Artikler fra og om Engesvang


Lærer S. Juhls erindringer

Lærer R. S. Jûûl´s erindringer 1878-1913 

  

Lærer R.S.Juul                                     Lærer Gert Poulsen

Lærer Rasmus Sørensen Juul var skolelærer i Engesvang fra november 1878 til 1. april 1913. Hans pensionisttilværelse tilbragte lærer Juul og hustruen på Sjælland, i Søstrup ved Holbæk.

I 1933 blev Juul kontaktet af Kristen Poulsen fra Gl. Skovgård i Engesvang Krat og dennes søn, den meget lokalhistorisk interesseret Gert Poulsen, der siden hen blev skolelærer i Ans. Deres ærinde var at få den gamle lærer Juul til at nedskrive sine erindringer fra tiden som lærer i Engesvang.

Det blev til en række breve i vinteren 1933 – 34, hvor Juul skriver flere små artikler om det gamle Engesvang. Det er både ting og oplevelser han selv havde været en del af, men også meget som han havde fået fortalt, blandt andet fra Lærer Aaboe´s efterladte papirer, som Juul var i besiddelse af flere af.

Brevene vil blive bragt her, efterhånden som vi får den digitaliseret.:

Engesvang Sogn gennem 100 år. 1830 til 1934.

Sognet strækker sig fra Hørbyhøj, hvor de fire sogne Funder, Them, Bording og Engesvang støder sammen, og går så to mile (15 km.) mod nord og vest til Vallebæk, Karup Sogn, er 10 mil , 54 tønder Hartkorn. I 1830 var sognet småt beboet, i alt 29 gårde og huse. Folketallet var da 175 mennesker. De 2/3 af jorden var da hede og kratskov og 1/3, den ringeste jord opdyrket. Markredskaberne var dårlige, man tog derfor fat i den jord, der var lettest at behandle.

I Pårup var der 5 gårde, 4 huse (Pårup Mosehus – J. P. Degn – 1. hussted ved Severin Lassens gård, der holdtes i mange år skole – Skovfogedhuset i Pårup Krat – Hørbylundedalen – samt Vasehuset). Nu er alle de steder betydeligt udstykket, men først senere hen efter jernbanens åbning i 1877. – Moselundgård lå den gang i Moselund ringen, i nærheden af Sukkertoppen; der er vel nu omkring 10 steder.

Klosterlund er en udflyttergård fra Kragelund. Den blev bygget af en militærofficer, der har villet fornøje sig med jagten. Som ugift havde han sig en gift bestyrer, fra hvem slagter Anchersen nedstammer. Klosterlund er nu udstykket i 3 gårde, Klosterlund – Fastruplund og Lille Klosterlund. Grøndalsgård er en udstykning fra Stenholtgård.

Nu kommer jeg så til de Engesvanggårde, hvoraf der oprindeligt var 5 gårde; de tre ligger der endnu, den 4. lå der hvor nu skolebygningen ligger. Her boede Søren Olsen, ”Malmbak”. Hans stuehus blev købt til skole 1857 og gården udflyttet. Vi boede i hans stuehus i 2 år. Den 5. gård lå hvor der nu er kirkegård. De 4 gårde havde hver 300 tønder land, den 5. gård havde 400 tønder land.

Gl. Søren Andersen har fortalt mig, at i den 5. gård døde forældrene, og de voksne børn lod gården forfalde og til sidst forlod den og flygtede bort. De fire gårdfæstere delte nu gårdens areal, og hver havde nu 400 tønder land. ( To hussteder hørte også til Engesvang. Olenius Villemann beboede det ene sted). Hver havde en parcel, i det man kaldte søndermarken, på 20 tønder land, Søren Malmbaks dog på 30 tønder land. Så ejede de 4 gårdmænd hver en parcel i Engesvang Krat, som vel først blev udstykket for en omkring 80 år siden. Jeg husker navnene på alle dem der boede der i min tid. Det bemærkes at Engesvangbønder i sin tid hørte ind under Vinderlevgård.

Her er lidt om kollonierne: Fr. den 5. og hans canseli ville have hederne opdyrket. Øvre- og Nedre Julianehede samt Engesvanghus hørte jo også under de Engesvang gårde. Engesvanghus var et hus, som blev bygget som opholdssted for byens store flokke af får om natten, medens hyrden efter endt gerning gik til Engesvang for at hvile ud til næste dags hyrdegerning.

Der er nu 4 steder. Men den store hede var det, som regeringen tog uden vederlag og til stor misfornøjelse for bønderne. Der blev sendt en landmåler for at sætte grænsen. Ordren var: ”Skellet skulle sættes der hvor træernes rødder ikke nåede og ikke dryppede, og hvor græsserne groede”. De Engesvang- mænd drillede og var uvillige mod ham, han satte da skellet så nær ind på dem som muligt. – Regeringen sendte nu en hverver af nybygger til Rhinegnene og Vestfahlen.

Han skulle som godtgørelse for hvervningen have en ducat (8 kr.) for hvert menneske, der kom herind. Han talte dernede i Tyskland om den frugtbare slette, som man her ville overlade dem gratis, ja endda understøtte dem i begyndelsen. De kom herop og i stedet for græs, der kunne nå i mands højde, fandt de kun lyng og mos. De mere velstående drog igen tilbage og satte kursen mod øst til Rusland. Katrine den 2. havde også tilbudt den gratis jord. Den første vinter blev de indkvarteret i Viborg, og staten måtte underholde dem. Da foråret kom, førtes de ud på hederne, det viste sig da, at de flere af dem ikke forstod at bruge en greb eller spade. Vore kolonier har dog ikke haft ret mange tyskere, jeg mener dem, der bærer navnet Konrad. Engesvang har dog enkelte mennesker, der stammer fra tyskerne, de er vel kommet fra Frederiks Sogn.

Kolonien har 8 tønder hartkorn, vel 8000 tønder land, de blev selvejere i 1852, de to kolonier solgtes af staten til beboerne for 800 rigsdaler = 1600 kroner.

Klodemølle er ret en gammel gård, hvor der i mange tider var kro og vandmølle. Der knytter sig mange historier til Klodemølle – Papirkusken af Carit Etler, mordet af tateren Niels Fritie 1706 – staderne i 30-erne og kronprins Frederik den syvendes ophold der i en længere tid som jæger. – 5 a 6 steder nu, Elbækgård, simple jorder, er nu udstykket i 6 a 7 steder.

Skygge har haft 7 gårde, som nu også er noget udstykket. Halen, der strækker sig til Vallerbæk, er vel parceller fra gårdene. Simpel og stenet agermark, men udmærkede enge, der overrisles fra åen og nu bliver gødet med kunstgødning. I alt 29 steder.

De 54 tønder hartkorn fordeler sig omtrent således: Pårup 12 - Moselundgård 4 – Klosterlund 1 – Grøndalsgård 1 – Klodemølle 1 –Elbæk 1 –Kolonierne 8 –Engesvanghus 1½ - Krattet ½ - Engesvang 12 Skygge 12 = 54.

Årstal: 1834 - 1857 - 1880 - 1888 - 1890 - 1900 - 1912 - 1931
Antal
steder: 29 - 46 - 108 - 154 - 182 - 235 - 251 - 315
Folketal: 175 - 246 - 574 - 750 - 898 - 1145 - 1170

Hvor mange steder eller huse, der er bygget, siden min bortrejse ved jeg ikke, men der er nok nu hen ved 300 boliger og 1500 mennesker. Om de sidste folketællinger kan der jo fås oplysninger fra sognerådets arkiv. Mine tal er måske en smule urigtige fra 1900 og 1912.

Nu tror jeg så, at jeg ikke har mere at skrive om sognet denne gang, og jeg vil så næste gang skrive om kirken (den gamle) og skolen. Jeg ved nu ikke, om det kan bruges, naturligvis skal det hele omarbejdes. Når jeg nu i næste uge har skrevet om den gamle kirke og skolevæsnet, ville jeg gerne høre, om de kan have nogen nytte af mit skriveri.
 Med venlig hilsen til jer alle
  R. S. Juul
 Søstrup pr. Holbæk den 8. 11. 1933.


Den gamle kirke i Engesvang.

Der er ikke opbevaret mange minder om den gamle kirke, dog en smule kan der fortælles. Man så dens grundflade og kunne bedømme dens længde og brede. Hvor grunden havde været, var der i tidens løb mange mindre sten, men indeni lå der en del affald af kalk og stenflækker. Længden syntes at have været hen ved 60 alen eller hen ved 40 meter. Bredden hen ved 12 alen, ca. 8 meter.

Kirken har ikke haft tårn ej heller noget kor, det skønnes ikke rettere end, at den har været ret tarvelig. Nogle få byggesten kom til syne, da den ny kirkes grundsten skulle lægges, ligesom også nogle grundsten kom til syne, da den gamle skole i 1880 blev nedbrudt, ja endog en sten på 1½ meters længde, den blev solgt for 10 kr. Stenen var ikke smukt berbejdet.

En ganske lille kirkegård har der været.

Lærer Aaboe har fortalt mig, at en del af murerne stod der noget ind i det forrige århundrede, og at det var en Herredsfoged, jeg husker ikke navnet, der ejede Dalsgaard ved Kjellerup, som var ved at bygge stuehus. Sognefoged Ancher Andersen, ejeren af Klosterlund (død 1863), var i embedesmedfør hos Herredsfogeden, og denne spurgte ham da, om der ikke kunne fås sten til grundlæggelsen fra det stenrige Engesvang. De kan få stenene fra den gamle kirke, svarede Ancher Andersen.

Omegnens bønder blev nu anmodet om at køre ruinerne til Dalsgaard. Der sidder de den dag i dag. Bønderne fik smørrebrød og brændevin og dermed var den gamle kirke bortført og betalt. Jeg har ofte tænkt, at det havde været interessant at lægge en tur til Dalsgaard for at se stenene.

Skeletter, mest hovedskaller, kom til syne i 1895, de blev opgravet under koret.

Gamle Søren Andersen har fortalt mig, at gravenes tuer endnu sås i begyndelsen af det forrige århundrede. Mon ikke kirken blev forfalden og ikke vedligeholdt efter Svenskerkrigen 1658. Meget blev ødelagt under denne krig og Jylland helt forarmet. Præsterne i Kragelund havde indtil kirkens fald haft 3 kirker at prædike i.

Nu har jeg så ikke mere at fortælle om den gamle kirke. Jeg var meget glad ved, at vi fik en ny kirke, hvor jeg forrettede tjeneste i 16 år. Jeg var også glad ved arbejdet med præsterne. – I dag den 10. november 1933.


Skolevæsenet gennem 100 år.

1814 udkom loven om skolernes oprettelse her i landet, mest kirkeskoler, idet læreren tillige var kirkesanger og kirkebylærer. Der fastsattes da, at læreren skulle hilde skole246 dage om året, undervise i religion, læsning, skrivning og regning. Han skulle møde i kirken om søndagen og lede kirkesangen. Som kirkebylærer skulle han føre kirkebogen og alterbogen, holde kirken rengjort og ringe med kirkeklokken tre gange om søndagen. Morgen og aften de søgnedage, dog ikke ved bryllupper og begravelser. Som løn 6 tønder rug, 35 tønder byg, højtidsoffer og aksidentser, som kirkesanger 20 kr., og kirkebylærer 20 kr., en jordlod til 2 køer og 6 får og vinterfoder 192 lispund halm, 128 lispund hø. Bolig og brændsel.

Det var en god løn, som i det hele blev indført på øerne og i Østjylland. I de magre egne i Midt- og Vestjylland blev lønningerne aldrig gennemført, desuagtet var undervisningen mange steder ligeså god som i de frugtbare egne.

Nu ejer jeg en skrivelse fra lærer J. P. Aaboe – skrevet i 1886 – den kan vist benyttes.
Den lyder om skolen i Engesvang Sogn således:

”Det nuværende Engesvang – Pårup – Skygge – skoledistrikt oprettedes i årene nogle og tyve under navnet ”Omgangsskolen i Kragelund og Funder udsogne”, hvilken den offentlige skoleundervisning gaves af en af skolekommissionen år for år lejet omgangsskolelærer, der om vinteren vandrede fra hus til hus, holdende skole på hvert sted, altid i familiens dagligstue, og ved det sædvanlige lange bord der, uden at folkene derfor afbrød deres almindelige huslige beskæftigelser eller madtider – 2 a 3 dage i rad, indtil distriktet var omgået og omgangen genoptoges.

På det sted hvor skolen holdtes, samledes daglig børnene fra de nærmeste gårde og hus, højest et antal af 12 a 15, mindst 2 a 4. om sommeren holdte man dagskole i en fredstue fra kl. 12 – 3 for alle de af sognets børn som kunne og ville komme 2 dage ugentligt fra Maj til August og nogle gange efter høst.

Læreren nød, mens vinterskolen varede, kost og natteleje hos beboerne der, hvor skolen holdtes og en årlig løn af 3 tønder rug in natura og 3 rigsdaler = 6 kr. i penge. Dette forhold forandredes ved en ny for sognekommunen gældende skoleplan, der approberedes den 1. juli 1840. Den trådte i kraft den 1. november samme år.

Derefter antoges kun en vinterlærer til omgangsskolen, medens læreren i Kragelund skulle besørge sommerskoleholdet i Engesvang 2 dage om ugen nogle timer i middagsstunden.

Endelig blev der i 1856 bestemt, at en fast skole for det pågældende distrikt skulle oprettes i Engesvang med omgangsskoler i Pårup og Skygge, og en ny plan for Pastoratets skolevæsen approberedes den 10. februar 1857.

 

Lærer Aaboes tegning af den gamle skolelod, 1892

Samme år købtes fra en gård i Engesvang (Søren Malmbaks gård), der udflyttedes, en jordlod på 12 tønder land og 1 tønde land tørvemose for 1800 kr., til skolelod samt det gamle stuehus for 600 kr., hvilket i sommerens løb med en bekostning af 500 kr. indrettedes til skolehus og bolig for læreren. Det hele kostede sognekommunen cirka 3000 kr., hvoraf de 1200 kr. erholdtes som hjælp fra amtsfonden. 1868 opførtes en tilbygning til skolestuens udvidelse. 1872 byggedes et 8 fags udhus af kampesten.

Ifølge den sidstnævnte skoleplan, der trådte i kraft den 1. september 1857, deltes distriktet i tre skolekredse, Engesvang, Pårup og Skygge, hvor der daglig omvekslende holdtes skole, førstnævnte sted i den almindelige skolestue, de 2 sidstnævnte skoler i lejede lokaler, således at der hele vinteren igennem undervistes i Engesvang hver mandag og torsdag, i Skygge hver tirsdag og fredag, i Pårup onsdag og lørdag.

Om sommeren gik samtlige børn til Engesvang skole, hovedskolen. De var da delt i en 1. og 2. klasse. Således vedblev det til vinteren 1872 – 73, da det på grund af det store børnetal, der næsten gjorde det umuligt at skaffe plads i hovedskolen, idet begge klasser undervistes samtidig, antaget en vinterlærer for skolerne i Pårup og Skygge.

Siden 1880, da en helt ny skolebygning (med en bekostning af 3650 kr.) opførtes i Engesvang, beskikkedes en seminaristisk dannet andenlærer, der fik anordningsmæssig bolig i det ny skolehus og underviste hele året rundt dagligt vekslende i Pårup og Skygge, ligeledes i lejede lokaler og begge klassers børn sammen.

Andenlæreren lønnedes med 650 kr. bolig og brændsel, fik tillige i 1884 en tredje skole, idet en sådan foreløbig oprettedes for Overjulianehede og Engesvanghus, hvis beboers børn hidtil havde søgt Bodholt Skole, men som afvistes derfra på grund af et for stort børnetal. Læreren erholdt som følge heraf et lønningstillæg af 75 kr. og skolepenge af nævnte skolers børn, medens skolegangen indskrænkedes til 2 dage ugentlig for hver af skolerne.

Lærerembedet i Engesvang har beholdt dets indtægter efter planen af 10. februar 1857, der fastsætter følgende løn: 8 tønder rug, 16 tønder byg, betalt efter kapitalstaksten, skolepenge – 1 kr. pr. barn – offer og aksedentser 20.000 stk. tørv, forarge 192 lispund halm, 128 lispund hø, brugen af en jordlod 12 tønder land og bolig med have. Også brønden”.

Lærerne har været: Jeppe Andersen, født i Jelling 12.2.1857, fra den 1.9.1880 til 21.4.1883. Lærer i Hede, Ikast sogn, derfra til Biltris, Horns Herred Sjælland – død i Vejen 1932.
Villas Nielsen, født 6.1.1859, død 29.3.1931
Fra 1887 lærer for nederste klasse Morten Pedersen til 1896.
Kristiane Jensen fra 1896 til 1902.
Johanne Nielsen, født 25.12.1877 forflyttet 1.1.1909.
J. P. Aaboe, født, i Viborg 5.4.1814, død 11.12.1895.
R. S. Juul, født i Kastbjerg 7.2.1849. Entlediget 1.4.1913. (Forfatteren til disse sider)


Jeg sender nu skrivelser om kirken og skolen, det bemærkes at vi lærer har haft tillæg af staten siden 1878, lidt småt til at begynde med 125 kr., men stadig voksende indtil de nu får 1800 kr. i statstillæg.

Bemærkning om skolevæsenet: Kolonierne Øvre- og Nedre Julianehede hørte i sin tid sammen med Kristianshede, og staten lønnede da en omgangslærer til skolerne der med 200 kr. årlig. Mens jeg var i Engesvang, blev disse penge fremdeles indbetalt hvert år til kolonierne, men det blev jo ikke store penge til hver.

Jeg vil nu gerne, når De får dette brev, høre, om det er til nogen nytte, at jeg fortsætter. Hvis det ønskes har jeg tænkt at skrive om min formand J. P. Aaboe næste gang, dernæst om Søren Olsen Malmbak og måske Søren Andersen.

Jeg vil nu slutte med en venlig hilsen til jer alle i Gammel Skovgård.
  R. S. Juul.
Søstrup den 11.11.1933

 

Skolefoto fra Engesvang skole 1891 med lærer Juul.

 

Skolefoto fra Engesvang skole 1892 med lærer Juul.

 

Lærer Jens Peter Aaboe

Født 5. April 1814 død 11. December 1895.

J. P. Aaboe, lærer i Kristianshøj i 20 år og i Engesvang 21 år, stammede fra en præsteslægt, om hvem han har opskreven en bemærkning ved hver enkelt præst helt tilbage til året 1540.

Hans bedstefader og farbroder var således præster i Kragelund og Funder i tilsammen 78 år. Den første fra 1778 – 1817, den anden fra 1820 – 1859.

Bedstefaderen, gift med Ane Guldager, præstedatter fra Astrup, farbroderen med enkefru Clausen, købmandsenke fra Horsens, Pastor Asmussens datter fra Them. De to sidste blev gift i 40- tyveårsalderen og havde ingen børn. Bedstefaderen havde 3 sønner og 4 døtre. En af døtrene, blev som enke gift med gårdejer Kristen Karup i Engesvang. Sønner var Clemen Fischer Aaboe, født 1781 død 1835 (lærer Aaboes fader). Niels Mikael Aaboe, født 1788 død 1859. Den 3. søn Hektor Frederik Janson Aaboe, født 1794, blev lærer i Virklund 1825 til sin død 1847.

Aaboes fader, den ældste af brødrene blev 1812 gift med Ane Kirstine Lumdom, hun blev moder til lærer Aaboe og broderen Andreas Frederik Aaboe og døde efter den sidste fødsel 28 år gammel.

Aaboes fader havde lært handlen og var i tre år købmand i Viborg, så gik forretningen i stykker. Fra den tid måtte han tjene udkommet ved skriverier og regnskabsføring, dog en tid bestyrer af et brændevinsbrænderi, og fra 23 – 27 havde han fri- befordring og kørte omkring i Viborg Amt og opkrævede de Kgl. Skatter. Aaboe fortæller om disse fornøjelige rejser, hvor han ledsagede sin fader, de var så interessante og næsten altid logerede de i præstegårde.

Salling, til det frugtbare land, hører til Viborg Amt, og herom fortalte Aaboe.

Aaboes moders fader hed Jens Lundom og var herredsskriver og ejede en gård i Hinge. Han døde i 1792 og Aaboes bedstemoder levede så af den lille pension. 1812 flyttede hun med datteren til Viborg og blev hos svigersønnen til sin død 1827. Hun blev en god bedstemoder for hendes eneste datters små drenge.

Aaboe tilbragte nu sin drengetid i Viborg til 1831, dog med undtagelse af vinteren 1828, da han opholdt sig i Kragelund præstegård til konfirmationsforberedelse.

Derpå atter ophold i Viborg, beskæftiget med læsning, forberedelse til at blive lærer. Det blev dog først i året 1831 at forberedelserne tog rigtig fart hos farbroderen i Kragelund.

Endelig måedes året 1834, da han først i september til fods 14½ mil (105 km.) rejste til Lyngby seminarium for at indstille sig som privatist. Rejsen tog tre dage frem og tre dage tilbage. Logi i kroerne. – I Lyngby opholdt han sig til eksamen i 8 dage. Seminariet indstillede 18 elever, dertil var mødt 12 privatister. Eksamen faldt således ud med 12 hovedkarakterer: Meget duelig, deraf dog 2 privatister, 10 duelig – 4 privatister, 8 bekvem – 5 privatister. Aaboe fik i 9 fag meget godt, i 4 fag godt, i sang ingen karakter.

Hovedkarakteren blev dog kun ”duelig” han havde kun karakteren godt for ”Indbyrdes Undervisning”, som gjaldt for hovedfaget.

Han havde fået løfte om læreembedet i Kristianshøj, men endnu måtte han vente i 6 måneder, inden han flyttede i embedet. Den afgående flyttede først i april 1838. Han hed Anders Villumsen, død i Gråmose i 1856, 90 år gammel. (lidt om ham ved den kongelige visitats).

Aaboe havde i vinterens løb fået kaldsbrev og kollats, og virkede allerede som vikar fra nytår 1838. Først i april 1838 overtog han embedet som fast lærer og blev indsat fra prædikestolen 2. påskedag, både i Kragelund d. 16. april og Thorning d. 29. april. Til embedet hørte kolonierne Kristianshøj og Frederiksdal (Kragelund sogn), Gråmose og Stenrøgel (Thorning sogn), derfor indsættelse i de to kirker. Man kalder stundom Kristianshøj Bierhøj, der er helt fejlagtigt, det er Bedehøj, her gav de kørende, der skulle til Viborg holdt, og hestene fik et foder, og kusken en mellemad.

Aaboe og hans hustru havde nu deres tarvelige hjem med en løn af staten på 200 kr., 36 tønder land var opdyrket, resten mose og hede. (Jeg mener at den nuværende ejer har opdyrket det hele).

Skolen blev jo i 1901 flyttet til Frederiksdal og en skole oprettedes samtidig i Gråmose.

Aaboe og hans hustru, der var meget nøjsomme folk, levede nu et lykkeligt liv i 20 år, der kom dog senere til den lille løn et tillæg af skolepenge (1 kr. pr. barn) og en smule offer.

Aaboe har aldrig haft stor forstand på landbrug, det var hans koner, den første i over 40 år, den anden i 17 år, som gav sig af med pasning af køer og får og landbrugets drift.

Aaboe gav sig med samvittighedsfuldhed af med skolen, den ”Indbyrdes undervisning”, som nu ikke kendes mere, men kolonisterne var ikke så let at være lærer for, de havde altid så meget brug for børnene til arbejde, ja endog så vidt, at der om efteråret slet ingen børn mødte til skole.

Ved siden af skolegerningen begyndte Aaboe en anden gerning, hvori han blev en stor mester, nemlig at skrive dokumenter m.m. og herved tjente han hvert år ikke så lidt penge, ja da han flyttede til Engesvang udvidedes særlig forretningen. Det blev til flere tusinde dokumenter, som ved finlæsning altid blev antaget for nydelig skrevet. Det gav også tilskud til den lille lønning, ja tilskud i flere tusinder af kroner.

Aaboe og hans hustru levede fremdeles et nøjsomt liv, og derved kom opsparingen til kapital, som han i 1895 mente havde en værdi af ca. 20,000 kr., men ved auktionen 1907 efter enken kun nået til en 14 a 15,000 kr.

Aaboe overtog nu lærerenbedet i Engesvang 1. september 1857, entlediget 1. november 1878, og begyndte sin gerning med omgangsskoler i Pårup og Skygge med 2 dage ugentligt hver sted, denne ordning varede til 1872, da der var bleven alt for mange børn i Engesvang, og den lille stue, (Niels Andersens og Ingeborgs aftægtsstue) kunne ikke rumme børnene. Stuen blev nu udvidet med en udbygning, en ny ordning indtrådtes således at der holdtes en vinterlærer, der holdt skole i Pårup og Skygge hver sted 3 dage ugentlig. Aaboe havde så skolen i Engesvang i en 1. og en 2. klasse. Om sommeren samledes hele børnebefolkningen i Engesvang i 2. klasse også de to somre efter min ansættelse 1878 til 1880.

Aaboe hav, efter han var kommet til Engesvang, en ny interesse, nemlig at bygge stendiger, ja der var vel flere 100 favne sten i digerne, mange 100 læs, som jeg i flere år havde mas med at få afsat, heldigvis tog han nogle læs med til Engesvanggård, og Engesvang dal.

Nu tror jeg, at jeg vil slutte med Aaboe, måske en anden gang noget mere. Jeg har jo mange skriverier han har skrevet. Jeg fik hans optegnelser efter hans kones død også to malmstager, gravering 1710 – og et smykkeskrin, der stammede fra præsterne.

Jeg var altid gode venner og fortrolig med Aaboe.

Dette der kunne skrives om, er: Præsteslægten fra 1540 og eksamensopgaver fra 1837, både de mundtlige fag og skriftlige fag, og så har jeg hans anbefalinger fra præster og provster også et par fra biskoppen.

Nu vil jeg dog helst skrive om Søren Olsen, Visetaten og mordet 1706.

Bær nu lidt over med min ringe skrift og de mange fejl, der fremkommer. Det er ikke godt med synet, bedst om aftenen ved lys.

I hilses nu kærligst fra min datter og fra den gamle skolelærer i Engesvang.

  R. S. Juul

N.B. Jeg har brudt temmelig brat af med Aaboe, men en anden gang kommer der mere.


Søren Olsen ”Malmbak”

Født 1798 død 1885, 87 år gammel.

Det var omkring året 1800, at Ole Sørensen, Søren Olsens fader, og hustru Kirstine flyttede fra Thorning sogn til Skygge, Engesvang sogn. De havde haft ondt ved at klare sig i Thorning og formente, at det ville blive bedre i Skygge, som for øvrigt også har magre jorder, men til gengæld frodige enge, hvor der i nutiden avles meget hø, da engene nu overrisles fra åløbet, som løber mod nord til den 7. mile lange Karup Å. Også i mange år har ejerne givet engene kunstgødning. Her slog Ole Sørensen og hustru sig ned, her levede og her døde de. Landbruget var den gang ikke ret fremmeligt, hvorfor Ole tænkte på et bierhverv, nemlig at smelte jern af den al, der fandtes i bakkerne. Der kom ikke stort ud af det arbejde, men de omrodede opbrudte bakker ses endnu og benævnes med navnet ”Malmbakkerne”.

Nu skal her fortælles lidt om deres lille søn, der ikke senere nævnes med navnet Søren Olsen, men kom til at bære navnet Søren Malmbak.

Han var født i 1798 og døde i Engesvang 1885 i alderen 87 år. Flittige forældre lærte ham tidligt, hvad der kunne være nyttigt, således havde han lært hjemme at læse, skrive og regne, der var den gang ingen skoleundervisning. En ting lærte han som dreng, nemlig strikning, som kom ham til nytte alle hans dage. Som dreng strikkede han, og som gammel mand gik han aldrig ind til byen uden at strikke. Nøglet var hæftet i en krog fastgjort ved venstre skulder.

Søren Olsen blev 1820 udskrevet som soldat og måtte så med Smakken rejse til København. Her måtte han ligge i tjeneste i 3 a 4 år. Da han i hele sin tjenestetid opførte sig til sine foresattes tilfredshed, blev han ved slutningen af denne anbefalet til at være portner hos prins Ferdinand, boende i det gule palæ i Bredgade. – Senere bolig for Kristian den 9. som kronprins (valgt 1854). Prins Ferdinand var broder til Kristian den 8., gift med Frederik den 6. datter Karoline, svoger til Frederik den 7., der var gift med søsteren Vilhelmine fra 1828 – 36. Bedstemoderen var Juliane Marie, Frederik den 5. anden hustru. Julianehede er opkaldt efter hende.

Nu sad Søren Malmbak der i portnerboligen i 6 år, lønnen var 100 rigsdaler (200 kr.) på egen kost, men Søren forstod at benytte tiden på en god og nyttig måde. Han strikkede, skrev hjem til Skygge efter garn, som også blev ham sendt. De Kgl. personer og andre fornemme folk, der gik ind og ud af porten, blev højlingen forundret ved at se portneren i arbejdet. Resultatet blev her på bindetøjet, at han fik god afsætning af varerne. Med tjenestepigerne stod han på god fod, han var altid villig til at række den en hjælpsom hånd, bære vand og brænde ind i køkkenet, til gengæld trakterede de ham med mangen en godbid.

Han har fortalt mig, at nogle karle fik ham med til at spille kort en aften, han vandt da 8 rigsdaler (16 kr.), men sov derefter ikke om natten, han syntes, det var uærlige penge. Han gik derfor næste dag hen og betalte de vundne penge tilbage, og fra den tid spillede han ikke mere kort.

Først i 30´erne rejste han tilbage til Engesvang og havde de 600 rigsdaler i behold og købte gården af Niels Andersen, (størrelse 400 tønder land) dog således, at denne og hans hustru Ingeborg blev boende i den vestre ende af stuehuset samt beholdt 10 tønder land af søndermarken, hvor på de kunne holde to køer. Også beholdt de haven, der lå på skråningen ned ad bækken til, og Søren Malmbak anlagde en have ved siden af.

(Jeg har jo set disse haver, der var omgivet af store stendiger; jeg fik disse stendiger væk ved til dels at forærer dem bort. Haverne var fulde af ukrudt, da vi kom der, og nogle træer stod hist og her. Det blev alt sammen ryddet så nær som det nu 100-årige æbletræ. Jeg beskar og gødede det, og det står så frodigt den dag i dag).

Ved Niels Andersen og hustrus død faldt ovennævnte rettigheder tilbage til ejeren af gården. Midt i 30-erne giftede Søren sig med Mette Jensen fra Tjørring ved Herning. Hun var en god kristen kvinde, der så gerne ville høre de Bording – præster, hun fik en gang Hendhede til at holde møde i Engesvang, og da hendes søn, Jens Kr. Sørensen, døde i 93, i en alder af 44 år, og på dødslejet lod hun ham (Hendhede) hente til lidt anstød for den Kragelund præst. Hun havde mange sorger med dødsfald, hendes søns to hustruer, Peter Drejers døtre i Pårup, døde i en ung alder, flere børn døde, hun døde i 1894, vistnok en 87 eller 88 år gammel.

Søren Malmbak var dygtig som landmand, men efterhånden solgte han store dele af jorden. Jeg er også af den formening, at Gammel Skovgård er af en parcel fra hans gård, og at han har plantet den lille skov. Derom ved I bedre besked. Han solgte jo også til skole stuehuset, 12 tønder land og 1 tønde land tørvemose.

Hans datter Kirstine, gift med Jacob Christensen Hede arvede Vallerbækstedet, (nu Martin Rask) et magert sted ned af bækken til, var også fra hans gård. Jeg vil bemærke lidt om Jacob Hede, Han og Kirstine holdt nu meget af Engesvang. De gav 250 kroner til kirkens prædikestol. Han tjente mange penge ved hestehandel og købte Holgersdal ved Kjellerup. Da havde de holdt sølv- guld- og diamantbryllup, og var lige nået til jernbryllup, men han døde 14 dage før den store dag.

En søn og sønnesøn er de bekendte Overretssagførere Hede i København. Kirstine Hede døde på alderdomshjemmet i Silkeborg 95 år gammel, vistnok for knapt et år siden. En anden datter var gift med Jacob Mikkelsen, i Skygge, hun var svagelig, blev dog moder til mange flinke børn, deriblandt den gode lærer Mikkelsen i Stubkær og Ravnholt, nu boende som pensionist i Silkeborg. En søn Ole Sørensen ved jeg ikke stort om, han var gift med en enke i Alentoft, og var i nogle år i Amerika, men kom atter tilbage.
 Lørdag aften den. 15.11.1933

Nu sender jeg så noget om Søren Malmbak, næste gang bliver det så en mindre historie om Frederik den 6. og hans visitats i Kristianshøj, der kommer lidt om den ”Indbyrdes undervisning”. Jeg vil nu gerne skrive et kapitel til om Aaboe. Men hvis det synes, at mit skriveri er unyttigt, lad mig det da vide .

Nu sendes I hermed vor venligste hilsen.
  Agnes og R. S. Juul.

 

En historie om Frederik den 6., Kongevejen og Visitatsen.

Det var ved året 1830, en varm og skyfri sommerdag at et kongeligt optog kom kørende nord fra til Frederiksværk, Teglgården, der ligger på grænsen af Engesvang sogn nær åløbet, der løber mellem dette og Bording sogn. I spidsen for optoget eller i den forreste vogn sad Frederik den 6., og derefter kom følget, muligt også en bagagevogn med et og andet til livets ophold.

Kongen med følge havde været i Frederiks sogn, og nu ville de også se kolonierne her og frem for alt Teglgården, hvor murstenene til Firhuse og Trehuse var lavet. Det var hensigten herfra at køre til kolonien Kristianshøj, men dertil førte ingen vej, og fra Frederiksværk til Engesvang var der en stor lynghede. Nu blev der sendt Kgl. bud til beboerne i Bording og Engesvang om at møde mandstærkt og danne vej over den store hede. Mænd og karle mødte og vejen, naturligvis ikke en indgrøftet vej, blev ordnet, så efter en dags tids forløb kunne Kongen med sit følge køre over heden.

Jeg hørte stundom, medens jeg var i Engesvang, at beboerne kaldte vejen for Kongevejen, men jeg ved ikke, om de var vidende om, at navnet stammede fra Kongens besøg i Frederiksværk. Den dag i dag er det en med lyng begroet vej, der i de forløbende 100 år aldrig er holdt ved lige.

Nu nåede Kongen ned følge Kristianshøj Skole, her skulle gøres holdt, thi Hans Majestæt ville holde visitats i skolen. Præsten Aaboe fra Kragelund og degnen Guldbæk fra Funder var mødt for at overvære højtideligheden. Læreren Anders Villumsen og børnene var i anledning af den store dag festklædt.

Det var den ”Indbyrdes undervisning”, som var skoleloven af 1814 her skulle føres frem. Skolen var her som alle andre steder meget tarvelig.

Her vil jeg nu indblande lidt om skolen og den ”Indbyrdes undervisning”. Skolen: Her var der kun lergulv, 2 lange og brede borde, i midten forsynet med lidt rækværk, hvor tabeller og bøger kunne få støtte. Fire lange bænke, en ved hver side af bordene. Væggene forsynede med 2 lister, den øverste tillige forsynet med træknage, hvor tabellerne hængtes. Katederet med en forhøjning og et almindeligt bord, dertil en stol, hvor læreren tronede. Børnene benævnede altid dem ophøjede plads for ”tronen”. Her på bordet lå den lovbefalede fløjte, og ved enden var der en rund pind i bordet til et redskab, der bar navnet Tampen.

Der undervistes i religion, læsning, skrivning og regning. I religion brugtes Birks Bibelhistorie, Balles lærebog. Briks Bibelhistorie endte med et vers ved enden af hver historie. I læsebogen synes jeg at kunne huske ”Hjorts Læsebog” med ret gode historien. Undervisningen begyndte som nu med overhøring af bibelhistorie og læsebog, men alt på at remse, og hvis børnene læste et ord fejl, kom næsten altid Tampen i brug.

Nu skulle jeg ikke godt glemme, at fortælle, at når læreren kom ind i skolen og gik op på Tronen, så greb han straks fløjten og lod dens tone lyde. Børnene kendte signalet og alle stos op andægtige, mens der af læreren blev læst et fadervor.

Som forløber for læsning brugte man tabellerne, disse var trykt først med enstavelsesord, så med 2-3-4 og 5 stavelsesord. Ret store var tabellerne og trykt med smukke bogstaver og tal. Nu var der blandt børnene altid nogle mere fremmelige end andre. Disse stod så med ret pæne stokke- pegestokke og stavede med de mindre dygtige, først indenad, så udenad. Disse fremmelige børn kaldtes bihjælpere, og det var altid en æressag at blive optaget eller ophøjet til bihjælper.

Som det gik med stavelsen i ord, gik det også med tabeller i regning ved bihjælpere. Det var nu slet ikke så helt galt med den undervisningsmåde. Selvfølgelig blev der fløjtet ved begyndelsen og ved slutningen af hver undervisningsfag, ligeledes ved skoledagens slutning. Børnene gik da i en pæn række og gav et nik, bøjning med hovedet.

Ved læsning af mere fremskredne børn hørt i gramatik og analyse, og børnene kunne de latinske benævnelser, jeg kunne kun den danske analyse. Men latin var jo i gamle dage ret på mode. Der var mange ueksaminerede lærer, kun få havde taget eksamen.

Nu må jeg så igen have fat på Kongevisitatsen. Han holdt nu der uden for skolen med flere fornemme herrer. Idet nu kongen ville træde ind i skolestuen var der inden for døren et ter stort hul i lergulvet fremkommet ved slid af børnenes træsko. Kongen var ved at falde. Børnene kom derover til at le, hvilket han tog ilde op. Børnene var allerede kommanderet til tabellerne og begyndelsen gøres, men denne skulle ifølge loven begynde med et signal af fløjten. Den var imidlertid blevet borte for Anders Villumsen. Han ledte i bordskuffen, i vest og bukselommerne, men den fløjte var ikke at finde.

Kongen blev nu lidt harm og udbrød til provsten: ” Det var en bommert, hvorfor har de ikke dresseret den skolelærer noget bedre? ”. Det var nu heldigt at lærer Guldbæk var til stede for han greb i et nu en stok og slog et vældigt slag i bordet og kommanderede med høj røst: ” begynd: ” og straks oplod alle børnene røsten og det gik løs med stavning af tabellerne. En af kavalererne gik nu omkring og lyttede, og han gik nu hen og sagde til Kongen: ” Her skal Deres Majestæt komme hen og høre et flinkt og dygtigt hold ”. Kongen gik så hen og lyttede og han fandt nu, at det var ikke helt galt med den skole, selv om fløjten var blevet borte.

Anders Villumsen fik endog nogle venlige ord af Majestæten. Til præsten sagde han: ” Hvis de ønsker et bedre embede, skal de få det! ”. Dertil svarede præsten: ” Her i Kragelund er jeg født, her vil jeg også dø”. Således endte den kgl. Visitats tilfredsstillende.

Præsten var dengang 42 år og levede endnu i 29 år. Anders Villumsen var da 64 år og levede til 1856, døde i Gråmose 90 år gl. hans søn blev eksamineret lærer, havde 7 embeder. Hans søn igen lærer i Tirstrup ved Grenå, hans søn igen var lærer i Voldby, Grenå, hvor jeg havde mit første embede som andenlærer. Han har fortalt mig historien om hans oldefar Visitats.

Lørdag aften den 2. december 1933.

Ja så er her historien om fr. den 6. i Engesvang og Kristianshøj, i denne uge skriver jeg så om mordet i Klode Mølle. Jeg vil nu gerne skrive noget mere om lærer Aaboe, og så om den ny kirkes tilblivelse og indvielse.

Mine kærligste hilsner sendes jer. R. S. Juul.

Mordet i Klode Mølle 1706

Nær ved grænsen af Thorning Sogn i en dal ligger Klode Mølle, som har været kendt af rejsende i flere århundreder, ja nævnes endog i Kr. d. 4. tid. Her var kro og vandmølle, der gav gode indtægter. Vandmøllen fik den gang tilførsel af vand fra Bølling sø gennem bækløbet gennem Engesvang moser. Landevejen fra Kolding til Viborg gik her forbi.

Mange rejsende holdt hvil her, også i stændertiden fra 1830 hvilede de valgte Stændermænd ud her efter den lange rejse. I dette tidsrum nævnes endog Fr. d. 7. som kronprins, der boede på kroen og drev jagt på de store heder..

Det var nu i året 1706, at det uhyggelige mord skete på den unge Kromand af tateren Niels Fritie. Denne var bleven kendt på Møllen og havde vel udrettet lidt arbejde.
Så en lørdag havde han sleben knive på slibestenen, og børnene som drejede svinget rundt, havde da spurgt til. Han havde da svaret: ” til at dræbe din far og mor med! ”. Det blev nu ikke tænkt over hans skumle hensigt. Men så kom søndagen, og nu var han vidende om, at tjenestefolkene, karle og piger, ville til dansegilde om aftenen, ja måske noget af natten med i Kragelund. Nu var så lejligheden til at udføre denne mørkets gerning, hvorefter han ville tilvende sig de velstående krofolks penge, thi det var bekendt, at der var penge på kistebunden.

Ungdommen på Gården og Møllen var borte, og hen ved midnatstide brød han ind i sovekammeret og men den skarpe kniv ramte han først Kromanden, dernæst skulle jo også konen undlives, hun var ham imidlertid for hurtig. I et nu var hun på benene og med en stok, der stod ved sengen, slog hun løs på morderen, så han måtte flygte til udgangsdøren, som bestod af to halvdøre. Den øverste fik han lukket op og sprang ud, men var så uheldig at få en knap revet af hans trøje, og en lille hund der tilhørte ham, lukket inde.

Nu fortæller sagnet, at konen løftede den døde mand af sengen og stillede ham op siddende ved bordenden og den store bibel slået op foran ham, så det så ud som om han læste i den. Morderen blev gående udenfor og så, at kromanden sad der ved bordenden, det var i de lyse sommernætter, og han har veltænkt på mønten, som var hans hensigt at røve.

Tiden gik hen, døren var bleven forsvarligt lukket, muligvis har han også frygtet for ungdommens hjemkomst. Han forlod den sørgelige skueplads og opholdt sig i 3 dage og nætter på Bording Kirkeloft. Derefter forsvandt han helt fra egnen. Politi kendte man ikke den gang, men den ihærdige krokone lod ikke sagen hendø.

Hun hvervede en solid mand til at efterspore morderen. Han vandrede med den afrevne knap i lommen og med den lille hund på sin vandring sydpå, man var af den formening, at morderen ville rømme ud af landet. Efter en halv snes dages forløb lykkedes det også at finde morderen. Det var i en kro i Sønderjylland, der sad tateren Niels Fritie sammen med tre mænd og spillede kort. Knappen manglede endnu i trøjen, og den lille hund sprang straks op til sin gamle herre, den havde jo ingen begreb om hans forbryderiske natur.

Morderen blev nu grebet og bundet og ved stærke mænds hjælp ført tilbage til Klode Mølle. Efter kort tids forløb blev han dømt til døden.

Dødsmåden var halshugning, det døde legeme på stejle og hovedet på stage. Det skete der hvor tre markskel, Engesvang, Elbæk og Klode Mølle, støder sammen. Efter nogen tids forløb fik dette skrækkelige syn da en ende. Levningerne af den henrettede morder faldt til jorden, de blev samlet sammen og begravet på stedet, og der ser man nu en ret stor jordhøj.

Udgifterne ved pågribelsen og henrettelsen måtte den sørgende enke selv udrede. Ejeren af jorden, hvor høje findes, har for hen ved 30 år siden beplantet den med graner, og den er altid af beboerne i Engesvang Sogn nævnt med navnet ”Stejlhøj”

Glemte meddelelser.

Kolonierne, Firehuse og Trehuse, blev 1852 af Regeringen solgt til beboerne for 200 kr. per td. Hartkorn eller for de 8 td. Hartkorn 1600 kr. Fra den tid er de ikke længere Kongens bønder, men selvejere. De mange ejendomme har nu en værdi af fem 100 tusinde kr. De tyske soldater kom også med en ny frugt ”Kartoflerne”.

Afdøde Søren Holdgård var i besiddelse af 4 ligprædikener, skrevne for 100 år siden af præsten N.M. Aaboe, de er ret interessante, de er vel skrevne med gåsepen, men ligner hverandre alle 4. De hører nu museet til.
Har det ikke interesse at låne en af ligprædikenerne til afskrift.

 
Ja så vil jeg nu i den kommende uge igen tage fat på lærer Aaboe osv. Skriv til mig inden jul, hvad der menes om alt mit skriveri. Jeg har nu så god tid til at skrive.
Om sommeren går min tid hen med pasning af haven.


I hilses kærligst fra den gamle Skolelærer i Engesvang.

R. S. Juul

Søstrup pr. Holbæk den 9/12 - 33

Lærer Aaboe som lærer i Engesvang.

Aaboe og hustru flyttede nu 1. September 1857 til Engesvang, hvor han virkede i læregerningen i 21 år således, at han havde i de første 14 år omgangsskole i Pårup, Skygge og hjemme i Engesvang 2 dage hvert sted ugentlig om vinteren, mens børnene om sommeren deltes i 2 klasser, og der kun holdtes skole i Engesvang.

Til at begynde med var børneantallet i de 3 skoler kun 24, divideret med 3 kun 8 børn i hver skole, men befolkningens stadige tilvækst medførte, at børneantallet steg år efter år, så i 1872 var der 80 skolebørn, hvoraf de allerfleste hørte til skolen i Engesvang.

Der skete derfor en forandring 1872-1873, idet der antoges en lærer til undervisning i Pårup og Skygge om vinteren, om sommeren samledes sognets børn fremdeles i 2 klasser i Engesvang, og således blev det gående til 1880, 2 år efter Aaboes entledigelse. – Engesvang skolelokale ( Niels Andersens og Ingeborgs aftægtsstue ) var i 1872 udvidet med en ret stor tilbygning. – Det var særlig i Engesvang, at børneantallet florerede, i Pårup og Skygge holdt tallet sig ved 12 a 15 børn hvert sted. Nu er der vel i Pårup hen ved 50 børn, i Skygge hen ved 30 børn.

Pengeindtægten til embedet var i begyndelsen kun 325 kr. som dog efterhånden i årenes løb steg til over 550 kr. heri beregnet både kornløn og offer i de 2 kirker Kragelund og Funder.

Den 20 Marts 1877 døde Aaboes første hustru 79 år gl. efter et ægteskab i over 40 år og 10 måneder, derefter giftede han sig med Pigen, hans første kones søsterdatter, Mette Pedersen Vejby, han 63 år, hun 35 år. Aaboe levede altid et lykkeligt liv med sine hustruer.
Hans sidste hustru tilskyndede ham nu meget til at tage afsked fra skolevæsenet, det kneb nu også ret meget med disciplinen i skolen, og et halvt år efter giftermålet indgav han ansøgning om afsked til 1. November 1878. Aaboe er da 64 år. Pensionen blev 664 kr. 66 øre , som så blev udbetalt hvert kvartal med ¼. ” nu hver måned forud ”.
Ved Aaboes afsked var børneantallet nået stærkt og for hele sognet til 100 børn.

Aaboe som sognerådsformand

Han var i 1856 blevet valgt til formand i sognerådet, det blev altså 1 år i Kristianshøj og 5 år i Engesvang. Det var den gang, ja langt op i tiden, en ulønnet bestilling, som han kom til at udføre, men som han udførte med orden og samvittighedsfuldhed. Bestillingen dengang var nærmest betragtet som en ærespost. Det var nu heller ikke som nu, ret store pengemidler at regne med. De 3 lærers lønninger i Engesvang, Funder og Kragelund beløb sig tilsammen ikke ret meget over 1000 kr. og det 4 lærerembede, Kristianshøj var statslønnet.
De øvrige emolumenter, tørv og fourage, blev leveret en natura, udregnet efter hartkorn, højtidsoffer og aksidentser modtoges i kirkerne.
Fattige folk fik ikke som nu penge, men fattigkorn.

Flere dødsfald indtraf i Aaboes familie i de 21 år i Engesvang. 1859 døde Præsten, hans farbroder Aaboe, i Kragelund, der havde Aaboe og hans hustru altid haft deres andet hjem. Præsten Aaboe var 48 år gl. blevet gift med købmand Clausens enke Amalie Asmussen, præstedatter fra Them, hun var da 46 år. Hun var en god præstekone og viste lærerfamilien fra Engesvang megen venlighed og gæstfrihed. De to ret aldrende præstefolk kom til at leve i ægteskab i 23 år.

Hun flyttede som pensioneret enke til Silkeborg og døde der 1866. Så døde Kristen Karup i Engesvang – den midterste gård – 1860, mens hans enke, Aaboes faster, levede til 1866. Aaboe, som var hendes nærmeste slægtning, blev da valgt til hendes lavværge. Med hende havde han en del bryderier, hun havde tilbøjelighed til at rutte med pengene, mens Aaboe kæmpede for at holde sammen på formuen, som efter hendes død ville tilfalde hendes og hendes mands lovlige arvinger. Aaboe arvede efter hende 1269 kr. og som løsøre 388 kr. i alt 1657 kr.

Blandt løsøret var også en hest, som fik lov at leve i skolen i 10 år til 1876, den var da hen ved 30 år. Den bestilte ikke noget, ja engang imellem for vogn kunne de køre lidt korn hjem fra marken. Den kostede at føde i de 10 år 946 kr. og måtte til sidst fødes med brød. Det var hans kones yndlingsdyr.


Aaboe havde så småt i Kristianshøj begyndt med at skrive dokumenter, men i Engesvang i de 21 år som lærer og i de 17 år so pensionist tog denne bestilling rigtig fart. Han skrev i hele sin levetid 7.253 dokumenter og for en billig betaling 10.143 kr. Det bemærkes, at han stundom hun tog 1 kr. til enkelte helt gratis. I Kristianshøj opsparedes den første kapital 1100 kr. som blev udlånt i en gård i Kragelund og som stod i den i over 50 år. I Engesvang steg formuen 1878 til 14000 kr. Når Aaboe og hans første hustru således samlede penge ved at leve et sparsommeligt liv, tænkte de nærmest på at betrygge deres alderdom ved den opsparede kapitals, hvis renter ville give dem en god støtte til den forventede lille pension, ligesom de også tænkte på legatet, som de ville oprette for trængende fattige mennesker i de 3 sogne, Engesvang, Kragelund og Funder. Kun Engesvang ved et tilfælde fik legatet, derom måske en anden gang.

d. 17 debr. 1933.

Kære Kristen Poulsen og søn!

Her sender jeg så atter et stykke om min formand, jeg har nu mere i min erindring om ham også et og andet, som kan have interesse, navnlig hans virksomhed for den ny kirke. Når jeg kommer til at skrive, dukker der så meget op i min erindring, at det bliver til mere, end jeg oprindelig har tænkt.
Jeg vil nu gerne holde hvil i juletiden. Min datter Dagmar, hendes mand og søn kommer her i hele højtiden. Hendes mand er lærer i Helsingør.
Hvis det ønskes, kan jeg endnu sende mere om Engesvang, tænkte på opgaverne ved eksamen i Lyngby 1837, på Aaboes anbefalinger ved Visitatser, på hans slægtled i et tidsrum af 400år.

Nu vil jeg så ønske jer al godt og en glædelig jul, vi har det ter rart her i det lille sogn Søstrup, kan nemt komme til Holbæk – 6 km. – med rutebilen, der kører 3 gange frem og tilbage daglig. Her er ikke så god kirkegang som i Engesvang. I har nok også en god præst i de unge Nissen.
Jeg slutter nu med min og min datters venlige hilsen og vore ønsker om alt godt i juletiden.


Jeres hengivne
R. S. Juul


Jeg kan sende noget mere 8. Januar 34.

Aaboe tager eksamen ved det kgl. Seminarium i Lyngby 1837.

Den skriftlige del af hans eksemen mandag og tirsdag, d. 18 og 19 September.

Opgaverne.

1. Stil og retskrivning: ” Hvad er hensigten af den offentlige Gudsdyrkelse, og hvorledes opnås bedst dennes hensigt? ”
2. Fingeret journal og konceptbog: ” En skole ordnes for ” Indbyrdes Undervisning ”, hvor børnetallet er 32 i fortløbende nummer fra 1. – nr. 2, 10 og 26 er vakante, nr. 15 – 27 – 8 og 4 er fraværende af forskellige grunde. I skolen er 3 skriveborde og 1 sandbod. 7 børn deltager i geografiundervisning. Skolen ordnes for 2 dage med forskellige sæt bihjælperske til hver dag, således, at geografiskolen den første dag sættes i forbindelse med skriveskolen og den anden dag med regneskolen”.
3. Plan og fuldstændig udarbejdelse til en Katekisation Lærebogens 6. kap. B II § 2: ” Vi bør undfly al umådelighed i mad og drikke ”. ( B. Balles lærebog. Godt. )
4. Tavleregning: a. ” 6000 mand kan opføre en vold ” alen lang ” alen bred og 7 alen høj i 17 uger og 4 dage når de ugentlig arbejder der i 5 dage og daglig 9½ time, hvor lang tid behøver da 5.300 mand til at opføre en vold ” alen lang ” alen bred 0g 9½ alen høj, når de ugentlig arbejder 6 dage og daglig 10 timer? ” Opgaven beregnes og grunde anføres såvel for deres opsætning som for dens øvrige behandling ”.

b. At dividere 1/19 med 171 38/39. ” C 1 anker 15½ pot koster 7 Rbd. 3 1/13p, hvor meget koster 3 ¼ pægl?

Den muntlige eksamen torsdag 28 September.
Aaboes opgaver.

1. Boglæsning (10 linier) og grammatik ” Ingen ” ”må ”. Taledelene bøjelige, løse sætninger, perioder. ( mg )
2. Religion 6. kap. D II. Forældre og børn! ” Opdragelsen, den fysiske, moralske, intellektuelle og borgerlige. / mg )
3. Bibelhistorie: Saul som konge, Lasari opvækkelse. ( mg )
4. Hovedregning: 1 gros – 12 Rbd. 1 - 11 - 11½ dus? 1½ x 1½. ( godt )
5. Gymnastiklære: Ligevægtsboltet. ( godt )
6. Geografi: Neder Italien: Natur, provinsinddeling, stader Napoli, Salerno, Lucca, Tarento. Kapu Gaeta. ( mg )
7. Praktisk (Indb. Undervisning ” i skolen) at sætte læseskolen i gang m.m. (godt)
8. Katekasion med børn i kirken (6. kap. B II § 2.) (Se nr. 3 i skriftlig eksamen) (mg)
9. Bestemmelserne for ” Indb. Underv. ”: Hvad er hovedsagen ved ” Indb. Underv.”, orden o.s.v.( mg )
10. Fædrelandshistorie: Frederik den femte. ( mg )
11. Verdenshistorie: Kejser Peter den store, Rusland. ( mg )
12. Sang i kirken. Salm. 149. ( mg )
13. Dispotion: Lærebog 6. kap. C 1 § 5. ” Andre religionsbekender ” ( mg )
14. Skjønskrift. N B I alt 14 fag – Tavleregning og hovedregning fælles karakterer. ( godt )


Den ” Indbyrdes Undervisning ” var af de 14 fag hovedfaget, og den deri fik godt opnåede kun duelig. Aaboe altså kun 2 den karakter. – I alt var der indstillet 30 elever, deraf de 12 privatister.
Meget duelig fik 12, 2 privatister. Duelig fik 10, 4 privatister. Bekvem fik 8, 6 privatister.

Eksameenatorer og Censorer. I alt 9.

Forstanderen Sidenius, lærer cand. Teol. : Holm. Lærer Boye, biskop Paludan Muller. Provst Høfring Kolind, provst Haater Skødstrup. Pastor Cramer, Vejlby, pastor Tegder, Vejlby, kommandør Kruger, Vosnæsgård.


Aaboes anbefalinger.

1. I den tid jeg har fungeret som provst for Lysgård m.fl. Herreder, har jeg lært at skatt og agte Hr. J.P.Aaboe som en brav og kristelig mand og som en både dygtig og særdeles trofast og nidkær lærer, hvem hans lidet lønnede embede ikke har trættet i bestandighed i hans gerning. Som et bevis på, at han nyder agtelse og tillid i sin nuværende kreds, undlader jeg ikke at tilføje, at han er valgt til formand i sogneforstanderskabet for Kragelund og Funder sogne.
Viborg amts søndre provst i Højberg præstegård. 7. Nvbr. 1856. P. V. Bendix

2. Det har været mig en glæde i dag at visitere i Engesvang skole, idet børnenes præstationer bærer vidnesbyrd om, at den hæderlige og kristelige lærer med påskønnelsesværdig flid og troskab varetager sit besværlige embede.
Børnene gjorde navnlig ypperligt rede for deres kristendomskundskab, ligesom de også var vel bevandrede i Fædrelandet, Historie og Geografi.
Jeg tilønsker læren Herrens velsignelse og nåderige bistand til at kunne føre sine skoler i samme ånd og med samme gode frugt som hidtil.

Den 29. Oktober 1862. Jessen, provst og præst i Grønbæk.

3. Skolen står på samme særdeles hæderlige standpunkt som sidst. Det har været mig en både til oplysning og opbyggelse at høre lærerens samtale med børnene om Bønnen.

Den 28. Maj 1869. Jessen, provst.

4. 1874 – 11. Juni visiterede jeg Engesvang skole, prøven godtgjorde, at undervisningen ledes med samvittighedsfuld troskab af skolens nidkære og i katekistiske retning særdeles velbegavede lærer. Brammer.

Fra sognepræst Gede, præst i Kragelund fra 1859 – 72.

Forinden jeg forlader Kragelund er det mig meget kært at efterkomme en anmodning fra Hr. skolelærer J. P. Aaboe om at give ham et vidnesbyrd for den tid, vi har arbejdet sammen. Han har været lærer i Kragelund Sogn i 39 år, først 21 år i Kristianahøj, derefter 18 år i Engesvang skole, hvor han endnu virker med usvækket åndskraft. Jeg har i ham lært at kende en ualmindelig dygtig og samvittighedsfuld lærer, der med en levende kærlighed til sin gerning forbinder et sjældent greb på at nedlade sig til og udvikle børnenes fatteevne. Han er dertil en i alle henseender rettænkende mand. Jeg ved ikke om han tænker på at søge forflyttelse fra den virkekreds, hvor han i så lang en række år har virket til så megen velsignelse for skolevæsenet her i kommunen, men jeg er fuldkommen overbevist om, at alle de, der ville have med ham at gøre efter kort tids kendskab, ville være enige med mig i at give samme vidnesbyrd, som jeg, der har kendt ham så længe og nøje, her har givet ham.

Kragelund præstegård den 28 Juli 1873. Gede, sognepræst for Viby.

Idet jeg herved fremsender Hr. J. P. Aaboes ansøgning om afsked som skolelærer i Engesvang fra den 1. nvbr, førstkommende, føler jeg trang til at udtale min beundring for den samvittighedsfulde troskab og sjældne dygtighed, hvormed han nu snart i 44 å har rygtet sit besværlige kald, og til at medgive ham det vidnesbyrd, at han også udenfor skolen ved sin enhver henseende hæderlige vandel, ved sin forekommenhed og tjenstagtighed, har vundet almindelig agtelse og manges hengivenhed og taknemmelighed.

Det er min fulde overbevisning, at han også i de sidste år har virket til megen velsignelse i skolen, men jeg kan ikke undre mig over, at han nu ønsker i sin fremrykkede alder at trække sig tilbage, da jeg ved, at det falder ham mer og mer besværligt at holde de mange og forskellige børn under tilbørlig tugt. Jeg tillader mig derfor at støtte hans ansøgning og ledsage den med ønsket om, at han også for sine højere foresatte må finde anerkendelse for, hvad han i så lang årrække har virket i skolens tjeneste.

Kragelund Præstegård den. 28 April 1878 – Krag.


Søstrup pr. Holbæk d. 14/1 – 34.

Kære venner!

Jeg sender nu lidt mere, mest om lærer Aaboe. Vi havde ret stort besøg i juleferien, ja lige til den 8. Januar, og jeg kunne derfor ikke få ro til at skrive. Men i det forløbne uge har jeg skrevet ret meget, og der er så meget, som jeg kan huske om Aaboe, som jeg omgik i de 17 år og som fortalte mig så meget også om langt forsvundne tider.
Det har vel interesse, at jeg skriver om hans eksamen 1837 og om hans anbefalinger. Ligeledes noget om præsteslægten Aaboe.
Jeg ønsker jer alt godt og glædeligt i det nye år.

Jeres hengivne
Agnes Juul og R. S. Juul

Aaboe som pensionist i lidt over 17 år.

Gårdejer i 7 år fra 1878 til 1/10 85. Husejer i 10 år til hans død 11/12 95. Aaboe købte i Maj 1878 af Rasmus Sørensen ”Skrædder” Engesvanggård for 7000 kr., hvilken kapital han udbetalte kontant. Han fortsatte nu sin gerning med skriverier og var glad ved ikke længere at have med skolegerningen at gøre. Han havde i de senere år ikke godt kunnet håndhæve disciplinen. Han forstod sig ikke ret meget på landvæsen, det var hans kone, der sammen med tjenestepigen passede køerne og fårene.

Han skrev femdeles mange dokumenter, og når der ikke var andet nyttigt, byggede han stendiger, en mærkelig mani, der fulgte ham alle dage. Han satte stendiger om møddingsstedet og om haven. Sten var der alt for mange af ved skolen, og den kom derved af med mange læs, ja da han blev husejer i Engesvangdal, fortsatte han der med stendiger hentede fra skolen.x½xxxxxxxxxxx

Om vinteren i de lange aftener læste Aaboe gode bøger højt for hans kone og pigen. Blichers noveller, Carit Etlar m. fl. Var gode bøger hertil.
Da han hos os så Nordisk Konversationsleksikon, blev han så interesseret i leksikonet, at han straks købte alle 5 store bøger. Kristian Elkær fik ved auktion alle bøgerne for 2 kr.

En ejendommelighed var det, at de alle dage havde 4 hunde. Da hun døde i april 1907, blev de straks skudt af Jens Laursen. En særegenhed var det også, at selv om de havde 4 stuer, så brugte de væsentlig kun den ene, som altså var både dagligstue, spisestue og soveværelse.
Det var nu konerne, der rådede her, ligesom de også fuldstændig rådede i stald og lade.

Det kom nu til at gå ned ad bakke med Engesvanggård; hun havde tænkt, at den skulle blive en mønstergård med en mønsterbesætning, men hvert forår slap fouragen op alt for tidligt, og så begyndte hun at købe hø i Bølling Sø, det ene læs efter det andet, og herved kom den alt for store besætning til at koste mange penge.
Spændarbejdet blev udført af Philip Nielsen, Klode Mølle, for 200 kr. årlig ligesom de også måtte holde en daglejer jævnt hen.

 

Mette Aaboe, lærer Aaboes II. kone

 

Lærer Aaboe

Efter 7 års forløb blev hun træt af at være gårdkone. – De solgte så Engesvanggård for 7.700 kr. , med gården fulgte størstedelen af besætningen. Men 5 ¼ td. Land blev skilt fra og her byggede så Aaboe Engesvangdal, som huset blev kaldt, for en sum af 3.500 kr.
Nu havde Aaboe og hans hustru prøvet at være gårdfolk og derved tabt femtedelen af deres formue 3.000 kr. Han købte i anledning af byggeriet nogle brinker 4000 af skolens jordlod for 114 kr. Denne handel gav anledning til forandring af legatet, som var bestemt for de 3 sogne Engesvang, Kragelund og Funder.
Aaboe gik til sognerådsmøde, der holdtes hos Knud Henrik Andersen, Klode Mølle Hedehus, og ville overdrages jordstykket, men rådet ville ikke give ham papirerne uden at han betalte de 114 kr. Jeg havde søgt og fået lov til at anvende beløbet til forbedring af skolelodden.
Aaboe var nu af den formening, at han kunne give mig pengene, når der havdes brug for dem, men Sognerådet holdt på, at det ville have pengene. Aaboe kom da ind i skolen og var for alvor vred på Sognerådet. Han byggede jo og havde brug for mange penge. Jeg trøstede ham da med, at jeg kunne låne ham pengene, og sådan blev det. Rådet fik de 114 kr. og han fik kvittering for købekontrakten. Men sagen gav anledning til, at legatet blev omstødt og kom kun til at gælde Engesvang sogn.
Aaboe lånte flere penge af mig og blev min skyldner et par år. Jeg ville ikke have mere end 4 %, men Aaboe ville absolut give mig 5%.

Nu boede de 10 år i dalen og han fortsatte med skriverier. Det gik fremad i økonomisk henseende, og han anslog i 1895 formuen til cirka 20.000 kr.
Ved hendes død i april 1907 og den følgen auktion gik alt ned til små penge. Hus og jordlod tillige med 3 td. Land mose kostede kun 3.600 kr.

Aaboe gjorde i flere år af hans pensionstid sammen med hans hustru og pigen lystrejser til Århus, Horsens, Esbjerg, de 2 sidste rejser endog til København, den ene i 8 dage, den sidste i 13 dage, og disser rejser var han meget glad ved.


Aaboes virksomhed for den nye kirke.

I 80´erne og fremdeles ind i det nye århundrede blev der opført mange nye kirker i særdeleshed i Jyllands hedeegne.
Silkeborg og Herning kirker bærer vel prisen frem for landsbykirkerne.
Hvor de sidste opførtes, havde der for nogles vedkommende i længst forsvundne tider stået kirker, således i Brande, Them sogn, Kristianshede, Bording sogn, Engesvang, Kragelund sogn, Svend Grathes Kapel, Thorning sogn.
2 kirker er nedrevne og opbygge, nemlig Bording og Ikast, den sidste efter en brand. Så kommer den ny kirke i Hede og Tulstrup, Ikast sogn, Ilskov i Sunds og Kølkær, Rind sogn, i alt 12 kirker i 6 sogne.

Den første tanke om kirke i Engesvang kom fra pastor Hafstrøm, præst i Kragelund fra 80 til 84.
I juni 82. Den af kirkeministeriet nedsatte kommission, Provst Hejberg, Aulum, Herredsfoged Krarup, Herning, folketingsmændene Thomas Nielsen og Clausager, var da samlet i Engesvang skole, for at drøfte sagen om den nye kirke.
For Aaboe vakte kirkesagen straks stor interesse, og han begyndt 10. Juli 82, derefter at sammenkalde befolkningen, der jo alle var med i den interessante sag og der blev indsendt andragende til Rigsdag og Regering, men denne lod imidlertid sagen stille i bero indtil videre.
Men så holdt pastor Sørensen, Kragelund, møde i skolen den 18. Januar 1892. Ved slutningen af mødet opfordrede præsten folk til at give bidrag til et varmeapparat i Kragelund kirke. Aaboe plejede nu altid at være ærbødig over for præsten, men denne gang udbrød han: ” Nej, så var det dog bedre, at vi på ny optog kirkesagen her, end at give til kirken i Kragelund. Fra den dag optog han med iver kirkesagen.

Aaboe arbejdede nu med kirkesagen, ja lige til hans død 11/12 95.. Han sammenkaldte beboerne til samling i skolen, en kirkekomite blev valgt med 7 medlemmer, der hver i sin kreds skulle samle indtegninger af en pengesum til Kirkens vedligeholdelsesfond. Nu førte han brevveksling med folketingsmændene Thomas Nielsen og Sloth, som fremførte forslaget om kirken i Rigsdagen. 1893 og 94 blev der arbejdet med kirkesagen, og det sidste år var der god udsigt til at det ville blive vedtaget i vinterens løb af Rigsdagen, og således blev det,

Der blev fra ministeriet meddelt, at den tegnede sum 2400 kr. var for lille, hvorfor et nyt møde måtte afholdes, og blev da tegnet en sum på 4.112 kr. ,deraf Aaboe alene de 500 kr. summen indbetalt i 10 terminer.
Kirkens opførelse var nu vedtaget, Staten ville til dens opførelse yde 18.500 kr. , til en præstebolig 8.000 kr. og til lønning af præsten 1950 kr. årlig.
Lønningen er 1919 omtrent det dobbelte.

19. Juli 1895 begyndte arbejdet med kirken. Bygmesteren var Madsen, Herning: og den 10 September – murene var da nået i mandshøjde – nedlagdes grundstenen i overværelse af en talrig forsamling med taler af Provst og Præst tilligemed salmesang.
Provsten nedlagde en pergamentrulle indeholdende mange navne, Kongens og hans regeringsår, Biskoppens, Provstens og Præstens, samt kirkekomiteens navne, tillige med mønter fra 2 kr. og nedad til 1 ø. – Alt sammen i forsvarlige hylstre. Derefter lagde Provsten et par mursten og murerne fortsatte så arbejdet.

Det var dog først i 1896, det største arbejde blev gjort, og om efteråret var det småt med arbejde, dog ret betydeligt med muren omkring kirkekården.
Ved Novembertid var alt i orden, men med megen utålmodighed måtte vi vente med indvielsen til midt i Marts, vistnok 18. Marts 1897.

Jeg gik Juleaftensdag hen og ringede en lille time kirkeklokken, som altså nu for første gang mindede beboerne om den glædelige højtid.
Ikke få gaver var skænket til kirken. Foruden de 5oo kr. Aaboe gav til vedligeholdelsesfonden, havde han inden han døde bestemt at give 400 kr. til et alterbillede – det blev malet af malerinden Karen Marie Lemann, f. Wiehe i Antverpen,
Kopi af Kristus på korset – kostede kun 350 kr., de resterende 50 kr. blev så tilskud til en af lysekronerne.

Præsterne i Hids, Lysgård og Houlberg Herreder gav hver 10 kr. – det smukke alterbæger og sølvtallerken. Jacob Hedes hustru 250 kr. til prædikestolen. Pastor Hafstrøm, Raarup, 100 kr. til en lysekrone, hver af dem kostede 150 kr. Nikolaj Ankersen, Martin Ankersens far, kirkeklokken, 350 kr., nogle damer ved stationen alterdugen, Silkeborg Sparekasse 100 kr. Sognerådet, som ikke var helt velvillig over for den udlagte kirkegårdsjord. De lovede fremdeles at tage del i byggepladsen til præsteboligen. Der er jo siden hen 1905 givet penge til orgelet, 1913 til forbedring af varmeapparatet, til kirkegårdens udvidelse og beplantning.

Så kom endelig i Marts, vistnok 18. Marts, den store dag med indvielsen. Man anslog, at der var mødt 1200 mennesker til indvielsen, det var vel noget overdrevet, men i kirken, i stolene dobbelt besat, midtergangen og våbenhuset var der nok 500 mennesker
Idet præsteskabet trådte ud af præsteboligen, skulle en mand kime med kirkeklokken, ikke ringe, men slå på klokken med en lille hammer. Det store kor med Biskop og Provst i spidsen kom så i marchstilling, bærende de genstande, der skulle benyttes i kirken ved dåb og altergang m. m.
Idet Præsteskabet trådte ind i kirken, skulle vi istemme salmen: ” Gør døren høj, gør porten vid, den æres Konge kommer hid ”.

Præsterne indtog nu deres plads på stolene, der var lånt og anbragt i koret. Pastor Sørensen læste indgangsbønnen og en salme blev sunget. Bispen var imens gået bag om alteret, og jeg måtte der hjælpe ham den gyldne bispekåbe på, hvorpå han gik for alteret. Han henviste menigheden til at leve i tro på Kristus og indviede så i den Treeniges Guds navn. Så Provstens indsættelse af Præsten, hvorefter han besteg prædikestolen. Hans prædiken var kort og formede sig nærmest som en taksigelse for kaldelsen og en tak til giverne og i det hele takkede han menigheden for dens store interesse for kirken.

Megen uro havde der været under hele Gudstjenesten, uroen skyldtes at mange af dem der ikke kunne være i kirken, var gået op på kirkeloftet. Det har min far fortalt mig. Jeg sagde til pastor Madsen, det var ikke en hyggelig Gudstjeneste, hvortil han svarede: ” Det bliver bedre de følgende Søndage ”, og det blev det. Jeg læste slutningsbønnen, som var af Biskoppen bleven lidt forandret.

Om eftermiddagen var der stor, men jævn opvartning på Gæstgivergården i Moselund, jeg ville helst have blevet hjemme, hvor der opholdt sig flere lærere, men fandt det upassende ikke at være med. Jeg befandt mig ret godt mellem de mange præster.
Næste dag blev kirkegården indviet, og pastor Madsen holdt indvielsestalen. Han talte da om Abrahams køb af Makpillens Hule, hvor han ville begrave Sara. Han talte også om kirkegården et fredens sted og man der skulle hygge om de dødes grave. Så blev det første lig begravet, Mads Dahls 21 – årige hustru. De havde gemt liget i 11 dage.

Den 14/1 34.
Kære venner i Gl. Skovgård, Engesvang St.

Jeg har nu skrevet en del om Engesvang sogn. Det glæder mig at få oplyst, at den gamle kirke var bortført ved året 1830. Ingen vidste rigtig besked om kirkens forfald, man gættede på den sorte død i det 14 århundrede. Det er snarer i Svenskekrigene, gravene var jo heller ikke forsvundne i 20´erne
I det forløbne århundrede

Mon du får afskrevet en af N. M. Aaboes Ligprædikner. Mon avisens redaktør vil optage noget om Engesvang sogn? Jeg fik brev fra overretssagfører Hede om at skrive til ham om familien Malmbak, jeg skrev da til ham om Oldeforældrene, Bedsteforældrene, deres 2 sønner og 2 døtre, hvoraf den ene var hans moder – også igen om deres børn og børnebørn.
Martin Kjeldsen og Sørines datter Martha er gift med assistent Andersen i Jyderup. De har været her.

Mon Kristen Jensens hustru lever? Jeg var glad ved en af deres drenge, Niels Magnus, men ikke ved de andre.
Vi får breve fra enkelte, dog mest fra købmd. Kristensens døtre, som også har været her.
Mon det er slemt med skatter i Engesvang sogn?
Jeg vil nok skrive om præsteslægten Aaboe, men det vil tage længere tid, thi der er meget at skrive. De har næsten alle været præster i Silkeborgegnen. Aaboe var på mandssiden den sidste af slægten, men på kvindesiden lever en familie Schørring.
Præsten Jens Nikolaj Ludvig Schørring i Ørslev ved Skelskør, født 1825, var af denne slægt. Han har konfirmeret vor præst her, og er forfatter til salmerne: ”Kærlighed fra Gud og Herrens venner ingensinde mødes skal for sidste gang ”. Hans broder var Herredsfoged og Censor, da min svigersøn tog eksamen ved Latinskolen i Kolding. En flink mand, siger Sølvhøj.
Nedergård holder kirkeuge i Missionshuset, Præsten i afholdshjemmet. Hvorfor mon de ikke slutter sig sammen?

Jeg har ikke været helt rask efter Jul, men nu synes jeg, det går fremad til det bedre. Det et også lidt ringe med synet, bedst ved lys.
Jeg har i hele min pensions tid holdt Silkeborg Avis og ser altid efter, om der er noget fra Engesvang.

Nu til slutning mange venlige hilsner til jer i Gl. Skovgård fra os her.

Agnes og R. S. Juul

Søstrup ved Holbæk d. 25. 1. 34.

 
Præsteslægten Aaboe fra 1700 til 1859

I Vellev ved Ustrup St. har der været ansat 2 præster med navnet Blikfeldt og 2 præster med navnet Aaboe. – Den første af Blikfeldterne var Frants Henriksen Blikfeldt, født 1623, præst i Vellev fra 1647 til 1681, Henrik Frandsen Blikfeldt, født 1649, præst i Vellev 1681 til 1700. Har vistnok været hjælpepræst hos faderen i 6 år.

Så kommer slægten Aaboe:

Hvorfra navnet Aaboe stammer er ikke oplyst, men mulig er det fra byen Aaboe, sogn ved Skanderborg.
Den første hed Peder Pedersen Aaboe, født 1666, præst i Vellev fra 1700 til 1733. Han var gift med formandens datter Maren, Henrik Blikfeldts datter, i ægteskabet var der 2 sønner og en datter, som senere vil blive beskrevet. Han var i mange år blind, men forrettede dog tjenesten, idet han kunne udenad Collekter, Epistler og Evangelierne, samt Formularerne. Han gik dog for alteret og prædikestolen uden at ledes. Han havde i de 3 sidste år sin søn (nr. 2) som hjælpepræst.

Henrik Blikfeldt Pedersen Aaboe, f. 1699. Præst i Vellev fra 1730 til 1754. Han levede ugift, blev i de sidste 10 leveår så distræt, så han hverken kunne gå eller stå, men måtte bæres til og fra kirken. Under Gudstjenesten sad han på en stol hvor sædet kunne drejes, så han kunne vende ansigtet mod alteret og mod menigheden.

Broderen Mikael Pedersen Aaboe født 1700 – død 1755, blev 1745 præst i Gødvad og Balle, 1746 gift med Jytta Krag Fischer, datter af den adelige Fischerske slægt, der ejede Kejlstrup. Hun blev moder til 2 sønner, Peder Michaelsen Aaboe og Thomas Michaelsen Aaboe samt datteren Johanne Marie Aaboe. Ved sin død efterlod han sig en enke med 2 små sønner og 1 lille datter. 11 år derefter giftede hun sig med præsten i Sejling, Peder Lauritsen Krogh.

Foruden de 2 sønner havde nr. 1. datteren Elise Marie Pedersen Aaboe, hun var gift med Erasmus Aaboe Blikfeldt, søn af rektor Blikfeldt i Fredericia. De havde ingen børn og tog de faderløse sønner og datteren til sig, og her havde de i 7 år støtte og tilhold. Han var præst i Rind og Vinkel ved Viborg fra 1744 til 1762.

Lærer J. P. Aaboes Farfaders moder Jytta Kragh Fischer, var altså fra Kejlstrup. Datteren af Klemen Fischer og her medfølger en lille beretning om hendes fader.
Han var født 1694 og døde 1781 – 97 år gl. Han havde i hele sit lange liv aldrig været syg. Han studerede i Århus og debiteredes 1704 til Universitetet, hvorfra han tog attestats 1709, meldte han sig til krigsfanen og blev så antaget som Auditør og Regimentskvartermester. Han bivånede Wismars og Stralsunds belejring, slaget ved Gadebuch og Tønningens erobring.
1719 tog han sin afsked, giftede sig med Johanne Bernith, født 1692 – død 1753. De havde i alt 13 børn, hvoraf de 5 døde i en tidlig alder. Af de 8 børn, 4 sønner og 4 døtre.
Sønnerne blev Proprietærer og døtrene blev gift med præster eller Embedsmænd. Hans første hustru blev 61 år gl. 4 år derefter 1757 blev han gift med Karen Koppel, som døde 1763, dernæst 3´de gang med Kirstine Tøgersen 1765.
I 62 år beboede og dyrkede han Ø. Kejlstrup, lige som han også ved sin fædrenegård V. Kejlstrup i forening med sønnen Daniel Fischer, der havde overtaget denne gård, plantede en skov med smukke træer, der må vel nok være træer i denne skov endnu. De 2 sidste ægteskaber var barnløse. Klemen Fischer nævnes i bogen af Egeberg.

Nr. 3`dies ældste søn Peder Michaelsen Aaboe – (lærer Aaboes Bedstefader) blev født i Gødvad 1749, tog Attestats 1767. Han blev foreløbig ansat som præst i Ullits og Foulum 1775, men der var givet ham løfte om embedet i Kragelund – Funder, når den gamle præst der døde. Han døde så 1778 og Aaboe blev så præst i disse 2 sogne til sin død 1817. I alt præst der i 39 år.
Hans hustru var Ane Guldager, datter af præsten Niels Guldager i Astrup ved Hobro. De havde 3 sønner og 4 døtre, som senere beskrives. Provst fra 1803 til 13.

Thomas Michaelsen Aaboe, broder til nr. 4, blev født i Gødvad 1752, tog Attestats 1774. – 1779 blev han personel Kappelan for Torslev og Lindum, men blev så præst i Serup og Lemming 1784 (og provst 1799) til 1803, han flyttede da til Grønbæk og Svostrup til 1831. Han døde i embedet 79 år. Hans hustru var Elisabeth Sofie Guldager, søster til broderens hustru og født i Astrup 1761. – De havde 1 søn og 2 døtre, de døde vist uden at indgå ægteskab.

Johanne Marie Aaboe, en søster til brødrene, var født i Gødvad og blev1776 gift med landmand Laurits Bastrup i Tulstrup og dernæst Ellerup. De havde en søn Andreas Jørgen Fisker Bastrup født 1778, tog Attestats 1801, blev præst i Rødding Løvel Peterstrup 1813 og flyttede 1819 til Nykirkr, men prædiker kun 3 gange, før han døde der. Han havde indtil 1813 været Adjunkt ved Århus Latinskole. Nr. 4. 3 sønner og 4 døtre.

Den ældste Klemen Fischer Aaboe (lærer Aaboes fader) født 1781, blev sat i handelslære i Viborg, og efter udstået læretid nedsatte han sig som købmand i Viborg 1812. Året efter 1813, giftede han sig med Ane Kirstine Lunding, eneste barn af Herredsskriver Jens Lunding, der ejede en gård i Hinge. Hun var født i Hinge 1787 og blev moder til 2 sønner, Jens Peder Aaboe, lærer i Engesvang, og Andreas Frederik Aaboe, men døde 10 dage efter den sidste fødsel 1815 efter 2½ års ægteskab.
Han levede fremdeles hele sit liv ugift og hans Svigermoder, hun var allerede blevet enke 1792, og hun flyttede efter datterens død 1815 til Viborg, og styrede husholdningen og opdragelsen af hendes datters små sønner.

Klemen Fischer Aaboe gik som købmand fallit 1818 og måtte overgive sit bo til kreditorerne. Fra den tid måtte han ernære sin familie ved skriverier og regnskabsføring for andre. En kort tid var han bestyrer af et brædevinsbrænderi, derefter blev han opkræver af amtsskatterne og kørte omkring i amtet for at modtage skatterne. Lærer Aaboe som dreng var med på disse rejser, og interesserede sig meget ved at fortælle herom. De logerede næsten altid i præstegårdene, især i Salling, og blev altid vel modtaget.
Klemen Fischer fik det eftermæle af sine medmennesker, at han var godmodig, forstandig, samvittighedsfuld, streng redelig, mådeholden, han førte i enhver henseende en dadelfri Vandel. _ Han døde den 10. Maj efter nogle få dages sygeleje 53½ år gl.

Lærer Aaboes farbroder Niels Mikael Aaboe, født i Kragelund 25. Maj 1788, tog Attestats 1815 og blev præst i Kragelund – Funder 1820, død 1859.
Imellem fader og søn var der ansat en anden præst i 3 år fra 17 – 20.
1836 – 48 år gl. – giftede han sig med enken efter købmand Klausen i Horsens, Kristiane Rosine Amalie Asmussen, præstedatter fra Them, hun var da 46 år.
Han opnåede alderen 71 år, hun døde 1861 – 71 år gl. De havde ingen børn, men hun havde 3 sønner og 1 datter. Hendes sønner kom alle 3 i gode stillinger, datteren blev gift med lærer Aaboes broder, som han kalder sin ulykkelig broder, han blev til sidst vanvittig og kom på Sindssygeanstalt i Århus, 1864, 49 år gl.

Min farbroders velvilje mod mig har måske bidraget mest til at berede mig en lykkelig stilling, således udtrykker lærer Aaboe sig. I hans hus havde han i over 4½ år ophold og lejlighed til at uddanne sig til lærergerningen. Han forskaffede ham først pladsen som omgangslærer i Engesvang og derefter embedet i Kristianshøj 1837.
Aaboe vedblev stedse, også da han blev gift med Mette Nielsen, der havde tjent præsten i 6 år, at betragte præstegården som sit andet hjem. Præstens hustru var en god kone, der bar over med hans hyppige lunefuldhed og særhed, og hun beredte ham en lykkelig alderdom. Hun var også lærer Aaboe og hustru en kærlig Tante, der viste dem megen venlighed og gæstfrihed.

Lærer Aaboes farbroder Hektor Frederik Janson Aaboe blev født i Kragelund 1794, gift med Ane Hansen 1823 – født 1798. Enkemand og gift 2`den gang med Karen Andersen 1833, død 1847 – 53 år gl. Han havde 2 sønner og 3 døtre.
Døtrene blev alle 3 gifte, men døde barnløse.

Vi, der er ældre, husker hans søn Peder Aaboe, der ejede en gård og en vindmølle, der hvor Silkeborg nu har skoler og Markedsplads, ja der er mange gader og bygninger på hans ejendom, også Aahaverne, der havde han et godt engstykke. – Peder Aaboes datter – Frk. Aaboe – huskes af mange lærerinder rundt om i landet, hun var en dygtig håndgerningslærerinde ved Langs Seminarium i Silkeborg – er død for nogle år siden.

Her lidt om døtrene af nr. 4 – Søstre til den sidste præst Aaboe.
1. Talds Hornemann Aaboe, født i Ullits 1778, gift med købmand Overgård, i Aalborg – 1 søn og 6 døtre. Blandt døtrene nævner Aaboe Vilhelmine, som en af kæreste søsterbørn. Hun blev gift med Rådmand Boje i Viborg, her døde moderen 1859.
2. Jytte Ane Marie Aaboe, født i Kragelund 1779, gift med skrædder Vinding i Aalborg, enke, død i Viborg 1850. 1 søn og 3 døtre.
3. Else Marie Aaboe, født 1783, død i Århus som enke uden børn.
4. Ane Marie Aaboe, gift med landmand G. Møller 1825, og som enke 1836 med gådejer Kristen Karup i Engesvang. 1866 døde hun – hendes mand 1861. Beskreven i Aaboe som hendes lavværge. Hun døde også barnløs.

Nu er jeg færdig med slægten, på mandssiden er den uddød. Lærer Jens Peder Aaboe blev altså den sidste, han døde 11. December 1895 efter et par dages sygdom, 81 2/3 år gl. Ingen børn.
Præsten Schjørring og hans broder er på kvindesiden i slægt med Aaboerne. Præsten var præst her på Sjælland i Ørslev ved Skjælskør. Jeg nævner kam, fordi han har skrevet salmerne, ”Kærlighed fra Gud” og ”Herrens venner ingensinde mødes skal for sidste gang”.

Niels Mikael Aaboe har efterladt 4 selvskrevne ligtaler, som burde opbevares i Museet,
derovre ved Stenholt skov.

Søstrup pr. Holbæk den 7. Marts 1934.


R. S. Juul

Kære Gert Poulsen og Fader!

Her sender jeg det sidste om Engesvang, jeg tænkte noget på om jeg skulle skrive noget om Jordmoderen Madam Møller, hun var Præstefolkenes eneste datter her fra Sjælland, blev gift, men dårlig gift, og endte på Fattigvæsenet. Hendes søn blev gift med Sine Gregersen (kone) – der var moder til Gregers Møller.

Det er nu vist bedst at stoppe.

Mon jeg skulle skrive mine egne erindringer?

Det kniber både med hørelsen og synet, jeg kører stundom bort fra linierne. Jeg har for øvrigt haft interesse af at skrive, mine tanker kom derved til at beskæftige så meget med Engesvang sogn.


I hilses nu kærligst fra min datter og fra jeres gamle lærer.


Jeres hengivne R. S. Juul

 

Rasmus Sørensen Juul var lærer i Engesvang 1878 - 1913.

Han er forfatteren til alle de ovenfor bragte breve.


HUSK NÆSTE MØDE


11/6 kl.10.00.
på Klosterlund
Se alle møderne her.

Copyright © KG 2011- 2017