igen. Så syntes jeg at jeg blev søvnig og dårlig tilpas. Jeg gik til seng og ville sove men jeg kunne ikke sove, og så stod jeg op igen, men jeg tror at det hele var af skræk, thi nu i dag er der forløben otte dage og jeg har egentlig slet intet mærket til, - ja, det var en stor uforsigtighed af den gamle at sætte flaskerne sammen, og ligeså stor en uforsigtighed af mig ikke at undersøge flaskens indhold før jeg drak deraf. Men Gud ske tak, det hele gik da godt denne gang.

Palle Bjørnsons Segl.
I efteråret 1889, da jeg pløjede i roermarken, fandt jeg en lille metalskjold i hjerteform, med indskrift i randen og i midten et våben. Jeg tænkte da jeg fandt det, det er vist noget som har siddet til pryd på en kakkelovn, en af de gamle bilæggerovne. Jeg sendte et aftryk ind til E. T. Kristensen, der nu bor i Mølholm ved Vejle. Han skrev da tilbage, det er en Signet så vidt jeg kan skønne, fra år 1300. Indskriften er Latin, der står Palle eller Palme Bjørnson. E. T. Kristensen sendte aftrykket ud til Rigsarkivet i København, men her kendtes seglet ikke. Man viste besked om en mand ved navn Palle Bjørnson, der år 1319. Var vidne på et Sysselting i Åbo ved Aarhus.
En tid efter kom der tilbud fra Nationalmuseet, at museet ville give mig 25 kr. for Signeten. I mellemtid havde E. T. Kristensen skrevet til mig at så vidt han kunne forstå ville Museet give 30 kr. for det. Jeg henstillede at E. T. Kristensen havde haft en del portoudgifter i denne sag, men det kunne jeg ikke få noget at vid om, men jeg ville give kvittering for 30 kr. Da jeg i denne sag havde haft ligeså meget portoudgift som E. T. Kristensen, sendte jeg ham de 3 af de 5 kr. Men jeg er siden kommet til at tænke over, at det måske kunne misforstås, at jeg havde tilbageholdt de to kroner, min mening var at dele portoudgifterne, men det kunne jo også forstås på en anden måde.

Maj 1900.
Med kulde gik april måned ud og maj ind. VI havde intet af forårs sæden lagt i jorden. Jeg har pløjet en del, til roer og havre. Den ene spand heste står ledig i stalden, thi Søren passer sine egne sager, han går i hans planteskole. Den 20. Maj skal vi til at bygge stuehuset på den vestre parcel, men der er jo næsten ingen materiale på pladsen. Vi havde kørt 8000 sten, da mente den gamle at nu kunne stenene nok slå til, men så kom muren Carl Lau her en dag og sagde der skulle mindst 23.000 sten til. Så en dag sidst i april kom Karl Lau, og gjorde forestilling om at han helst ville til at begynde nu. ”Det kan vi godt siger den gamle”. Og så kom de (murerne) dagen efter. I dag har vi den 24. Maj, og hver søgnedag siden har jeg kørt sand, tømmer, kalk, sten o. s. v. Og vi har endnu ikke begyndt at så af forårs sæden, noget der ikke er sket så længe jeg kan huske tilbage, folk er jo nu almindelig færdig med forårs sæden.
Maj har for øvrigt været en mærkelig måned, meget kold, næsten hver nat indtil den 22. har der været streng nattefrost med ca. ¼ tomme is på vandet, den 19de kulminerede kulden. Om morgenen var det snevejr, jorden var overalt dækket med sne, granerne stod hvid som ved juletid, sneen bøjede dets grene mod jorden. Løvet der begynder at udspringe de første dage i maj, udspringer først nu den 24. maj. Græsset vokser ikke, i haven og planteskole står alt og visner. Voldsomme storme med sandflugt, thi her på de lette sandjorde vil det når jorden er tør, - ved blæst, - fyge på flere steder. En så stor sandflugt har jeg næppe nogensinde set. - - - (den 24. maj)

Humbug tiden.
(25. juni) Jeg var i dag en tur i Silkeborg (med Doktor Schelkarv, ved Søren Rasks kones barselsfærd) der var stor fest der i byen, festen varer i tre dage og nætter, i går i dag i morgen. Hver dag kl. 4. drager optog pyntede som ved fastelavns tid ridende, gørende og gående med musik igennem byens gader og så ud i Lunden, her skal slaget stå. Hensigten er at tjene penge som de ”fattige” borgere i byen behøver, for at kunne bygge Håndværkerforeningens bygning. Da jeg kørte over Torvet ved 4. Tiden var en masse mennesker samlet på Torvet, også mange landboer. Jeg så også optoget, og jeg kom til at gøre en sammenligning mod dette her og en Fisker som kaster sin snøre ud med madningen. Optoget er også læsset med penge som fiskerne bruger. - - - En gammel erfaren mand sagde her i byen i dag ”Det er en humbugs tid vi lever i, når der findes en klasse mennesker hvis glæde det er at bedrage en anden del af menneskeheden, hvis glæde det netop er at blive bedraget, ja, hvad skal man så bruge det til.
(22. juli)
Jeg var i dag en tur i Svejbæk. Der var præmieskydning i Amtsskytteforeningen. Efter skydningen sad jeg tillige med flere andre her fra byen, på en af bænkene i Restauratør Jensens have v/ Svejbæk. Vi sad ved den ene side af bordet, så kom der et selskab og satte sig ved den anden side. Det var et udvalgt selskab, halvgamle og grimme var de alle sammen. Det var et særligt interessant selskab, thi man kunne næppe slutte andet, at det ikke var nogen tilfældig sammenslutning, men et udsøgt selskab, hvor de af naturens hånd, stedmoderlige behandling havde søgt hinandens selskab. På højre side sad en dame mellem 40 - 50år, med Ravnsort hår, som var kæmmet glat ved ørene, og i nakken strittede nogle genstridige lokke langt ud fra hovedet. Næsen var hængende krum med et knæk på midten, indestående kinder med fremstående kindben, hun var dejlig, var hun.
Ved hendes venstre side sad en anden dame over de halvhundrede år. En stor glat sirlig hat faldt fra alle sider ned over ansigtet, næsen var lang, der i det mindste dannede to forhøjninger og to fordybninger i frit forløb. Der var endnu en anden dame som sad yderst på bænken, men hun var så fed, at næse, mund, øjnene og andre ansigtsdele var ubestemmelige og ukendelige, hun talte snøvlende og gryntende, som om det voldte hende besvær at tale. På den modsatte bænk sad yderst en ung pige, ja pige ung var hun ikke, vel mellem 25 og 30år men mellem de andre så hun ung ud, og hun var måske også den der var kønnest, men smuk var hun ikke, ellers var hun vel heller ikke kommen i dette udvalgte selskab. Legemsbygningen og ansigtstrækken var uregelmæssige, men ved alle helgen hvor var hun fregnet, selv om det var hænde og arme havde de sin store part. Ansigtet var helt askegråt og imellem var der små grupper, hvor fregnerne ikke var ”slået an”, her fandtes der noget hvidt hud. Og stak svært af med det øvrige brungrå hud.
Ved hendes side sad en herre med hængemave og hængenæse, stor dobbelthage store hudfolder under øjnene. Han sad med halvlukkede øjne. Næsefolderne vuggede hastig ud og ind, som om det var ham besværligt at ånde, han talte bare med enstavelsesord, når en eller anden medlem af ”udvalget” rettede et spørgsmål til ham.
Alle damerne var ”frøkner” og heller ingen af herrerne havde ægteskabs ring på, Det lå nær, at slutte at selskabet var af pebermøer og Pebersvende. Da jeg en stund havde siddet og hørt på damerne, thi det var kun ved damerne der blev talt, og de næsten i munden på hinanden alle sammen på en gang. Jeg kunne derfor kun opfatte enkelte ord og løsrevne sætninger. – Da rejste den sorthårde frøken sig og gjorde mine til at forlade skuepladsen, idet hun vender sig om mod huset, står der en af skytteforeningens kredsfaner med en del sølvplader på, jeg så hende dreje hovedet både til den ene og anden side, hæve og sænke det, jeg troede først at hun beundrede pladedekorationen, men så ses jeg hende give sig til i al hast at ordne de sorte hårkrøller, jeg fattede meningen, hun benyttede det blankpolerede sølvplade som et som et spejl. - - - Og det var dog morsomt, thi efterhånden som de andre gamle Pebermøer rejste sig, og efterhånden som de gik forbi den dekorerede fane opdagede de at pladerne kunne benyttes som spejl.
Det er en kendsgerning som jeg ikke en, men mange gange har lagt mærke til, at blandt grimme og stygge, og de kønne og smukke findes de mest forfængelige mennesker. Begge disse yderligheder lægger en overdreven sygelig interesse for dagen, for deres udvortes ydre. Medens man fra hos de mennesker der fra naturens hånd hverken kan kaldes stygge eller smukke, som regel findes mindst anlæg til at fortabe sig i beskuelse over sine egne personlige ydre.
Med ekstratog dampede vi vel 500 skytter fra Svejbæk til Silkeborg. Fra banegården marcherede vi til Lunden, her var der gymnastikopvisning. Jeg har al respekt for gymnastikken, men at det samme gentager sig år efter år, og stadig det samme. Og når så gymnastikken bliver brugt som et trækplaster eller rettere som fiskemadding, som gælder at fange de folkelige lemmer. Ja, da går jeg hellere ud i skoven her, skovbakkerne skråner ned mod søens bred. Der føler man sig rig i sin fattigdom. Og mennesket er altid fattig når han vågner af sin drøm.
Om aftenen tog jeg med toget fra Moselund. Vi var en del skytter inde på gæstgivergården, her var den gamle Klok, en af vor tids originaler. Om vinteren er han på fattiggården om sommeren rejser han ligesom trækfuglene, til egne som afgiver bedre livsbetingelser. Han tager over til moserne v/ Engesvang og Moselund. Klok er i besiddelse af betydelige evner, og klarer i hast selv vanskelige spørgsmål. Hen er inde i sin Bibel og kan remse lange stykker ordret op. Da Klaus Fr. Klausen spurgte ham hvor langt der var fra Månen og til Syvstjernen, svarer Klok: ligeså langt som fra fastelavn og til Christianshavn.
Der findes nu og da sådanne mennesker, der mangen en gang ville havde hævdet sig til betydelige personligheder, der som de havde gået på højre Læreanstalter, og måske blevet en stor berømthed, da en del af dem i det mindste. Jeg har også lagt mærke til at sådanne naturer er meget stærke frihedselskende mennesker, og har ikke tålmodighed til at blive ved stillesiddende arbejde. Nej, de vandrer omkring, fra sted til sted, trækker som de vilde fugle. Også sådan en original er Lars Peder Villumsen, Lars Peder var daglejer på en gård. Om aftenen fik folkene altid sveden grød. En aften siger Lars Peder til pigen: ”ja, jeg kan nu svært godt lide sveden grød, men der er jo ikke sagt at de andre kan lide grøden så stærk sveden som de her”. På denne måde, man kan sige fine måde kommer Lars Peders betydelige evner frem. - - Dette sidst optegnede kommer jo ikke Skyttefesten ved, men når man er ude at rejse og vi er jo stadig ude at rejse – Livsrejsen, da tager man ofte en afstikker fra den slagne vej, og ser hvad der findes uden for denne.

Skolen i Kragelund.
I denne sommer har der her i Kragelund været en del røre om skolens flytning. Lærer Kristensen havde til Sognerådet udgivet andragende om at få Skole nedrevet og en ny Skole bygget, da Lærer Kristensen gik ud fra at skole var sundhedsfarlig at bo i. Her begik Sognerådet den store fejl at kalde Distriktslægen her op, for at bese skole, og lægen siger at skole er sundhedsfarlig
Far skrev da en henstilling til Sognerådet, der blev underskrevet af ca. 40 beboer af skoledistriktets vestre del. Lærer Kristensen sammen kaldte sidste søndag til et møde i skolen om sagen. Far gik derop og var i sine udtalelser – efter sigende – meget radikal. Han foreslog at bygge skolen oppe på klapbjerg. ”så kunne da vandet løbe fra læreren”. ”det gik nu så vidt at Degnene blev en hel landeplage” o. s. v. Han titulerede Lærer Kristensen med ”du” Det gik vist nok i det hele varmt til. Far sagde da han kom hjem at der var ingen der sagde noget, uden ham. Jens Jakobsen gik og agiterede, nu kunne man sagde han, bruge den gamle skole til Brugsforening. ”Det har du jo prøvet” sagde far, og kom ynkelig af dage
Nu har beboerne i den østligste del af Sognet underskrevet og indsendt en andragende til Sognerådet om at få en ny skole. Sognet er delt i to lejre og der er krigstilstand. Mads Pedersen og Jens Jakobsen er henholdsvis Adjudant og General. I den østre lejr og far er fører for den vestre lejr. Jeg kommer til at tænke på Romeo og Julie, det samme gentager sig atter og atter. Det er ikke godt at befinde sig på vejen mellem sådanne to kamphaner. (Den 24. juli)

Chr. Pedersen (Københavner) er bleven meldt fordi han ikke har brede fælge på sin vogn. Nu er det, det morsomme ved hele sagen, at han tror jens Jakobsen har meldt ham. Chr. Pedersen har i flere år kørt tegl fra Charlottenlund til Moselund. Nu har J. Jakobsen været ved teglværket og ville have denne kørsel, men fik den ikke. Derfor tror Chr. Pedersen at J. Jakobsen af hævngerrighed har meldt ham.
En natlig vandrende og to kæmpende brødre.
I dag har nogle af sognets mænd og unge karle holdt ras i Kragelund. Joh. Vinderslev kom kørende fra Silkeborg med et læs Bayersk øl, det drak man uden for Sadelmageren. Niels Handberg gik og stavrede ved kroen, det var hen ad midnatstid, da kom han til latrinet, og så kommer han på den tanke at det er hans seng han står ved, derpå afklæder han sig. Nu må han vel havde opdaget fejltagelsen, men er ikke klar nok til at kunne sanse at komme i klæderne igen, og da går han nøgen til Engesvang midt om natten, - og så siger man at der ikke er spøgelser til! Hvem ville have troet andet som havde mødt ham.
Omme ved Niels Konrads hus stod Søren og Kristian Klausen og kæmpede med hinanden det meste af natten, Niels Konrad fortæller: jeg var gået i seng, da hører jeg højrøstet tale, råb og brøl, lidt efter knagede det i hele huset, mærkede nogle voldsomme stød, hele familien løb af sengen og til vinduet. Her stod jeg i mindst to timer, og så på hvorledes de to brødre brydes og sloges. Afvekslende havde den ene så den anden overtaget, så klemte de hinanden op ad muren, så at jeg frygtede at min gamle hytte skulle styrte sammen. – Jeg skal myrde dig, sagde den ene til den anden, nu skal du ikke slippe fra mig.
Det er heller ikke andet end modgang i dette liv. Inde i skoven står Søren Lauridsen og Kirsten Marie og græder over de fældede træer. Niels Jensen der købte hans (S. Lauridsens) ejendom, har sidste vinter fældet alle skovens træer, disse gamle træer som Søren Lauridsen har heget og plejet om i de mange år, hvor kunne han tro at mennesket var følelsesløs at fælde disse smukke gamle træer, ja, nu er skoven væk. - - - For 200år side, fortælles det i Mosgroede Minder, at da var der skov på Klemmensbak, hvor ejendommen ligger, men skove her må være ryddet for mange tider siden. Engang må skoven havde strakt sig helt ind til Kragelund By mod nord, da må byen havde haft sin store tid. – Byen i skoven, da har der været et eventyr tid, nu går det kun to veje i Kragelund, den ene fører til kirkegården den anden til fattiggården. Men her i Verden går vejen ikke til kirkegården, og her har man ingen fattigfolk, men stortalende skrydende har de mennesker altid været som sidder på flæsket. - - - (den 25. juli)

35. år gammel. 30. juli. I dag fylder jeg år, 35 år.
Hører du lykkens vingeslag.
Hører ungdomshåbet kalde
Så du ungdomsballet med et brag
Sønderknust til Jorden at falde.

Håbet bygger på lykkens ruin
I drømme den hvisker dit navn
Og snart står slotte med tårn tinder
Og glemt er din længsel og savn.

Intet nyt under solen. Jo, i går tog Karl Kuk, Smedens føl i hus. Kromanden tog Niels Hvepsgårds ko i hus. – og Enge Vinkel tog Kirsten Smeds skrukhøne i hus, - sig så at der intet nyt er i Hundedagene.

Klosterlund var i begyndelsen af dette århundrede indtil 1863 og i slutningen af forrige årh. en vigtig central punkt her i Kragelund. Siden 1863 er der kun spekuleret på at samle jordisk gods derude. Nu i denne tid er det stærk på at dele dette gods, og det giver jo som bekendt anledning til langt mere bryderier som der slet intet var.

Nu skal Martin overtage gården og give fra sig til broderen, Christian 10.000kr. For nogle dage siden ville Nicolai og Sine købe smedens hus i Engesvang til aftægtsbolig, og handlen var omtrent i orden. Så havde P. Lukas sagt til Martin, at når nu de gamle kom til Engesvang, skulle han have alle byrderne at bære. (Nikolaj trækker sig tilbage med ca. 20.000kr) Så gik Martin hjem og fortalte det til Signe, hun blev vred, nu ville hun ikke have smedens hus, hun ville ingen være til byrde. P Lukas eller Marie kunne få de penge hun skulle have, det ville hun ikke høre noget om. Martin ville at P. Lukas skulle godtgøre det tørvelund som han afbenyttede i mange år, og herover blev så Lukas Pedersen vred, nu hænger der som sagt vredens uvejrsskyer derude. Men den gamle han sidder og ruger over pengesækken og danser om Guldkalven, og bryder sig kun lidt om hvad der ellers sker omkring ham, hvad kommer også ham ved?
(29. august 1900)

CD-3

Jens Jensens Dagbog for 1900. og 1911.
Fødselsdage.
2.januar: Søren Jensen F. 1868. – 32år gl.
19.januar: O. C. Jensen. F. 1834 – 66 år gl.
14. marts: Mette Kirstine Jensen: F. 1873 – 27 år gl.
6. juni: Maren Jensen: F. 1863 – 37 år gl.
6. juni: Jensine Jensen: F. 1883 – 17 år gl.
30. juli: jens Jensen: F. 1865 – 35 år gl.
Bryllupsdage.
Magnus Andersen og Kirstine 11. december 1896. 4år.
Jens Rasmussen og Maren 1. maj 1897. 3år.
Vinteren 1899 – 1900.
Vintertiden indtrådte som de sidste foregående vintre, med efterårs vejrlig. I januar var det også mildt, men i februar blev det en streng vinter med hård frost stærke og voldsomme snestorme, der i fjord den 16. Dec. Optårnede vældige snedriver der lå i hele tre måneder.
Foråret 1900.
Kold var foråret, sæde tiden kom sent. De første dage i maj stod træerne med knop, færdig til udspring, og således stod de til novembers udgang, inden der kom mildere vejr.
Januar.
1. Skytteforeningen juletræ i forsamlingshuset.
3. Skolebørnene juletræ.
7. Jens og Sine i Klosterlund om aftenen.
15. Møde på Kolonien, om Kirken og socialismen.
19. Far 66.år. Fødselsdagsfest om aftenen.
24. Skrædder Hans Lauridsen, dør.
30. Auktion i Pederstrup, Dyrlæge Carstensen.
Nogle enkelte dage var frosten hård, ellers mildt. Det gav mange sne dage, men kun lidt sne, så der var et lille snelag der dækkede jorden. Månedens sidste dage var kolde, med snefog.
Februar.
2. Skræddermester Lauritsen, begraves.
4. Landpost Hans Løhde
, sølvbryllup, Kragelund kro.
12. Far i Viborg med skat.
17. Anders Nielsen, Refshale, sølvbryllup
24. Laura Lauridsen, Engesvang dør.
26. Skytterne, dans i forsamlingshuset.
Februar blev en hård vintermåned, med meget sne og frost. Den 16. En voldsom snestorm. I de følgende 3.dage var alt samfærdsel og trafik standset, vældige snedriver tårnede sig op.
Marts.
6. H. J Hansen, Marsvinslund dør 44år gl.
11. Dans forsamlingshus (Jordmoderen)
9. Niels Peder Københavner. H. Vildriks datter Bryllup.
16. Klaus Fr. Klausen Bryllup
15. O. C. Jensen Kragelund dør 62år gl.
17. Sognefoged O. C. Jensen bliver Dannebrogsmand.
22. O. C. Jensen begraves.
31. Generalforsamling, GL. Skanderborg Amts Skytteforening.
Marts måned 1900 var kold, frost næsten hele måneden igennem, særlig om natten. Solen havde så meget magt at den i reglen tøede en del af frosten om eftermiddagen. Endnu ligger der store snedriver fra den 16, februar.
April.
6. Stine Smed, Niels Hvam Bryllup.
7. Laurits Vinkler. Begraves.
8. Agrar møde i forsamlingshuset.
11. Far henter sit Dannebrogs kors.
20. Jens Vindersles stuehus brænder.
20. N. C. Kristensen, Engesvang Dannebrogsmand.
Det var en kold måned med vinterligt vejr. Kun en lille periode 17-23. Var det vår. Over de nøgne græsmarker flyver de stakkels trækfugle, de er kommet for tidlig. Fodret er knap. Vi er snart færdige. Almindelig kold går april ud.
Maj.
2. Kirsten Kidmose Engesvang, dør.
7. Erhard Nielsen og Skrædderens enke Lisbeth, Bryllup.
14. Mads Pedersen Vands, Sølvbryllup
17. Kragelund kro sælges til Slagter Bentsen.
23. Bolette, Kr. Sahle enke, Sinding, dør.
24. Jørgine Holdgård, dør.
Fra den 1. Til den 25. var meget kold, frost og sne. Den 19. Var jorden dækket af sne, og de fleste dage havde vandet tommetyk is, til op på formiddagen. Den 25. Fik vi smukt sommervejr. – Løvspring 2.til 28.maj.
Juni.
Mærkedage.
6. Kromand P. C. Mikkelsen flytter fra Kragelund kro. Og Bentsen Silkeborg overtager kroen.
Juni var varm og mildt, den største del tør indtil omkring den 20. Så fik vi regn i mængder. Smukke dejlige sommerdage hele måneden og milde lyse nætter.
Juli.
Mærkedage.
6. Ludvig Steinke, Bryllup.
24. Niels Jensen, Klemmensbæk og Jakob Jensen, Revl bytter ejendomme.
26. Daniel Hørmann køber broderen, J. T. Hørmanns ejendom, Sinding Hede
29. J. T. Hørmann køber Niels Knudsens ejendom 2.g Refshale for 1800kr.
Regn og varme bragte juli rigtig agrar vejr. Fra den 2. til den 23. var det tør, men regnen kom i rette tid. – smukt sommervejr.
August.
26 Ole Kr. Rasmussen, Marens dreng Silkeborg, begraves.
29. Valgmandsvalg, P Madsen vælges med 75.stemmer. Cand. Larsen fik 50.
August lignede de foregående måneder med smuk, varm og mildt sommervejr. Rugen kom godt i hus. Først i slutningen af måneden begyndte Havre høsten.
September.
2. Kromand P. C. Mikkelsen, dør.
9. Præmieskydning.
10. Begyndte vi at høste havre.
15. Såede Rug. 4td. Sønder Hede.
September var fugtig med bygevejr og blæst, men varm og mild. Rugen såede vi i denne måned. En del af havren indhøstedes. Vi har haft Søren Klausen som daglejer en del. Marie (Jens Refshale) Christiane (N. Møllesvend) i høsten.
Oktober.
8. Morten Frederiksen, Sinding, dør.
16. Peder Chr. Pape og Ane Andersen, bryllup.
28. Møde i forsamlingshuset. B. Geltser, Lyngby holdt tale.
Oktober bringer ofte en eftersommer, men i år regnede det næsten hver dag i hele måneden. I midten af måneden havde vi Havrehøst er på gården, under meget voldsomt vejrforhold, næsten intet kom godt i hus.
November.
15. Thyra Pape er død i København
17. Færdig med roeoptagningen.
November var meget mild, men fugtig og regnfuld.
December.
9. Møde i forsamlingshuset Ole Andersen, taler.
11. Søren Jensen og Ane Nielsen, bryllup.
12. Søren Skomager og Marianne Holdgård, bryllup.
12. Bal i Kragelund kro.
Meget regn, blæst og tåge. Kun lidt frost og sne. Jeg tærskede en del Rug og Byg, og kulgravede i planteskolen. Afhuggede en del unge gran som sneen knækkede sidste vinter.
Mindedage 1900.
26. februar: Biskop Schausboe i Aalborg, dør
6. marts: Landstingsmand H. G. Hansen Marsvinslund, dør.
8. marts: Professor, Komponisten Hartman, dør.
20. marts: Professor Frederik Nielsen, udnævnt til Biskop i Aalborg.
1-8. juli: Landmandsforsamling i Odense.
27. april: Ministeriet Sehested, dannes.
9. maj: Carit Etlar, dør.
Høsten 1900.
Rug: jævn god middelhøst. Vi havde 60. traver og kornet kom godt i hus.
Byg: over en middelhøst. Vi havde 15. traver, kom i hus under ugunstige vejrforhold
Havre: middelhøst, meget forskelligt. Vi havde 80. Traver. Kom i hus under meget ugunstigt vejrforhold. Vi var først færdigt hen ad november tid.
Boghvede: udbyttet meget forskelligt. Vi havde 4. læs. Ugunstig ind bjærgning.
Kartofler: frugtbart udbytte.
Rodfrugt: udbyttet ringe, under middelhøst. Så lille et udbytte har vi ikke haft i de sidste 16år.
Gulerødder: udbyttet ringe. 1. læs.
Agerhø: udbyttet ringe, meget under en middel høst, grundet på dårlig spiring af græsfrø i forrige års tørre sommer. 4. Læs.
Ærter: rig høst. 8. Læs. God ind bjærgning.
Vore tørv kom slet ikke i hus. Disse optegnelser høsten gælder nærmest for Refshalegårds vedkommende.
Læsning – Litteratur.
Carl Christensen: Livet på Ravnholt. Lånt J. C. Dahl. 12/1. En særlig god bog, som man har stor udbytte af at læse. Handlingen angår forældreløse børns stilling i samfundet.
Maglekilde Pedersen: Humoristiske fortællinger. 17/1. Her er meget godt og mindre godt blandet, men enkelte er ret gode. F.eks. ”Raketten”.
Andreas Ravn: Livserindringer. 20/1. En lille bog der i kulturhistorisk hensyn har en del interesse. Fremviser billeder her fra egnen.
C. S. Thomas Kjær: Små fortællinger. 30/1. Humoristiske fortællinger, særlig morsomt for hvem der læser Jysk dialekt.
Josefine Flach: ”Da roserne atter blomstrede”. 2/2. Roman, ingen udbytte af læsningen. Tidsfordriv.
G. R. Haarhaus: Emiren af Palermo. 5/2. En fantastisk roman, der vel, når man kender spændende lekture, er god.
Mrs. H. Lovet Cameron: Et offer. 8/2. Roman, ikke uden et vist udbytte læser man denne bog. Godt gennemtænkt, godt skrevet.
E. C. Klagfer: Moderne trolddom. 12/2. Roman, også en spændende bog.
A. K. Gren: Det forladte gæstgiversted. 20/2. Roman, denne bog er meget spændende, også godt skrevet.
E. Verner: Attentatet. 25/2. Kun nok at læse en gang.
Vilh. Bergsøe: Fra den gamle fabrik – lånt af Præsten. 28/2. En god bog, kan meget anbefales at læs, man bliver ikke ked af den, trættes ikke.
Valgspils ?historie: 2/3. Både skrift, illustrationerne meget slette.
Holst: For romantik og historie 8.bind 4/3. Mange interessante skildringer, der nok er værd at læse.
S. Schandorph: Stillelivets folk. Lånt af Præsten. 7/3. En god bog med Schandorphs ejendommelige ligefremme stil.
Børnenes bog: 25. Bind. 15/3. Indeholder eventyr der ligger i reglen en moral til grund for begivenhederne, det giver indholdet værd.
Paludan Muller: Adam Homo. Lånt af L. C. Sørensen. 1/4.
Henrik Ibsen: Vildanden. Folkeudgaven 1900. 10/4.
Henrik Ibsen: Rosenholm. Folkeudgaven 1900. 12/4.
Helge Hostrup: Snævre grænser Gyldendal. 1900. 143 sider 14/4.
E. Holstein: Krigen i februar 1864. Folkeoplysnings skrifter. 16/4.
E. Ebbelund: Den Russiske krig 1877. Folkeoplysningens skrifter. 18/4.
P. Købke: Vore forfædres skrifttegn. Folkeoplysningens skrifter. 16/5.
1911.
Januar.
4. Jordbonitering hos P. Holm, N. Frederiksdal. Landinspektør Kristiansen, Silkeborg.
5. Opvejning af varer i Brugsforeningen.
7. Auktion på N. P. Pedersens dødsbo i Boelshøj = Canseliråd Pedersen
10. Konference af lægdsrullen på Herredskontoret.
16. Sognerådsmøde i Moselund.
20. Modtaget skatte i Kragelund kl.1.
23. Modtaget skatte i Frederiksdal Brugs. Kl.1.
26. I Viborg med Kgl. Skat på Amtstuen.
31. Generalforsamling i Grathe Hede Mergelselskab, i Frederiksdal forsamlingshus.
Måneden var meget mild vinter, uden videre frost eller sne – ingen snekastning. Knud Jakobsen, Karl og Marie Jensen var her. Jeg arbejdede på Brugsforeningens regnskab
Februar 1911.
Onsdag 1. Folketælling: jeg var hos Jens Phillip. J. P. Rasmussen, Refshale. Søren Jensen, Fastrupdal. Søren Rask og Anker Anchersen, Klosterlund.
Fredag 3. Sognerådsmøde i Moselund.
Mandag 13. København: Deputation hos trafikminister Th. Larsen, angående Moselund station.
Onsdag 15. Sognerådsmøde i Moselund. Skattemedlem Morten Hull var tilstede.
Fredag 17. Møde i Kjellerup. Komiteen for anlæg af en jernbane fra Kjellerup over Hauge til Funder.
Onsdag 22. Sognerådsmøde i Moselund. Kommuneligningen foretages.
En våd, men mild måned. Var den første del af februar måned uden nedbør, blev den sidste del så meget rigeligere, thi i de sidste 14dage faldt der i Bryrup 70,9 mm. Vand, der med undtagelse af 5,4mm. Der faldt som sne. Det er 30,9 mm. Over februars normale nedbør, der er 40mm. Det varmeste døgn indtraf den 17. Med 7,8 gr.. det koldeste døgn indtraf den 6. Med 9,3gr. Frost. I kun 8.døgn har der været indtil 5.gr. frost om natten, hvilket kører til sjældenheder i februar måned. I februar måned 1910. Frøs det 14,9 gr. Laveste barometerstand i februar i år var 72. Meget mild vintermåned, så vinterarbejdet i marken kunne uhindret finde sted.
April 1911.
Torsdag 6. Jeg var i København. Deputation til Trafikministeren, Kjellerup – Funder banen.
Onsdag 19. Sognerådsmøde kl.11. Fattiggården.
Onsdag 26. Eksamen i Kragelund skole.
Fredag 28. Eksamen i Frederiksdal kl.9.
Lørdag 29. Ekstra generalforsamling i Brugsforeningen.
27 – 28. april. Lagt kartofler.
Nedbør og temperatur i april måned. I Bryrup er der falden 35,2 millimeter nedbør i 15. Døgn, i månedens sidste halvdel; heraf 1,8 millimeter som sne. (Normal nedbør for Midtjylland er 36. Millimeter)Sne faldt i 4. Tåge i 1. Torden i 2. Storm i 3. Frost i 12 døgn. Den varmeste dag indtraf den 21. april med 21,4 grader. Den koldeste nat indtraf den 5. april med 10,8 grader i skyggen. Siden april måned 1906. Dagvarmen ikke været så højt som i år, og i de sidste 31 år har nattefrosten ikke været så hård som i år. Allerede i april måned meldte foråret sig, og mange år er forløbne siden, foråret har meldt sig så tidligt.
Maj 1911.
6. Løvspring.
10. Kreaturerne på græs
13. Stærk torden. Niels Kristensens gård i Refshale nedbrændt. Hos Søren Rask slog lynet ned.
15. Sognerådsmøde.
Tørke over hele Danmark. I tiden fra 28. maj til 8. juni er der ikke falden nedbør på nogen af landets 234. Meteorologiske stationer, Bornholm heri var indbefattet. Det er således en tørkeperiode, der har hærget over hele landet, og som har efterladt sine dybe spor på al vegetation.
Juni 1911.
En våd måned. I Bryrup er der i 17. Døgn i juni måned falden 118,9 millimeter vand. (Efter 30års observation er det den største nedbør i juni måned med undtagelse af juni 1888, da der faldt 134,4 millimeter.) Normal nedbør for juni måned i Midtjylland er 50. Millimeter beregnet efter 30år. Tåge viste sig kun i 1. Og torden i 2. Døgn. Den varmeste dag var den 1. juni med 28. Grader. Den koldeste nat var den 10. juni med 1,1 graders varme (Celsius) I 25. Døgn i juni måned var minimumstermometeret under 10.graders varme. Højeste barometer stand 772.
Juli 1911.
En varm og tør måned. I juli måned er der i Bryrup kun falden 37.0mm. nedbør, som faldt i 8. Døgn i månedens første halvdel (Middel nedbør for juli måned for Midtjylland er 72.mm.efter 32års observation) Tåge viste sig i 5. døgn og torden i 2. Døgn. Højeste varme var den 13. juli med 28,5 gr. Laveste varme var natten til den 4. juli med 4,9gr. Celsius i skyggen. I 29. Døgn var de over 15. Graders varme. Den ualmindelig stærke varme uden nedbør, i den sidste halvdel af juli måned, har udtørret jorden stærkt, så forårs kornet bliver modnet for hastigt, og rodfrugterne sukker efter væde.
10. Sognerådsmøde.
24. Modtog jeg Kgl. Skatte i Kragelund kl.2. Frederiksdal kl. 6.
26. I Viborg på Amtstuen med skat.
Den27. Høstet Rug.
August 1911.
En varm og tør måned – en rekord. I de sidste forløbne 32.år har august måned ikke været så varm og tør som i år, thi der har været 29. Døgn med fra 20. Til 30. Graders varme i skyggen. Den absolutte varmeste dag indtraf den 13. Med 30,3 gr. Den koldeste nat indtraf den 21. Med 3,1 graders varme. I Bryrup er der kun falden 25,8 millimeter nedbør i 6. Forskellige døgn (For Midtjylland er den normale nedbør 89). Millimeter for august, efter 32. År) Tåge indtraf i 2, torden i 4. døgn.
September 1911.
En tør og varm september. I Bryrup er der i september måned kun falden 27,2 millimeter regn i 7. forskellige døgn. (For Midtjylland er den normale nedbør i september 64mm. beregnet efter 32 års observation) Tåge i 9.æ og frost i 1. Døgn. Den varmeste dag indtraf den 2. september med 25,1 gr. Den koldeste nat indtraf den 30. September med 0,7 graders frost (Celsius) I 23. Døgn var der over 15. Graders varme.
8. Auktion i Kragelund kro.(Kristian Vinderslev)
13. Sognerådsmøde kl.11. Fattiggården.
27. Session i Kjellerup.
Oktober 1911.
Nedbøren i oktober måned – En våd måned. I Bryrup er der i 14. Forskellige døgn faldet 120,5 millimeter regn.(Midtjyllands normale regnmængde for denne måned er kun 78.millimeter) Tåge viste sig i 6.døgn, torden i 1, frost i 13. Nætter. Varmest var den 27.oktober med 18,1 gr. Koldest var den 3o oktober med 5,4 gr. Frost. I 23. Døgn var der over 10. Graders varme.
November 1911.
En våd men mild måned. I Bryrup er der i november måned falden 138,3 millimeter vand i 23. Forskellige døgn. Det er den største nedbør i november måned de sidste 35.år(for Midtjylland er normal nedbør 51.millimeter) Sne faldt 1 2, tåge i 8, torden i 2, frost i 8. Døgn. Højst dagsvarme indtraf den 5. november med 11,9 grader. Størst nattekulde indtraf den 24. november med 8,1 graders frost. I 20 døgn var der over 5, og indtil 12. Graders varme om dagen.
9. Skiftesamling i J. Chr. Dahls bo.
10. Jernbanemøde i Kjellerup.
13. Licitation i Moselund.
14. Kristian Vinderslev bryllup.
December 1911.
Atter en våd og mild måned. – Meteorologiske notitser for 1911. I Bryrup er der i december måned målt 75,5 millimeter vand, der faldt i 13. Døgn (Normal nedbør for december er 51 millimeter.) Tåge indtraf i 21, frost i 12, sne i 4, døgn. Størst varme indtraf den 19. december med 6,5 grader. Størst kulde den 9. december med 5,7 graders frost. I 10. Døgn var der fra 5. Gr. Til 6,5 gr. varme om dagen. – Den samlede nedbør i året 1911. Har været 827,5 millimeter(I Dansk mål= 31.tommer) I året 1910. Var den samlede nedbør 850,1 millimeter. (normal års nedbør for Danmark er ca. 24tomme) Højst varme i 1911????? Slut


CD-4

J. Jensen. Optegnelser for 1915.

(26.august)
I gamle dage, ja det ve en mørkeræd tid. Troldene strakte sit grimme hoved ud af hver høj. Nisser og Bjergfolk huserede både her og der, på jorden vandrede de og i luften fløj heksene. Og den grusomme Lindorm, den lagde sig ofte foran det hellige, til Gud indviede hus, ja sugede blodet af menneskerne. – Ja vi kende dem alle sammen så godt i vore dage. Det er lidenskaberne i deres forskellige skikkelser der suger blodet og livskraften af mennesket. – Så blev mennesket klogere, fandt at det hele kun var noget sludder og vrøvl, eventyr og fantasi, disse slutninger var rigtige, det var kun indbildning – men helt uden grund, var de gamles tanker ikke, thi som en Norsk forfatter skriver, der sker ikke noget tilfældig her i Vreden, alt foregår som en lovbunden udvikling, led for led. – De gamle havde ganske ret der er både Trolde, Hekse og Lindorme til, men i nutiden ser vi anderledes på sagen, de har andre navne og andre skikkelser og som det vigtigste i denne opdagelse er, at alle disse uhyrer er en del af os selv.
Krigen er den frygtelige Lindorm der knuger menneskeslægten i sin bloddryppende favn. Trolde, Hekse hvad de nu alle hedder, har vi endnu, de bor ikke i højene, de bor i mennesket selv. En af nutidens og af nordens betydeligste nulevende Forfattere er den Svenske digterinde Selma Lagerløff, hun overfører den gamle tankegang, giver den liv og følelser i nutids skikkelser, hun maner disse gamle, både onde og gode ånder lyslevende frem, iklæder dem liv, blod og skikkelser, det er livets medfødte lidenskaber som de var i gamle dage, og som der er den dag i dag. Hun stiller dem i den rette belysning og på den rette plads, musik hvad er det vel andet end den gode Fe, tilfredshed og glæde. Mange begreber og navne får ting og egenskaber kan iklædes skikkelser, håbet, lykken, glæde o. s. v. er menneskets gode ånder. Man kan iklæde dem skikkelser, så at de bliver lyslevende, som om de var af kød og blod. I åndelig forstand er det jo også kun disse egenskaber, der betegner et ånds væsen som sådan. Sorgen, hun er en sortklædt kvinde, hvor hun vandre omkring og kommer til huse, der flyder tårer, der er dagene mørke, og solen skinner ikke.
I gamle dage var alt tilfældighed og meget overnaturligt. Men der skete intet tilfældigt, alt er naturligt og underkastet bestemte love. Derfor er det meget vigtig for os at ud finde, gennem vor forstand og fornuft som ånds væsen. Årsagen til de tilskikkelser der møder os, eller rettere at skæbnen er vort eget barn som vi selvhavde fremelsket og opdraget, at vi selv her fremmanet den Djævel der møder os, at vi på vor vandring har sluttet pagt med de gode lyse ånder, det vil sige, at vi vandrer ad de veje, på de stier hvor de findes, i de hjem hvor de trives, ånder og lever. Intet nyt under solen, vi har de samme væsner til huse som vore forfædre taler om, der er dog mange der ikke er rigtig klar over dette forhold.
Før og nu.(27.august)
Man kan ransage hvad der er foregået og passeret i fortiden og man ved hvad der passer i nutiden, men hvad der skal ske i fremtiden, derom ved vi kun lidt. I gamle dage skulle man spås, men at give sig af med at spå er ikke fint i vore dage, idet det er gamle kællingers bestilling og desuden er det forbudt både i Guds og menneskets navne. Der er noget i vore dage der svarer til fortidens spådomskunst og det er begrebet sandsynlig, man kan sige: at det, eller det sandsynligvis vil ske, det har den fordel at være naturligt, fordi det som udtrykket siger, er en beregning der hviler på erfaring og en årsags række. – medens derimod spådomskunsten må siges – i al fald som den opfattes i gamle dage – at henhøre til det overnaturlige.
Mindesten (31.august)
I dag formiddags blev der på min moders grav på Kragelund kirkegård rejst en mindesten. Stenen er hugget på Dines Rasmussens stenhuggeri i Silkeborg og har kostet 190. kr. Det er en temmelig stor sten af Bornholmsk granit og hvilende på et fodstykke af samme stenart. – Smed Martin Jensen, Kragelund, gift med min søster, har i forsommer opstillet og bekostet en jernrækværk om familiebegravelsen, hvor der er plads til 2. rækker grave. På pladsens vestside fra øst hviler min bedstefar Gårdmand Jens Christensen (Degn) og hustru Maren Olisesdatter, og fra øst på nordsiden, min moder og ved hendes side mod nord min fader. På samme plads må det også antages at Oldefar Christen Jensen (Degn) og hustru Margrethe hviler.
Men slægten har for øvrigt levet i Kragelund, så både min Oldefars fader og dennes fader også ligger begraver her. – Noget herom lader sig nu ikke påvise, thi i slutningen af forrige eller begyndelsen af dette århundrede – da kirkegården blev reguleret – henlå kirkegårde uden gange og det hele var uden nogen orden eller plan. Det var Anders Nielsen af Refshale der har udført det arbejde og plan som kirkegården nu har.
Om eftermiddagen var jeg til bankrådsmøde i Silkeborg Bank – Niels Konrads kone blev begravet i dag og en mindesten blev rejst ved graven, i formiddags. Det begynder at blive skik, at stenen rejses ved graven før jordfæstelsen har fundet sted
Forandring (4.august)
I året 1890. blev der her på gården bygget et spærhus til korn, der ligger nordvest for gården, bliver i disse dage nedbrudt. – efter delingen af gårdens mark i 1899 – 1900. Er der mindre brug for huset. Østsiden af vesterlængden, stalden, bliver i disse dage forsynet med nyt tag (tagpap) i stedet for det ældre stråtag.
I ældre tid (5.august)
Johan Vinderslev fra Frederiksdal der var her i dag, fortalte noget om, hvorledes man levede på hans barndoms – egn – Frederiks sogn, de såkaldte Tyskebyer i ældre tid. ”Vi fik” sagde han, ”kartofler 21,gange om ugen, og om søndagen alle dem vi kunne spise.
Den 28. september 1915.
Jeg er kommet til den bestemte anskuelse, at den centrale kraft i tilværelsen, den grundpille hvorpå hele den eksisterende Verden hviler, der hvorom alting drejer sig er: modsætningsforholdet. – Virkningens årsag findes som regel i modsætningen, to modsætninger er identiske, med andre ord, dele af en eksistens, man kan måske komme definitionen nærmere ved at forklare det, som to køn af en art. Det er modsætningerne der skaber kræfterne der sætter det hele i bevægelse. Ligesom kræfterne der sætter hele maskineriet i gang er fjederen, således må der også være en kraft der stadig holder Verdensmaskineriet i gang – dette er modsætningernes vekselvirkning. – En kraft der stadig fornyer sig selv, - men dette forklarer jo ikke tingets ophav, det til grund for liggende, det inderste væsen.

Søren Laursens enke.
Er i disse dage afgået ved døden, hun hørte til den gamle Bøvlund slægt der har været bosat i Kragelund sogn. Herredsfuldmægtig, Kancelli råd Pedersen, Kjellerup hans moder var af denne slægt, nemlig en søster til den afdøde. En broder Kr. Laursen faldt i krigen 1864. Ved Fredericias forsvar. Et marmor mindetavle er indsat for ham i kirken. Laust Bøvlund der boede i gården matr. nr.15. og var en stor kreaturhandler, hængte sig for ca. 45år siden. Den gamle Laust Bøvlund der døde i fjor, efteråret, var af samme slægt. – tilbage af slægten er kun Laust Laursen, der hverken er gal og langt mindre rigtig klog.
Fattigdommens hær 1915.
Den største hær i Verden er fattigdommens, som anføres af generelt sult, under sig har han flere afdelinger, Oberst dovenskab med sit arme korps. Oberst drukkenbolt med sit regiment. Oberst løsgænger, Oberst dagdriver, Oberst spil, Oberst kasseberøver, o. s. v. hvert førte sit regiment. Fattigdommens hær omfatter mange forskellige sammensætninger, men hærens kærne og største antal omfattes dog af den fattige, men arbejdsomme og flittige arbejder, der trods slid og slæb ikke er nået længere frem til rigdommens tærskel. I disses sidste kølvand sejler de ovenfor nævnte afdelinger og det er disse der råber højst under den udfoldede fane med motto, frihed, lighed og broderskab.
Borgbjerg er for tiden dirigent, men han kender kun lidt til den generelle sult, og kun af omtale. Han sidder sikkert og fast på flæsket i denne maximale tid, og der er undtagelser med principperne for nogles vedkommende, nemlig de som står kassen nærmest. Ligheden gælder ikke i den forstand og broderskabet ikke heller, at den ene broder er mere end den anden, ligesom hos alle øvrige mennesker i Verden. Den urgamle grådige menneskenatur er endnu ikke kultiveret nok til at give afkald på denne verdens redeligheder. Når man har adgang til den eller har dem i hånden så giver man ligesom nødig slip derpå, som hunde på kødbenet. - - Men det kommer vel nok.
Krigen og politikken (10.oktober)
Ligesom der går maddiker i en ost, når den bliver gammel, således er der også gået politik i vores fødemidler, der går maxsimalpriser i næsten alle ting. Vi har maximalpris på Rug, man skal jo have et objekt at lave politik på, ligesom døden skalhave en årsag. Militarismen og forsvarsvæsnet er foreløbig lagt på hylden. – Mange landmænd lader nu kornet ligge og rådne og endnu flere overtræder forbuddet og fodre kornet op. Møllerne og Bagerne går snildt udenom forbuddet, de blander Dansk og fremmed rugmel sammen – brødet blev ikke billigere. Nu komme der maximalpriser på flæsk, det gav det resultat at flæsk ikke har været til at opdrive i flere uger her i Kragelund. Slagtningerne skal jo slagtes, men under disse forhold vil det efterhånden blive vanskeligt at bjerge livet – ganske vist lever man ikke af brød alene, men også som det hedder i Biblen, af hver ord der udgår af Guds hånd, men om man kan leve af politik er vistnok tvivlsomt, så skal man i al fald være levebrødspolitiker.
Intet er stillestående:
Enten er der fremgang eller tilbagegang, egentlig er der altid fremgang, tilbagegang skyldes at man ikke holder skridt med udviklingen, men kommer bag efter tiden. Et ur der går for sagte kommer bagefter, et der går for stærkt kommer foran. Solen alene er vor jordiske tilværelse, tids måler. Uden for jordens kreds må man regne med andre tids målere. Solen står ikke stille et sekund, og hver sekund er en udvikling fremad, det vil sige at der er foregået en forandring. I gennem kortere eller længere tid sker der forandring af den eksisterende Verden. Denne forandring og omskiftning har været før. Set fra tidernes morgen og uden afbrydelse varer til tidernes aften. Det er kun formen der forandres, stoffet er evigt den samme.
Det er ikke hjernens kvalitet, men dets kvalitet det kommer an på. Hjernen er undergivet viljens herredømme, med viljen kan man nå så langt at endnu ingen har set dets grænse, som den man kom til. Hjernen er udviklet fra fædrene gennem slægtleddene, mere eller mindre. Det er et godt arvepart, som den slægt skænker sine børn, der har udviklet tænkeevnen, men barnet selv når det er voksen, har jo den pligt og opgave at arbejde på at udvikle tænkeevnerne, udvikle hjernen til at arbejde, til at tænke, thi hvad der ikke er arbejde eller virksomhed er heller ikke nogen udvikling eller fremgang.

Lærer Askløv og§8.
Kristen Hansen, Kragelund Skov, har åbnet en kampagne med Lærer Askløv, og da Kristen Hansen er en stridbar natur og Degnen ikke tabt bag af en vogn. To hårde stene, vil det sikkert slå gnister når de begynder at køre løs på hinanden. K. Hansen har været hos en Sagfører i Silkeborg og fået en klage opskrevet, og klagen er nu sendt til Præsten – Klagen indeholder mange punkter, for det første har Degnen slået klagerens barn, således at hun besvimede. For det andet var Degnen en dag så stærk beruset i skolen at han sad og sov, faldt derefter fra stolen han sad, på ned på gulvet. At han jævnlig sidder og drikke oppe i kroen og lader børnene passe sig selv. Han er gået op i forskolen, hvor hans kone er Lærerinde og slået børnene her. Klageren mener at konen ikke kan gøre det til gavns, skal han der er inde i håndværket efter alle kunstens regler besørge afbankningen. At han kalder skolebørnene Krageunger, Storkeunger o. s. v. finder han meget fornærmende. At han børn er Storkeunger, må han jo selv være en Stork, og kalde en mand en Stork, ville jo af Politiretten blive takseret til 40kr. i bøde. At det må være Lærerens pligt at lære børnene noget godt, lære dem at være skikkelige, i stedet for lærer han dem øgenavne. – og vil Læreren sige at det kun var spøgefuldt udtryk, så ville K. Hansen sige til Degnen at han en tyveknægt, og bagefter sige ar det var kun spøg. Han ville gå hen og stjæle, blev han så opdaget ville han sige at det kun var en spøg o. s. v.
Jeg talte med K. Hansen i dag, han udtalte at nu sagen føres frem til sidste instans, at han var klar over at det ville blive en hård dyst, thi Degnen var jo en klog og lært mand. – Det tror jeg ikke, siger jeg, thi du var jo oppe hos ham først og talte mundtlig med ham, og da kom i jo til at skændes, havde Degnen været en klog mand, havde han bedt om undskyldning for hvad der var forefalden. – Jeg kender grundig K. Hansen, han hører til den klasse af mennesker, hvis natur jeg ikke anser for normal, at give sig til at skændes med en hel, halv eller trekvart sindssyg menneske, det gør fornuftige folk ikke, de taler sig fra ham, som en beruset mand. jeg har altid den skik at med den slags mennesker må man behandle med overbærenhed og medlidenhed – aldrig tage dem for alvorlige – Dette var Askløvs fejl, derfor kaldte jeg ham ingen klog mand, men grunden sagde jeg naturligvis ikke til K. Hansen. Der er en vis måde, en bestemt side at tage de forskellige mennesker på. - - - (15december)

Niels Hvepsgårds Sølvbryllup
Der var stor Sølvbryllup i Kragelund i dag. Niels M. Nielsen (Hvepsgård) og hustru havde Sølvbryllup. Nu har der i mange år været en god tempel loge og afholdsforening i byen, men de er gået i stykker og N. M. Nielsen indmeldte sig i loge i Silkeborg. En loge der består af medlemmer fra Tumlebakken i Silkeborg, Slikstad, Røde Niels, Potmanden, Jakob Fruelund. Disse kom her op og festen vil som at gå af minde. De gav i Prosange 50øre, Slikstad der ville være flot gav en børste til 30øre. Men da de blev anbragt ved festbordet, spiste de rub og stub. Jakob Fruelund, der havde en andens mands kone med, de lever nemlig sammen to mænd om en kone, holdt festtalen, imens spiste de Silkeborg madammer alt lagkagen. N. M. Nielsen frygtede for at disse gæster skulle havde meldt sig dagen efter, de blev borte, måske ikke helt veltilpas efter alle de lækre kager.

Verdens – Systemet.
Et tænkende væsen vil altid spekulere over spørgsmålet, hvad er Verden? Hvorfor og hvorledes? Hele udviklingen, og hvad al stof i sin inderste væsen er? Vi kende kun lidt og menneskets tanker vil aldrig, før det har fået svar på alle disse spørgsmål, før der forligger en naturlig og fornuftmæssig lov og grund til alting. – Da jeg i aftes gik en tur ude i den klare måneskin og der viste sig en hær af blinkende stjerner, der er lysende klare. Aldrig kan jeg se på dette, uden at tænke og spørge, hvorledes er Verden indrettet og bygget? Vi er kun en myre og vor jord er kun en tue.
Man kan nok tænke sig at rummet er uendelig og uden begrænsninger, thi kun et intet kan begrænse et intet, men stoffet må være begrænset. Ville man tænke sig en uendelig rum, og overalt i dette rum svævende kloder, da kan man udvide denne tankegang og sige, at det svømmende stof (Kloderne) i rummet kunne havde været en eneste kompakt masse, da kan man aldrig tænke sig et uendeligt rum opfyldt af uendelig masse af massivt stof, forholdet må være en anden? Thi i sådan en antagelse svimler tanken og den finder aldrig hvile.
Da fik jeg en ny tanke. Når man siger at man kommer så og så mange mil op i luften fra vor jord, bliver rummet lufttomt. Da luft jo er materie, stof i ikke fast form, må luft jo henregnes til vor jords materiemasse, og vor jord har altså en omfang der er langt større en det mål som vi ellers bruger. Uden for vor jords lufthav, kan der ikke være noget absolut tomt Verdensrum. Men dette stof der findes udenfor Jordens luft, er vel ikke andet end stoffets mindste dele, molekyler, når disse mindste dele centralisere sig, har det stof hvoraf Verden er bygget, men dette urstof er det da udbredt i en uendelighed i et uendeligt rum? Dette kan man ikke tænke sig, men den tanke jeg tænkte i aftes var en tankeslutning der løser spørgsmålet. Alt hvad vi kender af kloder så langt vor sanser når ud og vel langt uden for dette. Alle disse kloder svæver i en kugle, en luft har af molekyler, udenfor findes det absolutte tomme rum. Mulig kan der svæve kugler eller kloder uden for vort, men det kan også være at det ikke er tilfældet. Ved sådanne tankeslutninger finder tankerne hvile, der bliver en grundvold og ikke noget ufattelig hvor nu tanken svimler. Jeg vil antage en sådan opfattelse, indtil der blive bevist noget andet. (18. december 1915)
Lærer Askløv og Chr. Hansen. (22.december)
Chr. Hansen, Kragelund Skov, der for at bruge nutidens slagord, ville have Degnen torpederet og paragraf ofret, har nu lidt et alvorligt nederlag, hvormed fjendtlighederne er indstillet og felttoget sluttet med det resultat at Askløv dikterede freden – noget vistnok Kejser Vilhelm II misunder ham – Chr. Hansen ydmygt bede om forladelse og tilmed underskrive en traktat hvori han erklærer at alt hvad han har fremført mod Degnen er løs løgnagtig og uvederhæftig tale – Således går det når en mand kaster med sten og selv bor i et glashus.
Kornligning. (23december)
Kragelund Sogn skal pålignes at udrede 780 td. Rug, til maximalpris.
Snestorm Juleaften (24.december)
Snestorm med hård nordøstlig storm har raseret sidste nat og dag. Alt postgang og trafik er standset. Det er længe siden, ja mange år, at vi har haft snestorm Juleaften. Vinteren der begyndte usædvanlig tidlig med streng frost, sidst i oktober, og for et par dage siden havde vi 15. Graders frost. I mange år har vi ingen vinter haft, det tegner til at i år får vi vinter.

Juleaften 1915.
Det er snestorm, Himmel og Jord er en hvirvlende masse af sne, kulden er hård. Isblomsterne gnister af al den kulde de udspreder, og kommer man udenfor kan man næppe åbne et øje. Under stormens bulder pisker sneen som isnåle ind i ansigtet, men indenfor i stuen er det hyggeligt og dejligt, ilden buldre i kakkelovnen, og stuen er opfyldt af den milde varme luft. – En lille plet midt i vinterens isnende kulde og mørke, juletræet står pyntet med dejlige sager der fryder øjet og glæder sindet. Og sangen lyder ”Glade Jul, dejlige Jul, engle daler ned i skjul” Alt dette er en lille paradis. Midt i vinterens mørke og kulde.
En mere træffende og håndgribelig billede, end dette til en forestilling om hvad Paradis og Helvede er, kan man ude finde, udenfor, kun en skillevæg imellem, hersker kulden, stormen og mørket, og indenfor hersker varmen, lyset og alt hvad man har kær og elsker. Indenfor er der et lille Paradis. Udenfor raser alle onde magter, mørket, kulden, stormen, sne og is. Dersom det lille hjem, lys og dejlig ikke var skabt, det vil sige at havde vi mennesker ikke arbejdet at skabe det hjem (Paradis) da havde vi stået ude i vinterens isnende storm og kulde (Helvede).
Dersom vor sjæl ikke arbejder på ar skabe en sådan lille varmt, lyst og dejlig hjem, midt i al had, ondskab, løgn og synd. – ja da vil sjælen vel stå hjemløs, midt i åndens kulde, mørke og storm, uden lyd, uden sæd, uden varme, uden lys, mens alle andre magter raser. – Se det er et lille billede af hvad Paradis og Helvede er. Et billede så håndgribeligt at det man lærer os at bygge og skabe et hjem, ikke alene for vort legeme, også for vor sjæl, og det tusindårige budskab lyder. Os er i dag en frelser født, os som er Guds børn og arvinger til det evige liv.

Året der svandt - - 31.december. 1915.
Historie skrives, Sagaer optegnes, og da hver dag forandrer det bestående, og et hvert ord et hvert skridt sætter spor således medfører et år store forandringer, idet meget af det gamle svandt og noget nyt indtager dets plads. – Udadtil er året krigens rædselens år. Store formuer er tjent her i landet, særlig har landbruget og enkelte erhverv tjent gode penge. Men krigen har skabt en dyr tid der har været uheldig for mange, idet alle livsfornødenheder er steget til svimlende priser. – 1. Hest koster nu 1500kr. Køer 600kr. En ny Fed kalv 40kr. En td. Byg 24kr. havre 18kr. Rug nu maximalpris ca.18kr. men kan uden maximalpris ansættes til 25kr. 1. Pund smør 1kr.50øre 1. Pund ost 70øre (Mejeri ost) Oksekød koster 1kr.24øre men kan ikke fås alle steder, da slagtningen er ophørt og kreaturerne føres til Tyskland.
Sommeren var meget tør og der var misvækst på rugen, visnede store arealer med rug. Havren blev nogenlunde, men høståret i helhed ikke så lidt under middel, især visnede alle kløver og græsmarker. – I årets løb vedtoges en ny Grundlov, det vil medføre stærke parti udvikling og stor politiske kampe i fremtiden. – Kragelund – Funder – Engesvang Kommune blev adskilt den 1. april i 3. Nye selvstændige kommuner, således at enhver af de 3. Kommuner nu dannes af Sognegrænserne. – Grathe – Hedes mergelbane har i årets løb ført store mængder af mergel fra og til Kragelund og dele af Funder Sogn. Mergelselskabet er nu snart færdigt og vil blive afsluttet i begyndelsen af det nye år. – Der er bleven oprettet en ny foderstofforretning i Kragelund og hertil bleven bygget lager hus ved brugsforeningen, og er altså en led i landbrugets sammenslutning i andelsbevægelsen. – I Stenholt brændte Chr. Bergs gård, og her er nye bygninger opført, ellers er der på grund af dyrtiden kun bygget meget lidt. Som omtalt opførtes en lagerbygning til foderstoffer ved brugsforeningen i Kragelund. Købmand Marius Hønholt, Pederstrup har købt og overtaget Kragelund Mølle. Jens Johansen (Fillipsen) Refshale byttede ejendom med slagter Salling i Kragelund by, matr. no. 12. I Hessel Skov overdrog Kr. Henriksen gården til hans svigerfader Hans Henrik Hansen. – I årets løb er død Niels Nielsen, Konrads Hustru. Den gamle alderdomsstøttede Stien Nebel. Kristian Frank, Stenholt, den sidste var født med en talefejl, han talte næsten som et barn der lærer at tale, og var hele sit liv næste uforståelig i sin udtale. – Vejrliget i årets løb lignede de foregående, kun lidt vinter, men regn og meget stærke storme.
Degnen låner Kromandens Prædikenbog (2.maj)
I formiddags var jeg oppe hos lærer Askløv med en bekendtgørelse om folketingsvalget den 7.ds. Vi fulgtes ad op i kroen til telefonen hvor vi begge havde ærinde. Kromanden gav en ”Bitter” og vi fik en bajer ovenpå. Præsten er ikke hjemme i denne tid og Degnen skulle læse i kirken, han sagde da til Kromanden om denne ikke kunne låne kam en prædikensbog, da han ingen selv ejede. Jo Kromanden havde en, jeg bemærkede at det var da godt at når præsten manglede en prædikensbog, at han så kunne gå op og låne en hos kromanden, da var man jo sikker på at erholde det i Kroen, som var nødvendig i Kirken.
Folketingsvalg: (7.maj)
Kong Frederik VII er ikke længere tidssvarende, i dag stævnes til Valby – det såkaldte ”Fredsvalg” under hvilke den gamle Grundlov dør og den nye fødes. Hvor er den bevingede ånd fra 48., der mærkes kun lidt til begejstring. Det er et af de fredeligste valg der i mange Herrens år er holdt i Viborgs 3. Valg kreds i Kjellerup. Kun kredsens nuværende Folketingsmand Poul E. Hansen Ø. Velling var kandidat, foruden ham var der kun 3. Stillere der talte, Just i Hinge Sognefoged Kristensen, Vium og Lærer Kristensen, Funder.
Valghandlingen var sluttet ved 11½ tiden – Kjellerup og Færøerne plejer ellers at være de sidste i landet – Gårdejer Poul Emil Hansen, Øster Velling blev erklæret som valgt. – Begejstring mærkede man intet til, det eneste særpræg der kendertegner situationen er: At en der holder begravelse og drikker dygtig gravøl, men derfor ligger den anden da ikke på den lade side. Der er barselsgilde den nye Grundlov fødes og der drikkes mange glas, til fødselsdagsbarnets pris.
Hr. Sognerådsformand N. P. Møller:
Den nye formand Kalkbrænder N. P. Møller, Engesvang kom omtrent samtidig med Mads Madsen og mig til valgstedet i Kjellerup, vi stod og talte sammen udenfor kroen, da kommer Snedker Katballe, Kjellerup han siger til Møller: ”Hvad er du også kommen i Sognerådet”. Ja siger Møller ”Jeg er formand for Engesvang Sogneråd”. – Husker du ikke siger Katballe – at da vi for et års tids siden sad og drak kaffe her i Kjellerup, sagde du at det var kun dumme folk der blev valgt ind i Sognerådet. – Møller tier. – Mads Madsen, Funder siger: ”Ja et menneske kan forandre sig, tidligere må Møller have været en klog mand, men nu må de i Engesvang have anset ham tilstrækkeligt dum til at komme i Sognerådet.
Valgmands valg: (10.maj)
I dag afholdtes i den nye skole i Kragelund Valgmands valg, deltagelsen var lille, kun 31. Var mødt for at stemme. Jeg blev valgt til valgmand med 20.stemmer. Lærer Askløv fik 7. Resten var spredt – I Funder valgtes Lærer P. Kristensen og i Engesvang N. P. Møller.
Landtingsvalg i Randers: (21. maj)
Ved Landstingsvalget i Randers i dag, var der fredsvalg, det var jo en mærkedag idet det var sidste gang at de højst besatte var mødt som selvskreven privilegerede vælgere, der var en af disse, en Godsejer der sagde idet han afleverede sin stemmeseddel ”Det er sidste gang jeg møder, næste gang sender jeg min malkepige”.
Silkeborg Bank. (24. maj)
Afholdt generalforsamling i Håndværkerforeningens sal. Der var mange aktionærer tilstede, men alt forløb rolig. Efter tur afgik af bankrådsmedlemmerne. Overretssagfører Chr. Johnsen. Og Sognerådsformand J. Jensen, Refshale der genvalgtes uden afstemning. Efter generalforsamlingen foretoges en sejltur til Himmelbjerget, hvor der blev indtaget kaffe. Derfra sejledes der til Ludvigslyst hvor der spistes til aften, men der var så mange mennesker tilstede, at det næsten ikke var muligt at betjene dem. – og det vil måske ad årene blive gentaget med alle de aktionærer der møder. – og det vil blive en stor selskab.
Sessionen i Kjellerup (3.juni)
I år var 21. g 22. årige mødepligtige, men til gengæld var der næsten ingen mødeberettige. Under de krigeriske forhold trykkede det intet mandskab sig ligesom villet. Her fra Kragelund blev af 15. Mødende, udskrevet 11.
Tidsforholdene (22. juni 1915)
Alle livsfornødenhederne og fødemidler stiger i en al foruroligede grad, en stigen der har fundet sted siden Verdenskrigens udbrud i august 1914., og der er ingen udsigt til, at enten krigen ophører eller priserne daler. – Der hersker en stærk tørke, kornet begynder at visne på markerne og græsmarkerne er som afsveden. De stærke nordlige vinde, blæst og storm, med stadig nattefrost har udtørret alt. En tilstand der næppe er kendt i den sidste menneskealder, - og som hvis det varer ved vil medføre misvækst. – Kreaturpriserne er ukendte høje, nu koster en ko indtil 500.kr Et par grise 50 – 60 kr. Heste ca. 1500.kr. pr. stk. Smør 1kr.30øre pr. pund og flæsk 1.kr. pr. pund og æg indtil 1. Kr. pr. pund.
En rejse til Skive.
I dag 23. juni afholdt Sognefogderne i Viborg Amt en sammenkomst i Skive, dels en selskabelig udflugt, og dels afholdt foreningen af Sognefogder generalforsamling. – Jeg tog på cykel herfra om morgenen kl. 5. Til Kjellerup og tog herfra med toget kl. 6.32 – Efter den ualmindelige lange tørke alle vejene belagt med et tykt lag af støv. Alle markerne er som afsveden og kornet visner på marken, og hvad tørken og sol heden ikke kan udrette, formår nattefrosten, den sætter kronen på værket. Og dette er ikke det eneste ar der står en misvækst år for døren, men de ekstraordinære krigsforhold i Europa, har i høj grad fordyret alle livsfornødenheder, det er således som Grundtvig synger: ”De gode græd og de onde lo”. – Kapitalen, der dyrkes af Grever, de store handlende og pengemænd. Overalt tages de ekstraordinære forhold til indtægt, tids forholdet skal udnyttes, uden skånsel trædes medmenneskers livs rettigheder under fode, og slagets vej er forarmede stakler, der må lide savn og nød. Mennesket har meget – ja lad os sige halvdelen af sin natur er råt og dyrisk. – Der er meget der peger på at vi går en nødens tid i møde.
Den kolde skarpe nordenvind strømmede mig isnende imod under en skyfri Himmel. De første morgenstråler kæmper forgæves med nordenvinden, der længere op ad dagen ville få udslag i den stærke gennemtrængende blæst. Overalt lå jorden dækket af den hvide rimfrost, kartoflernes top bliver sorte, frosten afsvider dem. – Det er en ret lille jernbane fra Kjellerup og til Rødkærsbro, maskinen og 2. Vogne, et gods og personvogn, men til gengæld er den sidste en gennemgangs vogn. So bekendt er størstedelen af Statsbanernes personvogne, de gamle kupevogne. – På hele vejen fra Rødkærsbro til Skive er kun lidt at berette, overalt møder synet afsvedne marker. Hvor græs og korn står i en jord der er så tør som aske, og kæmper den sidste fortvivlende kamp for tilværelsen. Efter ankomsten til Skive, blev en maskinværksted for fremstilling af tærskeværker besigtiget, derefter en margarinefabrik, hvor gangen i denne nu så nødvendig artikel blev gennemgået. Der var en ting man ikke så, og som mange ønsker at få besked om, nemlig at se råmaterialerne hvorfra margarinen blev fremstillet.
Derefter besås dem gl. kirke, der nu ikke længere benyttes til Gudstjeneste, men som ligkapel, der er bygget en ny kirke. Den gl. kirke der er fra Middelalderen, er opført af til dels råt granit og kvadersten, det hele er en broget sammen blanding, som det ene parti af ydermurerne ikke vedkom den anden. Hele kirken er udvendig forsynet med hvælvinger, og hvad der er særlig interessant er, at hele kirken er forsynet med kalkmalerier. – indgangen – Portalen har ikke spor af søjler eller anden prydelse, kun et par kragesten ved hver side. Det hele gør et tarveligt indtryk, måske har en eller anden Herremand plyndret kirken for sin granit.
Derefter besås en papirposefabrik, og nogle smukke udsigtspunkter, og derefter den nye bank, herfra kørtes i bil til Krabbesholm, den gamle Borg, som nu er indrettet til Højskole, her var meget hyggeligt og smukt. De århundrede gl. lunde. Hovedbygningen opført dels af granit, og to sidefløje med bindingsværk. Her spiste vi til middag, hvorefter Højskoleforstander Kastel holdt et foredrag i den gamle Riddersal – der nu er indrettet til foredragssal for Højskolen. Om Borgens historie som Krabbe byggede den, og han er stamfader til den nulevende Adelsslægt Krabbe. Det er den ældste og vistnok nu den eneste oprindelige Danske Adelsslægt der nu lever her i Danmark.
Riddersalens loft og vægge var udsmykket med malerier, især fra den Romerske og Græske tid, altså Allegorisk Sagnhistorie. Men det hel tog sig meget ærværdig og højtidelig ud, og dog mødtes nutid og fortid her, og vor nutids Højskolevirksomhed udviklede sig her i Oldtids og Middelalderlige omgivelser og dette, at i loftet i de gamle loftmalerier var der indsat elektriske lamper, den moderne nutid og den sagnrige fortid mødtes. Det var meget interessant med den gamle Borg og den nye Højskole, som var forenet. Man havde en følelse af at man levede i langt svunden tider ved at færdes i disse omgivelser, men folket og åndslivet var ligeså moderne nutidig
Den gamle Egeskov, hvor er der smukt i Krabbeholm Skov, her hersker skovens ånder disse høje slanke ege. Det hører til sjældenhed i Danmark, man kan godt sige interessant, at træffe højskov af eg. Stormen og blæsten har ingen magt her, for disse mægtige trækroner, men stormen bøjer sig. I skoven er også anlagt et Sanatorium. Andelssanatoriet der er rejst af andelsforeningerne for det hele land. – Her var hyggelig og rolig, men vi har jo også hejsebomme og befinder os i en Højskole, man måtte antage at her måtte de syge kunne helbredes, - men desværre, det er den største part der stadig går tilbage med, og det er kun en lille procent, som kan siges at være helbredt. – Dette sagde Overlægen, og han tilføjede at som var en hver Lungehindebetændelse begyndelsen til Tuberkulose, og det var i begyndelsen at sygdommen med held skal bekæmpes. – I skoven ligger et Restaurationssted ved navn Rosenhøj, her afholdt Sognefogderne møde, hvilket møde, eller generalforsamling kun var af lidet betydning og kun varede en lille halv time. – Derefter spistes til aften på Rosenhøj, og der blev holdt en del taler, de som det plejer at være ved sådanne lejligheder, var det mest noget intetsigende sludder og vrøvl, og dermed afsluttedes sammenkomsten og deltagerne spredtes atter over den ganske Viborg Amt, en dog højst 2. Fra hver Sogn.

Træk af folkelivet (23.juni)
Vejassistent Jens Mikkelsen, Kjellerup der tidligere var Sognefoged i Serup. Men nu har han kronede dage, lidt eller intet at bestille og en god løn. Han hovedbeskæftigelse er nu at handle med ejendomme, købe de store gårde og lade dem udstykke i husmandslodder, dette er moderne og en mani i vore dage. – Mikkelsen stod på Kjellerup Torv hvor Sognefoged R. Back i Serup og jeg mødte ham, vi talte da at det var på tide at komme ned til toget, - ja der er god tid sagde han, men en gang kom jeg dog for sent, jeg nåede lige at se toget gik. Jeg gik da hjem igen og min kone beklagede uheldet, at det var skammeligt. ”Det skal du ikke være så ked af, thi det var kun meget lidt jeg kom for sent, jeg var jo dog så fremmelig at jeg lige stod ved toget da det gik” Jeg tog så min cykel og nåede Viborg før toget, så der var ikke tale om nogen uheld.
Sognefoged Fr. Bertelsen i Thorning og flere Sognefogder der rejste med toget fra Skive, var kommet ind i en kupe for ikke rygere, og Bertelsen sad og pustede store røgskyer ud, nogle damer følte sig generet af røgen og gik ud og beklagede sig til konduktøren, - nu bliver den god sagde vi til Bertelsen, ja siger Bertelsen det er nu sådan at alle disse damekuper kun er halv optaget, medens vi herrer må stuves som sild i en tønde eller også stå op, jeg går da som ofte ind i en damekupe og sætter damp på, det er ligesom at ryge ræve ud, så forsvinder de som regel, - og efterspillet spørger vi om, å den er lige ubehageligt for alle parter. – snart kom Portøren og viste sig i døren, og gjorde Bertelsen bekendt med reglementet i en al anden end venskabelig tone. Tre kvindeansigter viste deres ansigter bag Portøren. Ak! se sagde Bertelsen, der har vi Ræveansigterne, hurtig disse sig med afsky tilbage, det var dog et væmmelig menneske denne Bertelsen. Portøren stod gravalvorlig og i ligeså alvorlig ord formanede han Bertelsen at forbedre sig. – Bertelsen gav ham siden en cigar, for at være på venskabelig fode med manden.

Jeppe Aakjær (23.juni)
Da jeg var en tur i Skive og havde været inde og se på den nye bank og vi stod og ventede på Automobilerne, kom jeg i samtale med en mand fra Skive, jeg spurgte da efter Jeppe Aakjær, som i de senere år er bleven en del bekendt som forfatter, og som vist boede i nærheden af Skive, - ja han boede ude i Salling, jeg spurgte om Aakjær ikke tidligere havde været mejerist. Nej siger han, han har aldrig været noget, og det er Odgaard på Skivehus der har holdt ham til bogen. Aakjær har tidligere været gift, men blev skilt fra konen, men nu har han en anden kone, det vil sige han er vist ikke gift med hende, de har oprette en slags kontrakt med hinanden, og så kan de jo hæve kontrakten når de vil og hver gå til sit.

Bajads skudt.(18. juli 1915)
Bajads var min røde hund. – men dette at han var rød og havde rævens farve blev årsagen til hans død. Johanne var i eftermiddag i Moselund hos hendes broder, ledvogteren på Sukkertoppen. Da de om aftenen gik hjem, og hunden var med derover, - lå Jens Stigsen fra Moselund ved Plantagen for at skyde ræve, han har da i mørket antaget hunden for en ræv, og skød på ham. Efter at der var skudt på den kom den hylende, slæbende sig hen for fødderne af Johanne, hvor den døde. - Det er nu den anden hund jeg haft der er bleven skudt, - da hundene jo med deres klogskab færdes daglig som et husdyr i menneskets umiddelbar nærhed, savner man dem alligevel når de pludselig forsvinder. – o hvor er en hund dog trofast.

50.år: (30.juli)
Et ½ århundrede år fylder jeg i dag. Det er dog nogle dage der er forløben siden 30.juli 1865. Om end tiden løber hurtig og den syntes kort, der sker dog noget i løbet af et år. – Det er nu et år siden den store Verdenskrig udbrød og den raser endnu. Millioner og atter millioner af mennesker er dræbt. Alle forhold her hjemme er skiftende. Alle varer er steget, og alle forretningsforhold og virksomhed er ubrugelige. – Måtte jeg ønske noget på min fødselsdag, var det ønsket om, at den frygtelige Lindorm, Krigen, måtte blive bastet og bundet, og fredens gerninger udslette krigens blodige spor.
(5.august)
Der er sagt, at Jorden var en jammerdal, men det er ikke sandt, thi det er vor egen skyld. Det står selv til os at fremskyde sjælelivets solskin, der gør Jorden til et lille Paradis. Lykken hænger ikke på træerne og stegte duer flyver ikke ind i munden. Vi har evner til selv at fremskynde glæde og lykke, man har sagt at Verden var fattig på virkelig kærlighed og venskab. Det var egoismen og egennyttigheden der var det rådne. – Men det menneskelige hjerte er så frugtbar en jordbund, at der ligger umådelig skatter gemt. – Jorden skal dyrkes, - prøv at løfte skatten.

Kongen i Viborg (13. august)
Jeg var i dag i Viborg, på Amtstuen med Kongelige skatter. Jeg tog hjemmefra med cykel og med morgentoget kl. 6,30. Fra Kjellerup over Rødkærsbro til Viborg. – Kongen ankom lidt over kl.9. til Viborg, tilligemed Dronningen, i bil fra Marselisborg ved Århus, for at holde revy over de i Viborg liggende soldater. Det er kun fortropper der ligger i Viborg, de øvrige dele af sikringsstyrken ligger fordelt rundt omkring i Jylland, navnlig ved Esbjerg. Først ankom Chefer for 2. Division Generalløjtnant Tuxen. Kongefamilien og følge ankom i to biler, hvorefter Kongen passerede fronten, derefter marcherede samtlige tropper forbi Kongen og Dronningen under musikkens toner. Kaptajnerne var til hest, en af Kaptajnernes heste blev bange, i det øjeblik han passerede Kongen, hesten sprang til siden og vendte bagdelen til Kongen, på den måde hilste Kaptajnen, - og tilsyneladende var denne hilsen jo ikke til at misforstå.
Dronningen bar en simpel kjole, med liv og nederdel af samme stof. Kun hatten var ikke almindelig, den store demission og prydelser røbede at det var et langt kostbart stykke end kjolen. – havde hun ukendt spadseret ude i byen, ville ingen have antaget hende for anden end en almindelig dame af middelstanden. Kongen bar Generalsuniform for fodfolket, og for en gangs skyld havde han lagt Garderhuen på hylden. – Det hel varede ca. 1. times tid, og en fotograf havde travlt med at lave film. – Amtmanden Howard Grøn så jeg også var til stede.
Søndersogns Kirke i Viborg:(13.august)
Er i indeværende sommer underkastet en hovedreparation. Udvendige er murere og tegl overalt bleven afpudset, ved at afgnide den yderste mosgroede overflade. Også med indsættelse af nye sten, hvor de gamle var hensmuldrede. Indvendigt var kirken et helt kaos, alt det gamle træværk var nedbrudt, de rådne ormstukne, af træ udskårne og med maling på, der forsynede inventaret, skal man være forsigtig med, dersom sagerne ikke brydes itu, thi i gamle dage lavede man – eller brugte man – nagler, store smedede søm og disse kan ormene ikke få bugt med
En arbejdsmand kom kørende med en trillebør ud af kirkedøren, det var jord og andet fyld han kørte ud af kirken og der var allerede lagt en stor dynge, bestående af: allehånde murebrokker, tagstensstykker, kalk, rådne bræddestykker af ligkister og menneskeben, her lå et lårben, hist trillede et hoved ned ad dyngen. Da jeg kom ind i kirken så jeg hvor dette indhold kom fra, gulve var overalt brudt op og der nedlagdes jernrør, for gas eller elektricitet. Omtrent midt i kirkens Skib stod to arbejdere, en i hver sin murede grav og kastede fyldet op, dette havde været åbne begravelser, men som tidligere er disse gravkamre fyldt med jord (eller allehånde affald fra en reparation) En af arbejdsmændene fortalte at under gulvet var hele kirken optaget af begravelser, dels murede gravkamre som de to hvori arbejdsmændene stod, dels af store gravhvælvinger større familiebegravelser, der var allerede kørt flere læs menneskeben ud på kirkegården. Over disse murede grave lå en træstamme af samme størrelse som en dørkarm, og i rammen var så nedlagt en lem som dæk over graven, i træstammen der lå, stod årstallet 1728. Det var tal smedet af jern og påsømmet træet.
Mange lig sten var taget ud af kirken og kastet imellem en dynge kampsten,, uden at der var taget det mindste hensyntagen til disse gamle minder, og indskriftstenene lå knuste i snese af stumper, det er en vandalisme, og ganske uforsvarligt. Arbejderne har selvfølgeligt ingen sans eller interesse for disse minders bevarelse, de ser i stenene kun noget ragelse, og ser ingen forskel på disse århundrede gamle indskrift gravstene og de øvrige granitsten, hvorimellem de var henslængt, men skylden er de styrende og ledelsen, de har ansvaret, men hvad skal man sige, hvad der foregår her i Viborg foregår rundt omkring i landets og ved landets kirker. Man har nok givet love og cirkulærer, men vi Danskere har så mange love og anordninger som ingen bryder sig om at overholde, og desværre, de som er sat til at have opsyn med at lovene overholdes, de bryder sig heller ikke om at arbejde hen til at denne, deres forpligtelse sker fyldest, - kort sagt enhver vil råde sig selv og gøre sig det så behageligt som muligt. Mere velgørende var det at gå en tur ind på mindepladsen, at den gamle kirkeplads med de bedste gamle ligsten bevares, er smuk og korrekt. Og jeg undlader sjældent, når jeg kommer, at undlade at gå en tur derhen.
(25. august)
Ofte har jeg gået med en mand hen ad vejen, hvis fortid jeg kendte og hørte hans sleske løgnagtige ord, og have den største lyst til at tage den stok han gik med og give ham en god drag prygl. – men så kom jeg til at tænke: hvem er du? Du er ikke kaldet til at være dommer – men står selv for dom - - - - -
(26. august)
Lærer Th. Petersen, Frederiksdal var tidligere lærer i den nu nedlagte Kristianshøj Skole. Her døde hans kone af første ægteskab og han blev gift 2. Gang med Antoinette Pres af Kjellerup. Læren og hans hustru kunne ikke altid forliges. En dag kom der bud over til Jens Rask, om at han måtte komme over i skolen og være fredsmægler under et ægteskabeligt holmgang. Da Jens Rask kom derover var Pedersens kone løbet over til Jakob Wacherhausen, og Petersen havde slået mange af vinduerne itu. Jens Rask fik så sendt bud over efter konen, da denne kom, sagde han til hende, gå så hen og kys Petersen og lade det gamle være glemt. Nej det ville hun ikke, hun ville ikke være nar, hun havde allerede et øgenavn, hvad er det for et navn råbte Petersen, frem med det. ”Ja jeg skal sige det” udtalte Jens Rask, så kaldte de hende ” Pæs An” – tillykke mor – tillykke mor – råbte Petersen gang på gang.

Natmandsfolk: (26. August)
De dage er nu længst forbi, da egnen her var hjemsøgt af de hjemløse, kæltringer, rakkere eller natmandsfolk. I midten af forrige århundrede holdt øvrigheden systematisk jagt på dem, og når de var indfanget, førtes de til Viborghus i Tugthuset. Sognefoged Ancher i Klosterlund var en ivrig natmandsjæger, han forfulgte dem overalt. En gang havde han fanget en natmand, men denne var en stor kraftig og stærk mand, så Ancher kunne ikke få rapporten skrevet, natmanden slog hver gang pen og blæk ud af hånden på Ancher. Da blev der sendt bud over til Thomasen, der havde bygget ude på nord heden i Refshale. Da denne som var en meget stærk mand, kom til Klosterlund bød han natmanden med sig ind i en anden stue for at Ancher kunne få ro til at skrive rapporten. Ja, siger natmanden, kom med så skal jeg knuse hver ben i dig, da de so kom ind i den anden stue, greb Niels Thomasen sin modpart med begge hænder, løftede ham op og stødte hovedet mod loftet, huggede ham så ned mod gulvet så han sad på sin ende. Så blev natmanden rolig, der var altså knækket et bræt i loftet og en i gulvet. – Heraf ser man at der har været stærke folk i gamle dage.

To Dødsfald (26. August)
Stine - Nebel er død. Det første jeg husker sad hun i det gamle fattighus i Kragelund. Da fattiggården i 1880. Blev bygget, flyttede hun ikke derud, men har næsten uafbrudt siden været husbestyrerinde for Christian Frank i Stenholt. For et ½ års tid siden kom hun ind til sin datter, Sofie, der er gift med murer Anders Andersen (Top) i Kragelund, her døde hun for nogle dage siden.
Murer Niels Nielsens (Konrad) hustru er død. Hun har været svag og syg i mange år, det var en apoplektisk tilfælde der gjorde ende på hendes liv, en hjerneblødning. – Hun har næppe danset på roser, som Niels Konrads hustru!


CD-5

J. Jensen. Optegnelser juli – december 1922.

Søndag den 23.juni. smuk, varm sommerdag.
Jeg var ved t studere de love i dag – En ny jagtlov, hvor enhver der udøver jagt selv på egen ejendom skal have jagttegn. Sognefogderne udsteder tegnet på landet, og erholder som gebyr 2.kr. – En ny lov om ægteskabet hvor vielsen er tvangfrit, kirkelig eller borgerlig, i sidste tilfælde foretager Sognefogden vielsen på landet.
Fredag den 23.juni.
Jeg var i eftermiddags en tur i Kjellerup, til bestyrelsesmøde i Historisk Samfund. Formanden Lærer Jacobsen, Vinderslev fremlagde forslag til indhold af årbogen 1922. Det blev bl. a. besluttet at optage afdøde Lærer J. P. Aaboes efterladte dagbogsoptegnelser. – Valgmenighedspræst Kæstel og Arkitekt Nielsen var til stede. Kæstel havde købt sig en bil, som han var meget glad for. – Lærer Jacobsen opfordrede mig til at skrive Kragelunds Sogns historie – som jeg så lovede ham.
Lørdag den 1.juli.
Det regner og det regner, hver dag og det har det gjort i lang tid. Varme er der ikke meget af. Jordbærerne har ondt ved at blive modne, men de vild roser blomster dog nu i hyppig flor, alle de nye ædle roser jeg plantede i foråret vokser og gror, så jeg glæder mig meget til endnu engang hen på sommeren at se dem udfolde sig.
Søndag den 2. juli.
Det regner atter i dag. Jeg arbejder på kommuneregnskabet i denne tid, og sognerådssagerne optager næsten al min tid. – Jeg havde lovet Magister Ellekilde at skrive nogle optegnelser om skovlovringerne, men det er kun lidt tid jeg har tilovers dertil, men noget har jeg da skrevet derpå i sommer.
Mandag den 3. juli.
Der var i eftermiddags auktion i Kragelund Præstegård, det var forpagter Christian Vinderslev der lod den afholde. Dommerfuldmægtig Borberg, Silkeborg og Politibetjentene Petersen og Knudsen – Sørensen var med. Der blev solgt for ca. 9500. kr. Vi havde dejlig vejr i eftermiddags, men ved aftenstid begyndte det at regne igen. Jeg skrev den ene auktionskatalog og fik som gebyr 10. kr.
Tirsdag den 4. juli.
I dag begravedes Anders Andersens hustru Birgitte i Engesvang, jeg var derovre, der var mange mennesker og tiden trak ud. Der skulle spises frokost og drikkes kaffe, men de som mødte kl.11. og blev til kl. 6. kunne jo trænge til at få middagsmanden med. Man må vel gå ud fra, at med ligeså stor en pragtudfoldelse og luksus, hun forlader denne jord med, og ikke med mindre bliver hun modtaget ved Himmerigets port. A. Andersen har gjort sin skyldighed.
Onsdag den 5. juli.
Jeg arbejdede på kommuneregnskabet. Også i dag regner det, så det er bleven skik i sommer at regne hver dag. Livet og tilværelsen er jo også en tilstand mellem to yderligheder.
Torsdag den 6. juli.

Fredag den 7. juli.
Jeg skrev videre i dag på optegnelserne fra min ungdomstid. Mikael, tjenestekarlen, er beskæftiget ved restaureringsarbejdet på den gl. lade. Bindingsværkshuset i nord, dette hus er flere hundrede år gl. fra tiden da pindehuse var fremherskende. – det regner fremdeles i dag og dette bliver noget trist i længden.
Lørdag den 8. juli.
Det regner atter i dag. Jeg skrev videre på mine optegnelser og er nu færdige med opholdet på Marsvinslund, og tager derefter fat på minderne fra min soldatertid 1887. – Og så arbejder jeg på kommuneregnskabet.
Søndag den 9. juli.
Det regnede hele dagen. Der var møde i dag i Præstegårdsskoven, en selskabelig sammenkomst af landmandsforeningen og læseforeningen. Martin Ankersen, Klosterlund, Jens Jensen Olesen og Kristian Vinderslev, Kragelund, talte ved mødet og lærer Askløv var naturligvis også til stede.
Mandag den 10. juli.
Det regnede atter i dag. Jeg var ude at stævne Jens Østermark, der nu åbner proces med Jens Skov, Malmhøj om en gårdhandel, men da Jens Skovs datter Cecilie var, indbefatter i handlen og giftermålet gik overstyr. ”idet fuglen er fløjet og reden er tom” – Nu foregår resten for rettens skranker.
Tirsdag den 11. juli.
Det regner atter i dag. Jeg arbejder videre på mine optegnelser samt Kommuneregnskabet. – På grund af regnvejret i sommer står det dårlig til med tørveproduktionen, al fabrikation er standset og tørvene ligger på pladsen, men kan ikke tørre.
Onsdag den 12. juli.
Det regner atter i dag. I eftermiddag var der møde i Kragelund kro, angående elektricitetsanlæg i Kragelund fra Gudenå værket. Godsejer Rømer Bruhn, Vindum Overgård og anlægsingeniøren var til stede, og referere sagen, nogen endelig resultat kom der ikke af sagen, idet sognerådet ville se beboernes tilslutning inden garantien på lånet 35.000. kr. underskrives.
Torsdag den 13.juli.
Det regner atter i dag. Alting er søle og pjask og står i Vandmandens tegn. Agerhøet kan ikke tørre men ligger og tager skade på marken. – bælgplanterne og byg vokser så frodig i al den regn. – Sommeren er ganske en modsætning til sommeren i fjor.
Fredag den 14.juli.
Det regner atter i dag. Mikael og jeg arbejder med restaureringen på laden, og nogle af tørvene blev hjem kørt, de som var gravet i god tid, de er dog ikke hel tørre endnu. Vil det blive ved med det regnvejr, kan det være nogen udsigt til at de tørv som er sent gravet, ikke bliver tørre i sommer.
Lørdag den 15.juli.
Det regner atter i dag. Sommeren bliver til regn og kulde. Jeg arbejder på kommuneregnskabet. – Jeg var en tur i Silkeborg, med den nye rutebil der går ud fra Hauge over Frederiksdal, Kragelund, Sinding til Silkeborg. Det koster for hen og hjemrejse 2.kr.70øre.
Søndag den 16.juli.
Det regnede meget stærk, det meste af dagen. – Jeg var til kirke om eftermiddagen, læste ved kirkestævne om den forestående udpantning for kongelige skatter, der var dog foruden Præst og Degn kun en mand til kirke, nemlig forpagter Kristian Vinderslev. Jeg var med ham hjemme og drikke kaffe.
Mandag den 17.juli.
Til en forandring, tørvejr. – Jeg arbejdede på en artikel ”efter Svenskerkrigen” et uddrag af ”kronens skøde” over afhændede gods i Lysgård og Hids Herred. Kirkens gods der ved reformationen kom under kronen, blev i den trange tid efter krigen atter støvet af.
Tirsdag den 18.juli.
Atter en dag med tørvejr. – I formiddags telefonerede min søster i Ørting, at Pastor L. Chr. Sørensen i Jordløse var afgået ved døden den 16., på Fåborg sygehus, efter en operation for blindtarmsbetændelse. – Pastor Sørensen var Præst her fra 1888. til 1906. Han var født 10.juli 1862. og blev således 60.år gl. Efter sigende havde han bestemt at ville være en tur herovre den 30. Hans liv er ikke levet forgæves og været en velsignelse for mange.
Onsdag den 19.juli.
Tørvejr, mild, varm. Kornet vokser så det er en fornøjelse at se derpå. Alle udsigterne tegner til en rig høst, - men en sen høst i fjor ved denne tid, var der fuld rug høst, det visnende i tørken. I år står rugen kål grøn, og engen hvorledes vil det gå? Intet hø er endnu slået i Bølling Sø.
Torsdag den 20.juli.
Tørvejr, mild, varme. – Jeg skrev på mine erindringer fra min ungdomstid, og arbejdede på kommuneregnskabet. – Jeg var en tur på Stenholtgård med en stævning. Den nye ejer Peter Kjeldbjerg har besøg jævnlig af rettens folk. Han hører til det hold som i de ekstraordinære tider gik nedenom og hjem..
Fredag den 21.juli.
Nu er det dog lidt solskin og varme, men mage dage var det ikke. I sommer er der ingen fluer og ingen bremser, - dette hører dog til sjældenheder.
Lørdag den 22.juli.
Jeg var på en cykeltur om eftermiddagen i Silkeborg. Sendte en krans til Jordløse til pastor Sørensens båre. – Jeg var om aftenen i sommerteater og så på revyen, - den ulykkelig biltur den 22. april var også med i revyviserne, og da jeg var med på bilturen var jeg også med i revyviserne.
Tirsdag den 25. juli.
Det rusk regner og er koldt. Der er nu en stadig blæst og kulde med ruskregn, skal det være sommer da er det en kold vinterlig sommer. - En vinter – sommer. Der er næsten ikke vejr til at udrette noget arbejde i. – Det bliver en meget sen høst.
Onsdag den 26. juli.
Blæst, kulde og regn. – Jeg var i eftermiddag i Engesvang sammen med forh. Sognefoged Thomas Petersen, Balle for at takserer Jørgen Sørensens enkes gård i Engesvang. Hun søger et tillægslån i Silkeborg Sparekasse. – Det nordre hus, bestående af bindingsværk skal nedbrydes, den står og vil falde ned, og et nyt skal nu opføres. Tillægslånet er på 3.000 kr. hun har mellem 6. Til 7.000 kr. ordinær.
Torsdag den 27. juli.
Blæst, kulde og regn. – I dag er det 15. år siden min fader døde i 1907. nu har han altså hvilet i sin grav i 15. År og kunne nu have været 88 år gl. dersom han havde været levende.
Fredag den 28. juli.
Kulde og blæst. – I dag er det vinter koldt, en skarp blæst, kommer fra nord, med skyer der dækker himlen. – Jens Rask var her og ville hæve 80.kr. af hans svigermoders understøttelse, da han har hævet disse penge i maj, må hans hukommelse vel svigte ham? Og det er en ubehagelig tilstand. – Vi er nu også i hundedagene, så man kan ikke vente at folk er hel normale.
Lørdag den 29. juli.
Klart solskinsvejr. – Jeg skrev på en optegnelse fra Skovlovringerne, som jeg havde lovet at sende til Mag. H. Ellekilde på Dansk Folkemindesamling. – Jeg ville have været en tur i Them og foretage optegnelser der, men det lader sig for øjeblikket ikke realisere.
Søndag den 30. juli.
Klart, varm og solskin. – Min fødselsdag, jeg fylder i dag 57.år, min fødselsdag i 1865. Var også en søndag – altså er jeg et søndagsbarn – og i år falder fødselsdagen også på en søndag. – i dag var det at Pastor Sørensen fra Jordløse ville have været en tur i Jylland.
Mandag den 24. juli.
Nordvest kuling med solskin. – I dag bliver Sognepræst, Laurits Christian Sørensen i Jordløse på Fyn, begravet. – Jeg var i Silkeborg i lørdags og sendte en krans over til hans båre. Fra venner i Kragelund er der mange der sender denne mand en venlig tanke ved pludselig afsked fra livet her. Nu kommer han til at hvile ved hans faders og moders side, på Jordløse kirkegård.
Tirsdag den 1.august.
Solskin, koldt nordenvind. – Jeg var i dag i Frederiksdal og modtage Kongelige skatter, der var ikke mange der betalte, de dårlige tider, nu efter Verdenskrigen, gør sig nu gældende, folk er vant til at leve godt og bruge mange penge, det første vil de blive ved med, men pengene er nu få.
Onsdag den 2.august.
Blæst, koldt nord vind. – Der er ikke udsigt til høst foreløbig. Det bliver en meget sen høst i år, ikke før i september måned, dersom vejret til den tid bliver ustadig, kan det blive vanskelig at få den rige gode høst i hus. – Hø slette kom vi i dag nogenlunde godt over.
Onsdag den 9.august.
Regn og blæst. – I dag var jeg i Viborg med Kongelige skatter på Amtstuen, skatterne er gået noget nedad, fra ca. 11.000 kr. til 8.000 kr. Jeg kørte med toget over Herning og Mikael Petersen, Engesvang var også med. Det øste vand ned den hele dag, samt med stærk blæst fra nord. – 1922. Er en rigtig kulde – sommer.
Torsdag den 10.august.
Solskin, blæst. – Der var en del at betale skat i dag og som kom en dag for sent. – I en årrække under de gyldne krigsår er der ikke foretaget udpantninger. – nu står der mange til restance og der skal foretages mange udpantninger.
Torsdag den 31.august.
Varm, mild, solskin. – Carl Vilhelm Nielsen, Buskhede og Smed Holmslykke, Frederiksdal var her for at revidere Kommune regnskabet for 1921 – 22. vi blev ikke færdig før ved aftenstid. – Lærer R. Mortensen fra Lindsballe var her, gik snart igen, men kommer i morgen igen, da skal vi ud at se på de gamle Skovlovring veje, der går ind i heden.
Søndag den 24.december.
Sydvest, mild, blæst. – Med mild, sydvestlige vinde går Julen ind uden frost og sne. – Avisen melder i dag: Sognepræst til Kragelund og Funder menigheder i Århus stift, J. H. Siek er 23. december kaldet til Sognepræst i Vesteskov på Lolland. – Siek har været præst her siden 1907. efter L. Chr. Sørensen.
Tirsdag den 26.december, 2. Juledag.
Sydlig vind – regn og blæst. – Meget dårlig Julevejr. Vejene er opblødte så det næsten er hel ufremkommelig. – Jeg læste det meste af dagen, i almanakken ”Danmark” og i Vejle Amts Historiske årbog II 1922. Her anbefaler R. Mortensen, Lindsballe, gudshovedt ? med den gamle danseplads i Stenholt krat, et minde fra turen sidste sommer.
Onsdag den 27.december.
Vinden syd, regnbyger. – I dag var det noget mere fremkommelig vejr, men det regnede mindre om dagen. Der var storm og regn om natten. – VI hentede 2.læs top lyng hjem fra heden.
Torsdag den 28.december.
Sne, sydlig vind. – I dag falder der ustandselig tøsne fra syd, i dag uden frost. – Martin Jensen og min søster fra Ørting var her nede en tur i eftermiddags, Martin Jensen omtalte at han havde fået indlagt centralvarme, med ophedet vand, i sit hjem i Ørting. – Nu går elektriciteten sin sejrsgang her på egnen, Kragelund fik til Jul det hvide lys. Nu kommer vel centralvarmens indtog.
Fredag den 29.december.
Storm, regn. – Fredag før Jul den 22.december om eftermiddagen faldt der en Meteorsten ned i Kragelund, det syntes som om den faldt her på gårdens mark, men er endnu ikke fundet. – Tjeneste tyende Mikael Kusk så stenen falde, stenen var rød og faldt ikke i skrå men i lige linje.
Lørdag den 30.december.
Storm og regn. – Som en syndflod skyller vandet ned, Blæksprutten mener der er en vandåre i stykker et eller andet sted her ovenfor, - er dette rigtig må man forudsætte at når det er tordenvejr må der være kortslutning.
Søndag den 31. december. Nytårsaften.
I dag har vejret været skikkelig, solen kom endog frem ved aftenstid og lyste året i grav. – Nytårsaften var der stille og mildt, dejlig vejr med måneskin. – Atter en milepæl er rejst i Historiens årbog, den bærer nr.1922. og historieskriverne får travlt med at nedskrive minderne.
Året der svandt.
Var præget af efterveerne fra verdenskrigen, hvor Verdenshandlen og vareproduktionen kom helt af lave. – Vi er inde i den tid der skal opbygge hvad krigen nedbrød.
I 1922. døde min kollega i Sognerådet Chr. Christensen i Frederiksdal, - stævningsmand S. Sørensen (Ravn) og endelig døde den tidligere Præst i Kragelund L. Chr. Sørensen i Jordløse på Fyn. – Af landskendte mand døde endvidere H. F. Fejlburg og Zakarias Nielsen.
I årets slutning er der indlagt elektricitet i Kragelund by og omegn, til forsyning af lys og kraft fra Gudenå værket.
Ligeledes blev Sognepræst Siek i Kragelund kaldet til Præst i Vesteskov på Lolland.
 




HUSK NÆSTE MØDE


16/8 kl.18.00.
til Hald Hovedgård med guidet tur til ruinen af 3. Hald. Vi kører i egne biler og medbringer selv kaffe/te. Der er mulighed for kørelejlighed. A...Se resten af teksten her.


Se alle møderne her.

Copyright © KG 2011- 2017