Artikler fra og om Engesvang


En egn ændrer sig af lærer Aaboe



af Jens Peter Aaboe

 


Jens Peter Aaboboe

Aaboesvej i Engesvang er opkaldt efter lærer Jens Peter Aaboe. Han blev født i
Viborg den 5. april 1814 og blev uddannet på Lyngby seminarium ved Grenå. Han
fik i 1838 lærerembede i Kristianshøj, hvorunder kartoffelkolonierne
Frederiksdal, Gråmose og Stenrøgel hørte. I 1857 blev han Engesvangs første
lærer, og han havde foruden Engesvang også Pårup og Skygge. Lærer Aaboes kone,
Mette døde i 1877 og i 1878 tog han sin afsked fra skolen. Han giftede sig med
sin kones søsterdatter, der også hed Mette. Sammen købte de 'Engesvanggård',
men solgte den senere og bygge huset 'Engesvangdal'. Lærer Aaboe var i 6 år
sognerådsformand og arbejdede ihærdigt for at få bygget en kirke i Engesvang.
Lærer Aaboe ønskede at blive begravet i Engesvang, men ved hans død i 1895 var
kirken ikke færdig, så han blev begravet i Kragelund. Jens Peter Aaboe døde
barnløs, men stiftede et legat for fattige og trængende, hvilket mange i sognet
har nydt godt af.



En egn ændre sig.

Fra en egn med hedebønder til en egn hvor tørveproduktionen dominerer.

(Uddrag af Engesvangs første lærer J.P.Aaboeæs dagbog 1858 - 81.)

Af Freddy Boysen



Jens Peter Aaboe var lærer i Sognet fra 1852, først i Bedehøj Skole, i
Stenholt, og fra 1857 blev han ansat som den første lærer i Engesvang og
virkede samtidigt som biskolelærer i Paarup. I perioden 1856-62 var han også
formand for sogneforstanderskabet i det tidligere Kragelund,- Funder og
Engesvang Sogn.

Flere gange årligt satte J.P.Aaboe sig til skrivepulten for at berette om hvad
der foregik, både regionalt og lokalt. Når en tørkesommer ødelægger bøndernes
avl, når der handles med ejendomme, om soldaterne der vendte hjem fra krige, i
det hele taget om stort og småt. Ikke mindst den store forandring der overgik
egnen efter Bøllingsøs udtørring, optog ham, en udvikling han bestemt ikke var
ubetinget stolt af. Han følger med i datidens aviser, og han ligger ikke bånd
på sine meninger om tiderne, eller socialisterne," verden går af
lave".

Det der er plukket ud af dagbogen her, handler om den forandring som J.P.Aaboe
skildre, og om årsagen til forandringen, der helt lokalt for en stor del
skyldtes Bøllingsøs udtørring.



Den 8. april 1858. Det overordentlige milde efterår, der gav kreaturerne
lejlighed til at søge føden i marken indtil efter jul, bevirkede, at fodret,
imod forventning, slog godt til for de fleste. Og så var det milde og tørre
vejr gunstigt for markarbejdet, så plov og mergelvogne kunde benyttes den halve
vinter. Den sidste efterår pludseligt overalt opståede pengeforlegenhed
vedvarede i uformindsket grad, og det er næsten ubegribeligt, hvor den
overflod, der fornyelig syntes at være til stæde, er blevet af. Al handel er
næsten ganske standset. Kornpriserne holder sig stedse lave, skønt der ikke er
betydelige forråd til stede. Kreaturerne har næsten ingen pris og er til dels
næsten uafsættelige. Ligeledes kan hverken bindetøj eller andre varer sælges.
Med landejendomme drives nu slet ingen handel, og hvem, der har købt i de
senere år, trues nu med en sørgelig skæbne. Kapital eller lån er aldeles ikke
til at få. Megen forviring finder sted, og man kan befrygte det værste, når
næste termin kommer, og det skal berigtiges, som i sidste termin blev givet
henstand med. Det ser næsten ud til, at mangfoldige hidtil for solide ansete
landmænd vil tabe deres hele ejendom, ligesom det vil falde hårdt for enhver at
udrede byrderne. Trods levnesmidlernes lavere pris overhænges man overalt på
landet og i byerne af omrejsende, arbejdsløse håndværksvende og andre ledige
arbejdere.


Sådan fortsætter Aaboe år efter år med at fortælle om hvad der rører sig, både
det der på landsplan giver efterdønninger regionalt, som krigene, men også de
helt lokale ting som sygdomshærgen, religiøse brydninger og meget mere. Men
allerede året efter nævnes for første gang tanker om en udtørring af Bøllingsø.



Den 14. juni 1859. Et fælles nyttigt foretagende er i år trådt i kraft,
idet et aktieselskab har ladet bygge en mudderpram til at optage kalk, mergel
og dynd af Bølling Sø og anvendt samme til forbedring af deres jorder i
Engesvang, Klosterlund, Refshale og Kragelund. Prammen her kostet 600 rdl.
Muligt dette foretagende kan lede til andre endnu vigtigere, f.eks. søens
udtørring og forvandling til engbund. Den har kun 2 … 4 alen vand, derunder 1 …
4 alen tykt lag af mergeldynd og så sandbund. 




Nu springer vi en årrække frem, hvor det har handlet meget om de to krige, Tre
års krigen (1848-50) og 1864 og de følger det har haft lokalt.



Den 19. juni 1865. Landprodukternes pris er uden synderlig forandring
vedblevet at være temmelig lav. Med kreaturer har hidtil ikke været nogen
betydelig handel, dog har priserne siden efteråret hævet sig en del. Grise er
meget dyre, 4 … 5 Rdl. for en månedsgris. Uld bliver stedse betalt med 4 mk.,
og bindetøjet er let afsættelig. Folke- og dagløn er i stigning, og arbejderne
er meget søgte. Mergling og andre arbejder drives nu atter med iver.
Mergeloptagningen i Bølling Sø er i år standset af mangel på billige arbejdere,
og fordi erfaringen har vist, at den optagne sømergel indeholder for lidt kalk,
hvorfor den virker mindre end almindelig mergel og har navnlig for ringe
indflydelse på græsvæksten. Overhovedet har sidste års ret gode høst i forening
med de gode priser på bindetøj forhindret almindelig pengetrang, og de fleste
kan uden stor besværlighed i vinter udrede hele sidste års skat på en gang
efter fradrag af betalingen til fjenderne. - Af ejendomshandel har en del
fundet sted.




De næste år handler meget om de besværligheder landbruget må lide under på
grund af tørke og misvækst. Den 31. december 1869 konkluderer han situationen
således:



Kreaturudførelsen har været stor lykke for egnen, thi alle skulle sælge
kreaturer, og få havde andre varer at tage penge ind for til de store udgifter.
- De fleste har i år indskrænket deres folkehold til det allernødvendigste, og
en stor mængde karle og piger er uden tjeneste. Det er en hård tid for småfolk,
føden er dyr, og arbejde næsten ikke til at få. Selv strømpestrikning giver
ingen fortjeneste, thi strømperne sælges for 1 Rdl. pundet, og ulden koster 3 …
3« Mk. pr. pund. Egentlig nød findes dog endnu ikke, og betleri er just ikke
betydelig; men et stort antal mennesker gør gæld og behæfter deres små
ejendomme således, at de vil have vanskelighed ved at bestå. Besynderligt nok
vedbliver dog ejendomspriserne at stige mere og mere, hvilket beviser en stedse
voksende kapitalformue i landet.




Men sidst på året i 1871, er det ikke den økonomiske situation der bekymre
Aaboe, nu er det socialisterne:



Den 31. december 1871. Det er nu for landmanden en lykkelig tid. Sidste års
høst var særdeles heldig, og kornpriserne desuagtet meget gode.

Men hvad, der især skaffer penge, er den livlige handel med kreaturer, der,
især heste, betales med hidtil ukendte pengesummer.

Det ser ud til at vi nærmer os en guldalder, og penge haves til overflod.
Aldrig tilform har man hørt om sådanne priser på jordejendomme, som dem, der nu
forlanges eller bydes, dog sker der kun få handler.

Der må være uhyre mange og store kapitaler til stæde, og man må i højeste grad
undres over, hvor alle disse millioner, der tegnes ved hvert nyt foretagende,
kommer til stæde. - Et andet tidens tegn er udbredelsen blandt de ejendomsløse
af de socialistiske ideer, der længe har spøget i andre lande, og nu også fra
selskabet "Internationale" er nået hertil. Aldrig har man hørt
sådanne grundsætninger blive udtalt offentlig i tale og skrift som nu:
Samfundet skal helt omordnes, kapitalen tilintetgøres, ejendommene deles lige
mellem alle, arveretten ophæves, ægteskaber opløses, ingen tro eller
gudsdyrkelse finde sted o.s.v. Praktisk har disse ideer hidtil kun virket på
arbejderne i byerne og fremkaldt fordringer på højere dagløn og kortere
arbejdstid. Men det er at befrygte, at irreligiøsitet og umoralitet vil tage
overhånd blandt almuen.

Silkeborg Jernbane blev åbnet i maj. Præstegårdens lade ( Kragelund ) blev
i fjord helt ombygget med kampesten. Dette materiale er i de sidste år mere
kommen i brug.



Den 7. april 1873. På det materielle område går det stadig fremad med hurtige
skridt. Alle vil være uafhængige, alle vil være rige, alle vil nyde
bekvemmelighed, vellevnet og pragt. Til stedse flere udbreder ideen sig om
massernes herredømme, om almuens berettigelse til at øve majoritetstyrrani, om
de højere, især klassiske videnskabers værdiløshed i forhold til "folkets
sunde praktiske sans". Og på det religiøse område ses på den ene side en
vækkelse, der vel kan kaldes glædelig i forhold til den tidligere sløvhed, men
tillige fremkalder sekter - Grundtvigianer, den Indre Mission o.fl., som
indbyrdes forkætrer hverandre, og som i udvortes henseende viser sig som
"sognebåndsløsere eller valgmenigheder", på den anden side ses endog
i de lavere klasser mere og mere vantro irreligiøsitet. Aldrig har man hørt
sådanne udtalelser og foredrag eller set sådanne bladartikler som dem, som man
nu dagligt er vidne til, idet de mest forargelige og afskyeligste lærdomme
offentlig forkyndes, navnlig af de såkaldte "socialister". For øvrigt
drejer alles tanker, taler og handlinger sig om penge, gevinst og et behageligt
levned, fuld af alle mulige overflødigheder. Her i kommunen er der politiske
røre endnu ikke synderligt, vel mest fordi så få endnu har indsigt eller
interesse for offentlige anliggender, og samtalerne drejer sig kun om, hvad der
passerer i deres egen snævre kreds. Imidlertid gør dog "Silkeborg
Avis", det eneste blad, der læses her, alt muligt for at udbrede
demokratiske anskuelser, lyst til selvregering og had til regeringen og
embedsstanden, og kom agitatorer hertil, ville de nok vinde tilhængere, i
hvorvel de egentlige proletarer kun er meget få her på egnen, hvor de aller
fleste er ejendomsbesiddere. Vel træffer man også hyppigt på vantro mennesker,
men på den anden side spores også en religiøs vækkelse og trang til at søge
det, der hører guds rige til. Her fra sognene søger en meget stor del til
Bording Kirke, og 25 familier har nu løst sognebånd til Bording præst, forhen
Bulow, nu Blume.

Penge har aldrig været i overflod som nu, og enhver, der har ejendom, kan med største
lethed og uden synderlig bekostning få penge til låns i sparekasser og
kreditforeninger til 4 - 5 procent rente. Også mod selvskyldnerkautioner kan
småfolk let få lån. Til sparekasserne, der nu alle giver 4 … 4« procent,
strømmer pengene ind i mængde. Silkeborg og Hørup Sparekasser søges mest af de
her boende folk. Også mange sogne- sparekasser er bleven oprettet. For 1« år
siden oprettedes der en Spare- og Lånekasse i Kragelund, hvis virksomhed dog
hidtil har været liden. Dels formedelst det betydelige foretagende: Bølling
Søes udtørring, og dels ved de høje kreaturpriser, er mange tusind daler kommen
folk til gode her på egnen. I foråret 1872 blev der dannet et interessentskab
af en grosserer i København, to købmænd i Randers, en landinspektør og en
prokurator i Viborg, hvis formål var at udtørre den her i kommunen værnende
Bølling Sø, der er 271 18 td. land stor. Interessentskabet købte Klodemølle med
besætning for c. 16.500 Rdl., Jens Vallerbæks sted også med besætning for 3.900
Rdl., en 13 td. stor moselod for 1000 Rdl. og søgrunden, hvorfor lodsejerne fik
3500 Rdl., foruden at Moselundgård for sin part skal have 45 td. land af det
udtørrede areal. For tab af enge samt for jord til kanalen, der i en længde af
6,200 alen, med en vidde for oven af 12 - 18 al. og en dybde af 3 - 5 al., går
fra søen langs med den søndre side af åen forbi møllen, gaves lodsejerne 9,254
Rdl. Således udbetaltes kontant over 34,000 Rdl. Gravning af kanalen, anlæg af
broer m.m. anslåes til 10.000 Rdl., søbundens kultivering til 5.000 Rdl.,
rentetab c. 8.000 Rdl., foretagendets bestyrelse m.m. 2.500 Rdl., så det hele
vil koste 60.000 Rdl. Desuden anvendes betydelige summer på Klodemølles
bygninger og jorder. Gravningen af kanalen begyndte i maj 1872, og i december
nåedes søen, men næsten hele vinteren fortsattes kanalens opmudring med et
mindre antal folk, sidste sommer arbejdes stadig med 20 - 40 mand, og nu tages
der igen fat med stor kraft. Entreprenørerne får 88 Skill. pr. kubikfavn og
giver i dagløn 7 Mk. Arbejderne er dels egnens husmænd, dels hovedsagelig
tilløbende folk: Danske, Svenske og enkelte Tyskere. De der betaler for deres
kost hos beboerne på egnen, giver 3 Mk. daglig og har således ca. 4 Mk. i ren
fortjeneste. Men den største del ødelægger stadig deres fortjeneste ved
svireri, og megen uorden finder sted. Aldrig har arbejderklassen haft en så
gylden tid som nu. Enhver der vil holde daglejer, må give 3 - 4 Mk. samt
kosten. Håndværkere tager 6 - 8 Mr. og tilmed den flotteste kost. Tjenestefolk
fordrer stedse højere løn: 70 - 100 Rdl. for en karl, 40 • 50 Rdl. for en pige.
Kreaturpriserne har i de sidste to år været meget høje, indtil over 200 Rdl.
for et par arbejdsstude, 40 - 70 Rdl. for en ko; men allerdyrest er dog
hestene, idet 600 Rdl. betales for et par almindelige arbejdsheste - tre gange
så meget som tidligere.

Landejendommenes pris har været i stigning og er vel nu 10 gange så høj som
for 30 år siden. Moselund med besætning er solgt til en købmand Steenberg fra
Randers for 35,000 Rdl. Moseejerne håber nu at få store rigdomme i fald, hvad
der nu spekuleres på, jernbanen fra Silkeborg til Herning kommer her igennem. -
Den voksende velstand giver sig tydeligt til kende, levemåden er anderledes
flot end tidligere, man får sædvanlig dobbelt så meget tilmed (kød) som
tidligere, og af kolonialvarer og spirituosa forbruges store kvantiteter,
hvorfor man også ser købmænd etablere sig i hvert sogn. I klædedragt vises en
stor overdådighed; finere møbler som sofaer og store spejle ses hos de fleste
gårdmænd. Fjedervogne med lakerede agestole er meget almindelige. Selskabelige
sammenkomster, især familiebesøg, er hyppige og flotte. Dog er legestuer og
baller sjældnere end tidligere. En skytteforening har i nogle år bestået i
Funder. En såkaldet Højskole i Sinding besøges af adskillige karle og piger her
fra kommunen. Overhovedet er den udvortes dannelse i fremskridt, og bønderne
kommer stedse købstadfolkene nærmere. Og så læser nu de fleste aviserne. Nye
bygninger fremstår hist og her, sædvanlig langt større og bekvemmere end de
ældre. Alle vegne bygges nu alene med grundmur. Hvor man har passende
kampesten, bygges med disse, der, når de kløves og mures i kalk, afgiver det
solideste bygningsmateriale.



Tvende familier: Sognefoged Peder Jensen og Jens Vallerbæks, bestående af
i alt 12 - 13 personer, drog i juli måned over til Amerika og bosatte sig i
Minnesota, hvorfra de senere har skrevet hjem og er vel tilfreds. De solgte
deres ejendomme og havde hver c. 3000 Rdl. at rejse med. Fra Bording Sogn er i
de sidste åringer flere draget der over og har sig nu ejendomme i samme egn.
Mange taler om i den nærmeste tid at følge eksemplet.

De sidste to vinter har været særdeles milde, og man har den meste tid
kunnet arbejde med pløjning og mergelkørsel. Næsten alle overmergler nu
efterhånden deres hele mark. Af heden opdyrkes mere og mere. Engvanding drives
med flid, hvor lejlighed gives. Vejene forbedres for kommunens regning, og alt
vejarbejde bliver nu bortliciteret. - Årlig etableres flere nye parcelsteder
især på heden, og folkemængden tager stærkt til.





Den 20. November 1874. Den for de fleste udmærkede gode tid vedvarer.



Her fortsætter Aabo sin undren over tidens pengerigelighed, og forsøger at
forklare den, samtidig med at han tager afstand fra den leven over evne der
praktiseres af såvel samfundets ovre- som underklasse. Alting bliver dyrer,
brændsel betales med det dobbelte mod forhen. Pengene har nu kun halv værdi
imod for 30 år siden, så en familie der før kunne leve for 300 Rdl. , nu behøver
600 Rdl. for at slå sig lige så godt igennem. Embedsmænd og pensionister er
derfor meget trykket, og der er ingen udsigt for dem til forandring, idet
dyrtiden ikke er forbigående, men vedvarende. Her fornemmer man nok at Aabo
selv ser tidens udvikling, som en embedsmand, der nærmer sig
pensionisttilværelsen.



Udtørringen af Bølling Sø skrider kun langsomt frem, skønt man nu kun
ser lidt vand, og en del af arealet er besået og har i år givet græsafgrøde;
men i kanalen fortsættes stedse opmudringen af 14 - 20 arbejdere, der hver får
7 Mk. daglig.

Sidste sommer foretog Generalstaben sine topografiske opmålinger her på egnen.

En linie for den projekterede jernbane imellem Silkeborg og Herning er nu i de
sidste uger bleven afsat syd om Sejlgaard og nord om Moslundgaard, med en stor
bøjning i Engesvang Hede, så en station bliver anlagt en halv fjerdingvej syd
for Engesvang ved landevejen, og derfra over Krathusene, Trehuse og
Engesvanghus. Den skal være færdig om 3 år. Moseejerne vil da blive rige folk,
og store forandringer vil her foregå, men det er endnu ikke fuldt sikkert, at
den nævnte linie bliver valgt i stedet for den først afstukne syd om
Christianshede.



Den 31. december 1875. Bølling Sø er nu tørlagt og har i år givet en del
godt hø i to slet, som lejedes ud til omegnens beboer. Interessentskabet har
solgt Klodemølle og ejendommen i Engesvang med besætning m.m. til R. Sørensen
for 13,000 Rdl. Ved søudtørringsarbejdet har i de sidste tre år mange af egnens
småfolk haft stadigt arbejde og fortjent mange penge, 6 - 8 Mk. daglig og
derover, endog om vinteren.

Nu er jernbanelinien Silkeborg - Herning fast bestemt og ekspropriationen sket.
Jordarbejdet påbegyndtes den 19. juli her i sognet og fortsættes overalt på
hele linien med kraft. Også herved er, selv hele vinteren igennem, en god
dagløn at fortjene, 6 - 9 Mk. daglig. Dog er den største del af arbejderne
fremmede fra andre egne, og da de må give 3 - 4 Mk. daglig for kost og logi,
er deres fortjeneste i de korte dage mindre. Såvel de som tjenestefolkene fører
et flot liv og bortødsler stadig fortjenesten. Alle glæder sig til den vordende
jernbane og venter sig selv store fordele deraf, navnlig håber moseejerne at
blive rige folk. Man ved endnu ikke, hvor stationen bliver, enten ved Moselund
eller Engesvang.

Der bliver stedse flere handlende overalt på landet, og alle handler de tillige
med brændevin, hvorved svireri og krosæde fremmes. Nu er her i sognet 5 - 6
handelsmænd, hvor de fleste købmandsvarer, manufaktur, stentøj, redskaber,
brændevin o.s.v. kan købes, og landprodukter, skind, uld, smør, bindetøj m.m.
sælges, og man ser hos dem ordentlige butiksindretninger som i købstæderne. I
Kragelund er der desuden i år dannet en "Forbrugsforening", som dog
ikke synes at ville få rigtig fremgang.

Foruden den i Kragelund i 1873 opførte vindmølle er nu også i år en lignende ny
mølle opført i Engesvang By; begge er gode og solide, ekspedere al slags maling
og har god søgning, især da så mange gårdmænd nu lader deres korn grutte til
kreaturfedning. Hver af møllerne har kostet ca. 3000 Rdl. at opføre. - Folk har
i år haft nogen bryderi ved indførelsen af den nye mønt, især at omsætte
Rigsmønt til kronemønt. Man nævner endnu stadig Rigsmønt, skønt man nu, hvad de
mindre møntsorter angår, kun har "øre".




Den 1. april 1877. Sidste høst gav et dårligt udbytte, og der er sløje
tider for landbruget.



Arbejdsfolk har indtil i vinter haft stadig og god fortjeneste, navnlig
ved jernbanen; men nu har de fleste i de sidste måneder ikke kunnet få arbejde.
Pengetrang spores nu alle vegne; thi folk har vænnet sig til en flothed, som
ikke kan vedligeholdes, og de har intet lagt op i den gode tid, men tvært imod
gjort gæld, fordi penge var så lette at erholde i sparekasser og andre steder.
Derover vil nu mange gå fra hus og ejendom, og de letsindige kautionister
kommer nu til at betale andres gæld og bliver selv ødelagt. - Kronemønt er nu
indført og bruges i alle forhold, skønt almuen endnu gerne regner efter
Rigsmønt. Bølling Sø er nu fuldstændig udtørret, 1875 solgtes græs for ca.
1500kr., i fjor for 5000 kr., men søen skal nu også stå interessentskabet i
140,000 kr. Jernbanen er nu for største delen færdig, og stationsbygningen. ved
Moselund samt vogtehuse er opført. Ejeren af Moselund lader anlægge en stor
tørvefabrik med en dampmaskine på 35 hestes kraft, og 140 arbejder, foreløbelig
nok polakker, skal anvendes. En stationsvej fra landevejen syd for Engesvang er
anlagt.




Den 14. september 1877. En regnfuld og våd sommer har næsten ødelagt
høsten, kartoflerne rådner i jorden, og pengetrang spores overalt, i hvorvel
folk nødig giver slip på den tilvante flothed. Flere er for gæld gået fra deres
ejendom, og andre står på svage fødder, fortæller Aabo.



Arbejdsfolk her på egnen har dog stadig haft god fortjeneste, dels ved
jernbaneanlæget og dels ved tørveproduktion. Jernbanen er nu fuldført, blev
befaret første gang den 10. august og åbnedes fuldstændig den 28. august. Flere
gange daglig hører man nu lokomotivets damppibe og ser togene fare forbi.
Foruden den ved Moselund Station af Konsul Steenberg anlagte store tørvefabrik,
der i sommer blev betjent af ca. 150 polakker og tyskere, fra 16. maj til sidst
i juli, samt en del af egnens arbejdsfolk, og hvor storartede maskiner er
opført, har andre her omkring skåret flere millioner tørv til salg i håb om at
kunne føre disse med jernbane til Silkeborg, Aarhus og flere steder; men
vejrliget har i år været meget ugunstigt, og det er vanskeligt at få tørvene
tørre og kørt fra mosen. - Mærkelig er den forandring, egnens udseende i det
hele har fået i de sidste år. Lynghederne indskrænkes mere og mere, og talrige
småhuse fremkommer alle vegne. De fleste gårde fremviser nye og skønnere
bygninger. Vejene grundforbedres overalt. Bølling Sø er nu grøn eng.
Fabriksbygningen og Stationsbygningen ved Moselund samt vogterhusene ved
jernbanen og flere andre nye huse opliver og pryder egnen. Kun
træplantning har endnu ingen synderlig fremgang haft.





Den 8. december 1878. Aabo indleder året med at det har været gunstige
tider for landbruget, og folke- og arbejdslønnen er gået betydeligt nedad.
Daglønnen har i sommeren kun været 1 kr. 33 øre på egen kost og 60 - 66 øre med
kosten.

Den 1. november 1878 fratrådte Aabo sin stilling efter 44 år som lærer i
Engesvang. Han fortsætter dog endnu et par år sine dagbogsnotater.



I efteråret har kanalens oprensning og udvidelse fra Bølling Sø skaffet
mange erhverv. Der er i år produceret flere millioner tørv i mosen mellem
Bølling Sø og Klodemølle, hvis ejere derved har erhvervet store pengesummer.
Moselund Holdeplads er nu bleven Station, så al slags gods kan modtages og
afsendes der. Landpost har nu samtlige steder i egnen daglig. På grund af den
lethed, med hvilken penge kunne erholdes til låns, navnlig i sparekasser, gjorde
mange letsindig en stor gæld, og da nu forrige års pengekrise indtrådte, gik
mange, både lånere og kautionister til grunde. Nu er dog igen bedre forhold
indtrådt, idet lån er bleven vanskeligere et erholde, og belært af erfaring går
nu ingen i kaution for usolide folk.




Den 18 december 1880. Arbejdslønnen er vel mindre end for nogle år
siden, men dog ret anselig, og enhver, der vil, kan stedse få arbejde og jævn
god fortjeneste. Tørveproduktionen sysselsætter alle hænder, og om sommeren
søger mange fremmede folk til moserne, endog fra fremmede egne. Til stor fordel
for moseejerne og andre drives nu tørveproduktion imellem Moselund og
Klodemølle i stor stil. Vel var det regnfulde år 1879 ikke gunstig i denne
henseende, men dog produceredes og afhændedes mange millioner tørv, og i sidste
sommer produceredes ca. 18 millioner tørv, hvoraf dog en stor del endnu står i
mosen eller på marken i store stakke og i 3 opførte tørvelader. Et sidespor
blev 1879 i september med en bekostning af 1500 kr. anlagt af en del
tørveproducenter ved landevejen, og der læsses nu de fleste banevogne. Fra maj
og indtil juli arbejdede i år ca. 150 mennesker i daglig i moserne. Skæringen
betales med 64 øre pr. 1000 tørv, og to karle kunde skære og udtrille 6 - 9000
om dagen, altså tjene 2 - 3 kr. hver. Stakningen, der mest besørges af kvinder
og børn, ligesom også på- og aflæsningen samt transporten til banen giver mange
fortjeneste. Men beklageligt er det, at en større del af de mange
småkårsfamilier, som den lette adgang til fortjeneste har lokket til at bosætte
sig her, bortødsler i arbejdstiden det, de senere skulle leve af, ligesom og
moseejere og tørveproducenter vænner sig til luksus og nydelser hjemme og ude.
Det er uhyre kvantiteter spiritus og bajersk øl, der fortæres, og såvel ældre
som yngre vænner sig til et levned, der må have fordærvelige følger. Også
usædelighed blandt ungdommen er i de senere år taget meget til, skønt den ikke
just bevirker hyppige uægte fødsler. - I sommeren 1879 har to købmænd bosat sig
og opført nye bygninger i Engesvang. Denne by har fået et helt forandret
udseende; foruden disse to nye huse, det ene teglhængt, det andet spåntækket,
er i år en stor ny skolebygning opført og en forfalden gård ombygget, medens
der på marken er opført flere småhuse og tørvelader. Vejen fra Klosterlund til
Engesvang er i år reguleret og grundforbedret samt fortsat mod sydvest, og en
moseejer har anlagt en fast kørevej ud over hele sin mose. Denne mand købte
P.C.Pedersens gård og mølle for 22,000 kr. og tiltrådte den 1. april 1880;
siden har han bygget et meget stort øster hus, et mindre søndre hus, ombygget
stuehuset, opført to store tørvelader i marken og udvidet avlsdriften
betydeligt. Moselund, hvori indestår 200,000 kr. på 5 - 6 prioriteter, og hvor
i 1877 de store tørvemaskiner til ca. 60,000 kr. anbragtes, solgtes ved 5.
aktion 1879 på grund af ejerens, Konsul Steenbergs fallit, for 42,000 kr. og
købtes af Konsulens broder, købmand Erik Steenberg i Randers.




Her ved slutningen af året 1880, slutter også Aabos årlige dagbogsskriverier.
De 22 år han har beskrevet, har også forandret egnen fuldstændig. Den egn Aabo
starter med at fortælle om, har næsten udelukkende levet af hedebrug, hvor
bønderne lavede deres ekstra indtægt med bindehosen. I 1857 tiltræder han som
enelærer i Engesvang og er endda samtidig biskolelærer i Pårup. I 1880 bliver
der bygget ny skole i Engesvang, hvor der skulle to lærer til for at klare
undervisningen af en voldsom voksende befolkning.

At udviklingen af egnen udelukkende skyldes Bølling Søs udtørring, vil nok være
en påstand der kan diskuteres, for på andre egne blev hederne jo også opdyrket
på den tid. Men at jernbanen kom til Engesvang var jo en direkte følge af
Bølling Søs udtørring og Konsul Steenbergs forretningssans.

Socialisterne havde Aabo ikke den store sympati for, men socialister er i dag
nok også mere stuerene end de var på Aabos tid. Men at Engesvang i dag stadig
er socialdemokraternes højborg i Ikast Kommune, er bestemt også en følge af
Bølling Søs udtørring og den efterfølgende tørveindustri der opstod.

Aabo havde store bekymringer om det ødsle liv der udfoldede sig på egnen, og
hans dagbog slutter da også med, at kommunen investerer i en fattiggård, hvor
man kan anbringe de folk i sognet der ikke var i stand til at klare sig selv.







fra Kragelund lokalhistorisk forenings hæfte om Jens Peter Aaboe 2003



Lærer Aaboe´s liv, gerning og slægt er udførligt omtalt i : Lærer R. S.
Jûûl´s erindringer 1878-1913 + Lærer R. S. Jûûl´s erindringer 1878-1913 II.


                                                                 




HUSK NÆSTE MØDE


25/11 kl.10.00.
på Klosterlund
Se alle møderne her.

Copyright © KG 2011- 2017