Artikler fra og om Engesvang


Erindringer om familien Anchersen

Erindringer om familien Anchersen, Klosterlund  

I 1995 blev der til arkivet afleveret nogle nedskrevne erindringer i en kuvert med påskriften ”Til beboerne i Engesvang by”. Der var ikke nogen afsender på og vi fandt aldrig ud af hvem der havde skrevet dem, men fortællingen virker meget troværdig.

Ans d. 19 – 5 – 1995.

Jeg er oldebarn af Dorthea Eugina Anchersen født d. 18/5 på Klosterlund

Dette er noget af hvad min mor Kristine (Isen) Jessen født i ”Hesselhus” d. 8/1 – 1904, fortalte – når vi stoppede strømper – eks. En regnvejrsdag, og vi så pumpede hende om at fortælle om gamle dage. (Fortællinger er jo ikke altid helt rigtige.)

Da oldemor skulle konfirmeres var hun meget ked af at hendes konfirmationskjole skulle være sort – hun ville så gerne have en hvid kjole som så mange andre – men da hendes far havde bort lovet hende til en rig vistnok enkemand skulle hun bære en sort kjole.

Da oldemor var en meget gammel kone og boede hos mine bedsteforældre i ”Hesselhus” i Funder – kom præsten en dag til ”Hesselhus” og snakken faldt om ”Klosterlund.” Præsten sagde at han havde set i kirkebogen og læst om en datter, som han ikke kunne finde ud af hvor hun var havnet – Hvortil bedstemor kunne fortælle, at hun nu befandt sig i stuen herinde ved siden af. Præsten fortalte at han havde læst i kirkebogen at kongen dengang der blev underskrevet papirer på oprettelsen af papirfabrikken i Silkeborg – som vistnok foregik på den gård der nu er museum i Silkeborg i dag – da tabte Kongen en glød fra sin (pibe el. cigar) ned i oldemors hue (dengang gik piger jo med yndige broderede huer eller hatte) og der brændte et hul i den.

Oldemor var god til at skrive og Tipoldefar der var sognefoged og lægmand havde god hjælp af hende – det var ellers almindeligt med en mandlig skriver på den tid, men her var det altså en datter der assisterede.

N.B. Hvorfor præsten ikke kunne finde ud af hvor oldemor var, kommer senere i historien.

Da oldemor var ung var der – jeg har ikke bladret i historien – meget strenge ordninger – rationeringer om man vil – alt blev talt op – korn til mennesker og dyr også. Under en sådan optælling, kom der en meget flot ung soldat til hest og foretog optællingen, og til ham tabte oldemor sit hjerte og det var gensidigt------ stor opstandelse – sønnesøn af en kartoffeltysker – hendes far rasede—hendes brødre rasede--. Hendes far fordi han havde lovet hende hen—hendes brødre fordi de ikke ville have en snushane ind på gården - de lavede snaps på korn og det måtte ingen vide.

At Oldefar var sat til det arbejde som soldat kunne han jo sådan set ikke gøre for – at han var fattig og ud af kartoffel tyskerslægt heller ikke – forelsket var de unge til op langt over begge ører. Der blev mægtig røre – men Oldemor ville have sin kærlighed og under megen larm og med mange trusler blev hun gift i Kragelund kirke d. 18/5 1859 med Johannes Wedel Johansen født d. 18/5 1834 og de bosatte sig i Thorning, Knudstrup sogn.
Men inden gifte målet måtte Oldefar love at Oldemor ikke skulle arbejde i stald og mark. Efter gifte målet ville man (vist nok især hendes brødre) ikke se hende på ”Klosterlund” så længe hun havde Johannes til mand.

Oldemor og Oldefar fik 7 børn.
1. Johan Wedel Johansen f. 29-10- 1861.
2. Ane Johansen (Bedstemor) f. 28-4- 1864.
3. Ankerine Kirstine Johansen f. 4-6 –1865
4. Anker Johansen (Amerika) f. 20-2 –1868
5. Rasmus Johansen (Amerika) f. 2-8 –1871
6. Kresten Lauge Bjergby Johansen f. 14-4 –1874
7. Rudolf Johansen f. 27-1 –1880

Da min bedstemor blev født – var Oldefar med i slaget ved Dybbøl – på gården i Knudstrup var der indkvartering af tyske soldater og en officer kunne berette at slaget var tabt og at der var kun sårede og døde. Gården i Thorning (Knudstrup) blev passet af Mylius Eriksens (Nordpolsfareren) far. (Mylius Eriksens far ejede siden Moselundgård)

Oldefar kom helskindet hjem igen - han og tre andre var sendt efter ny forsyning uden for feltet, og kom tilbage efter at Dybbøl var faldet. Oldefar passede gård – men levede vist mest af at sælge kreaturer og heste. De købte siden en ejendom i Hestlund ved Bording – den findes endnu – tæt op af Hovedvej 15.

Min mor (Kristine Isen Jensen) 91 år - siger hver gang hun er med i bilen – sikke mange biler – dengang Bedstemor og Bedstefar boede i Bording – da måtte vi tage en vandkande og vande vejen (når vi så en bil i det fjerne) for at bilen ikke skulle støve op på Bedstemors vinduer.

Da Oldemor og Oldefar blev ældre flyttede de hjem til mine Bedsteforældre i ”Hesselhus” (Ane og Anders Isen) omkring 1910 – 15. Det lille stuehus og en stor familie – folk på kost når der lavedes tørv o.s.v. hvad gjorde man – i ”Hesselhus” tog man lade loftet i brug – nyt hø var dejligt at sove i – der var liv og glade dage.

Oldefar kunne meget. På min væg hænger hans kæreste gave til Oldemor, en vindepind – skåret på tykkelse af en kosteskaft med en lille rund kugle inden i, den skulle rasle når hun bestilte noget.
Han var også lidt synsk. Engang han kørte over heden stod hestene pludselig stille – da han kom hjem sagde han at der var en ligskare eller skure på vejen. Otte dage efter bar man en død over vejen der.

En gang havde Oldefar pløjet 5 omgange med hestene (eller studene) i marken – midt om natten – i søvne – han ville ikke være ved det – men dyrene stod med seletøj på da Bedstemor og Bedstefar gik i stalden om morgenen – og meget jord på hans fødder og i sengen var ikke let at bortforklare.

Oldefar passede haven i ”Hesselhus” i flere år – han passede den så godt at der blev præmier ud af det – der kom mange til ”Hesselhus” og så på haven dengang. Min mor fortæller ar Oldefar sprang ind til Oldemor og råbte – Gine – Gine – Gine skynd dig og kom du skal ud og se a stålfovl det var en flyvemaskine (de fløj ikke så stærk som nu – dengang) Derimod skyndte de sig ind og gemte sig når der kom en bil. –de sagde det var den onde selv. Det kom nu nok af en dårlig erfaring.

Oldefar blev syg en gang – der sendtes bud efter en læge. Lægen der kom var en ny ung læge han kom i bil (den første læge der havde bil dengang) – det var snevejr og det blæste og lægen kom ind med ordene ca. sådan: Nå—hvor har vi så den satan der kan komme i tanke om at lægge sig syg i sådan et fandens vejr. Oldemor, der var missionsk, snappede efter vejret og stod stiv som en pind – Bedstemor førte ham ind - - o. s. v. Da han var gået sagde Oldemor – Hvis en ti, vi ikke kan få anden læge – skal vi ingen læge ha´. – Oldefar kom sig. Lægen var den senere Overlæge Aksel Hansen Silkeborg.

Oldefar var et dejligt menneske som børnebørnene kunne lide – Oldemor var mere striks og derfor blev hun også drillet af mors fætter Svend. Søn af Kresten Lange Bjergby Johansen København. Svend var hver sommer på ferie i Jylland – han elskede sukkermadder og plejede at smutte ind i spisekammeret og smøre sig en mad godt med margarine og så alt det sukker han kunne trykke ned i margarinen – men da Oldemor var kommet til ”Hesselhus” kunne hun fra sin stue høre når spisekammerdøren gik og så kom hun og hældte det sukker af hun kunne, eller også smurte hun til ham, og så fik sukkeret kun lige lov til at hænge ved, det der kunne når maden blev hældt på skrå.

Jordbærrene måtte de heller ikke selv plukke – det plejede de ellers – det klarede de så ved at gå på rov mens Oldemor og Oldefar sov til middag – den der gik sidst i rækken havde riven med til at slette fodsporene med inden de vågnede – Oldefar kom altid først op og han rømmede sig altid højlydt så var det med at komme væk førend Oldemor kom ud. For det meste nåede de at komme væk før de kom op.

Svends drillerier.
Oldemor gik sig ofte en tur – kikkede her og der, så lidt på busk eller andet – gerne sådan lidt for sig selv – så rystede hun sig lidt – og så var der en sø når hun gik derfra. Det kunne Svend lige få numre ud af, han forestille sig det samme – ved at gå og ryste – for at få mor og de andre børn til at grine.

Et år gik Svend og røg lidt rigeligt og Oldemor var ikke glad for det – du får røgforgiftning dreng – sagde hun. Så en dag tog Svend blæren af en fodbold, (fandtes de dengang?) pustede den fuld af røg og gik jamrende ind og lagde sig på sofaen – blæren havde han puttet ind under skjorten – han jamrede og jamrede – da Oldemor så ville se til ham jamrede han sig da rigtig forskrækkelig – så jamrede Oldemor sig også – pludselig begyndte der så at komme lidt røg o.s.v. Oldemor jagede med mor og hendes søskende – de skulle hente Ane – de skulle efter læge – da så røgen var gået og Svend ikke kunne holde masken længere – for han grinende ud af stuen. – Svend fik vist en ordentlig overhaling af mine Bedsteforældre bagefter.

Skrå.
En god skrå er blevet brugt til meget. I Oldemors kjolelomme kunne der findes sovs af en skrå – når Bedstemor skulle vaske hendes tøj – men hun skråede altså ikke (sagde hun) mor mener at hun brugte det imod tandpine og det er jo også meget muligt.

Under krigen 1940- 45 fandt man i en mose en destillations apparat af messing. Da sagde min mor – det er nok den som Bedstemors brødre gravede ned i mosen da Bedstemor var ung.

Oldemor havde en chatol lavet af træet fra et stort flaske æbletræ på Klosterlund. Det chatol strøg hun mange gange glattende hen over med sin hånd – det var hendes kæreste stykke møbel.

Oldemor talte meget om Klosterlund da hun blev gammel. Ved ejerskifte snakkede min bedstefar Anders Isen med den nye ejer om det, da han mødte ham ved marked i Silkeborg en dag – Han sagde at hun skulle være meget velkommen. – Det var vist et meget stort ønske hun dermed kunne få opfyldt. Mor fortæller at hun ordnede sit tøj med den største omhu, alt var børstet, strøget og skoene pudset som til et meget stort gilde – Hun så stille og rørt sit hjem – særligt varmede det hende at der var 2 rum der var bestemt for hende og som havde været der siden hun rejste derfra – det havde hendes far sørget for – det anede Oldemor bare ikke og havde heller ikke fået brug for dem.


Oldefar døde 13/9 – 1919?
Oldemor døde?




HUSK NÆSTE MØDE


11/6 kl.10.00.
på Klosterlund
Se alle møderne her.

Copyright © KG 2011- 2017